Videnskabelige Meddelelser Dansk naturhistorisk Forening i Kjøhenhavn Bind 65. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 6 Tavler og Figurer i Teiten. Syvende Aartis femte Aargang. vol 75' Kjøbenhavn. Lunos Bogtr f dette Bind er besørget af Dr. Th. Mortensen. : For- 11912-13 De i Sommeren 1913 af Foreningen foretagne Excursioner Meddelelse om den Schibbyeske Præmie B. Sæmundsson: Zoologiske Meddelelser fra Island. XH— XIII. (Her- til Tavle I-II) F. Haas (Frankfurt a. M.). Bemerkungen iiber Spenglera Unionen. (Med 3 Figurer i Testen). (Hertil Tavle III) K. S. Bardenfleth: Notes on the Form of the Carnassial Tooth of Carnivorous Animals. (With a critical sketch of the most im- portant tooth-cusp-theories). (Med 15 Figurer i Texten) H. O. Schmit- Jensen: Homoeotisk Kegeneration af Antennen hos en Phasmide, Caraussius (IHxippus) morosus. (Med 7 Figurer i Texten) B. Hørring: Fuglene ved de danske Fyr i 1912. 30te Aarsberet- uing om danske Fugle Th. Mortensen: Echinological Notos. V— VI. (Med 5 Figurer i Texten). (Hertil Tavle IV) J. C. Nielsen: On some South-American species of the genus Mydæa, parasitic on birds. (Med 4 Figurer i Texten) Paul L. Kramp: Medusæ collected by the "Tjalfe" Expedition. (Med 4 Figurer i Texten) V. Nordmann: Tapes senescens Doederlein og Tapes aureus Gm. var. eemiensis Nordm. (With an English Summary). (Hertil Tavle V— VI) J. C. Nielsen: Undersøgelser over entoparasi Arthropoder. III. (Med 5 Figurer i Texten). Th. Mortensen: Correction to "Echinological Note" Forklaring af Tavlerne. Tavle I. Centrolophus britannicus Gthr. d" Tavle n. Phyds horealis n. sp. 9 Tavle III. Type-Exemplarer af Spengler'ske Unionider. ( Tavle IV. Abnorme Asterider og Ophiurer. (Jfr. Side 24 Tavle V— VI. Jb'orskellige ToiJes-Former. (Jfr. Side 300). videnskabelige Møde Dansk naturhistorisk Forening i Vinterhalvaaret 1912—13. 25. Oktober 1912. Dr. C. Wesenberg-Lund gravende Dytisc-Larver (Noterus) og om K Hydrophilerne. (Jfr. for Noterus i Studien iiber Dytisciden.« Internat. Rev. d. ges. Hydrobiol. u. Hydrographie. 1912. Iagttagelserne over Hydrophilerne vil senere fremkomme i samme Tidsskrift). Cand mag. Ad. S. Jensen forelagde Pars I af Lamellibranchiaterne fra . Ingolf« -Expeditionen. 8. November. Dr. V. Nordniann gav Meddelelse om Anomia squamula, fossil fra Spitsbergen. (Jfr. Medd. Dansk Geol. Foren. Bd. 4. S. 75). I Anledning heraf bemærkede Cand mag. Ad. S. Jensen, at den af Gunnar Andersson anførte Paastand, at modne Empetrum nigrum-Fryigter var fundne fossile paa Spitsbergen i postglaciale Dannelser, medens Empetrum nu ikke faar modne Frugter der, ikke længere kan bruges som Bevis for en varmere Periode i postglaeial Tid. En norsk Fangstmand har nemlig for nylig hjembragt Empetrum med modne Frugter fra Spitsbergen (meddelt i .Naturen. December 1910). Men dette influerer ikke paa de af Mollusklevuingerne dragne Slutninger. Derefter gav Cand mag. Ad. S. Jensen Meddelelse om Grønlands Selachier. 22. November. Eeferatraøde. Mug. 6C. K. S. Bardenfleth gåv Referat af Leduc'a Forsøg paa en mekanisk Forklaring af vitale Cellobevægelser (Steph. Leduc. La biologie synthétique. 1912). Foredragsholderen mente, at Leduc's Opfattelse af Ligheden mellem vitale og rent fysiske Forhold var en Misforstaaelse, og hertil sluttede sig meget bestemt Prof. V. A. Poulsen, Prof. Jungersen og Pastor Breitung. Mag. 8C. P. Kramp foreviste nogle Dybhavs-Meduser fra VI „Tjalfe"-Expeditionen (jfr. Afhandlingen: „Medusæ collected by the „Tjalfe" Fxpedition; dette Bind, S. 257). I Tilslutning her- til meddelte Prof. Jungersen nogle Bemærkninger om de paa „Ingolf'-Expeditiouen iagttagne Dybhavs-Meduser. Lærer J. P. Kryger foreviste nogle Insekter med Oliebillelarver samt Larver at Spanskfluebillen. December. Professor Jungersen holdt P" oredrag om en ny para- sitisk Copepod, Chordeiima ohesum, snyltende i det Indre af Slangestjernen Asteronyx I^oveni. (Med Lysbilleder). (Afhand- lingen publiceres i „Mindeskrift for Japetus Steenstrup"). Inspek- tor 6r. M. R. Levinsen gav Meddelelse om sine Undersøgelser over Sertulariernes Slægtskabsforhold. (Se Afhandlingen „Syste- matic Studies on the Sertulariidae" i Bind 64, dette Tids- . December. Inspektor W. Lundbeck forelagde Pars IV af „Diptera Danica"; Dolichopodidae. Dr. Mortensen bemærkede, at naar det om visse Arter af disse - saavel som andre Dyr — sagdes, at de intetsteds var almindelige, saa maatte det vistnok bero paa, at man ikke havde fundet disse Dyrs egentlige Op- holdssted eller ikke truffet at komme i den Tid, Dyrene er rigig . Januar 191S. Referatmøde. Dr. 77t. Mortensen 1) fore- viste nogle Præparater af Protozoer ; store Kolonier af Vorticeller fra Holte og Ophrydium versatile fra Gentofte Sø; 2) meddelte i Anledning af den i .Vid. Medd." 1908 beskrevne Kærapekoloni af Bakterier fra Vestindie med en af A. Dendy u: beskreven Organisme fra Ostindien (Journ. Linn. Soc. London. Zoology XXVL 1897). Det vil da formentlig vise sig, at denne ejendommelige Traadbakterie er kosmopolitisk i den varme Zone; 3) gav Referat af nyere Studier over Echinidernes fylogenetiske Udvikling (Tornquist: „Die biologische Deutung der Um- gestaltung der Echiniden im Palæozoikum und Mesozoikum"- Zeitschr. f. induktive Åbstammungs- u. Vererbungslehre. VI. 1911 og B. T. Jackson „Phylogeny of the Echini". Jfr. Afhandlingen "Echinological Notes" V, dette Bind, S. 211). Fr»ken Ellen Hansen gav en kort Meddelelse om en Musvit, der gentagne Gange var fløjet ind gennem Vinduet og havde hakket af et Stearinlys, der stod inde i Værelset paa Toiletbor- det. - Mag. se. K. Henriksen gav Referat af nogle Under- søgelser over Peniam;>MS-Larvens Udvikling (Harry S. Smith: The chalcidoid genus Perilampus and its relations to the Pro- blem of Parasite Introduction. U. S. Dep. Agric. Bureau of Entomol. Tech. Ser. No. 19. IV. Washington. 1912). Den 31. Januar. Dr. C. G. Joh. Petersen holdt Foredrag om Hav- bundens Dyresamfund og deres Betydning for den marine Zoo- geografi (med Lysbilleder). (Se Beretning XXI. 1913, fra den danske biologiske Station). I den dertil knyttede Diskussion deltog Prof. Raunkjær, Cand. mag. Ad. Jensen og Dr. Th. Mortensen. Den 14. Februar. Mag. se. K. S. Bardenfleth holdt Foredrag om Tandformernes Udvikling hos Pattedyr, særlig Kovdyr. (Jfr. Af- handlingen i dette Bind, S. 67). Derefter gav Stud. vet. H O. Schmit-Jensen Meddelelse ora experimentelt fremkaldt Tibia- og Tarsusdanuelse hos en Phasmide. (Jfr. Afhandlingen i dette Bind. S. 113). Endelig gav Dr. Th. Mortensen Meddelelse om nogle antarktiske Echinodermlarver og deres zoogeografiske Be- tydning. (Jfr. Afhandlingen „Die Echinodermenlarven d. deut- schen Siidpolar-Expedition". 1913). Den 28. Februar. Keferatmøde. Docent R. H. Stamm holdt P'ore- drag om de kønsbestemmende Elementer i Cellekernen (Hetero- chromosomerne) (med Lysbilleder). Ved den sædvanlige , indirekte" Celledeling sondres ved Delingens Begyndelse Kernens ejendommeligste Bestanddel, Chro- matinet, et Antal indbyrdes frie Chromosomer, hvis Antal saa- e, men som alt Idet Delingen skrider bort fra hinanden hen imod Cellens to , Poler": her forenes disse halverede Chr. atter til en ny Kerne, som saaledes opbygges af det samme Antal Chr. som Modercellen. Dette gentages ved alle Celledelinger hele Livet igennem. Alene Kønscellerne danner en Undtagelse herfra; her ind- træder, for de hanlige Cellers Vedkommende ved den ene af de to Delinger, som ligger umiddelbart før Spermatozoets Dannelse, og for de hunlige Cellers Vedkommende under Dannelsen af Polcellerne („Ketningslegemerne"), en saakaldet „Reduktions- deling", under hvilken det normale Antal Chr. ikke spaltes som sædvanligt, men i to Grupper, hvert med det halve Antal, for- delea til de to Poler, hvor de danner de nye Kerner. Sperma- tozoets og Æggets Kerne er .saaledes , reduceret"; Betydningen heraf forstaaes let, naar det erindres, at Befrugtningen netop bestaar i en Forening af to Cellekerner; idet hver af disse kun medbringer det halve Antal Chr., dannes altsaa i det befrugtede Æg en Kerne med Artens typiske Chroraosomebeatand, der saa- ledes overleveres uforandret fra Generation til Generation. Dette vort Kendskab til Befrugtningens morfologiske Side har i Løbet af det sidste Tiaar modtaget en interessant Berigelse ved Opdagelsen af de saakaldte „Heterochromosomer", som paa VIII ganske bestemt Maade staar i Forhold til det nye Individs Køn. Hchr. viser sig tydeligst under de Delinger, hvorved Sædcellerne reduceres; saaledes havde Henking allerede 1891 fundet, at af fire Celler, dannede af en Modercelle, var der to, hvis Kerner indeholdt 11 Chr., medens de to andre desuden indeholdt et , overtalligt " Chr. ; dette var dannet, idet et Chr. uden at spaltes var gaaet hen til den ene Pol. Rigtigheden af denne Iagttagelse bekræftedes godt en halv Snes Åar senere af en Eække ameri- kanske Forskere, nemlig Mc. Clung, E. B. Wilson og Stevens, som hos en Række forskellige Leddyr, ja [endog hos enkelte Hvirveldyr, paaviste tilsvareiTde Forhold og desuden oplyste om den betydelige Variation i Størrelse og Antal, som disse Hchr. kan være underkastede. Samtidig fremsatte Mc. Clung den Tanke, om de ikke, da de var til Stede i Halvdelen af Spermatozoerne, kunde have nogen Betydning for Kønsbestemmelsen. Først da Undersøgelsen udstraktes til Ægcellen og de almindelige Vævs- celler, lykkedes det dog at skabe et fastere Grundlag for en saa- dan Antagelse. Det viste sig nemlig ikke blot, at Ægcellens Kerne altid svarer til den Spermatozokerne, som indeholder Hchr., men desuden lykkedes det hos de hanlige og hunlige Dyr i Kernens Chromosomebestand at paavise en Forskel, som for- klares godt ved den Antagelse, at Hannen er opstaaet af et Æg, befrugtet med et Spermatozo uden Hchr., Hunnen derimod af et Æg i Forbindelse med et Spermatozo med Hchr. Undersøgelser over forskellige Bladlus, hvor kønnede og parthenogenetiske Gene- rationer vexler med hinanden, har yderligere bekræftet denne Paastand. Smukkest og mest overbevisende træder dog disse Forhold, som vist af Boveri og hans Elever, frem hos forskellige Rund- orme, hvor dels Cbromosometallet er ringe, og hvor det desuden er muligt, paa Grund af Kønsorganernes simple Bygning, at ud- føre Undersøgelsen uden at benytte Snit. Tillige er det her, ved Iagttagelse af tidlige Embryonalstadier, lykkedes at paavise netop de Forskelligheder, som en Befrugtning med to Arter Sperma- tozoer raaa medføre. I de hidtil nævnte Tilfælde har det stedse været Sperma- tozoerne, som i Henseonde til Kernen viste en Dimorfi; den Mulighed, at noget lignende ogsaa kundo findes hos Æggene, lader sig dog saa meget mindre afvise, som visse Resultater af Arvelighedsforskningen synes at pege i den Retning. Hidtil var det dog kun lykkedes, ret tvivlsomt endda, at finde Antydninger af noget saadant hos visse Søpindsvin; først for ganske nylig er en Dimorfi af Ægkernen raed Sikkerhed bleven paavist hos en Natsommerfugl. Om den virkelige Betydning af disse Hchr. eller „Køus- chromosomer" er det i Øjeblikket ikke muligt at udtale sig med Bestemthed; det staar i Virkeligheden for os som noget ganske gaadefuldt, hvorledes lidt mere eller mindre Chromatin kan be- tinge, om Udviklingen skal gaa i hunlig eller hanlig Retning. Som det morfologiske Udtryk for en Kønsdifferentiering, der saa- ledes hoa adskillige Dyreformer med Sikkerhed lader sig spore tilbage til Individets første Opstaaen, har disse Dannelser imidler- tid Krav paa den største Interesse. (Se iøvrigt: Correns-Oold- schmidt: Die Vererbung und Bestimmung des Geschlechtes. Ber- lin, 1913). B. H. S. Dr. C. G. Joh. Petersen afsluttede sit Foredrag fra d. 31. Jan. .April. Referat møde. Cand. mag. Sofie Petersen holdt Fore- drag om en nyopdaget Reliktfauna paa de svenske Østersø-Øer (med Lysbilleder). (Referat af Eric Mjohcrg. Om en syd- og mellaneuropåisk relikt insektfauna på Gotland och Oland, jiimte en del allmånnare insektgeografiska sporsmål. Sv. Entom. Tidsskr. 1912. S. 177). I Tilslutning dertil foreviste Docent Stamm en Sammen- stilling af den ejendommelige blandede Ferskvands- og Brak- vandsfauna, som lever i den finske Skærgaard. Cand. mag. Ad. S. Jensen foreviste 2 ny danske Exem- plarer af Coronella austriaca Laur., indkomne til Zoologisk Museums Iste Afdeling. Det ene var indsendt af Hr. Kristian Jørgensen, Lærer ved Krabbesholm Højskole ved Skive. Det fangedes d. 8. Juni 1912 Kl. A}^ Em. ved FlyndeYsø, Rønbjerg St., ca. P/2 Mil fra Skive „midt paa en temmelig tør Engstræk- ning, ca. 40 Meter bred, med Søen paa den ene og med høje, sandede, græs- og lyngbevoksede Skrænter paa den anden Side; faa Meter derfra fandtes to Firben og en Hugorm; det var en temmelig varm Dag, men ikke Solskin". Exemplaret er meget smukt og godt konserveret; dets Totallængde udgør 450 Mm. Det andet Exemplar var skænket af Hr. Cand. mag. P. B. Kra- rup. Det var fundet allerede i 70'erne i forrige Aarhundrede ved Søndersø i Nordsjælland af en Arbejder, beskæftiget ved Anlægget af Vandværket; han bragte det til Lederen af Arbej- det, Hr. Lehmann, hvis Søn, senere Kursusbestyrer, nu Gym- nasielærer Louis Lehmann, har foræret det til Poul Levison, der atter som Elev paa Hr. Lehmanns Kursus i Aaret 1903 skænkede det til Naturhistorielæreren, ovennævnte Cand. mag. Krarup. Dette Exemplar er 510 Mm. langt. De to tidligere her fra Landet kendte Exem piarer af Glat- snogen var som bekendt tagne ved Hirtshals og ved Rørvig. Docent R. H. Stamm foreviste en levende Løgfrø (Pelobates fuscus) fra Københavns Omegn. Dr. Th. Mortensen gav Meddelelse om Resultatet af For- r-Spørgsraaal (Suspension af den me vil have alt for menings- løse Consequenser) paa den internationale Zoolog-Congres i Monaco i Marts 1913, hvor han havde repræsenteret Foreningen. Derefter gav Dr. Mortensen et Keferat af Kirkpatrick's Un- dersøgelser over Eozoon. (Jfr. R. Kirkpatrick. The Nummulo- sphere. 1913). Docent ,7. P. Ravn mente i Tilslutning til Eef., at de „Nummuliter", som Kirkpatrick mener at se allevegne, selv i eruptive Bjærgarter, kun er krystallinske Strukturer, der intet har med Organismer at gøre. >. April. Dr. F. Nordmann holdt Foredrag om sine Under- søgelser i Nordre Strømljord og Giesecke Sø (Grønland); (med Lysbilleder). Cand. mag. K. Stephensen meddelte derefter nogle Bemærkninger om Grønlands Krebsdyr-Faunas zoogeographiske Forhold (se Afhandlingen om Danmark-Expeditionens Crustaceer i Medd. om Grønland, Bd. 45) og Dr. Th. Mortensen nogle Be-' mærkninger om Grønlands Echinoderm-Fauna. (Jfr. Conspectus Faunæ groenlandicæ. Grønlands Echinodermer. Medd. om Grøn- land. XXIII. 1913). Marts afholdtes en festlig Sammenkomst i Anledning af Hundred- aarsdagen for Japetus Steenstrtips J'ødsel, hvor Foredrag holdtes af Professor Jungersen, Dr. C. G. Joh. Petersen, Professor Eug. Warming og Professor Thoroddsen. Den 25. Maj. Excursion til Saltholm. Deltagernes Antal 21. Ledere Hr. E. Lehn- Schiøler og Docent J. P. J. Ravn. Man sejlede fra Kastrup Kl. 9 og ankom efter ea. en Times Sejlads til Saltholm, hvor man strax spiste Frokost for at have hele Dagen ube- skaareu til Excursionen. — For at faa saa meget som muligt af P'ugle- livet at se tog man Vogne; Fuglene, baade de voxne og Ungerne, er nemlig fortrolige med Vognene, medens de flygter og skjuler sig for et saadant større Selskab af spadserende Personer. Flor og gav et smukt blegrødt Skær, gik det nu i dot friske, herlige Sommervejr. Hele Tiden var man ledsaget af Viber og Rødben, der skrigende og klagende kredsede om Selskabet, Allevegne var der Ryler (Tringa alpina), mest parvis. De syntes ganske ubekymrede og viste stadig deres Parringsflugt. — Snart fik man fat i de ny-udklækkede Unger, som man fra Vognene let kunde se løbe hen over Engen eller vadende langs Bredden af de talrige smaa Vandhuller, hvor Vandranunklen alle- vegne stod i Blomst. Man fik fat i Vibeunger, saa let kendelige paa deres hvide Nakke og Duntop, de langbenede Kødbenungor og de nydeligste af alle: de sraaa, graa Unger af hvidbrystet Præstekrave {Ægialitis cantiana). I et lille Vandhul laa en Spidsand {Anas acuta) med nogle Ællinger. Det lykkedes at faa fat i en af Ællingerne, og da den blev sluppen løs, saa man den svømme et langt Stykke under Vandet, idet man i det lave klare Vand bele Tiden kunde følge alle dens Bevægelser. Inde paa Engen fandtes senere en anden Spidsand med større Ællinger, som allerede var ifærd med at skifte Dundragten. Overordentlig interessant var det at se Moderen flagre omkring som anskudt for at aflede Opmærksomheden fra Ungerne. — Gravænder saas gentagne Gange. En Edderfugl saas paa Kede, og det var først, da man var ganske nær, at den lettede fra Reden, som indeholdt 4 Æg. — Foruden de nævnte Fugle var der talrige Lærker ; en Rede med Æg fandtes og en næsten flyvefærdig Unge. Et Far Ager- høns saas ogsaa; men de hører ikke oprindelig hjemme der; de er ind- førte (fra Bøhmen) af Selskabet, der har Jagten paa Øen. — Endvidere fandtes et Par smaa Hareunger, som, da de ikke kunde undløbe, søgte at dække sig i Græsset. Et Par Expl. af Lacerta vivipara, nogle Strandtudser og grønbrogede Tudser fandtes. Af Insekter var det mest iøjnefaldende Carabus dathratus, som var ret almindelig; den er iøvrigt sjælden paa Øerne. Fra Engene kørte man nu ud til Stranden og gik saa et længere Stykke for at se paa Fuglelivet der. Man iagttog Larus canus (- flere Reder — ), L. argentatus og ridibundus ; Sterna macrura [? hirundo), Sterna minuta og cantiaca (to Expl, dog ikke paa nært Hold) ; talrige Strandskader, et Par Strepsilas interpres (dog ikke paa nært Hold) og et Par Strandbrokfugle {Squatarola helvetica). 4 Graa-Andrikker svømmede lidt ude fra Kysten. Fra Stranden kørte man igen ind paa Engen, hvor man saa en Del Brushaner paa Kampplads og nogle Gravænder og Brunnakker (Pibeænder, Anas penelops). lait iagttoges 4 d" og 2 9 af Anas penelops; efter Hr. Lehn- Schiøler' s Udsagn var det laarige Fugle, som aabenbart ikke yng- lede. En død Sædgaas {Anser segetum) fandtes paa Engen. — I de lave Grønaværskanter i smaa Kalkgrave byggede talrige Digesvaler. Ved et gammelt Kalkbrud gav Docent Mavn en kort Redegørelse for Saltholms Geologi. En Del smukke Forsteninger fandtes her i de gamle forvitrede Kalkbunker: Terebratula lens, Ananchyter, Bryozoer, Gryphæa, en smuk Hajtand o. s. v. Kl. 4 var den overordentlig vellykkede Tur endt. Kl. 5 afsejledes til Kastiup. y;,^ jjf. Liste over Fuglearter iagttagne paa Saltholm d. 25 Maj 1913, meddelt af E. Lehn- Schiøler. Anas boscas, Anas acuta, Anas penelops, Tadorna vulpanser, Soma- teria mollissima, Larus agentattis, Larus canus, Larus ridibundus, Sterna cantiaca, Sterna hirundo (?) maaske macrura, Sterna minuta, Ægialitis cantiana, Ægialitis hiaticula, Squatarola helvetica. Vanellus cristatus, Hæmatopus ostreologus, Strepsilas interpres, Totanus calidris Tringa alpina, Motacilla i Fra Roskilde, hvor Deltagerne (14) samledes, med Motorbaad til Bog- næs. Først bankedes paa Egene, men uden stort Udbytte; de uhyre Masser af Frost maalerlar ver, der 14 Dage i Forvejen fandtes paa Egene, var fuldstændig forsvundne; de var færdige med deres Udvikling. I et af de gamle rødmuldede Egetræer, hvor tidligere flere entomologiske Sjælden- heder er taget, og som nu undersøgtes, fandtes ogsaa kun faa og alminde- lige Ting. Paa Skovbunden var Glechoraa fuldt besat af de smukke Aulax glechomæ-G&Uer. Paa Eg saas smukke Gnav af Barkbillen Scolytus intri- catus, ligesaa paa Ask af Hylesinus fraxini. I Stubbe fandtes adskillige Cetonia- og Pyrochroa-harver, og paa Egegrene fandtes smukke, store Coccus, medens flere Clytus-Arter fløj paa Brændestablerne. Paa Urtica fandtes flere Kolonier af nyklækkede Fawessa-Larver. Fra Bognæs førte Motorbaaden Deltagerne over til Boserup Skov, i hvis Pavillon Kaffen indtoges. Med Vogne tilbage til Roskilde. Den 12. Oktober. Excursion til Rude Hegn. 11 Deltagere. Først forevistes Saperda populnea-GaWnr paa Bævre- asp, og paa Egene fandtes de alm. Cy nipide-Galler af: Dryophanta folii, longiventris, divisa, Neuroterus lentictilaris, fumipennis, numismalis, Andncus ostreus, inflator, femndatrix. Paa Vejen saas adskillige Tele- phorus-harxei krybe. I Femsølyng Mose forevistes dernæst Insektlevnin- gerne i Tørven, især af Vandkalve og Donacier, og adskillige bævergnavede Pinde fandtes. Tilbage til Holte over Sækkedamsmosen, hvor der sigtedes Skovbundsinsekter. £- jy^ Den Schit)byeske Præmie. Præmien for Aaret 1913 tildeltes Mag. se. Hj. Ditlevt Arbejde: Danish Freeliving Neraatods. (Vid. Medd. Bd. 63). Zoologiske Meddelelser fra Island. 7 Fiske, ny for Island, og Oplysninger om andre, tidligere kendte. (Hertil Tavle I. og 11.) Siden Fremkomsten af mit Arbejde: Oversigt over Islands Fiske ^), er den islandske Fiskefauna blevet beriget med ikke mindre end 7 Arter, om hvis Forekomst ved Island man den Gang var uvidende. Jeg ytrede ogsaa den Formodning i mine Meddelelser X., i nærværende Tidsskrift for 1907, at der var god Grund til at vente, at der efterhaanden vilde komme flere Fiske, ny for Islands Fauna. Denne Formodning har vist sig at have været ganske rigtig, thi jeg er nu i Stand til at føje syv ny Arter til de tid- ligere kendte ^). Repræsentanterne for to af disse Arter har jeg dog ikke set selv, hvorom nærmere nedenfor, under paagældende Fiske. De syv Fiske skal nu omtales i kronologisk Rækkefølge. a. Conger vulgaris Cuv, Havaalen. Af denne Fisk blev der fanget to Eksemplarer paa Line ved Vestmannøerne, den 1. August 1909, det ene paa 25, det andet paa 35 Fv.s Dybde. Disse to Eksemplarer er ikke helt udvoksne, 1) Skrifter udgivne af Komra. for Havundersøgelser. Nr. 5. København 1909. ^) De fire førstnævnte af dem har jeg kortelig omtalt i Skyrala hins islenska nåtturufrædisfélags, 1909—1910. da de henholdsvis kun er 90 og 99 cm. lange. Det mindste var overalt af mørkebrun Farve, undtagen paa Hovedets Underside, som var lysebrun; det største var lysebrunt paa hele Oversiden, ellers meget lystfarvet eller helt hvidt. I mit ovenfor citerede Skrift gjorde jeg den Bemærkning, S. 107, at den af E. Olaf sen og andre ældre Forfattere om- talte „Havaal" ikke burde optages blandt islandske Fiske, som en veritabel Havaal, da jeg antog, at den paagældende Fisk snarest maatte være den almindelige Aal {Anguilla vulgaris), da Havaalens Forekomst ved Island ikke var blevet konstateret senere. Da nu dette er sket, saa kunde der være Grund til at antage, at don af de gamle Forfattere, særlig af E. 01 afse n omtalte Aal virkelig havde været Havaalen. Men jeg tror alligevel, at det kun drejer sig om den almindelige Aal. E. Olaf sen siger nemlig i sit Rejseværk ^), S. 595, hvor han omtaler den almindelige Aal: „Man har ogsaa truffet store Aal i Stranden hvor fersk Vand rinder ned, om det er Muræna (Gonger) eller Hav-Aal, skal jeg ikke sige." E. 01 afse n har altsaa ikke selv set den, men mener blot, at store Aal, Folk har fortalt ham, at de har set i Stranden, hvor der var Kilder med Ferskvand (som det er Tilfældet flere Steder paa Eeykjanes-Halvøen, hvor Lavamarkerne naar helt ud i Søen), muligvis skulde være Havaal. Selv har jeg hyppig set Aal paa saadanne Steder i Grindavik (Sydkysten af nævnte Halvø), og der er aldrig faldet mig ind andet, end at det var den almindelige Aal, som der er mange af i Brakvandsdamme og vandfyldte Lavakløfter i Kystens umiddelbare Nærhed, og hvorfra de har fri Passage til Strandens Pytter, gennem underjordiske Lavasprækker eller Huler. Andre Forfattere, som Olavius og Mohr, har saa senere optaget Havaalen, efter 01 af s en, som muligvis forekommende ved Island. Af det ovenfor anførte vil det være indlysende, at det før- omtalte Fund af Havaalen i islandske Farvande ingen Grund giver mig til at antage den for tidligere kendt ved Island. ') Reise igiennem Island, Sorøe, 1772. b. Lycodes Esmarki Coll. Af denne Fisk er der i kommet fire Eksemplarer til vor naturhistoriske Samling. Det første af dem blev fanget paa Line, af islandske Fiskere, ud for Siglufjord paa Nordkysten i August 1909, uden nærmere Angivelse af Lokaliteten (antagelig paa 80—100 Fv.). Den blev foræret til Samlingen af Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson i Akureyri. Eksemplaret var 51 cm. langt, men desværre uden Indvolde. Den 3. Oktober 1910 blev det næste Eksemplar fanget, lige- ledes paa Line, men i Mundingen af Eyjafjord, og den 17. Juni 1911 blev igen en Fisk af denne Art fanget paa Line udfor Siglufjord, denne Gang paa 160 — 180 Fv. Ogsaa disse to Fiske blev indsendt til Samlingen af Hr. Stefånsson, men ved et Uheld blev de halvt ødelagt undervejs, dog kunde jeg konstatere Rester af Ophiurider i deres Mave. Deres Længde var henholdsvis 54 og 56 cm. Endelig blev det fjcvvl. Eksemplar taget den 4. Juni 1911 af en islandsk Trawler paa c. 100 Fv., 18—20 Kvml. SSO. af Skæret Hvalsbæk ud for Østkysten (Berufjord). Fisken var levende, da den kom op, og blev holdt saaledes nogle Dage. Den var nylig død, da den ankom til Eeykjavik, og blev foræret til Samlingen. Eksemplaret, som er en Han, med ret veludviklede Testes, er 60cra. langt. Det er blevet mig fortalt, at omtrent samtidig er der blevet fanget endnu et Eksemplar af denne Fisk af en anden islandsk Trawler, paa samme Lokalitet, men Vished for det har jeg ikke kunnet faa. De ovenfor omtalte fire Eksemplarer er de eneste med Sikkerhed fundne Individer af denne Art ved Island, d. v. s. inden- for 220 Fv.'s (400 m.) Dybdekurven, den Grænse jeg i mit ovenfor citerede Arbejde valgte for de deri behandlede Bundfiske. Det nærmeste Sted ved Island, den før er blevet fundet paa, er, ifølge Jensen^), 64° 58' N. Br., 11° 12' V. L. (58 Kvml. 0. for Gerpir, and Lycodinæ. The 505 541 556 600 100 107 115 138 198 210 234 238 58 65 65 75 Islands østligste Pynt), 300 Fv. s Dybde, i et 383 mm. langt Eksemplar. Dimensionerne af disse 4 Eksemplarer er (i Millimeter, jvfr. Jensen, op. cit.) følgende: I \ 2 \ S \ 4 Totallængde Hovedets Længde Afstanden fra Snudespids til Legemets Højde ved Gattet , Jeg har talt Finnestraalerne hos Eksemplarerne 2. og 3. og fundet: i D. 108 og 108, i A. 98 og 95, og i P. 25 og 23, alt- saa for Rygfinnens Vedkommende et noget lavere Antal, end hvad Jensen angiver (nemlig 113—118). Ifølge Jensen (op. cit., S. 28) forekommer denne Fisk i det nordlige Atlanterhav, fra Nova Scotia og Skotland til Fin- marken og Beeren Eiland. c. Macrurus Fahridi Sundev. Af denne Fisk har vor Samling modtaget et enkelt Eksemplar fra Hr. Skolebestyrer St. Stefånsson. Det blev fanget paa Line i den dybe Eende ud for Mundingen af Eyjafjord (EyjafjarOaråll), c. den 30. Juni 1910. Eksemplaret er en Han, med halvraodne Testes (Længde 70 mm., Bredde 30 mm.). Længden kan ikke an- gives nøjagtig, da den yderste Del (1—2 cm.) af Halen var brækket af. Det manglende fraregnet var den 79 cm. Finnernes Straale- antal er følgende: D.i 12, D.2 98-f-?, A. 104-1-?, P- 1^' ^' ^^ Udmaaling t Totallængde 790 m. -f- ? Afstanden fra Snudespids til Gat 325 mm. Hovedets Længde Snudens — til Øjehulen . øjehulens Længde 56 mm. — Højde 50 — Hagetraadens Længde 29 — Længden af D.i 53 — Højden - - 80 — Afstanden mellem D.i og D.2 30 — Den længste Straale i D.2 23 — — — — i A 48 — Længden af Brystfinnen 88 — — - Bugfinnen 55 — Antallet- af Skælrækker ovenfor Sidelinien er 5; de største Skæls Længde og Bredde er henholdsvis 14 og 10 mm. Dette er det første og eneste Eksemplar af denne Pisk, som er fundet ved Island; den er en Dybvandsfisk, som forøvrigt fore- kommer ved Finmarken, Beeren-Eiland, Grønland og de Forenede Staters Østkyst i). Eksemplaret findes nu udstoppet og opstillet i Samlingen i Reykjavik. d. Merluccius vulgaris Flem. Kulmulen. I Begyndelsen af November 1910 blev der bragt i Land i Eeykjavik en stor og meget artsrig Fangst af Fisk, konfiskeret hos en tysk Trawler, som blev grebet i ulovligt Fiskeri et Steds ved Reykjanes-Halvøen. I denne Fangst blev der fundet og bragt mig fire Eksemplarer af denne Fisk, men de var desværre alle- sammen blevet slagtede, d. v. s. Bughulen aabnet og Indvoldene fjærnede, og da de desuden havde ligget en længere Tid paa en aaben Plads i Byen, udsatte for stærk Blæst og Tørke, var de M Efter at dette var nedskrevet, har jeg modtaget en meget udførlig Beskrivelae af en Fisk, som blev fanget paa Line d. 18. Juni 1912 (ca. 8 Kvml. N. O. af Hjedins^ord (EyjaQord)) paa ca. 100 Fv. Dybde. Beskrivelsen, som er givet af Hr. Distriktslæge Sigurjon Jonsson, er saa nøjagtig, at der ingen Tvivl er om, at den paagældende Pisk r denne Art. Den var 80 cm. lang. Det er ikke umuligt, at d og Knogler af Fisken. ogsaa skrumpet betydelig ind. Længden af disse Fiske var hen- holdsvis 78, 80, 87 og 88 cm., altsaa nogenlunde udvoksne Individer. Ifølge Oplysninger, jeg fik i det tyske Konsulat, skal Skibet paa paagældende Tur kun have fisket ved Island, hvorved den Mulighed maa anses for udelukket, at Fisken skulde være blevet fanget i sydligere Farvande. Endvidere fik jeg at vide, at Skibet havde taget en stor Del af Fangsten i Dybet Nord for Fugleskærene (Eldey), hvad ogsaa dens Beskaffenhed tydede paa, da den for en ikke ringe Del bestod af Lange {Molva vulgaris og byrkelange), Glashvarre (Zeug. megastoma) og andre Fiske fra dybere Vand. Jeg vil derfor antage, at alle disse Eksemplarer er fanget netop paa nævnte Lokalitet, paa 80 — 90 Fvn. Vand, en af de sidste Dage i Oktober. Finnestraalernes Antal var hos to af Eksemplarerne følgende: D.i D.2 A. P. V. C. 10 40 36 eller 37 15 7 ? 10 38 37 14 7 ? Disse fire Eksemplarer af Kulmulen er, saavidt jeg véd, de første, som er blevet bragt i Land paa Island. Muligvis har der været nogle flere blandt den omtalte Fangst. Men det er ret sandsynligt, at Fisken oftere er blevet fanget af fremmede Trawlere og Linefiskere under Syd- og Sydvestkysten og bragt til Udlandet. Jeg véd to Tilfælde, hvor den skal være blevet fanget før: det ene paa en islandsk Trawler, hvis Skipper fortalte mig, i An- ledning af dette Fund, at han havde faaet én, netop paa ovenfor omtalte Sted. Det andet var ombord i en engelsk Trawler i Nær- heden af Vestmannøerne. Min Hjemmelsmand, forhenværende anden Styrmand paa Havundersøgelsesskibet „Thor", var den Gang én af Trawlerens Besætning. Endelig skal der i Efteraaret 1911 af en islandsk Trawler være blevet fanget ét Eksemplar i Nærheden af Vestmannøerne. Efter dette at dømme lader det til, at Kulmulen ikke er saa ganske sjælden ved Sydvestkysten af Island. Muligvis er den, lige- som Makrellen, kun en Gæst, der aflægger Islands varmere Far- vande Besøg under den varmere Aarstid, efter endt Gydning; maaske opholder den sig til Stadighed i disse Farvande som yngre, umoden Fisk, og trækker saa hen til sine Fødeegne, naar den er fuldmoden og Kønsdriften vaagner (jfr. Torskens Strejftog til Is- havet, under den varmere Aarstid). — Det er ikke sandsynligt, at den skulde gyde ved Island, siden Nordgrænsen for dens Gydnings- omraade ifølge Schmidt^) ligger ved den nordlige Del af de britiske Øer. e. Gymnelis viridis (Pabr.) I et Brev til mig, dateret d. 15. Februar 1911, giver Hr. Museums- Assistent Ad. S. Jensen mig følgende Meddelelse: „Ved at revidere vort grønlandske og islandske Fiskemateriale finder jeg en for Island „ny" Fisk, nemlig Gymnelis viridis'^. Og han føjer til: „Eksemplaret, der er 103 mm. langt, og af den ensfarvede Varietet, er endda taget allerede 1890 af Wandel i Skagestrands- bugten, paa 114 Fv.'s Dybde, blød Bund og Tp. 2,9° C. Dette Fund har mere end almindelig Interesse, da Fisken er en udpræget Koldtvandsform , hidtil ikke kendt fra Evropas Fastland, men ellers circumpolar (Vest- og Østgrønland, Jan Mayen, Spitsbergen, Barents Havet, Kara Havet, Sibiriens Ishav, samt arktisk Nordamerika fra Beringshavet til Nova Scotia)." Denne Meddelelse var Hr. Jensen saa elskværdig at stille til min Raadighed, ligesom en lignende om næstfølgende Fisk^). — Fisken var desværre kun tilstede i et enkelt Eksemplar, det første, som er fundet i Nærheden af Island. f. Motella Reinhardti (KrOyer). Ogsaa denne Fisk er, ifølge en Meddelelse fra Hr. Ad. S. Jensen, dateret d. 4. September 1911, blevet fundet af ham ved Undersøgelsen af ovenfor omtalte Materiale af grønlandske og is- landske Fiske, men ligeledes kun et enkelt Eksemplar. Fisken, som ifølge Jensen er et mindre, 145 mm. langt Individ, blev taget af daværende Kaptain W and el, ved samme Lejlighed og paa samme Sted som den ovenfor omtalte Gymnelis viridis. Dette er det første Fund af denne Fisk inde paa den islandske Landgrand, o: indenfor 200 Favne-Kurven, thi den er tidligere ikke fundet nærmere ved Island end 56 Kvml. 0. for Langanæs, og det kun i Maven af en Torsk, der blev fisket intermediært ombord paa "Thor" (jvfr, mit før citerede Arbejde, S. 64). Min, paa nævnte Sted fremsatte, Formodning om dens Forekomst nærmere ved Is- land har saaledes vist sig at være rigtig. Det er interessant at lægge Mærke til, at denne Lokalitet, hvor disse to Fiske blev taget, lader til at være rig paa arktiske Fiske, som kun sjælden er fundne ved Island, idet W andel, foruden disse to her omtalte Fiske ogsaa fik to andre sjældne, nemlig Artediellus uncinatus og Icelus bicornis (Jvfr. min Over- sigt, S. 19). g. Galeus vulgaris Flem., Graahajen. Af denne Fisk blev der fanget et enkelt Eksemplar paa 15 Fv.'s Dybde ud for Grindavik (Reykjaneshalvøens Sydkyst), den 12. August 1911. Det var en nogenlunde udvokset, 142 cm. lang Hun, med veludviklede Ovarier. Det traf sig saa heldig, at jeg besøgte Pladsen 3—4 Dage efter, at Fisken blev fanget, saa at jeg kunde faa fat i den, faa den maalt og flaaet, inden den blev ødelagt, hvad der ellers snart vilde være sket i Sommervarmen, og saa vilde det være blevet umuligt at faa Fisken identificeret, om jeg muligvis senere havde en mangelfuld Beskrivelse af den. Nu er den opstillet i den naturhistoriske Samling i Reykjavik. Udmaalinger : Totallængde 1420 mm. Afstanden fra Snudespids til Mund 95 — — - — - 1. Gællespalte . . 215 — ~ - — - Brystfinnen 270 — Afstanden fra Snudespids til 1. Kygfini — - — - Gatfinnen 942 — — - - - 2. Rygfinne .... 950 — Brystfinnens Længde 200 — Bugfinnens — 63 — 1. Rygfinnes Længde (ved Grunden) 127 — 1. — Højde 102 — 2. — Længde 60 — 2. — Højde 42 — Gatfinnens Længde 53 — — Højde 42 — Øjehulens Længde 40 — 1. Gællespaltes Højde 33 — Dette er det første og eneste Tilfælde af, at Graahajen fundet ved Island ^). Muligvis strejfer den oftere der op om Soramere skønt man ikke før er blevet den var^). De stedlige Piskere a saa den nærmest for at være en ung Sildehaj {Lamna cornubia Supplerende Oplysninger om tidligere kendte, sjældne Fiske. 1. Centrolophus britannicus Gthr. (Tavle I.). I min Oversigt over Islands Piske har jeg (S. 11) givet en meget kortfattet Meddelelse om denne Fisks Forekomst ved Island *) Jeg vil her gøre den Bemærkning, at der i Atlas'et til (iaimards Rejseværk (Voyage en Islande et au Groenland etc.) staar afbildet en Galeus canis (= G. vulgaris), men uden Lokalitetsangivelse. Men bildning er af en islandsk Fisk, saa vil jeg antage, at denne Galeus canis har hørt andre Steder hjemme. ^1 Denne Formodning er allerede bleven bekræftet, siden dette blev skrevet; thi nu i Juli Maaned, mens jeg var bortrejst, blev en 134 cm. lang Hun fanget i Stenbidergarn ved Reykjavik. Jeg har kun set den flygtig, opbevaret i et Frysebus, da den endnu ikke er bleven 10 (ét Eksemplar drevet paa Land i Grindavik d. 7. Marts 1905). Da denne Fisk før kun var kendt i et enkelt Eksemplar fra Corn- walls Kjst, og senere, saavidt jeg ved, ikke er fundet andre Steder, saa synes jeg, at der er god Grund til at give en nærmere Be- skrivelse af det islandske Eksemplar, ledsaget af en Afbildning af dette, saa meget desto mere, som Gtinthers Beskrivelse af Arten, saa vel som Day's Afbildning^) af Typeeksemplaret er baseret paa det (ifølge Day daarlig) udstoppede Skind af Fisken, som vistnok endnu opbevares i British Museum. Legems form. Denne Fisk, som hører til Stromateidernes Familie, har, ligesom andre af denne lille Families Medlemmer, et højt og stærk sammentrykt, elliptisk Legeme. Dens Totallængde (regnet til Spidsen af de længste Halefinnestraaler) er 445 mm Legemet har sin største Højde, 110 mm. ved Gattet; Forholde' imellem Legemets Højde og Længde bliver saaledes omtrent 1 : 4. Legemets største Tykkelse, 32 mm., findes lige bagved Øjnene, Hovedets Længde er 80 mm., og gaar saaledes SVa Gang op Totallængden. Halen er paa sit smalleste Sted 22 mm. høj, eller l/o Del af Legemets største Højde. Gattet er beliggende omtren' midt imellem Snudespidsen og Halefinnens Kod. Andre Dimen^ sioner vil ses af nedenstaaende Udmaalinger. Hovedet er kort og højt; dets største Højde er omtrent ^h at dets Længde. Snuden meget kort og afrundet, med stærkt veks Profil; dens Længde er omtrent lig med Øjets Diameter Underkæben rækker næsten lige saa langt frem som Overkæben Øjnene er store og omgivne af en temmelig bred, radiært rynki Hudfold. Øjeaabningen er cirkelrund, og dens Diameter gaar om- trent 4^'2 Gang op i Hovedets Længde. — Det bageste Næsebor har sin Plads omtrent midt imellem Øjet og Snudespidsen og er skilt fra det forreste ved en meget smal Hudbro. — Forgælle- laagets Bagrand er stærkt buet og af finneagtigt Udseende, idet den er meget tynd og støttet af straaleagtige Fortykkelser, som løber ud i korte Spidser; Gællelaagets Baud er endnu tyndere og ligesom cilieret af bløde og bøjelige Takker. Munden er af Middelstørrelse og næsten borizontal; Mund- spalten rækker knap nok under Overkæben lidt forbi Øjets Midte. Tænderne smaa, indtil 0,7 mm. høje, cylindriske, spidse, og findes kun paa Kæberandene, i 2—3 Eækker paa Mellemkæben, i én . Række paa Underkæben. Fra Overkæben gaar der en halvmaane- formet c. 6 mm. bred Hudfold ind i Mundhulen. — Takkerne paa første Gællebue er lange og kraftige; deres Antal er 12 -|- 5, og de længste er 8 mm. lange. Paa de tre øvrige Buer er de korte og tykke , deres Antal henholdsvis 10 -f 5, 9-1-3 og 9 + 2. Gællehinderne er fri, hverken sammenvoksede indbyrdes eller med Isthmen. Gællehudstraalerne er 7. Sidelinien er overalt meget tydelig. Over Brystfinnen danner den en svag Bue, som rækker til omtrent midt imellem Bugfinnens Spids og Gattet; herfra løber den i næsten lige Linie hen til Halefinnens Grund. Brystfinnerne er temmelig korte (men dog forholdsvis meget længere end paa Day's Afbildning), idet deres længste Straaler kun er 30 mm. lange, eller omtrent lig med Eygfinnens længste Straaler. De er 14 mra. brede ved Grunden og har 21 Straaler, hvoraf de midterste er de længste (Finnen tilspidset, med afrundet Spids); de yderste er enkelte, de andre én Gang eller to Bugfinnerne har deres Plads lidt foran Brystfinnernes Fæste, de er temmelig korte, 18 mm., og indeholder 14-5 Straaler. Rygfinnen er meget lang; den begynder lige over Gælle- laagets bageste Hjørne og strækker sig henimod Halefinnen, fra hvilken den er skilt ved et c. 55 mm. langt Mellemrum. Den har 46 Straaler, hvoraf de første 15 er enkelte og bløde, medens de andre er kløvede. De forreste af Straalerne er korte, de midterste, der er 32 mm., de længste, medens de bageste er 15 mm. lange. Eygfinnens største Højde gaar saaledes 3^'3 Gang op i Legems- Gat finnen ligner Rygfinnen, men er kun lidt over halv saa lang som denne. Den begynder tæt bagved Gattet og rækker lige- saa langt tilbage som Rygfinnen. Den har 25 Straaler, hvoraf de 10 første er enkelte, men bløde, de andre en Gang kløvede. De midterste Straaler er de længste, 30 mm., den bageste 18 mm. Partiet, som indeslutter Ryg- og Gatfinnens Straalebærere, er temmelig tyndt, og ved en lav Fure afsat fra Halens og Ryggens Muskelpartier. Halefinnen er veludviklet og ret dybt kløvet med spidse Hjørner. Den har ialt 31 eller 32 (7 + 16 + 8 eller 9) Straaler; de længste af disse er 79 mm., de midterste kun 40 mm. Mellem- rummet mellem de to midterste Straaler er paafaldende bredt. Skællene er smaa Cycloidskæl, elliptiske af Form, med 25— 40 koncentriske Ringe, men uden radiær Stribning. De største er 4 mm. lange og 2,5 mm. brede. Skælbeklædningen strækker sig (saa vidt det, paa Grund af Hudafskrabninger, kan skønnes) over hele Hovedet og ud paa alle Finner, men danner, saa vidt jeg kan se, ingen Skede, som dækker en stor Del af Ryg- og Gatfinnen, saaledes som det fremstilles hos Day. Farven var ensfarvet mørk-chocoladebrun, da jeg fik Fisken, saavel paa Krop og Finner som indvendig i Mund- og Gællehule og paa Bughinden. Antallet af Appendices pyloricæ er 9 ; 4 af dem er enkelte og meget lange (200 mm.), medens de 5 øvrige er korte og gen- tagne Gange forgrenede. Eksemplaret var en Han. Testes meget lidt udviklede, c. 100 mm. lange og 3— 4 mm. brede. Udmaalinger : Totallængde 445 xam. Afstanden fra Snudespids til Gat 170 — Hovedets Længde (til Hjørnet af Gællelaaget) 80 — — Højde ved Øjnene 56 — Øjets Diameter 18 — 13 Overkæbens Længde 25 mm. Hovedets Postorbitaldel 36 — Legemets største Højde 110 — — Højde ved Hovedet 88 — — — ved Midten af Gatfinnen .... 85 — Halens mindste Højde 22 — Eygfinnens Længde 235 — Gatfinnens - 130 — Brystfinnens — 30 — Bugfinnens — 18 — Halefinnens — . . 77 — Finnernes Straaleantal er: D. 46, A. 25, C. 31 (32), P. 21, V. 6. Naar disse Maal sammenlignes med de af Day (og Coucli) angivne Maal paa Original eksemplaret, saa stemmer de ganske godt overens. Det samme kan ogsaa siges om Finnestraalernes Antal, naar Gatfinnen undtages, hvor Antallet er betydelig højere end hos det islandske Eksemplar. Men trods denne, og muligvis andre, mindre Afvigelser i mellem disse to Eksemplarer gør man vel rettest, i det mindste foreløbig, i at anse dem begge for hørende til samme Art. 2. Aphanopus Schmidti B. Sæm. Jeg beskrev denne Fisk som en ny Art i Vidensk. Meddel. 1907, S. 22—26. Den Gang kendte jeg kun et enkelt Eksemplar, som blev fundet drevet i Land paa Vestmannøerne i 1904. Saa fik jeg fra Vestmannøerne Melding om, at man havde fanget 5 Eksemplarer af denne Fisk paa 140 Fv. SSV. af Bjarnarey, den 1. Marts 1909. Af disse Fiske blev de tre ødelagte, mens to blev erhvervede for vor Samling. Senere er det ene af disse blevet afstaaet til det zoologiske Museum i København. Begge Eksem- plarerne var Hunner, med umodne Ovarier. Disse to Fiske befandt sig i den bedste Forfatning, da jeg fik dem (de havde været opbevarede paa Fryseriet paa Vestmann- øerne, indtil de blev afsendt); jeg kunde derfor faa en rigtigere Forestilling om denne Fisks virkelige Udseende og forskellige For- hold, som jeg tildels havde mistydet paa Originaleksemplaret, da dette var ikke saa lidt medtaget, da jeg fik det i Hænde. Det, som jeg særlig blev opmærksom paa, var, at jeg maatte have mistydet de af mig omtalte Mærker efter Skæl paa Original- eksemplaret, da begge disse ny Eksemplarer ganske savnede den Slags Mærker. Jeg kan godt sige, at jeg ingenlunde var veltil- freds med den Forklaring, at disse Mærker skulde være efter af- faldne Skæl, uden at jeg dog kunde finde nogen bedre Forklaring (tænkte dog paa Parasiter). Dr. J. Grieg i Bergen har for nylige) gjort opmærksom paa Urigtigheden i denne Tydning og tyder selv disse Mærker som Indtryk efter en Blækspruttes Sugeskaale, i Lighed med hvad man har fundet paa Kaskelottens Hud, en Tydning, jeg for min Del finder meget sandsynlig. For det andet fik jeg at se, at Fisken i uskadt Tilstand er overalt ensfarvet mørk-chocoladebrun ; den sølvgraa Farve, som Originaleksemplaret havde flere Steder, skyldtes blot den Om- stændighed, at Hudens yderste mørkfarvede Lag var blevet skrabet af. Halefinnens Form er omtrent den samme som den, jeg for- modede og antydede paa min Tegning, I disse to Eksemplarer var alle Indvolde i Behold, og jeg vil bemærke, at Svømmeblæren strækker sig fra Hovedet til omtrent midt imellem dette og Gattet. Antallet af Appendices pyloricæ er 7 hos den ene af Fiskene, 5 hos den anden. Jeg maalte begge disse Eksemplarer paa samme Vis som det første og sætter Maalene her, tillige med før anførte Maal af dette, som sættes i første Kolonne. Totallængde 950 927 1030 Afstanden fra Snudespids til Gattet 510 500 586 Hovedets Længde til Spidsen af Underkæben 185 182 192 — _ - _ . Overkæben. 178 175 178 ) Ichthyologiske Notitser III. Bergens Museums Aarbog 1 Hovedets Højde over Øjnene 56 54 61 Afstanden fra Øjet til Overkæbens Spids 80 71 75 — - _ - Næseboret 16 15 18 Øjets Diameter 31 32 35 Mellemkæbens Længde (Overkæbe indbef.) ... 86 80 86 Underkæbens Længde 120 109 120 Hovedets Postorbitaldel 70 67 74 Legemets største Højde 90 79 92 Legemets Højde ved Enden af Hovedet 79 70 81 — — — Gattet 71 68 73 — _ _ Midten af Gatfinnen ... 56 49 52 — _ _ Halefinnen 5 6 5 1. Eygfiunes Længde 365 ^ 355 400 2. ~ — 363 340 395 Brystfinnens — 76 76 76 Analdolkens — " 22 19 22 Finnestraalernes Antal forholder sig saaledes hos de tre Eks- emplarer (Originaleksemplaret i øverste Linie): D.i 37 1), D.2 54, A. 46, 0. 24 (4 + 16 4-4), P. 12. - 39, - 53, - 45, - 25 (5 + 16 -f- 4), - 12. - 40, - 53, - 46, - 26 (5 -f 16 -t- 5), - 12. Naar disse Oplysninger føjes til min Beskrivelse af Original- eksemplaret, saa maa det vel siges, at denne Fisks Udseende nu er nogenlunde godt kendt. Jeg kunde nu lade det være nok med dette, hvis ikke Hr. Grieg ved en Sammenligning af et Eksemplar af Aphanopus carbo, fra Danmarksstrædet, som han beskriver udførlig i ovenfor citerede Afhandling, med min Aph. Schmidti uden videre slog denne sammen med A. carbo som artsidentisk med den og derved be- nægtede Berettigelsen af at opstille den som en selvstændig Art. \> Det viste sig nemlig, at den lille Straale, som jeg opfattede som 1. Straale i 2. Rygfinne, virkelig er den sidste i L Rygfinne, men skilt fra den ved en Læsion. Men dette kan man, efter min Formening, næppe afgøre med Sikkerhed, naar man ikke har et større Materiale til Sammenligning end det, Grieg har haft, nemlig det omtalte Eksemplar fra Danmarksstrædet og min Beskrivelse og Afbildning af den anden Art i Vidensk. Meddel. Sin Opfattelse af disse to Arter som identiske (synonyme) baserer Grieg hovedsagelig paa den Omstændighed, at Finne- straalernes Antal hos begge Eksemplarer er omtrent det samme for alle Finners, undtagen Gatfinnens Vedkommende, hvor Antallet er betydelig lavere hos hans A. carbo end hos min A. Schmidti, nemlig 39 i Stedet for 46. Antallet af Finnestraalerne hos begge er følgende: A. carbo, D.i 37, D.2 54, A. 39, C. 24, P. 12. A. Schmidti, D.i 37, D.2 56, A. 46, C. 24, P. 12. og naar de to ovenfor omtalte ny Eksemplarer af A. Schmidti tages med, saa bliver Forskellen lidt større. At bygge Artsidentiteten paa Ligheden i Finnestraalernes Antal, synes jeg er lidt usikkert, især naar man kun har ganske faa Eksemplarer til Sammenligning. Antallet af Finnestraaler kan være temmelig lignende hos Former, som almindelig anses for vel adskilte Arter. (Jeg vil eksempelvis nævne Clupea alosa og Cl. finta, hvor Antallet ifølge Lillje- borg^) er omtrent det samme, og imellem Arter af Slægterne Cottus, Gadus og Pleuronectes er Forskellen ikke altid stor). Farven hos A. Schmidti viser sig paa de ny Eksemplarer at være omtrent den samme som paa A. carbo, altsaa én Lighed mere, men jeg tror nu ikke, at Farven hos disse Dybvandsfiske har meget at sige som Artsmærke, og er tilbøjelig til at tro, at de hidtil beskrevne Eksemplarer af Slægten Aphanopus i uskadt Tilstand har været mørkfarvede. Steindachner beskriver^) f. Eks. sin Art, A. Simonyi som : "Heil silbergrau, etwas dunkler am Kopfe, dunkelviolett im hintersten Theile des Rampfes und auf dem Cau- ^) Sveriges och Norges fiskar III, S. 113 og 120. h Ichthyol. Beitriige (XV), Sitzungsber. d. kaiserl. Akademie der Wis- senach. in Wien, Math.-naturw. Classe, Bd. C. Abth. I. 1891. 17 dale' . Mon ikke denne dunkelviolette Farve paa Kroppens bageste Del tyder paa, at hele Kroppen oprindelig netop har haft denne Farve, og at den er blevet skrabet bort (som paa mit Original- eksemplar). Efter at jeg nu har omtalt de vigtigste Lighedspunkter, vil jeg fremhæve de Forhold, hvori jeg finder Uligheden størst imellem disse to Arter, og skal først fremhæve, at det, da jeg sammen- lignede min Fisk med Giinthers Beskrivelse og Afbildning af A. carho^), aldrig faldt mig ind, at den kunde henføres til den Art, thi bl. a. var dens 1. Rygfinne forholdsvis meget lavere^), end den skulde være hos A. carbo, dens Hoved kortere og dens Øjne mindre. Naar jeg nu sammenligner mine 3 Eksemplarer med Griegs Beskrivelse og Afbildning (som desværre kun omfatter Hovedet og den forreste Del af Kroppen) af hans Eksemplar af A. carbo, saa finder jeg straks den samme Forskel: Hos Griegs Ekspl. er 1. Eygfinnes største Højde (længste Straale) 39 mm., Legemets største Højde 83 mm. ; Finnens Højde altsaa næsten Halvdelen af Legemets Højde. Hos A. Schmidti er samme Finnes Højde kun lidt over en Tredjedel af Legemets største Højde (39 : 90). Hos Griegs Eksemplar er Hovedets Længde (maalt fra Spidsen af Overkæben) c. ^h af Totallængden (I : 5,05). hos mit (inaalt paa samme Maade) betydelig mindre (I : 5,34). Desuden er Legemet betydelig mere langstrakt, idet dets største Højde naar ikke Via af Længden, medens denne hos A. Schmidti er 10 V 3 Gang saa stor som Hovedets Længde. Endvidere er Brystfinnen forholdsvis betydelig længere hos A. carbo; den er længere end Legemets største Højde (88 : 83), men hos A. Schmidti betydelig kortere (76 : 90). Det større Antal Straaler i Gatfinneu er allerede blevet om- talt; men da Grieg mener, at nogle af Straalerne er gaaet tabt. saa vil jeg ikke tillægge det nogen større Betydning. t hallenger Keport. Vol. XXIL 18 Saa er der Øjnene. Ved en flygtig Sammenligning af begge Afbildninger sés det allerede tydelig, at Øjnene hos Griegs Ekspl. er forholdsvis meget støiTe. Deres lodrette Diameter er mere end Halvdelen af Hovedets største Højde, medens den hos A. Schmidti gaar 2^k Gang op i denne. Øjnenes Længdediameter gaar henholds- vis 251/2 og 30^/3 Gange op i Totallængden. Hos Griegs Eksemplar skal der findes en lille, 4 mm. lang Pig foran Analdolken. Hos A. Schmidti finder jeg kun en lille c. 1 mm. høj Knude paa dette Sted. Om Tænderne kan det fremhæves, at de er tildels meget mere udviklede og flere hos A. Schmidti end hos Griegs Ekspl., hvad der tydelig ses ved Sammenligning af begge Afbildninger; men antagelig er flere af dem faldne ud hos det sidstnævnte Eksemplar i). Jeg vil eksempelvis fremhæve, at Fangtændernes Længde hos A. Schmidti naar 13 mm., medens de hos Griegs A. carbo kun er 10 mm. Endelig vil jeg fremhæve, at der er en meget betydelig habi- tuel Forskel, naar man sammenligner Afbildningerne af de to Hoveder. Paa Griegs er det meget kantet og knoglet, hos A. Schmidti meget blødere i Linierne, ligesom ogsaa Snudens Form er ret forskellig. Jeg har nu fremhævet de Forhold, i hvilke jeg finder For- skellen imellem Griegs Eksemplar af A. carbo (og dermed denne Art i sin Helhed) og A. Schmidti særlig udtrykt, og jeg synes ikke, at der er nogen Grund til uden videre at slaa min Art sammen med A. carbo. Det kan godt tænkes, at man ved Kend- skab til et større Materiale vil komme til det Resultat, at begge Arter er identiske; men saalænge det Materiale ikke foreligger, vil jeg fastholde min Opfattelse af de tre af mig undersøgte og beskrevne Fiske som en selv.stændig og velbegrundet Art. 19 3. Trachypterus arcticus (Briinii.). Vaagmæren. I min Oversigt, S. 25, har jeg anført alle de Tilfælde, som jeg har faaet Oplysninger om, hvor Vaagmæren er blevet iagttaget ved Islands Kyster i den sidste Snes Aar. Det blev gennemsnitlig godt og vel ét Tilfælde om Aaret. — Siden or der forefaldet ikke faa Tilfælde, som jeg har faaet Oplysninger om, og jeg synes, det har sin Interesse at publicere dem her, for at man bedre kan danne sig et Begreb om denne ejendommelige Dybvandsfisks Forekomst ved Island. Disse Tilfælde anført i kronologisk Orden er følgende: Den 31. Maj 1909 strandede et Eksemplar paa Akranes over for Reykjavik. Jeg fik det at se; det var en 220 cm. lang Hun, med 65 cm. lange, nylig udlegede Ovarier og meget fed Lever. — I Foraaret 1909 strandede der, ifølge en Meddelelse fra Hr. Cand. theol. L. Thorarensen 3 Individer henholdsvis d. 6. og d. 14. Mai og d. 16. Juni, hvoraf et levende, ved Byen Isafjord. — Den 27. Juni s. A. strandede, ifølge en Meddelelse fra en Mand paa Stedet, et 233 cm. langt Eksemplar i HjeOinsfjord (Eyjafjords Munding). Den 10. September s. A. strandede, ifølge en Med- delelse fra Hr. Skolebestyrer St. Stefan sson, et ganske ube- skadiget Eksemplar ved Akureyri. — Endelig drev et Eksemplar op i Mi5fjord (Hunabugten) d. 18. Dec. s.A.; det var l^'s Alen langt, ifølge en Meddelelse fra en Mand, som i to Somre assisterede mig paa mine Motorbaad-Rejser langs Nord- og Vestkysten. Fra 1910 kender jeg kun to Tilfælde: Der blev fundet ^ Eksemplar skyllet op i Bygden Hraun paa Sydkysten af Fakse- bugten, d. 20. Jan. Dette Eksemplar saa jeg; det var 1 langt. — I Februar samme Aar blev et Individ fundet na Handelsstedet Vatneyri i Patriksfjord. I Foraaret 1911, d. 14. Mai, strandede et levende Ekserapla; paa Heimaey, Vestmannøerne. Det var en c. 160 cm. lang Hun som blev sendt til Samlingen i Reykjavik. — Den 19. i samm* Maaned blev en Vaagmær fanget i Trawl i den sydlige Del a Faksebugten; det var et ungt, c. Ira. langt, men stærk beskadiget 20 Individ. — I September samme Aar fandt man én i Nærheden af Oaarden Teigarhorn ved Berufjord (Østkysten). Den skal, ifølge en Meddelelse i et Brev til en af mine Bekendte, have været 3 Alen og 3 Tommer lang. — En Gang i Efteraaret 1911 skal 7 Eksemplarer være fundet samtidig ved Isafjord, men nærmere Op- lysninger har jeg ikke faaet. Fra indeværende Aar (1912) kender jeg allerede 4 Tilfælde: Den 12. Juni blev én skyllet .op ved Langarnes Øst for Reykjavik. Den var ganske ubeskadiget og skal have været lidt over 3 Alen lang. — Den 25. i samme Maaned fandt man et 2^3 Alen langt Eksemplar ved Borgarnes Handelsplads (Faksebugten). Det blev beskrevet for mig i Telefon. Jeg saa det aldrig. — En Gang i Juli fandt man én opskyllet i Grindavik (Sydvestkysten), og omtrent paa samme Sted fandt man en anden d. 16. August. Jeg saa dette Eksemplar; det var omtrent 2 ra. langt og lidt større end det første og ligesom dette stærkt beskadiget. I Løbet af de sidste 3 — 4 Aar har jeg saaledes faaet at vide om 23 Eksemplarer af Vaagmæren, som er strandet (levende) eller skyllet op (døde) paa forskellige Steder paa Islands Kyster, og sikkert er der forekommet endnu flere, om hvilke jeg til Dato ingen Oplysninger har faaet. Særlig har Tilfældene været mange i 1909. Naar man sammenholder dette med det, som jeg før har meddelt (1. c.) om Vaagmærens Forekomst ved Island, saa kan man med god Grund betegne den som en ret hyppig Fisk ved Island. Disse Fund giver ikke ret mange Oplysninger om Vaagmærens biologiske Forhold. Nogle Gange er den fundet levende (døende) i Stranden, hvad der tyder paa, at den vistnok som oftest, ogsaa i Tilfælde, hvor den er fundet død, har forvildet sig fra de store Dybder, hvor den vistnok som Regel lever, ind paa lavere Vand, og svag som den er, af Sø, Vind eller Strøm er blevet drevet ind til Kysten, hvor den saa er strandet. Jeg har kun haft Lejlighed til at undersøge faa af de fundne Eksemplarer. Om dens Føde har jeg ingen Oplysninger faaet, da Maven altid har været tom. Et 206 cm. langt Individ, fundet ved Reykjavik d. 14. Juni 1908 21 (omtalt 1. c.) havde smaa (udlegede) Testes, og Eksemplaret fra Akranes havde, som allerede omtalt, udlegede Ovarier. Dette tjder paa, at Gydetiden maa vel være en Gang om Foraaret. De af mig undersøgte Eksemplarer, som kun har haft en Længde af 1 m., eller lidt derover, har haft ganske uudviklede Generationsorganer og har altsaa været umodne, 4. Notacanthus nasus Bloch. Jeg har i min Oversigt, S. 26 omtalt det eneste Tilfælde, hvor denne sjældne Fisk den Gang var fundet ved Island. Denne Gang har jeg et nyt Tilfælde at meddele, idet et Eksemplar af den blev fundet opskyllet paa Heimaey, Vestmannøerne, i August 1909, men desværre meget beskadiget, indtørret, den ene Side næsten helt borte og Halespidsen brækket af. Ved Opblødning lykkedes det dog min Præparater at fremstille et forholdsvis vel- lykket, udstoppet Eksemplar af Resterne. 3Qg henfører dette Eksemplar til Arten Notacanthus nasus Bloch, endskønt det i enkelte af de Forhold, som dets daarlige Forfatning tillader mig at undersøge, afviger en Del fra de hidtil (meget faa) beskrevne Eksemplarer af Arten. Jeg vil her give en kort Beskrivelse af mit Eksemplar, for at det kan sammenlignes med Beskrivelsen af ældre, før kendte Eksemplarer af N. nasus. Jeg skal først bemærke, at Totallængden (i Fiskens nuværende Tilstand) er 915 mm., foruden den afbrækkede Halespids. Hovedets Længde er 125 mm.. Afstanden imellem Snudespids og Øje er 35, mellem Snudespids og Bugfinner 330, mellem Snudespids og Ryg- finne 345 og mellem Snudespids og Gat 405 ram. Hovedets største Højde er 62, Legemets Højde ved Brystfinnen 68, ved Gat 70 mm., men har sikkert været c. 10 mm. større, da Skindet er betydelig indskrumpet. — Munden rækker hen til Øjets Midte, og Mellem- kæbebenet ender i en udadbøjet Spids, der rager 9 mm. uden for Huden. Paa Mellemkæbebenet har der (paa hver Side) været 36 Tænder i en enkelt Række, men de er alle borte, lige som i Underkæben, hvor der har været 3 Rækker Tænder, med 30 Tænder 22 i inderste, 22 i midterste og 7 i yderste Række. Ganeben og Plovben bærer ingen Mærker efter Tænder. — Skællene er sraaa, de største c, 4 mm. lange og 3,6 mm. brede, med utydelige Vækst- linier (jeg kunde tælle 5-6 Vinterlinier). De danner 15—17 Rækker ovenfor Sidelinien, ved Midten af Rygfinnen. — Side- linien følger nogenlunde Legemets øvre Kontur i en Afstand fra denne, som paa Midten udgør c. Vs af Legemshøjden; ca. 780 mm. fra Snudespidsen bliver den utydelig. Rygfinnen er c. 210 mm. lang og bestaar af 12 (11 + 1) Pigge, hvoraf den sidste er temmelig tynd og nærmere ved den næstsidste, end Afstanden er i mellem de andre (som bliver indtil 20 mm.). Den skal ifølge Forfatterne være leddet (en Blødstraale), hvad jeg dog ikke kunde se paa det indtørrede Eksemplar. De andre Pigge er korte og tykke; de længste rager c. 5 mm. ud af Huden (maalt paa Piggens Bagside). Den første er ganske lille, næppe over 1 mm. lang. Gatfiunen har 21 Pigstraaler, hvoraf de første 15 er ganske uleddede, men de 6 næste meget svagt leddede, og 107 leddede Blødstraaler; nogle faa er brækkede af sammen med Hale- finnen. De længste af Straalerne er c. 50 mm., eller af samme Længde som Brystfinnen; denne har 14 Straaler, og Bug- finnen 34-7 Straaler (begge disse Finner mangler paa venstre Side). Naar man sammenligner denne Beskrivelse med Beskrivelsen af andre Eksemplarer af denne Art, saa viser det sig tydelig, at der er størst Overensstemmelse med Ltitkens Beskrivelse af det grønlandske Eksemplar^), og mit Eksemplar afviger kun i faa For- hold, som f. Eks. Antallet af Rygpigge og Pigstraaler i Gatfinnen, en Del fra dette. Rygpiggenes Antal er højere end hos de andre Eksemplarer, undtagen det Gaimard'ske, hvormed der (ifølge Afbild- ningen) er en fuldstændig Ov< •aphi 11. Xotacavthns ?ms??.s^: Jeg synes ikke, at de omtalte Uoverensstemmelser mellem det af L ii t k e n beskrevne grønlandske Eksemplar og Vestraanuø-Eks- emplaret giver nogen Grund til andet end at anse dette for arts- identisk med det grønlandske og derfor ogsaa med de andre Eks- emplarer af N. nasus. Jeg haaber, at det maa lykkes de dygtige Vestmannøfiskere inden ret længe at bringe et bedre Eksemplar end det her omtalte af denne sjældne Fisk frem for Dagens Lys; thi jeg anser det for ret sandsynligt, at den, i det mindste til Tider, maa opholde sig paa de dybere Steder, hvor de plejer at fiske. Den nærmeste Slægtning af denne Art, N. Bonapartii Risso, er ifølge Collett^) fundet c. 150 Km. NV. for Hebriderne og c. 180 Km. SV. for Færøerne, og ifølge Holt & Byrne^) paa 52° r K, 11° 58' V. og 51° 54' N., 11° 57' V. 5. Phycis horealis n. sp. (Tavle IL). I min Oversigt, S. 62, gav jeg en foreløbig Meddelelse om en Phycis-kxi, hvoraf jeg havde faaet et Eksemplar fra Fakse- bugten (Jokuldjiip), hvor det blev fanget d. 23. Mai 1908, paa 60 Fv. Dybde, paa Haandsnøre ombord i en Fiskekutter; jeg mod- tog det i ganske uskadt Tilstand. Jeg kunde den Gang ikke afgøre, hvorvidt denne Fisk var en ny Art, eller om den maaske kun var en Varietet af Ph. mediter- raneus De la Roche, da jeg hverken havde Materiale til Sammen- ligning eller den nødvendige Litteratur til Spørgsmaalets Afgørelse. Nu da jeg har faaet de nødvendigste Beskrivelser af Ph. medi- terrmieus, samt et (omend lille) Eksemplar af denne Art fra Middel- havet-''), saa er jeg i Stand til at afgøre Spørgsmaalet, for saa vidt det kan afgøres ved Sammenligning med det omtalte Eksemplar ') i'ifike iiKlsamlode under .Micluiol 8a.s" Togter i NV.rdhavot 190U- 1902. Kep. Norw. Fish. and M:.riiie Invost. Vol. II. l!t(i5. Xo. 3. S. 46. ') Fisheries, Ireland, Sci. Invest.. l!'05, IL [l'-Wl, S. iO. ved min Ven Dr. Jobs. Schmidts Mellemkomst. For denne Tjeneste beder jeg de to Herrer herved modtage min bedste Tak. og ved Hjælp af et Par Beskrivelser, som er baserede paa Under- søgelsen af nogle faa Eksemplarer. Jeg er nu af den Mening, at Fisken maa opstilles som en selvstændig Art, som af de hidtil kendte Arter af denne Slægt nærmest slutter sig til Ph. mediter- Dette Eksemplar er en udvokset, 836 mm. lang Hun med kuu lidt udviklede Ovarier. Om Føden fik jeg ingen Oplysninger, da Mavesækken var krænget ud af Munden. Legemsf ormen er temmelig undersætsig, idet Legemets største Højde, som findes ved Begyndelsen af 2. Rygfinne, og er lidt mindre end Hovedets Længde, gaar omtrent 4^/3 Gange op i Totallængden, som er 836 mm. Den største Tykkelse, 110 mm., findes under 1. Rygfinne, i Højde med Gællelaagets Hjørne og ud- gør omtrent ^/s af Legemshøjden. Legemets Tværsnit bliver saa- ledes ægdannet. Halen smalner hurtig af og har ved Slutningen af Gatfinnen kun en Højde af 32 mm. Gattet er beliggende midt imellem Snudespidsen og Halefinnens Eod. Hovedet er pyramideformet, idet Snude og Pande er flade ovenpaa, og Issen paa begge Sider begrænses af en lav Forhøjning, der løber fra Øjebrynet hen til Gællelaagets øverste Del. Hovedets Længde er 190 mm., eller lidt større end Legemets største Højde, og gaar næsten 4^3 Gang op i Totallængden. Snuden er bred og temmelig kort, knap VI -i Gang saa lang som Øjehulens horizontale Diameter. Overkæben rager c. 10 mm. frem over Underkæben. Denne er forsynet med en ganske lille (rudimentær), knap nok 4 m. lang Føletraad. — Øjnene er af Middelstørrelse og sidder saa højt oppe, at de nærmer sig stærkt til Profillinien. Øjehulens horizontale Diameter er betydelig mindre end Snudens Længde og gaar omtrent 3 Gange op i Hovedets postorbitale Del (5^/2 Gang op i Hovedets Længde). — Det bageste af Næseborene sidder i 9 mm.'s Afstand fra Øjehulens Rand og er 4 mm. langt ; det for- reste er kun halv saa stort og i 8 mm.'s Afstand fra det andet. — 25 Munden er af Middelstørrelse, lidt opstigende og rækker hen under Orbitas forreste Kand, medens Overkæbebenet naar lidt forbi dennes Midte. Tænder findes kun paa Kæberandene og paa Plovbenet. De er alle ganske smaa, idet de længste kun er 2 mm. liøje, og spidse og danner meget tætte „Karter". Gællelaagets bageste Hjørne danner en næsten ret Vinkel. 1. Gællebues Udvækster er korte og tykke og 12 + 2 i Antal. De andre Gællebuer bærer henholdsvis 11 - 2, 10 + 2 og 10 -f 1 knudeformede Udvækster. Gæliehuden er vokset sammen med Isth- men. Gællehudstraalerne er 7. 1. Rygfinne begynder c. 30 mm. bagved Hovedet. Den er kort og forholdsvis lav, kun lidt højere end 2. Rygfinne, og har 10 Straaler. Dens 3. Straale, som er 75 mm. lang, er lidt for- længet, thi den rager c. 20 mm, op over sine nærmeste Naboer. — 2. Rygfinne er meget lang og ved omtrent lige store Mellem- rum skilt fra 1. Rygfinne og Halefinnen. Den har 55 Straaler og er højest bagtil, hvor dens Straaler naar en Længde af 60 mm., medens de fleste af dem er omtrent 55 mm. lange. Gatfinnen begynder lige bagved Gattet og strækker sig ligesaa langt tilbage som 2, Rygfinne. Den er lidt lavere end denne, idet de fleste af dens 49 Straaler er 35— 42 mm. (højest fortil). Begge disse Finner er beklædte med en temmelig løs, skælbeklædt Hud. Halefinnen er temmelig smal, med afrundede Hjørner; dens længste (midterste) Straaler er 75 mm. lange. Den har, saa vidt jeg kan se, 5 + 19 + 5 == 29 Straaler. Brystfinnerne er fæstede under (lidt foran) Gællelaagets Hjørne og næsten trekantede af Form. De har 16 Straaler, hvor- af 3.— 6. øverste er de længste; nogle af de yderste er enkelte, alle andre tokløvede. Bugfinnerne er fæstede langt foran Brystfinnerne og be- staar af de hos Slægten sædvanlige 3 Straaler, men de er for- holdsvis kortere end hos nogen anden Phycis-Avi, thi de rækker ikke saa langt tilbage som Brystfinnerne. De er dybt kløvede, og den øverste Straale er c. ^k Del kortere end den længste. Sidelinien begynder lige ved Hovedskallen, slaar en Bugt højt op paa Siden, nærmer sig først omtrent midt paa Halen Legemets Midtlinie og bliver utydelig kort foran Halespidsen. Den er lidt lysere af Farve end deus Omgivelser. Skællene er forholdsvis smaa, ctenoide, med nogle stumpe Takker paa Bagranden; de har en Mængde koncentriske Bølgelinier og 5 — 6 utydelige Vinterringe. De er elliptiske af Form, de største 10,5 mm. lange og 8 mm. brede ; langs Sidelinien er der c. 160 Skæl, og 11 Rækker mellem 1. Rygfinne og Sidelinien. — Skælbeklædningen strækker sig helt ud til Snuden og ud paa de uparrede Finner, saaledes, at forreste Del af 1. Rygf. er skælbe- klædt, medens kun yderste Fjerdedel af 2. Rygfinne, Halvdelen af Gatfinnen og en Tredjedel af Halefinnen, samt Underkæben og de parrede Finner er fri. Farven ligner meget den hos P.hlennioides, o: overalt graa- rødbrun, undtagen paa Bugen, Bugfinnerne, Kæberne, Hovedets Under- side og Gællehuden, hvor den er lysegulgraa. 2. Rygf. og Gatfinnen er kantede med sort. Mundhulen er hvid fortil, blaaviolet bagtil. Gællehulen forholder sig omvendt; Bughinden er hvid. Udmaalinger (til Sammenligning sættes (i 2. Kolonne) til- svarende Maal af det føromtalte Eksemplar af P. mediterraneus fra Middelhavet): Totallængde 886 mm. 225 mm. Hovedets Længde 190 — 49 — Afstanden fra Snudespids til Gat 400 — 92 — Snudens Længde til Øjet 55 — 11 — Legemets største Højde 180 — 49 — — Højde ved Hovedet 165 - 39 — — — —Gattet 160— 41 — — _ _ Midten af Gatfinneu . 110 ~ 31 — Halens mindste Højde 32 — 9 — Hovedets Postorbitaldel 110 mm. 23 ram. Legemets største Tykkelse 90 — 25 — Øjets horizontale Diameter 35 — 14 — — lodrette — 31 — 9 — Pandebenets Bredde mellem Øjnene 45 — 8 — Afstanden fra Snudespids til 1. Ejgfinne . 230 — 55 — — - — - Brystfinnen . . 200 — 52 — — - — - Gat^finnen ... 415 — 95 — — - Underkæbespidsen til Bugf. . 130 — 40 — 1. Rygfinnes Længde 60 — 16 — 2. — — 400 — 112 — Gatfinnens — 305 — 100 — Brystfinnens — 130 — 31 — Bugfinnens — 192 — 92 — Halefinnens — 75 — 26 — Diagnose: Formå robiistior. Åltitudo corporis tres quartæ decimæ partes, longitudo capitis duæ fere nonæ partes longitudinis totius. Diametrus horizontalis oculi duæ tertia partes rostri, et duæ undecimæ partes capitis totius. Latitudo minima ossis fron- talis diametrum verticalem oculi superat. Anus in medio corpore (pinna caudali exclusa) situs. Barba minima, septima modo pars diametri horizontalis oculi. Pinnæ ventrales breves, nec ad apicem pinnarum pectoralium attinent. Pinna prima dorsalis secunda vix altior, radius tertius taraen paululum elongatus. — Dentes mineres, admodum in intermaxillari et maxilla siti. — Squamulæ minores, series c. 12 inter lineam lateralem et piunam dorsalem primam formantes et c. 160 in linea laterali sitæ. — Maxima pars corporis unicolor, rubro-griseofuscus, caput infra, venter, pinnæque ventrales flavo-albidæ. margo p. dorsalis secundæ et p. analis atroviolaceus. Formula radiorum: D^. 10, D2. 55, A. 49, C. 29, P. 16, Y. 3. Unum modo adhuc exemplar notum, femina adulta, ad oram occidentalem Islandiæ, in sinu Faxafloi (JOkuldjiip) repertum. Naar man sammenligner ovenstaaende Beskrivelse og Maai med Giinthers^) og Moreau's^) Beskrivelser af Phycis mediterraneus, saa viser Forskellen sig først og fremmest i det lave Straaleantal i Finnerne hos min Art, idet dette hos P. mediterraneus, ifølge Moreau er følgende: D.i 9 — 11, D.2 57—65, A. 55—60, C. 27— 29. P. 17-18, Y. 1 (2—3); desuden er Øjnene hos min Art mindre (betydelig mindre end Pandebenets Bredde mellem Øjnene), Hagetraaden og Bugfinnerne meget kortere. Gatfinnen kortere, Gattet længere tilbage, under 10. Straale i 2. Rygfinne (under 5. hos P. m.) og 1. Eygfinne omtrent ligesaa lang som høj (naar der ses bort fra den foriængede Straale). Skællenes Antal langs Side- linien er betydelig større hos min Art (e. 160 imod c. 130), o : Skællene mindre. Endelig er Farven tildels forskellig, f. Eks. paa Bugfinner og i Mundhulen. — M. H. t. Straaleantal i Eyg- og Gatfinne stemmer den nogenlunde overens med Phycis Aldrichii Brown ''), men afviger ellers i flere Forhold fra denne, forøvrigt lidet kendte, nordatlantiske Art. Jeg synes af det ovenfor anførte, at der er god Grund til at opstille dette islandske Eksemplar som en selvstændig Art. Men det er dog ikke usandsynligt, at den med Tiden vil vise sig at være en nordisk Varietet af Ph. mediterraneus, og at Kløften imellem dem vil udfyldes af Overgangsformer, som maaske har hjemme paa dybere Vand langs Vestevropas Kyster. 6. Hippoglossus hippoglossoides (Walb.). Hellefisken. Jeg har i min Oversigt, S. 72, gjort Rede for denne Fisks Forekomst ved Island, og ifølge den Redegørelse maa den nærmest betegnes som ret sjælden paa lavere Vand (indenfor 200 Fv.- Kurven). Men siden har jeg faaet Oplysninger om den, som viser, at den, i det mindste til Tider og paa visse Steder, slet ikke er ') Catalogue of the Fishes in the British Museum, Vol. IV, 1862, S. "-) Histoire Naturelle des Poissons de la France 111, 1881, S. 266—267. saa sjælden, som man før maatte antage. Dette gælder særlig den dybe Rende (EyjafjarDaråll), som fra Ishavet skyder sig ind i Eyja- fjords Munding. Her har Motorbaadfiskere fra Eyjafjord fanget den paa Line paa 100—200 Fv. Dybde, i senere Aar, især i 1909, da mange Baade plejede at faa 10—30 Stykker paa hver Tur om Sommeren, enkelte endogsaa 50 ^j. De har gennemgaaende været temmelig smaa, 60 — 80 cm. lange. — Disse Oplysninger skylder jeg Hr. Johannes Davidsson, en intelligent ældre Fisker paa Hiisey i Eyjafjord. Det er ikke usandsynligt, at Hellefisken ogsaa kunde være ret hyppig paa lignende Dybder i de forskellige „Dyb", som skyder sig ind imod Kysten mellem Flakkene langs Islands Nordøst- og Østkyst, hvor Vandet ogsaa altid har Temperaturer, som ligger omkring 0°. 7. Plagiodus ferox (Lowe). I min Oversigt over Islands Fiske har jeg, S. 100-101, givet Oplysninger om, hvad man indtil da havde fundet af denne Fisk ved Island. Siden er der kommet tiere, og enkelte ret inter- essante, Tilfælde, hvor den er fundet opskyllet eller endogsaa Det første af disse Tilfælde falder i Aaret 1906, da et Eks- emplar strandede (levende) i den lille Bugt Kollsvik SV. for Patriks- fjord, men blev ødelagt, uden at jeg kunde faa fat i noget synligt Bevis, da Oplysningen om dette (givet mig af et Øjenvidne) først naaede til mig i 1910. — I Midten af April 1909 blev et c. 1 Meter langt, men stærkt beskadiget Eksemplar skyllet op i Suganda- fjord, næste Fjord SV. for Isafjords Dyb; nogle Eester af det blev biagt til Hr. cand. theol. L. Thorarensen, den Gang Lærer i Isafjord, som senere forærede den ene Halvdel af Underkæben til vor Samling og lod den Oplysning følge med, at der antagelig var strandet endnu et Eksemplar af denne Fisk i samme Fjord, et Par Aar i Forvejen. ') Se ogsaa Forfatteren: Fiskimiiiis..knir lliu;»-- l'.HU. Andvari XXXVI. Et ganske interessant Tilfælde forefaldt tidlig i Juni Maaned 1909 paa Dyrafjord Banke, udfor NV. Kysten: En Fiskekutter fra Reykjavik fiskede dér, paa 60—70 Fv. Vand. Pludselig viste der sig paa Siden af Kutteren en Sværm af usædvanlige og Besæt- ningen ganske ubekendte Fiske. Det lykkedes ved Hjælp af en Hage at faa fat i en af dem og bringe den op paa Dækket, hvor den slog saa vældig om sig og viste et saa frygteligt Gebis, at Mand- skabet blev helt imponeret. De andre Fiske, hvis Antal man an- slog til 20—30 Stykker, blev skræmmet og satte Kursen i Eet- ningen af Land. Man kunde ikke se, at de var paa Jagt efter nogetsomhelst Bytte. Den fangede Fisk blev slaaet ihjel og senere bragt til Reykjavik, men i en meget uheldig Tilstand (flækket, saltet og tørret). Jeg fik kun tilfældigvis at vide om Fiskens Ankomst og fik den reddet for Samlingen, men i en endnu værre Tilstand (Hovedet traadt i Stykker, alle de større Finnestraaler knækkede o. s. v.). Fisken var den her omtalte Art og maalte c, 160 cm. Det sidste Tilfælde forefaldt i Isafjords Dyb, Forhenværende Distriktslæge Thorv. Jonsson sendte mig ifjor et Eksemplar fra Fiskerlejet Bolungavik, hvor det blev fundet opskyllet d. 11. Mai 1911. Fisken var c. 150 cm. lang, men stærkt beskadiget, da den ankom til Samlingen. Den ene Halvdel af Hovedet var borte, alle de længere Finnestraaler knækkede m. m., og selve Fisken hærdet i Formalin, krummet og forvredet. I Maven var der en halvfordøjet, c. 42 cm. lang Brosme. De i mit citerede Arbejde omtalte Fund tydede paa, at denne Pisk ved Island særlig skulde høre hjemme udfor Nordvestkysten. Alle de her omtalte Fund tyder ogsaa paa det samme; de stammer jo alle fra Nord vestky sten ^). Jeg kunde med Nød og næppe tælle Finnestraalerne hos de to sidstfundne Eksemplarer. — Straaleantallet var følgende: logenlimde komplet Tilstand. Dyrafjord-Eksempl. D. 41, A. 15—16, C. 7 + 18 + 6, P. 15, V. 10.5 Bolungavik-Ekspl. D. 42, A. 15, C. 7 + 18 + 7, P. 14, V. 9. Disse Tal stemmer ganske overens med tilsvarende Tal hos 8. Petromyzon marinus L. Havlampretten. I min Oversigt har jeg, S. 127, givet Oplysninger om denne Fisks Forekomst ved Island til Aaret 1908 og betegnet den som en sjælden Fisk dér. Men siden har den vist sig saa talrig, at denne Betegnelse næppe er korrekt længer. I Aaret 1909 har den nemlig indfundet sig i en usædvanlig stor Mængde ved Øst- kysten og Vestmannøerne, som oftest fastsuget til Fiskerbaadene. — Ved østkysten viste den sig om Sommeren, især i August. Saaledes fandt man et c. 1 Alen langt Eksemplar „siddende" paa en islandsk Baad udfor Seydisfjord, og et andet sad paa en færøisk Baad, da denne landede paa Bilmnes inde i samme Fjord. To blev fundet fastsugede til Baade inde i Nordfjord og én hængende paa en Blære (Linebøje) udfor samme Fjord. Alle disse Tilfælde (hvorom jeg har faaet Oplysninger hos Øjenvidner) falder sent i August. En af Fiskene selv har jeg faaet tilsendt. De fleste af dem blev først opdaget, da man landede efter en Fisketur ud paa Havet, og det samme gælder ogsaa om to EkspL, som blev indsendt til Samlingen, det ene fra Eskifjord, det andet fra StOdvarfjord. Tidspunktet, paa hvilket den blev fundet, blev ikke angivet, men det faldt vistnok omtrent samtidig med de andre. Efter dette at dømme lader det til, at der har været en betydelig Mængde Havlampretter udfor den sydlige Del af Øst- kysten, i den sidste Halvdel af August, siden den sugede sig saa hyppig fast paa flere af de Baade, som fiskede hist og her udenfor Kysten paa omtalte Strækning. I Februar samme Aar fik jeg et Eksemplar af denne Fisk fra Vestmannøerne, hvor det blev fundet hængende paa en Motorbaad. ') Oceanic Ichtliyology, 1895, S. 117. Den 22. og 23. Nov. samme Aar viste den sig saa talrig der ved Øerne, at „den sugede sig fast paa de fleste af de 20 Baade, som gik paa Fiskeri i de Dage; paa nogle af dem fandtes der 2 — 3 Stykker, ja 5 paa en enkelt Baad", skriver min Korrespondent der paa Øen. Det lader altsaa til, at der denne Gang har været en større Stime til Stede. Næste Aar, 1910, viste den sig igen, dog ikke saa talrig som før. Saaledes saa man, tidlig i August, i Grindavik to Eksemplarer siddende paa Fiskerbaade, det ene inde ved et Landingssted, det andet c. 1 Kvral. tilsøs. (Meddelelsen givet af en Iagttager). — Den 23. Sept. blev et fuldvoksent Eksemplar fundet paa en Fiske- kutter i Evjafjord, og omtrent samtidig blev et andet fundet i Olafs- fjord (en lille Bifjord til Eyjafjord) og sendt til Samlingen. Senere er den ikke, saavidt jeg véd, blevet iagttaget ved Island. Længden af de Eksemplarer, som jeg har haft Lejlighed til at undersøge, har været 54 til 86 cm., altsaa nogenlunde udvoksne Individer, men, som det var at vente, med uudviklede Generations- organer. Ingen Steder har jeg hørt om, at den skulde være fundet i Brak- eller Ferskvand. Ifølge Temperaturangivelserne i Nautisk-Meteorologisk Aarbog Oi har Temperaturen (i Overfladen) i Havet 0. for Island været usæd- vanlig høj i 1909, særlig i Foraarsmaanederne (Marts— Mai). Dette kunde maaske være en medvirkende Aarsag til Havlam- prettens Masseoptræden — hvis man tør bruge dette Udtryk — ved Island i 1909, særlig ved Østkysten, hvor man først iagttog den. Senere er den maaske vandret til Sydkysten, for saa maaske i Løbet af næste Vinter og Sommer at fortsætte Vandringen til Vest- og Nordkysten. XIII. Meddelelser om Fugle, ny eller sjældne for Island. I Videnskabelige Meddelelser for 1905 gav jeg nogle Med- delelser om Fugle, som enten var ny eller sjældne for Islands Fauna. Siden er der kommet nogle „ny" Fugle til, ligesom jeg har faaet enkelte sjældne Fugle at se, enten indsendte til den naturhistoriske Samling i Reykjavik, eller hos den Mand, som præparerer Fugleskind for denne. Desuden har jeg til Stadighed haft min Opmærksomhed henvendt paa sjældne Fugle, som har vist sig i Nærheden af Byen (Reykjavik), samt indhentet Oplys- ninger hos Folk, som jeg anser for nogenlunde paalidelige Iagt- tagere. — Disse, ganske vist ikke særlig omfangsrige, Oplysninger syntes jeg, at jeg ikke burde lade vente længere med at publicere, da en Del af dem allerede er blevet syv Aar gamle; men det skal tillige bemærkes, at jeg allerede har givet korte Beretninger om flere af de her omtalte Fugle, i den islandske Naturh. Forenings Aarsberetninger ^). Jeg omtaler Fuglene i samme Rækkefølge som i mine ældre Meddelelser og giver Oplysninger om de enkelte Fugle i krono- logisk Orden. 1. Turdus merula L. Solsort. Af denne Fugl saa jeg to Hanner i Reykjavik 20.— 25. November 1907, og d. 1. December s. A. saa jeg en Hun samme- steds. — Skindet af en Hun, som blev skudt ved Akureyri i Januar 1909, blev indsendt til Samlingen. — D. 8. Dec. 1911 blev der skudt en Han nær ved Reykjavik. Disse Eksemplarer har jeg set personlig, men desuden har jeg faaet ( Oplysning om en Han, som blev iagt- taget i Grindavik d. 6. Januar 1908. Mindre sikre Oplysninger har jeg faaet om, at den skulde have vist sig i forskellige Egne paa Øst- og Sydlandet midt om Vinteren 1909, saaledes i Borgar- ') Sk^rsla hins islenzka nattiirufræaisfélags 1905-1910. Vidensk. Meddel, fra Dansk naturh. Forpn. Bd. 65. :>, fjord (Østlandet), Lon (Sydøstkysten), samt i Landeyjar og Floi paa Sydlandet. — En af mine flinkeste Elever saa 4—5 Stykker under et Ferieophold i Floi ved Juletid 1911, og endelig fortælles det, at samtidig og lidt senere skulde flere Fugle af denne Art have opholdt sig omkring Stokkseyri og Eyrarbakki ^), altsaa i Nærheden af sidstnævnte Sted. — Det lader saaledes til, at Solsorten maa regnes blandt de hyppigere Vintergæster paa Island. 2. Turdus pilaris L. Sjagger. Den 8. Dec. 1905 saa jeg en Sjagger i min Have i Keykjavik, hvor den opholdt sig i 3—4 Dage, for at spise de den Gang end- nu hængende Rønnebær. — Den 14. Jan. 1908 saa jeg igen én paa dette Sted, men den forsvandt hurtig igen. — Samme Aar, d. 27 Dec, drev en Han i Land xmåex en Storm af SØ., i Mun- dingen af Berufjord paa Østkysten. Den blev foræret til Samlingen som Mumie. —Faktor P.Ni els en, Eyrarbakki, skænkede Samlingen en Han, som blev nedlagt der i Nærheden d. 6. Jan. 1909. — Endelig blev der skudt en Han nær ved Reykjavik d. 7. Febr. 1911, og nogle Dage i Forvejen havde jeg set en Sjagger (den samme?) flyve over Byen. — Disse Fund tyder paa, at denne Fugl er ikke saa særlig sjælden Vintergæst paa Island. 3. Sylvia hortensis? (Gm.) Havesanger. Den 18. Okt. 1911 opdagede jeg en lille Fugl af en Sten- l)ikkers Størrelse i min Have, hvor den hoppede smaakvidrende om i en Ribsbusk, kun i en 6 — 8 Meters Afstand fra Forstuedøren. Jeg hentede en god Teaterkikkert og kunde iagttage den i et Par Minutter, som om den kun var i et Par Meters Afstand. Saa fløj den hen til et Rønnetræ og derfra uden Ophold til nogle Hindbær- stængler, hvor den opholdt sig et Minut eller saa, hvorpaa den fløj bort, for ikke at vise sig mere. Jeg sammenlignede derpaa Fuglen med de Afbildninger og Beskrivelser, jeg havde hos mig, ■•■- syntes, at den nærmest saa ud til at være Sylvia hortensis. Men -^uSiirland 19lL>, Nr. 44 og en Iagttager. hvad enten det nu har været denne, eller en anden Sylvia-Ari, saa har jeg dog haft for mig en Fugl, som er ny for Islands Fauna, thi hidtil er ingen Fugl af Sylvia-Slægten blevet iagttaget paa Senere fik jeg at vide, at Hr. Sagfører H. Thorsteinson i sin Have, som er beliggende midt i Byen, i Efteraaret fra Tid til anden havde set en Fugl, som efter Beskrivelsen at dømme rimeligvis har været samme Fugl. 4. Motacilla flava L. Gul Vipstjert. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, blev, ifølge Hr. Skolebestyrer St. Stefan s son 's Meddelelse i), fanget i Akureyri, hvor den fløj ind i en Butik d. 8. Nov. 1910. Den blev sat i Bur, men døde efter et Par Dage. Den findes opstillet i Real- skolens Samling, men hvorvidt den tilhører den typiske Form, eller Varieteten horealis, skal jeg ikke sige. 5. Troglodytes horealis (Fisch.) Gærdesmutte. Denne (i mit før omtalte Arbejde under Navnet Tr. parvulus Koch omtalte) Fugl, som just ikke hører til de tilfældige Gæster, da den er en Standfugl paa Island, har, saavidt jeg ved, kun vist vist sig et Par Gange i Reykjavik i de senere Aar, nemlig den 6. November 1905, da jeg saa én flyvende nede ved Stranden, ligeledes lidt senere i samme Maaned, da én, maaske det samme Individ, blev taget af en Kat, og saa i Vinter (1912); da blev en Hun fanget den 24. Februar; den er nu opstillet i Samlingen. Alm. Korsnæb. Af denne Fugl, som er ny for vor Fauna, modtog Samlingen «t Eksemplar, som blev skudt i Nærheden af Keflavik ved Fakse- bugten, d. 2. Juli 1909, tilligemed et andet Eksemplar, som til- faldt Realskolen i Akureyri. Omtrent samtidig fandt man et dødt ') Skyrsla um gagnfræ5aak61ann a Akureyri, 1910—11, S. 37. og temmelig ilde tilredt Eksemplar paa Heimaey (Vestmannøerne), hvilket ogsaa tilfaldt vor Samling. Alle disse tre Fugle var Hunner; to af dem, Vestmannø-Eks- emplaret og det ene af Keflavik-Eksemplarerne, har jeg undersøgt nærmere, og de viser sig at tilhøre den typiske Form af Arten, hvad der vil fremgaa af følgende Maal. Keflavik-Eksplr. Vestmannø-Eksplr. Totallæugde 170 mm. 165 mm. Vingelængde 95 — 95 — Næbbets Længde 18 — 18 — — Højde 11 — 12 — Mellemfod 21 — 22 — Senere fik jeg at vide (af en Mand fra Nordfjord, der besøgte Samlingen og dér fik Keflavik-Eksemplaret at se opstillet), at end- nu en Korsnæb skulde have vist sig paa Østkysten i Juni Maaned, det samme Aar. Denne Fugl havde sat sig paa en Motorbaad langt ude tilsøs udfor Nordfjord. Den blev fanget og bragt i Land, hvor den blev sat i Bur. Den viste sig saa tam, at den spiste Brød af sin Herres Haand. Det gik godt med Fuglen i 4 Dage, men den 5. Dags Morgen fandt man den død i Vinduet; man havde glemt at lukke Buret Aftenen i Forvejen; den har da villet benytte Lejligheden til at komme bort, er styrtet hen til det, efter dens Opfattelse, aabne Vindue, men er stødt imod Ruden og har saaledes slaaet sig ihjel. — Min Hjemmelsmand erklærede, at Nordfjord-Eksemplaret havde været af ganske samme Udseende som Keflavik-Eksen)plaret; det har vel altsaa ogsaa været en Hun, og antagelig tilhørt samme Art. Denne omtrent samtidige Optræden af denne Fugl paa tre for- skellige og vidt adskilte Steder lader sig forklare saaledes, at en ') Dette og følgeudo Maal er regnet til Kloeas Udspring. lille Flok har forvildet sig eller er blevet forslaaet over til Island, hvor den saa er blevet splittet ad. Dette er første Gang, at en Korsnæb med Sikkerhed er blevet iagttaget paa Island, thi at der, for 12—14 Aar siden, skulde have været en Korsnæb i Bygden Ølfus paa Sydlandet, hvad eu Beskrivelse, som en af mine Elever den Gang gav mig af en Fugl, som han havde set, nærmest kunde tyde paa, tør slet ikke be- tragtes som sikkert. 7. Ampelis garrula L. Silkehale. Jeg omtalte i min forrige Meddelelse denne Fugl som ny for Landets Fauna. Nu kan jeg føje et Tilfælde til: Den 28. Nov. 1910 blev et Eksemplar fanget levende i Eeykjavik. Fuglen blev sat i Bur, men det havde sin Vanskelighed at skaffe den Føde. Først blev den fordret med Rønnebær, men da disse var sluppet op, vilde den hovedsagelig kun have Rosiner og senere hen kun Sukker og Fløde. Den 22. Febr. skete det Uheld, et en Kat væltede Buret med Fuglen i ned af et Bord; den blev derved saa for- skrækket, at den ikke vilde æde, og døde Dagen efter. Nu staar den opstillet i Samlingen. Jeg fik Lejlighed til at undersøge denne Fugl, da deu blev fanget. Jeg kunde ikke se noget Mærke paa den af, at den skulde have været i Bur før. Fødder og Fjer saa ganske rene ud. Under Fangenskabet viste den sig meget tam og munter og kvidrede hyppigt. Omtrent samtidig med at denne Fugl blev fanget, saa man et Eksemplar (det samme?) i Akureyri (Skolebestyrer St. Stefånsson). 8. Hirundo rustica L. Forstuesvale. Hantzsch har^) givet en ret udførlig Beretning om For- stuesvalens Forekomst paa Island, hvor han betegner den som en „gelegentlichen Sommergast", og han overdriver sikkert ikke, idet- mindste vil jeg antage, at den, naar Talen er om Sydvestkysten M Beitrag zur Kenntuis der Vogelwelt Islands 1905, S. 312-313. alene, viser sig de fleste Aar og i enkelte Aår endogsaa ikte saa ganske faatallig. Jeg har optegnet alle de Tilfælde, hvor jeg har set den eller faaet sikrere Oplysninger om dens Forekomst i de sidste ti Aar, men de fleste Tilfælde stammer fra Hovedstaden og dens nærmeste Omgivelser. Nu afdøde Læge Th. Jonsson indsendte i 1904 et stort, beskadiget Eksemplar fra Vestmannøerne, hvor det blev fundet c. den 20. Mai, samme Aar; samtidig saa man der nogle levende. — Den 12. Juni samme Aar saa jeg én i Kejkjavik; den og to andre var nu og da blevet iagttaget i og omkring Byen i de tre foregaaende Uger. — Den 16. Mai 1905 var der to Fugle i Byen; de opholdt sig der i et Par Dage. I 1908 var der igen to, men de havde vistnok kun et kort Ophold, thi jeg saa dem kun en enkelt Gang, nemlig d. 29. Mai. — Endelig var der en lille Flok i Juni 1911. Den ankom under en stærk og varm Storm af SØ. Jeg saa 4 d. 2. Juni og næste Dag 5 eller flere; af andre blev der talt 8 eller endogsaa 10 Stykker. Den 4. Juni var de imidlertid allerede borte og viste sig ikke mere, men tidlig i Juni blev to set nær ved Isafjord; den ene af dem blev skudt, men ødelagt. Jeg traf Skytten senere ; han fremhævede, at Svalen havde haft rød Strube. — Jeg skal tilslut føje til, at det fortælles, at et Par Svaler skal have ynglet paa Gaarden Gaulverjabær paa Sydlandet forleden Sommer (1911). Antagelig har det da været denne Art, som forøvrigt vistnok besøger Sydkysten ret hyppig (de fleste Aar). Jeg husker fra jeg var Dreng, at der var jævnlig Svaler om Foraaret i Grindavik; men hvorvidt det udelukkende var Forstuesvalen, tør jeg naturligvis ikke sige noget om. By s valen {iJhel. urhicd) har jeg aldrig iagttaget med Sikkerhed paa Island. 9. Sturnus vulgaris L. Stær. I Tilslutning til hvad jeg meddelte i min før citerede Af- handling, kan jeg her bemærke, at to Stære blev skudt nær ved Reykjavik d. 13. Nov. 1906 og forærede til Samlingen. En blev fundet drevet i Land i Berufjord (sammen med den før omtalte Sjagger) og indsendt som Mumie til Samlingen. — To blev endvidere skudt ved Eeykjavik d. 9. Febr. 1911 (saa dem begge). — En Flok Stære skal have været omkring Stokkseyri paa Sydkysten i Januar og Februar i Vinter (1912). Man saa dem snart 4, snart 8 sammen^). Endelig fortælles det, at der skulde have været Stære flere Steder paa Østkysten, især Syd for Gerpir, i Dec. 1908 og Jan. 1909 (Vejret var den Gang særlig varmt paa Island), men en Forveksling med Solsorthanner kunde dog muligvis foreligge. 10. Corvus frugilegus L. Kaage. Selv har jeg ikke set meget til Raagen i senere Aar, dog iagttog jeg et enkelt Individ i Reykjavik d. 28. Nov. 1909, og lidt senere blev to set flyvende ved Byen. I 1906 iagttog Hr. Tandlæge V. Bernhoft en mindre Flok i Byens Omegn midt i 11. Corvus monedula L. Allike. Af denne, paa Island meget sjældne, Fugl har Samlingen i senere Aar kun faaet et Eksemplar, som blev skudt nær ved Reykjavik den 26. Okt. 1910. Det var en 335 mm. lang Hun, med 233 mm. Vingelængde. 12. Columba palumhus L. Ringdue. Hantzsch meddelte (Op. cit. S. 276) at en Ringdue, ifølge et Brev til ham fra Faktor P. Nielsen, blev nedlagt i Omegnen af Eyrarbakki i Slutningen af Dec. 1911. Det er det første Til- fælde, hvor denne Fugl er set paa Island. I 1905 modtog Samlingen Skindet af en Ringdue som Gave fra Rev. H. H. Slater (For- fatteren af Manual of the Birds of Iceland). Han havde faaet Fuglen fra M^vatn, hvor den blev fundet i 1905. Jeg har intet set publiceret om dette Fund fra SI at er s Haand, men har selv givet en kort Meddelelse om det før 2). 13. Turtur vulgaris Eyt. Turteldue. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, blev skudt paa Heimaey (Vestmannøerne) d. 12. Oktober 1911 og iagttaget et Par Dage i Forvejen. Muligvis er dette en Fugl, som er sluppet ud af et Bur (Turtelduen holdes, omend sjældent, i Bur paa Island), men Fjerene var fuldstændig rene og uden Mærker efter Ophold i Bur. Kun Fødderne var lidt skrammede, men om de var det førend Fuglen blev nedlagt, vides ikke. Eksemplaret var en ung Han, 285 mm. lang. Vingen 166 ram., Mellemfoden 25 mm. og Mellemtaaen 27 mm. Disse Maal, saavel som Fuglens Farve, tyder paa, at den maa henføres til Artens typiske Form. 14. Cuculus canorus L. Gøg. Lige til den sidste Tid har „Klatrefuglene " glimret ved deres Fraværelse, naar Talen har været om Island. Men i Juni 1911 overraskede Provst A. Jonsson paa SkiitustaDir mig med at ind- sende en Gøg til Samlingen. Den blev fundet død i Laxårdalen i Nærheden af M^^vatn, en Gang i Aaret 1904, men i en meget daarlig Forfatning, antagelig sønderrevet af en Falk: Brystmuskler og Indvolde var væk, men Hoved, Vinger, Hals og Fødder uskadte, og Fuglen derfor let kendelig. Dette er det første, men ikke det eneste Eksempel paa Gøgens Forekomst paa Island, thi Hr. Conser- vator Henry Larsen omtaler i en lille Afhandling om Fuglelivet paa Island*), en Gøg. som han iagttog paa en Eejse fra Geysir til Keykjavik i Slutningen af August 1910. Hr. Larsen er saaledes den første, der omtaler Gøgen som forekommende paa Island. 15. Otus hrachyotus (Forster) Mose-Hornugle. Af denne, paa Island ellers temmelig sjældne. Fugl har jeg set ikke saa faa i den sidste Tid. Den 18. Okt. 1908 blev én skudt paa Vatnleysustrønd , paa Nordsiden af Reykjanoshalvøen, hvor den forfulgte en Flok Ryper. — En anden blev skudt paa i Island. Dansk Oralt. Foren. den 25. Okt. 1909 og en tredje i Nærheden af Gaarden Skogarkot ved Thingvallasøen, c. den 8. Marts 1910. — Endelig blev én nedlagt af Læge Jon Bløndal ved Gaarden Stafholtsey i Myrasyssel, c. den 25. Sept. 1910. — Alle disse Eksemplarer har jeg set selv. Totallængde og Vingelængde af de tre første var henholdsvis 360 og 310 mm., 350 og 295 mm. og 385 og 310 mm. — Desuden fortalte nævnte Læge Bløndal mig, at han igen i Sept. 1911 havde skudt én i Nærheden af sin Gaard (Stafholtsey). — Disse hyppige Tilfælde lader formode, at Mose- Hornuglen, idet mindste til Tider, ikke er saa sjælden paa Island. 15. Otus vulgaris Flem., Skov-Hornugle. Om Skov-Hornuglen, som er meget sjældnere paa Island, end foregaaende Art, har jeg kun at meddele, at et Eksemplar blev skudt ved Gaarden Efstidalur i Laugardalen paa Sydlandet, d. 8. Febr. 1908. Jeg fik den at se i Keykjavik, men fik den ikke erhvervet for Samlingen. Den maalte 360 mm. og Vingen 275 ram. 17. Limosa lapponica (L.), Kobbersneppe. Af denne Fugl, som er ny for Landets Fauna (omtalt i Skyrsla 1909—10, S. 30), har Samlingen modtaget et smukt Eksemplar, en Hun i Vinterdragt, fra Hr. Faktor Nielsen. Den blev skudt i Nærheden af Eyrarbakki d. 2. Nov. 1908. Nogle Maal: Total- længde 400 mm.. Vinge 215 mm.. Mellemfod 58 mm., Mellemtaa 30 mm., Næblængde 91 mm. 18. Numenius arcuatus Meyer. Storspove. Tandlæge Bernhøft meddelte mig, at han havde iagttaget Flokke af Storspover i Omegnen af Reykjavik, midt i Jan. 1906. Det fortælles ogsaa, at den har været i Flokke paa Østlandet i Dec. og Jan. 1909. Stud. med. M. Bjørnsson (i sin Tid Mag. Hør ring 's Følgesvend) meddeler mig, at han har set 5— 6 Stykker nær ved Keykjavik, d. 24. Marts 1912. — Selv har jeg aldrig iagttaget den. 42 19. Vanellus cristatus Meyer. Vibe. Viben maa vistnok betegnes som den hyppigste af „Vinter- trækfuglene" paa Island. Jeg anførte ikke saa faa Tilfælde fra dette Aarhundredes Begyndelse i min ofte citerede Beretning, og nu kan jeg føje ikke saa faa til. — I 1906 var der flere af dem paa Sydvest- og Sydlandet. Jeg saa én, som blev skudt ved Gaarden Raudalækur i Bygden Holt paa Sydlandet, kort efter Nytaar. Om- trent samtidig (c. d. 12. Jan.) saa Tandlæge Bernhøft flere ved Reykjavik, og paa samme Tid opholdt 3 — 4 Fugle (maaske de samme) sig nogen Tid omkring Gaarden GrOf i Reykjavik's Nabo- lag. — Den 10. Jan. 1908 blev en Vibe skudt i Vogar, paa Reykjaneshalvøens Nordkyst. Den var meget mager. Et Par Dage før fandt man én sønderrevet i Grindavik. — Som ovenfor berørt, blæste der en orkanagtig Storm af SØ. paa Island, mellem Jul og Nytaar i 1908, og det lader til, at der ved den Lejlighed er blevet blæst en Mængde Fugle over til Island, deriblandt mange Viber. Kort efter Nytaar 1909 blev 4—6 Stykker iagttaget ved Reykjavik og 4 af dem efterhaanden skudt. Senere fik jeg Oplysninger om, at der samtidig var Viber i Reyflarfjord, Fåskriidsfjord, StøSvarfjord og Lonsvik paa SØ.-Kysten, i Reykjarfjord, en af Arnarfjords Bi- fjorde (4 Stykker), Dyrafjord (ifølge Læge A. Fjeldsted), i Nær- heden af Gaarden Langabol ved Isafjord (ifølge Cand. L. Thora- rensen) og i Eyjafjord (ifølge Skolebestyrer St. Stefan sson). Som allerede fremhævet, er Viben ret hyppig om Efteraar og Vinter paa Island, hyppigere end de andre „fremmede" Fugle, der besøger Landet paa den Tid af Aaret, og det er ret betegnende, at den er en af do faa Fugle af denne Slags, har faaet et folke- ligt Navn; den kaldes nemlig paa Sydlandet „isakråka" eller „jskla- kråka". Jeg tror, at det er faa Aar, hvor den ikke besøger Syd- landet. 20. Fulica atra L. Blishøne. Denne Fugl, som maa betegnes som temmelig sjælden paa Island, har vist sig forholdsvis hyppig i den sidste Tid. Det ældste af de her omtalte Tilfælde forekom paa hvor der, ifølge et Brev fra Læge Th. Jonsson, blev skudt én d. 23. Nov. 1902. Senere sendte han et Eksemplar, som blev nedlagt d. 24. Okt. 1904. — Én blev skudt i Grindavik c. d. 15. August og en anden fanget levende paa samme Sted d. 8. November 1908. — I Midten af Dec. 1910 blev én nedlagt nær ved Rey- kjavik og en anden (en Han) tidlig i Marts samme Aar i Bildudal paa Vestlandet og én ved Mfvatn, „hvor den" ifølge Provst A. Jonsson „aldrig før er blevet iagttaget". — Endelig blev der indsendt fra Vestmannøerne et Eksemplar (en Han), som blev skudt der d. 25. Nov. 1911. Alle de her omtalte Eksemplarer er blevet indsendte til Sam- lingen og er voksne Individer. De fleste er blevet indsendte som ukendte Fugle paa de Steder, hvor de er blevet fanget, et indirekte Bevis for, at Blishønen ikke er en almindelig kendt Fugl her i Landet. Af de ovenfor angivne Fangsttider fremgaar det, at Fuglene viser sig hyppigst om Efteraar og Vinter. 21. Gallinula chloropus L. Kørhøne. Af denne Fugl har Samlingen faaet to Eksemplarer i senere Aar; det ene blev fundet dødt ved Reykjavik d. 9. Jan. 1909, det andet (en ung Fugl) fanget levende i Bygden Hraun (se ovenfor) d. 3. Nov. 1911 og bragt hen til Byen, hvor det blev holdt i Bur en Ugestid, men døde af Mangel paa passende Føde. 22. Ardea cinerea L. Hejre. I mine tidligere Meddelelser omtalte jeg (S. 16) Hejrens Op- træden, særlig paa Islands Sydvestkyst. Her har jeg kun at til- føje, at jeg saa 3 Hejrer paa Vestmannøerne (Heimaey) d. 31. Aui:. 1907, hvor man allerede havde iagttaget dem et Par Dage for min Ankomst. Dette er altsaa endnu et Eksempel paa, at de ogsaa viser sig her om Sommeren. — Ved denne Lejlighed fortalte vor Forenings Repræsentant paa Vestmannøerne, Hr. Guldsmed G. Larusson mig, at han en Gang havde hørt af en ældre Bonde. fra Nabobygden Landeyjar paa Sydkysten, at en Hejre skulde liave ynglet der, paa Bredden af en lille Indsø. Hvorvidt Manden har gjort en rigtig Iagttagelse, skal jeg lade staa hen. 23. Larus eburneus Phipps. Ismaage. Af denne Fugl blev et ungt 480 mm. langt, sort- og graa- plettet, Individ skudt ved Gaarden Akrar i Myrasyssel c. d. 20. Nov. 1907 og foræret til Samlingen. Ellers har jeg hverken set den eller hørt om dens Forekomst i de sidste Aar. 24. Larus canus L. Stormniaage. Stormmaagen har man hidtil anset for at være en sjælden Fugl paa Island. Hantzsch betegner den (op. cit. S. 145) som „einen seltnen Gast". Jeg omtalte kortelig i „Sk^rsla" 1905 — 07, S. 26 et Par Tilfælde, hvor den var iagttaget ved Reykjavik. — Den første Gang, jeg iagttog den, var den 6. Febr. 1906 ; da saa jeg en ung Fugl flyvende over Rheden, og siden har jeg sot Stormmaagen næsten aarlig. I Efteraaret 1906 fik Samlingen Skindet af en ung Fugl, som blev skudt i Omegnen af Reykjavik, Oktober samme Aar. — 1907 saa jeg to Individer, det ene ungt, det andet ældre, d. 5. Januar, og d. 22. i samme Maaned saa jeg igen en ung Fugl flyvende over Rheden. — I Midten af Nov. samme Aar saa jeg to unge Eksemplarer paa samme Sted, det ene af dem blev skudt d. 20. Nov. ; derefter saa jeg det andet fra Tid til anden, indtil ogsaa det blev nedlagt d. 20. Dec. Saa var der igen to unge Fugle i Tiden 25. til 28. Dec, under en Froststorm af Nord. Den 12. Jan. 1908 var der endnu 3—4. — Den 5. Dec. 1909 blev en ung Fugl skudt i Grindavik og Skindet ind- sendt til Samlingen. — Den 30. Jan. 1911 saa jeg 3 — 4 unge Fugle over Reykjavik Rhed og endelig i Aar (1912) har jeg set o unge Fugle d. 16. Jan. og én under en stærk, østlig Storm omkring d. 20. Febr., alle paa samme Sted. Af disse Iagttagelser fremgaar det, at Stormmaagen er en for- holdsvis hyppig Fugl i Omegnen af Reykjavik i Efteraars- og Vinter- ir i Tidsrummet November— Januar, og antagelig 45 vilde man kunne se den ligesaa hyppig paa andre Steder paa Syd- vestkysten (Vestmannøerne — Faksebugten) , hvis man blot lagde Mærke til den, eller skelnede imellem den og Riden (L. tridactylus). — De allerfleste af de Fugle, som jeg bar set, har været unge Individer, de fleste Unger i deres første Åar, enkelte ældre (Fugle 25. Larus ridibuiidus L. Hættemaage. Denne Fugl, som er ny for Islands Fauna, har jeg før omtalt kortelig i „Skyrsla" 1907—09, S. 28. Den første Oplysning om dens Forekomst i Island blev givet mig af Hr. mag. se. R. Hør- ling, som hos Etatsraad Havsteen i Oddeyri (Eyjafjord) havde set Skindet af en Fugl, som blev skudt der i Nærheden en Gang i Aaret 1906, kort Tid før end jeg iagttog det første Eks^emplar ved Reykjavik, hvilket fandt Sted d. 26. Dec. 1906. Der var to Individer, en gammel Fugl og en Unge; senere blev det fortalt mig af en Mand fra Gaarden Alftåros i Myrasyssel, at en Fugl havde opholdt sig der ved Gaarden i nogen Tid i Jan. og Febr. samme Aar; efter Beskrivelsen at dømme maa det have været en ung Hættemaage. Da min Opmærksomhed nu en Gang var vakt, saa viste det sig snart, at Fuglen ikke var saa sjælden. — Allerede d. 15. Jan. 1907 saa jeg tre Fugle, ved Stranden i Reykjavik, to gamle og en ung. Den 22. Jan. var der endnu to; saa fjernede de sig f'a Land, men blev sete længere ude paa Rheden. Den 21. Marts saa jeg igen en enkelt Fugl under en Storm af SV. En Gang i Efteraaret det samme Aar blev et ungt Eksemplar skudt i Nær- heden af Reykjavik og erhvervet for Samlingen. — Næste Aar, 1908, saa jeg ingen ved Reykjavik, men d. 5. April blev en Fugl » Vinterdragt (eller en ung Fugl) set ved Isafjord (L. Thora- ' f n s e n), og omtrent samtidig blev en Fugl i Foraarsdragt skudt I Lodmuudarfjord paa Østlandet og foræret til Samlingen af Hr, Apotheker Eriksen i Seydisfjord. — I Efteraaret 1909 var de Igen ved Reykjavik; jeg syntes, jeg saa to eller tre Fugle paa Rheden, d. 1. December*); i de følgende Dage (3. og 6. Dec.) blev der skudt to Eksemplarer-, det var unge Fugle. — Det næste Aar (1910) hverken saa eller hørte jeg noget til Hættemaagen, men i 1911 viste den sig igen, og denne Gang som en rigtig Sommergæst. Hr. J. Havsteen i Oddeyri bragte mig nemlig et smukt Skind af en Hættemaage, en voksen Hun i Foraarsdragt ; den blev skudt ved Oddeyri d. 20. Juni. Man havde set den 3 Dage i Forvejen sammen med Terner, snart ude paa Markerne, snart nede i Stranden, Et Par Dage senere saa man en anden Fugl af samnie Slags. Det maa endogsaa anses for sikkert, at Hættemaagen har ynglet paa Island denne samme Sommer (1911). Jeg var ude paa en Eejse i Slutningen af August, men da jeg kom hjem, fik jeg hos min Præparator at se to Eksemplarer af denne Fugl, en ældre Fugl (en Hun?) i Fjerskifte og en Unge, som endnu havde Dun- duskene siddende rundt om paa Legemet. Et Par unge Mænd havde været med Fuglene hjemme hos mig, medens jeg var borte, men havde saa betroet dem til Præparator, som desværre undlod at notere Fangststed og Datum, da de to unge Mennesker vilde være der snart igen for at hente Fuglene; men de har ikke vist sig til Dato. Fuglene opbevares foreløbig i Samlingen 2). Jeg giver her nogle Maal af dem for at vise Ungens Størrelse i For- hold til den Voksne; jeg er nemlig af den Formening, at det her drejer sig om en Moder og dens Unge, og at Ungen er vokset op her i Landet, og da uden Tvivl et eller andet Sted paa Sydvest- landet, thi jeg kan ikke tro, at en Unge, som endnu ikke er helt fri for Dunbeklædningen, er fløjet over til Island fra andre Lande ralK-, sø;,'er jeg at afgøre Sagen ved Hjælp af en god Teaterkikkert. I Da Manuskriptet laa færdigt til Afsendelse, fik jeg endelig at vide, at begge Fuglene blev skudt ved Thingvallasøens sydlige Bred, hvor icherheit identifizierbar gewesenen Unio-kxim haben sich also folgendermassen herausgestellt : Xl^l^s 'f:^li^" Bisher gebrauchlicher Naine Wirklicher 1 Fundort Unio auricularius. 0,ti„aie„. Unio sinuatus Lam. 1819. 1 Westeuropa. Nordamerika. EUiptio complanatus (Sol) DUw. 18 1 7. Nordamerika Vnio comis. Tranquebar. Unio tumidus Retz. 1788. Danemark. Vnio delphinus. Tranquebar. Unio hispanus Moq.-Tand. 1844. Spanien. Vnio yihhus. Spanien. Unio testudinarius. Tranquebar. Lamellidens marginalis Lam. 1819 j Indien. Unio truncatus. Tranquebar. Indien. Unio crassus Retz. 1788. jObersteElbe? Wenn bel der bevorstehendeu Neuordnung der zoologischen Nomenklaturregeln die strenge Durchfuhrung der Prioritat be- schlossen werden sollte, so wurde diese meine Abhandlung den Spenglerschen Artnamen, die doch eine grosse Prioritat bezitzen — U. gibbus eine solche von genau 100 Jahren vor U. turdetanus Drouet — , zur Giiltigkeit verhelfen. Aber auch weun die Bei- behaltung eingebilrgerter, lange unangefochtener Namen verfugt wird, so hat meine Arbeit doch immerhin den Wert, einmal Klarheit uber die mysteriOsen Spenglerschen Unionen geschafifen zu haben. 5. — delphinus Spglr. 6. — gibbus Spglr. Siimtliche Figuren nach Photographien Spenglerschen Typen, Notes on the Form of the Carnassial Tooth of Car- nivorous Mammals. (With a critical sketch of the most important tooth-cusp-theories). By mag. 8c. K, S. Bardenfleth. No organ is more important in the sjstematic classification of the mammals thau the tootb. The dentition ought certainly not to be the only basis of classification; but as the teeth are the ohIj remnants of many of the fossil mammals, a classification which is not mainly based upon them will always be incomplete. And being at the same time a conservative organ, showing the original cha- racter through all alterations, as well as a plastic material, accom- modating itself to the most widely differing demands, the teeth are besides well qualified to form the basis of a classification. From an early date, therefore, we have exact comparative morphological descriptions of the mammalian teeth (C u vi er, Owen, Griebel and others). They however regard every type of tooth as an isolated phenomenon without any attempt at bringing them under the same point of view. It was only after the victorious Theory of Evolution had established the descent of the manifold types of aninials from one or a few archetypes, that one began to look for the primeval type of the mammalian tooth. Apart from the attempts of Eutimeyer and Kowalewsky the American naturalists are leading the way. In "Methods of Crea- tion" 1871 Cope explained the complicated teeth as having been formed by "complex repetition" of an unicuspid tooth (e. g. in Delphinus). In 1874 he pointed out the four types: haplodont, 68 ptjchodout, bunodont and lophodont teeth, (the two last mentioned belonging especially to the TJngulates) and he showed how the lophodont teeth can be derived from the bunodont by further devel- opment of the various cusps, a development which is accompanied by the palæontologicai development of the foot. 1878 Ryder tried to explain the tooth<-structure from modern ideas of "evolutional teleology". The tooth-form according to him depends, not only on the nature of the food, but also on the move- ment of the lower jaw, and this acts also on the form of the con- dyle. „The earliest and simplest type of mamraalian jaw-moveraent was that in which the mouth was simply opened and closed, without mandibular excursion, and coexistent with the simple haplodont or bunodont molar." (pag. 79). „As the excursive movements have increased in complexity, there has been an apparent increase in the complexity of the enamel foldings, ridges and crests." (pag. 80). And the differentiations are due to a „necessary, voluntary or in- telligent assumption" of new life-habits (pag. 53). The various tooth-forms are produced by duplication of cusps in various direc- tions, fusion, suppression, enlargement etc. „These [difterentiations] . . • make further differentiations, which are suceessively fixed by the law of heredity, less difficult in succeding generations, until extreraes are reached". (pag. 70). In the same year Gaudry declared that the complicated molars of the Ruminantia were formed by fusion of several more simple teeth, the upper made up of 6, the lower of 4 or 2. This is the first appearance of the "Concrescence Theory". In his book "Odontologische Forschungen" 1882 Baume set forth many new thoughts, which, however, are often more original than convincing. He thought he had found a „Thatsache von hOchster Wichtigkeit" : „Das Gebiss der Vertebraten befindet sich in steter Reduction, was die Zahl der Zahne und die Masse der Zahnsubstanzen anbetrifft. Es herrscht ein ganz bestimmtes Gesetz, welches ich das Gesetz der Reduction nenne. Das Gesetz der Eeduction erklart alle Abanderungen im Gebiss." (pag. 78). The )ver the body; in the higher fishes only the mouth and pharynx have got teeth, in the amphibians they are limited to the jaws and the palate, in the higher reptiles to the jaws and as yet are replaced through life; in mammals they are eonfined to the jaws and no more than two tooth- gene ratio ns suceessively appear. The mammals must be derived from the rep- tiles; we have therefore to look for the most primitive among the forms with the greatest produetion of teeth, i. e. the Edentata and Cetacea. Of these the Edentata are the more primitive, because their teeth are ever-growing like those of the reptiles, while the teeth of the Cetacea have acquired a root; the former accordingly produce more substance than the latter. Wherever we see ever-growing teeth, we find a primitive condition. Believing them to be derived trom rooted teeth would oppose the law of reduction. Baume maintains the singular point of view, „dass nie ein Tbier mit iramerwachsenden Zahnen von einem Thier mit Wurzelzåhnen ab- stammen kann, wohl aber umgekehrt letzteres aus ersterera. So kann zum Beispiel Chiromys niemals von einer der heutigen Lemuren ahnlichen Form abstammen." (pag. 167). It might seem to be a contradiction that the rooted teeth — which are supposed to be more reduced as to substance than the rootless, — appear in two dentitions, whereas the ever-growing are not replaced. But Baume asserts that in reality the whole principle of tooth-replacing is founded on a misunderstanding ; the milk-teeth are not the predecessors of the permanent teeth, but their contemporaries ; they are doomed to vanish altogether, but are still retained as tiny, early developed teeth which in process of time will entirely fail to appear. — We liave thus among the Vertebrates three stages of produetion of tooth-substance : 1) Amphibians and Reptiles: constant loss of half-worn teeth, over produetion of substance. 2) Ever-growing mammalian teeth: unliraited growth, wear and increase equalise. 3) Rooted mammalian teeth: The growth is early accomplished, the wear is not compensated, but counteracted by the enamel; great economy. The reduction is accorapanied by a specialisation of the single tooth, so that it can be functionally equal to several teeth. The most primitive teeth as to form and number are the haplodont conical teeth of Cetacea and Edentata, although both of these types are somewhat specialised, the former having acquired fangs, the latter having lost their enamel; but as to form they are more primitive than those of the Triassic and Jurassic mammals. — Among the rodents with ever-growing teeth we find a more complicated tooth-form, the enamel of which forms deep vertical folds along the sides of the tooth ("Lamellenzahn"). This tooth is in the lower jaw often forraed like a W. It is connected with the conical tooth by an intermediate form ("Furchenzahn") which is seen in a sligtly aberrant shape in Orycterppus, Glyptodon etc. From the ever-growing lamellar tooth all the fanged forms are derived; the W-pattern is often conspicuous and the selenodont teeth with their deep enamel-folds are not difticult to derive from the lamellar teeth; from these folded teeth the bunodont type is derived (through forms like Phacochoerus), the folds being more shallow and filled up with enamel. Thus the most different tooth - forms are referred to one primitive type which in its turn can be traced through the whole series of Vertebrata. In the same year that Baume published his curious theories, H. Winge published a short paper entitled "Om Pattedyrenes Tandskifte, især med Hensyn til Tændernes Former". The first 5 pages contain his views on the development of the tooth-forms which for clearness and simplicity greatly exceed any other former or later theory; but being written in Danish it is not yet generally known nor fully appreciated. ^) According to him, in the lower vertebrates the teeth are only used for seizing their prey; the lower jaw is moved up and down by the muse. temporalis and pterT/goideus; but the mammals masticate their food, their teeth being slightly moved from side to side; the mandible is fiixed ') Å short summary ot this theory has been given in Max Weber: through a stronger articulation and a masseter has been developed. The anterior teeth still being used for seizing purposes are not verj raodified, whereas the posterior teeth, being placed near the muscles, are enlarged. As the upper and lower teeth during raastication are rubbed against each other. cusplets are developed at the points of contact anterior and posterior to the original single conical tooth-cusp. The teeth are now tricuspid {Spalacotherium, Amphiterium, Amblot/ierium, Perolestes, Achyrodon, Triconodon, Triacanthodon, Tinodon etc). These three primary cusps are numbered starting from the front cusp 1—2—3; the figures are pureljr topographical, by no means dependent on the relative age of the cusps (the reptilian cone is no. 2.). These tricuspid teeth where the lower teeth in biting touch upon the inner side of the upper — the jaws being anisognathous — are excellently suited for cutting ttesh (the anterior premolars of many recent flesh-eaters have still kept this form) ; but the mastieation of the food demands more tban this. Through the friction two new cusps are developed, 4 — 5, on the inner side of the upper and the outer side of the lower tooth according to the accompanying diagram : where the Roman numerals indicate the cusps l 1 of the upper teeth, and the other figures the 2 . IV 2 «usps of the corresponding lower teeth. Now ^^ ^^^^^ Il ^h ^ the teeth become quinque-cuspid, as is still III IH seen in the lower jaw of several primitive mammals {Diddphys, Dasyurus, Cladobates, Talpa, Chiropfera a. o.). The lower teeth never grow broader, though secondary cusps are sometimes dev- eloped at the posterior end. But the upper teeth which are placed in the broad maxilla, acquire, owing to the constant necessity for a broad grinding-surface, one cusp more, 6 (just inside 4), generally supported by a special fang {Didelphys, Talpa a. o.), and subsequently another, 7, behind 6 (e. g. Sorex). But on this broad 7.cuspid tooth the three primary cusps (1—2-3) are pushed so far aside that they degenerate and finally disappear, so that the tooth becoraes quadri-cuspid. On the lower teeth 1 often disappears, its function being assumed by cusp 3 of the preceding tooth: 3 gives Thus we get a quadricuspid tooth IV VI above and below (the common buno- dont type of Suidae, Primates etc), III but the cusps are 4—5—6—7 above, 2 — 3 — 4 — 5 below. Due to differences in food and grinding move- ments some of the cusps may be enlarged, others may be suppressed, connecting ridges and crests or less constant cusplets may be devel- oped (Ungulates), but the fundamental form of the tooth can always be traced back to the 7-cuspid (upper) or 5-cuspid (lower) tooth of the primitive types. It is only in very rudimcutary tecth such as those of Odontoceti, Pinnipedia, Edentata a. o. that the fundamental pattern is totally effaced. — This is the first time that a theory has not only tried to give but has worked out a clear, palæontologically well-founded plan, showing the differentia- tions of the mammalian teeth since the origin of this vertebrate class, indicating their causes and giving the horaology of the cusps of the different tooth- types. 1883 Magitot takes up again Gaudry's theory that the mammalian teeth are composed of several conical teeth: „La forme initiale des dents est le cone. C'est le type primordial, l'unité dentaire. Les formes les plus complexes des organes deutaires peuvent se réduire par l'analyse en un nombre variable des elements primordiaux ou unités, réunis par voie de coalescence." (pag. 88). He finds the proof in the foUowing: „Le bulbe dentaire, en effet, est primitivement compose d'une base conoide qui persiste ainsi pendant les premieres phases de l'évolution . . . Sur cette base pri- mitive apparaissent des saillies en nombre egal aui tubercules de la couronne future." (pag. 86). By the coalescence of these "saillies" (outgrowths) the crown is formed. If this is intended to be large, their number is increased, if small, their number is reduced. The incisors start with three cusps, though the crown apparently is unicuspid; therefore they must be reduced, whereas the canine has preserved the primordial type. He speaks mostly about the human teeth and does not endeavour to compare the different tooth -types or to trace the palæontologicai evolution. Rost's paper "Phylogenie des Saugetiergebisses" 1883 is on the whole very good. It is more a philosophical than a compara- tively morphological and palæontologicai criticism of Baume's theory. — Baume's "law of reduction" is to hira a misunderstanding ; teeth are indispensable for the vertebrates and therefore not on their way to disappear ; but the limiting of the teeth from the whole epidermis of the Selachia to the jaws of the Mammalia is explained by the law of localisation of function, the specialisation of certain teeth by the law of reduction of homogenous parts under the further development of remaining parts. The primeval type of the mam- malian teeth was the conical or cylindrical tooth with fangs, but without diastema. From the faet that the ever-growing tooth has the same shape at both ends it is not allowable to conclude that it is the most generalized, because a tooth which grows from an unchanged matrix must have the same form at all parts. The ever-growing teeth prove themselves to be more specialised than the teeth With langs in being (often secondarily enlarged) sexual weapons or in having assumed a special function (rodent dentition); tbey are never fouud fossilised in the maramalian orders where they have no recent representative. The Edentata are not a primitive, but an extremely modified order which originally has had teeth With fangs, as shown by the milk-teeth of Tatusia. — Rost does uot try to compare the tooth-forms, as Baume did. Hitherto Cope had not been able to tind a coramon point of view for all the forms of maramalian molars, hut after the discov- •^ry of the Puerco-fauna ("Trituberculate type" 1883 and "Tertiary Vertebrata" 1884) he detected the fundamental type from which both the ungulate and tho unguiculate teeth can be derived, the trituberculate type, and with great acumen showed the transforma- tion of this type to even the most complicated recent teeth. Lataste's paper "Etude sur la dent canine" 1887 is chiefly a philosophical explanation of the term "canine". In the same year Oldfield Thomas set forth an excellent description of the relation between the tooth-formulæ of the Placentalia and Aplacentalia. As to the tooth-forms he only says that the primitive mammalian teeth were pTD\niWy simiiar to those of Dasypoc'Mæ and perhaps homo- and monophyodont, with no fangs, The Concrescence Theory was in the year 1888 supported from Vienna by Dybowski. His starting-point was the ungulate molars. and he tried to show that the upper and lower molars were sym- metrically constructed. but were so placed that the lateral (outer) "Jochwand" above corresponds with the medial (inner) wall below and vice versa. „Dieses gilt fur alle Saugetierzahne uberhaupt." With few exceptions every mammalian tooth is coraposed of four m?'n parts ("Vor"- ''Mittel"- "Nach"- and "Hinterjoch"). It is ii-ue, one or more may degenerate, but all teeth — including the incisors and canine — can be traced back to the " -ierjochige" construction. Every "Joch" consists of "Wand" and "Bogen". By their more or less intimate coalescence the different tooth-forms arise. This theory allows a strictly methodical homologising of every cusp and every fold. Each of the two parts of a "Joch" is composed of three more or less independent "Pfeiler", every normal tooth thus contains 24 "Pfeiler". There is every reason for be- l'eving that every "Pfeiler" corresponds with one primitive Selachian tooth : „Einem jeden 4-jochigen Saugetierzahne liegen 24 einfachen Papillen zu Grunde, aus welchen ebensoviele Pfeiler entstehen, z. B. die Zahne mit nicht zentralisiertem Zahnbeine. Indem nun je 3 Pfeiler mit eiuander verwachsen, entsteht je ein Halbjoch, die ihrerseits untereinauder verwachsend je ein Zahnjoch bilden. Aus dem Verwachsen einzelner Zahnjoche raiteinander koramt eben der zusammengesetzte, vierjochige Zahn zustaude. Durch das Verkummern einzelner Pfeiler (resp. Papillen) erklart sich das Verkummern oder gar Fehlschlagen der einzelneu Zahnjoche," (pag. 7). In the same year Os bom 's famous theory appeared. ^) This M Of Osborn's many papers oa this subject only those are cited whicU seem to me to give somethi of Osborn and Gregory. is the first attempt after that of Winge to establish a coraplete theory of the mammalian tooth-phylogeny. Supported by Cope's investigations into the Puerco-fauna, he traced the pedigree of eveiy tooth-cusp and formulated the following: I. The haplodont type. Crowu simple and conical, fang simple, not distinguishable from the crown. This (reptilian) type has not as yet been discovered among the mammals, but leads through the protodont sub-type With lateral accessory cuspules and grooved fang {Dromatherium) to II the triconodont type with double fang and a distinct lateral cusp in front of (paracone, paraconid) and behind (metacone, metaeonid) the central cone (protocone, protoconid), {Triconodon). III. Now a rotation of the lateral cusps takes place so that those in the upper teeth swing outwards, in the lower inwards; the grinding surfaces of the teeth form triangles which above turn an acute angle inwards and below outwards: tritubercular type (Spala- cotherium, Asthenodon, still to be seen in Chrysochloriå, Centetes a. o). From this point the evolution of the upper differs from that of the lower teeth. Behind the high primitive triangle of the lower teeth a low talonid first arises and on this two cusps are developed. hypoconid (on the outer side) and entoconid (on the inner side) and between them sometimes a third. hypoconulid, is added. — Be- hind the protocone (upper molars) a talon is evolved, generally With only one cusp, hypocone, and between proto- and paracone sometimes a cuspule may be developed, protoconulus, and similarly between the proto- and metacone a metaconulus. Thus we can have 6-cu8pid teeth above and below, but only the three cusps in the primitive triangle are mutiially homologous. — The bunodont 4-cuspid tooth consists of proto-, para-, meta- and hypocone above. proto-, meta-, hypo- and entoconid below, and so their cusps are not all homologous. Through decrease and increase of some of tbo cusps, development of crests (lobes). cingulum and its styli, the different tooth-forms are produced; but invariably the protocone is the foremost inner, the protoconid the foremost outer cusp. In the following year Cope (in "The raechanical causes of the developement of the hard parts of the Mammalia") sets forth several laws for the development of the various tooth-forms, according to which the appearance of cusps and erests is due to a more or less extensive use and consequent strain in certain directions. The primitive tooth-form is the conical, from which at an early stage the triconodont arises: „No raechanical cause can be assigned for the development of these cusps, but the nutrition of the parts pro- bably has had an important influence on the process"; the basal cuspules being situated nearer the nutritive artery than are the remaining cuspules (Dromatherium) they will accordingly increase at the expense of the latter. The para- and metacone (-id) fill up the space between the teeth and the effective area of these is thus increased. The smaller cusps being least resistant to strains will be pushed to the outside of the row (outwards above, inwards be- low) whereas the median cone will retain its place. We thus get the tritubercular tooth which is seen in several primitive creodonts (JJidelphodus, Stypolophus, Mioclænus) together with Chrysochloris and Centetes. From this type the tuberculo-sectorial dentition is developed as stated by Osboru. The development of the quadri- tubercular tooth with its four equal cusps is due to the transition to vegetable diet which is not cut, but crushed, and it is accom- panied by the transition from the unguiculate to the ungulate foot- construction. — The paraconid probably decreases because the talonid during its growth draws the nutrition from it. — The quadritu- bercular teeth do not alternate like the sectorial. In the foUowing years the question of the phylogeny of the teeth specially occupies German naturalists. 1890 Schlosser's "Die Differenzierung des Såugetiergebisses" appears. He fiods the primitive tooth-form represented in the teeth of the dolphins, because these animals, owing to their aquatic habits, have not been corapelled to acquire the grinding habit and therefore have kept their primitive character. In the terrestrial mamraals three important things happen when they are forced to masticate their food : the jaws become shorter in order to utilise the muscular power better, the tooth-number decreases in the shorter jaw, but 77 the remaining teeth grow more specialised chiefly in the hindermost part of the jaw, in order to serve the newer purpose of mastication better. As to the further development of the various forms he essentially has adopted Osborn's view. In Fleischmann: "Die Grundform der Backenzahnen", 1891, we raeet with opposition to Osborn's theory. He does not find this theory sufficiently proved and especially he thinks Osborn's homologising of the upper and lower tooth-cusps doubtful. The faet is that you often get the impression that the upper and lower mammalian teeth correspoud with one another in inverted position, i. é. the outer border with the inner, the anterior end with the posterior etc. If this is taken as a general law, the paracone will be homologous with the metaconid etc. If a primitive molar, e. g. that of Dasyurus, is examined, one will observe that the upper molar has a triangular grinding surface, composed of one greater posterior outer triangle and two smaller anterior quadrangles, one at the inner and the other at the outer side, all separated by ridges. Fleischmann proposes the names macromere (posterior outer tri- angle), micro mere (anterior outer quadrangle) and entomere (inner quadrangle) and the whole tooth is called trimerous. AVhen looking at the lower molar we observe that it entirely wants the entomere (bimerous), and here the raacromere is situated anterior to the micromere. Each of the three main parts of a tooth is supported by a fang. — The single cusps are only to be indi- cated by letters, the same letter being used for the homologous parts above and below. From the trimerous tooth the teeth of the carnivores, the insectivores, the bats and the lemurs can easily be derived. In the herbivorous animals the teeth usually are more complicated through the development of a metamere on the distal border of the entomere. Very often the macro- and micromere are reduced so that their outer border has disappeared (corresponding to the vanishing of cusps 1—2—3 [Winge]); the lower molars keep their form for the longest time. — As shown by Cope the teeth of the herbivores are transformed so rauch that the original form can be identified only with difficulty. — AbQut the origin of these transformations we know very little, as mav be said about the derivation of the most primitive (Triassic) tooth-forms from the reptilian teeth or about their counection with the Eocen«i forms; that a mammalian tooth has its descent from a reptilian we is probable, but not proved. In the same year the Concrescence Theory reaches its full deve- lopment through Ktikenthal's "Ursprung und Entwickelung der Saugetierzåhne." The dentition of the whalebone whales, usually looked upon as primitive, can hardly be so, the hindmost teeth of the embryos being rounded, even tricuspid, so that the homodonty must be secondarily acquired. Geoffrey St. Hilaire and more espe- cially Eschricht together with Julin and Weber have shown us the rudimentary teeth of the Mystacoceti; some of them are double, others show irregular cusplets which by Julin and Weber are inter- preted as rudiments of an earlier multicuspid condition. But this cannot be so, as the cusplets are only evidence of a beginning resorption. The compound teeth-rudiments on the contrary are evidences of an earlier condition, since, as can be seen in a series of foetal jaws of the same species, the number of the tooth- cusps up to a certain time is constant (in Balænoptera musculus 53), whereas the number of compound teeth (2 — 3 cusps joined together) decreases during growth. Only when all the compound teeth, with the exception of two or tbree, are separated, does their resorption begin, and the number of cusps decreases. From this we see that the compound tooth is of a primitive character, and that this tooth by secondary prolongation of the jaws can be resolved into teeth with a single cusp. Therefore it may be supposed that the com- plex molars really derive their origin from a concrescence of uni- cuspid conical teeth. Evidence of this hypothesis we have f. i- in the teeth of Triconodon, where three homogenous cusps are placed in one longitudinal row. In the seals also we find isolated examples of the division of one tooth into two. The evolution of the mammalian teeth may be supposed to be the following: The 79 teeth are originally integumentary structures (Selachia), the teeth of the jaws somewhat specialised, but similar to eacb other; the nnm- ber of the tooth-rows is unlimited. In Batrachia and Keptilia only the teeth of the mouth-cavity remain, the number of dentitions is limited, the new rows are produced only as compensation for the worn-out. In the higher reptiles the tooth-number mav be constant and the single teeth somewhat specialised. The reptilian tooth-rows have in the primitive mammals becorae two dentitions, the milk- teeth and the replacing teeth, and the single teeth are furthermore differentiated: „Bei der eintretenden Verkiirzung der Kiefer ruck- ten die Zahnkeime der einspitzigen Keptilienzahne naher und nåher aneinander und verschmolzen gruppenweise zu raehrspitzigen Zahue, den ursprtinglichen Backenzahnen der ersten Saugetiere. Durch die infolge verschiedener physiologischen Leistungen geforderten Umformungen bildeten sich die Backenzahne aus, wie wir sie bei den jetzt lebenden Saugetieren kennen." (pag. 483). Through the palæontology the homologies of the single tooth-cusps ean be traced as easily as those of the fingers and toes on the limbs. — In "Entstehung und Entwickelung des Saugetierstammes" 1891 Kiiken- thal calls attention to the teeth of the Multituberculata as evidence of an original fusion of several teeth into one; the raultituberculate teeth are formed by one longitudinal row of functional reptilian teeth united with 1 — 2 rows of replacing teeth. Consequently they must be present in a small number (not exceeding six). The cause of the concrescenceisdifficulttotrace; it is not alone due to a shortening of the jaws. — From the raultituberculate teeth both the teeth of the marsupials and of the placental mammals must be derived. — Jf this hypothesis be correct, the Cope-Osborn theory of cusp-addi- ^i'^n by the supplying of nourishment to certain parts of the tooth IS nuUified. „Nimmt man dagegen rait mir den triconodonten 'ind tritubercularen Zahn nur als eine besondere Abteilung der multituberculaten Zahne, also als nrspriinglich durch Verwachsung entstandene Bildungen an, so ist die Schwierigkeit erboben. Die weiteren an den tritubercularen Zahntypus anschliessenden Hypo- thesen der amerikanischen Palåontologen werdeu dadurch nicht be- riihi-t." (pag. 406). — But further the reptilian teeth exhibit some- times complications to be interpreted as a clustering {Scelidosaurus, Anthodon, Galesaurus a. o.), they must have been formad by the uniting of several selachian teeth and probably this raay be the case with all reptilian teeth. — The starting- point for the forma- tion of the teeth is the dentine tooth of the fishes; by coalescence of several of these is formed the reptilian tooth and through reiterated coalescence of these teeth the mammalian tooth is formed; the teeth of the three classes are thus not homologous, but repre- sent three stages in the tooth-evolution. „Darait ist zugleich der einfache mechanische Grund der allmahligen Abnahme der Denti- tionen gegeben." (pag. 408). In the numerous papers of ROse from 1892 onwards ("Zur Phylogenie des SEugetiergebisses" a. o.) the same theory is essen- tially set forth, supported by investigations of the embryonic devel- opment of the teeth. A multicuspid molar is not developed from a single dental papilla, but from just as many separate papillæ as the adult tooth has cusps; afterwards the enamel organ grows down like a cap around the summit of the papillæ and unites them : „Die Molaren der Saugetiere sind also entstanden durch Ver- wachsung mehrere einfacher, kegelfårmiger Zahne zu einen kom- plicierten, hochdifferenzierten Zahngebilde." (Phyl. d. Såugetgeb. pag. 625), We have — it is true — no certain palæontological evidence of that; though it must be remerabered, „dass die Palft- ontologie lediglich in positiver Hinsicht beweiskraftig ist, niemals aber in negativer" (pag. 629) ; the assertion of the palæontologists that the origin of a true cusp can be traced back to a small basal knob is of no great significanee, for it ean be shown in the mar- supials that each of the basal knobs originates from its own sepa- rate papilla. The embryological positive evidence must weigh more heavily than the palæontological negative. — Of the reptilian teeth the unicuspid are certainly homologous with the fish-teeth, the multicuspid are homologous with the thekodont reptilian teeth. Duiing the long foetal life and the suckling period two of Ihe first dentitions get an opportunity of developing to sucli an extent that the succeeding dentitions do not reach any developraent at all : „Es enthalten nun schon die einfachen Froutzåhne des Milchgebisses gleichsam in nuce eine gauze Eeihe von friiherer, durcli Abkurzung in der Entwickelung verloren gegangener Dentitioneu. Man muss sich vorstelien, dass gleichsam das Material, das friiher zur Aus- bildung vieler lasch hinter einander folgenden Kegelzahne der Kep- tilien verwandt wurde, aufgespeichert ist und verwendet wird zuni langsamen Aufbau eines bosser ausgebildeten Zahnes." (Entsteh. u. Formabånd. d. menschl. Mol. pag. 403—404). The need for further specialisation makes more or less teeth unite into oue "tooth- colony." The origin of the multituberculate tooth is not exactly known, perhaps it contains elements of several tooth-rows, perhaps only of one, bat laterally displaced. — Neither is the Osborn uo- raenclature correct. The anterior lateral cusp of the upper molars is the first to appear, therefore it must be the protocone; the posterior lateral must be the raetacone, the anterior lingual the paracone, the posterior lingual the hypocone. In the mandible the four main cusps appear exactly in the order demanded by the Osborn theory ; for the fifth typical cusp the name pentaconid is proposed, its place is not fixed, it appears sometimes on the anterior border of the tooth (e. g. Marsupialia), sometimes ou the posterier (e. g. Primates). To these chalienges Osborn replied in "The history and Homologies of the Human molar Cusps" 1892. There is great variance between the palæontological and the embryological evidence in the order of cusp-development. The phylogenetic appearance of the cusps is as follows: I. Protocone and protocouid (Permian), II Para- and metacone, para-, meta- and III hypocouid (Triassic, Jurassic), IV Entoconid (Cretaceous), V Hypocone and hypoconulid (Eocene). The ontogenetic series for the lower teeth is exactly the s^me, but on the upper teeth the paracone appears before the pro- tocone in Primates and Marsupialia (ROso), in Ungulata both para- and metacone precede the protocone (Taekei). But the palæontolo- gical evidence is so oveiwhelming that the embryologieal differ- ences must be supposed to be of a secondary nature. The refer- ence to the Multituberculata is rather unfortunate, since the inul- titubereulate Neoplagiaulax (Lower Eocene) must be derived from the paucituberculate Microhstes (Upper Triassic), not vice versa. In Triconodon we find in the upper as well as in the lower jaw that of the three cusps the central one is the largest, being evidently the most primitive; in Spalacotherium and Amblotheriidæ this large styliform central cusp is seen to be displaced inwards above, out- wards below. We are, therefore, eutitled to say that the protoconid is the antero-external cusp — as held also by Fleischmann and K8se — and the homologue of that, the protocone, is the antero- internal cusp. Fleischmann starts with the study of a modern tooth {Dasyurus) instead of a fossil one; therefore he erroneously asserts that the upper molar contains one element (entomere) more than the lower, whereas exactly the reverse is the case, — that the lower molar contains one element more (talonid) than the upper in the carnivorous forms. EOse and Taeker investigate the ontogeny of a purely Cænozoic type, the quadritubercular molar, and claim by this to see a repetition of a condition of the Cretaceous period, the domination of the protocone. With the development of the crushing bunodont tooth the protocone was depressed to the level of the other cusps. — Rose's term "pentaconid" is referred some- times to the paraconid, sometimes to the hypoconulid. Leche publishes in "Studien tiber die Entwickelung des Zahnsysteras bei den Saugetieren" 1892 several embryologieal tooth- examinations, but gives no real contribution to the question of tooth- phylogeny; he warns against too pretentious statements of tooth- philosophies based only on our recent knowledge of the dental sy- stem; it is not even proved that the mammalian tooth has originated from "a conical reptilian tooth." The coraplication of the teeth is caused not only by their use in masticating food, as sorae reptiles do so without showing any development of the teeth, but — as is likewise emphasised in Winge 's paper — also bj the com- plicated grinding movements and the specialised mandibular arti- culation of the mammals. These facts must have characterised even the most primitive true mammals, and band in band with their development went the first differentiations of the dental system ; therefore the acquiriug of grinding teeth — i. e. a heterodont den- tition — must have been one of the characters to constitute the mammals. lu accordance with that we find no totally homo- dont form among the mesozoic mammals, and all the recent homodont dentitions are due to reduction. Usually the homodonty is looked upon as constituting oné of the attributes of the most primitive mammals; but these hypothetical "ancestral forms" are purely symbolical, being composed of primitive mammalian charac- teristics only; animals like these have really never existed. „Ge- schepfe mit ausschliesslich undifferenzierten Organen werden nur am Schreibtische empfaugen und geboren, weshalb sie sich auch noch stets als vOllig lebensunfahig erwiesen haben" (pag. 539). Forsyth Major ("Miocene squirrels", chapter V, 1893) strongly oppeses the Cope-Osborn theory or "dogma", as he tne upper and lower cusps are correct; if the cusp called pro- tocone really is homologous with the reptilian tooth, the protoconid accordingly is to be looked for at the posterior border of the lower tooth, i. e. in the part latest in appearence of this tooth — and that gives the death-blow to the whole theory. — The rodents have been as yet little examined as to the tooth-forms ; both Scott and Schlosser however, who have examined extinct rodents, endeavour to derive their teeth from the tritubercular form. But in Sciuro- morpha which have preserved the most elementary tooth-forms in this primitive order, evidences are found of another origin, since their molars can be traced back to a polybunous form. „Brachy- odonty is the more primitive, the more generalized condition of molar and so is bunodontj . . . ; the more brachyodont a molar is, the more multitubercular it is, or, let us say, polybunous. The transformation, viz. the reduction and simplification, proceeds from the inner side outwards in superior, and from the outer side inwards in inferior molars. The now prevalent transverse arrangement of cusps or lobes is not the primitive condition, but a specialised pattern of the crown." (pag. 204-205). By a more careful study of the dentition of the Sciuridæ we see that the most primitive, i. e. most brachyodont forms have got the most polybunous teeth (e. g. Sciurus indicus), and that the outer parts of the upper and the inner parts of the lower teeth are not only the most constant, but also the most complicated tooth-elements. Hence it follows that the trituberculism is not a primitive, but a secondarily acquired condition, and this is the case in the Ungulata, the Condylarthra, the Creodonta and the Lemnroidea as well as in the Sciuromorpha. Of the numerous original cusps some few are developed which fit in larger grooves or valleys of the opposite tooth, as the so-called "protocone" in the basin of the "talonid" and the "hypoconid" in the "primitive trigone". The more polybunous — i. e. primitive — a tooth is the more distinctly the cusps are arranged in longi- tudinal rows. This is not only the case with the rodents, but also With the other primitive mammals, among the Carnivora e. g. in the Subursi: „I will only mentiou incidentally that, in my eyes, amongst recent Carnivora, the Subursi — and, so far as the form of the molars is concerned, Ailurus — approach nearest to the pri- mitive carnivorous Mammalia, whilst some of the Arctocyonidæ are the most primitive of Creodonta." (pag. 200). Allotheria which are often pushed aside as an aberrant order, are really not more aberrant than e. g. Myomorpha are. The most essential difference from Mus is that in Allotheria the cusps are arranged in longitudi- nal series, in Mus in transverse series, the longitudinal grooves being very shallow. Several of the Cretaceous Allotheria are no doubt „in the direct ancestral line of Eutheria." (pag. 213). — Therefore it may be supposed that the primitive Eutherian molar was polybunous with the cusps arranged in longitudinal series (3 above, 2 below) ; and through a gradual transformation of this condition fc cusps with types were formed, transveise one and a constant development of certain ion and suppression of others, the different later molar f the cusps may be homologous with the "reptilian cone" is not known. The same year an important corrective to the Osborn theory was advanced by Scott ("Evolution of the Premolar Teeth"). He asserts that the evolution of the premolars is not the same as that of the molars. Soraetiraes even p| is found as a single conical tooth, evidently corresponding to the protocone of the molars. But appears on the lingual side of p*, thereafter a third cusp, the trit o cone, appears behind the protocone; now the tooth closely resembles the trigonodont molar, but the protocone still occupies its place on the outer side of the tooth. Finally a tetartocone may originate behind the deuterocone so that the tooth becomes quadrituberculate, of the same shapeas the quadrituberculate molar, although the cusps are of different origin. p* is often fully devel- oped, whereas the foremost premolars still preserve a very primitive shape. — The development of the lower premolars is also different from that of the molars ; the protoconid certainly keeps its place on the outer side of the tooth, but no rotation ofthe para- and metaconid occurs, so that the metaconid becomeb an element of the talonid ; the tooth finally becomes quinque-tubercular like the molar. The cusps of upper and lower premolars and molars correspond thus With one another: Uppe Premolar Deuterocone Protocone Tritocnt" r jaw. Molar Protocone Paracone Tt'tartocone HM^o.-M,e Premolar Protoconid Molar Protoconid l'anvconid Paraconid IVuteroconid Metaconid Mt'taconid mpoconid Tetartoconid Entoconid volution can be traced through i The theory advanced by H. W. Marett Tims 1896 ("On the tooth-genesis iu the Canidæ") has the foUowing contents: That cusp of the upper carnassial tooth (p^ aud dp^) of Canidæ which according to the Cope-Osborn theory may be the protocone, is much smaller than the two secondary cusps (para- and metacone); but that is absurd, especially as the small "protocone" evidently is a cingulum-cusp ; but the cingulum is a mammalian addition to the reptilian tooth, consequently it can not contain the primitive cusp. And by comparing dp* and m^ one finds that the latter has a well- developed protocone inside the posterior cingulum, but this cusp is wanting on dp* which has only three cusps, para- and metacoue and a cingulum-cusp. By comparing such forms as Canis aureus and Cuon rutilans one finds in the jackal a multitude of accessory cusps which are all lacking in the dhole; the cusp corresponding With the protocone in the former is totally wanting in the latter. The protocone itself being such a variable cusp in closely related forms is a very serious objection to the trituberculism. — If we compare the various species of Canis, we see that the more primi- tive a tooth is, the fewer cusps it has; therefore one may expect often to find more primitive forms in the tricuspid upper teeth than in the lower teeth which are generally quinque-cuspid. — An em- bryological examination of the succession of tooth- cusp development in the upper jaw of Canis affirms the discovery of ROse and Taeker that the paraconid is the first to appear. No trace eau be found in nature of the supposed rotation of the para- and me- tacone. Taking all this together not much is left of the trituber- culism. — Some important objeetions can also be made against Forsyth Major's Polybuny Theory. The cusps are not developed at the same time, as they should be, if they were equivalent; all the Multituberculata have got a dentition so specialised that mammals with a more generalized one can by no means be derived from them; we know non-multituberculate mammals which are much older than the Multituberculata; finally the most primitive forms have fewest cusps on their teeth. — We have to look for the reptilian 87 cone in the first developed cusp, i. e., tbe anterior outer cusp above and below — (this is in accordance (!) with Winge's theory in which paracone and protoconid, metacone and hypoconid respectively are homologised) — this cusp may be cailed the Primary cone. Around this a cingulum early arises (both palæontologically and embryologically), from which various cusps appear, the most constant being the Anterior cingulum-cusp and Posterior cingu- lum-cusp. On the posterior slope of the primary cone the Se- condary cone arises. Finally a Centro-internal cingulum- cusp appears on the inner cingulum. These cusps can not be fuUy identified with the nomenclature of Osborn, the names of the latter often being applied to different cusps on various teeth ; but approximately they correspond with one another in the following manner : (Tims) Lower jaw (Osborn) Primary cone Paracone Anterior cingulum-cusp Protocone (partly) Paracouid (partly) Posterior cingulum-cusp Metacone (partly) Hypuconidlhindpart) Centro-intern. cing.-cusp Molars : Hee! (parth) Premolars: wantin-' Molars: Metaconid Secondary cone Metacone (partly) Hypoconid (partly) This Cingulum-cusp Theory is better supported, both palæontologi- cally and embryologically, than are either the Tritubercular or the Multitubercular Theories. The primary reptilian cone is always present; and it is usually easy to find the homology of every tooth-cusp (perhaps except those of the Multituberculata). In Woodward's examination of the tooth-development of the Insectivora (1896), the problem of the tritubercular type is also discussed. In his opinion the foremost of the three original tnconodont cusps has disappeared ; the main cone is that which is DOW called paracone, the hindmost is the metacone , the falsely cailed protocone has been developed subsequently „as ati internat shelf acting as a mortar for the cusps of the lower teeth" ; with the elongation of the teeth the hypocone arose behind it. As regards the further development of the "tritubercular" tooth thus formed, we can accept the Cope-Osborn views. He interprets the teeth ot Centetes and Ericulus usually looked upon as typically tritu- berculate in ancther way, maintaining that the main inner cone is not homologous with the protocone, but with the paracone (the "protocone" is wanting, in Chrysochloris it is still visible as a little "internal shelf); the two oiiter cusps are not para- and metacone, but para- and mesostyle. H. F. Osborn's "Trituberculy" (1897) is essentially a revision of his earlier theory with appreciation of Scott's modifications with respect to the upper teeth; in opposition to Forsyth Major he endeavours to derive the rodents and probably also the Multituber- culates from trituberculate forms. Ås an advocate for the Concrescence Theory FL Ameghino repeatedly appears, especially in "The primitive Type of Plexodont Molars of Mammalia" 1899. In this paper he provisionally dis- casses the lower raolars only and finds in thera as early as in the Cretaceous Proteodidelphys all the elements characterising the com- plete tuberculo-sectorial tooth ; this he regards as the starting point for all the different tooth-types, not excluding the simpler ones (except Monotremata, Edentata and Cetacea), which consequently are not primitive, but reduced. The teeth of the Multituberculata have originated through an increase in the number of cusps in the paucituberculate teeth, from which all the other mammalian orders can also be deri ved. (Ameghino deri ves most of recent mammalian orders from Cretaceous or Eocene forms fonnd in Argentina). And bis "plexodont" ancestral type must have been formed by fusion of several teeth: „Plexodonty presents itself is a primitive cha- racter, having made its appearence suddenly; and it is only the theory of fusion which can explain it in a satisfactory manner." (pag. 571). 89 Adloff tries ("Zur Frage nach der Entwickelung der heutigen Saugetier-Zahnformen" 1902) to reconcile the Cope-Osborn Differen- tiation Theory with the Kose-Kiikenthal Concrescence Theory, neither of them being quite satisfactory while both of them contain several good points. „Wenn auch die Tbatsachen, die [Kiikenthal & Kose] zunachst zur Begriindung ihrer Theorie ins Feld ftihrten, zum Theil nicht hinausreichten, zum Theil direct falsch waren, so schien doch damit ein Weg gegeben zu sein, der tiber manche unwahrscheinliche Stellen der Cope-Osborn'schen Differenzierungshypothese hinweghelfen konnte." (pag. 364). Osborn's diagrammatic stages of transforma- tion are very seductive; but the haplodont stage is quite hypothe- tical among the mamraals and the representatives of the protodont stage are far too few in number to fill the gap between the hap- lodont and the triconodont stage ; Cope's explanation of the mecha- nical formation of the latter is quite problematic; it may rather be supposed to have originated by fusion of single teeth which by the shortening of the jaws were drawn more closely together. And the transformation of triconodont teeth into tritubercular teeth is very improbable, transitional forms are totally wanting, and the rotation of the protocone is mechanically irapossible (E6se). The reason why the outer cusps on both upper and lower teeth are the first to appear in the embryological development is not to be found in the degeneration of the protocone, but in the faet that the cusps belong to dilferent dentitions which have coalesced, the outerraost being the oldest. It is only from the tritubercular type onwards that the evolution is certain as indicated by Cope; we know of »ndisputed examples of the growing-out of new cusps. — Several objections can also be put forth against the Concrescence Theory. ^'o doubt it is matter of faet that embryological fusions of neigh- bouring teeth of different dentitions do occur, and we may conclude from this that the process — perhaps together with fusion of teeth '" the same longitudinal row — has played a part also in the phylogenetic evolution; but it is not legitimate as KUkenthal does to derive all mammalian teeth from the multituberculate teeth. If 90 anything the tritubercular tooth must be supposed to have originated by concrescence ; but the further development has taken place through differentiation and cusp-addition. Certain anomalous circumstances as regards the human teeth tend to show that each of the primary cusps may contain several reptilian teeth. As far back as 1880 Huxley ("Cranial and dental characters of Canidæ") suggested that the evolution of the coraplicated molar forms is shown by the successive complication of premolars and molars of Centetes, from which type the teeth of Canidæ may be derived. Upon different grounds Schlosser supported a sirailar theory ("Die Entwickelung der verschiedenen Såugetierzahnformen im Laufe der geol. Perioden", 1891), viz., that in Creodonta, Condyl- arthra and TJngulata the outer side of both premolars and molars is the more primitive, and the inner side is secondarily complicated. This "Premolar Analogy Theory" is also advocated by Wortraan (1902—03) who emphatically asserts that the cusp-evolution in molars is exactly the same as that seen in the premolars, where it can actually be folJowed step by step from the haplodont into the sexi- tubercular stage ; on this theory the paradox is also withdrawn that the reptilian cones are on the outer side of the premolars and on the inner side of the molars in the upper jaw, and the erabryolo- gical and palæontologicai testimonies as to the primary cone are in harmony with one another. In "Evidence bearing on Tooth-Cusp-Development" 1906 Gidley contests the Cope-Osborn theory and maintains a polyphyletic evo- lution of the mammalian molars. Osbom has supported his theory chiefly upon the teeth of Triconodon and Dryolestes; but he has overlooked a very important circurastance. The teeth of Triconodon consist of three nearly equal cusps with an outer and an inner cingulum and supported by two roots. Dryolestes has in addition to the three cusps noted by Osbom (pr., me., pa.), two others one external cusp (pa) and the other a small intermediate cusp between pr. and me. ; there is thus a break between the two genera and the transition is not made easier by the teeth of Triconodon 91 b«ing larger and fewer iu number and having a more deveioped cingulum than those of Dryolestes. But the outer portion of the Dryolestes molar resembles greatly the whole Triconodon molar with its three cusps and two fangs, whereas the inner portion of the Dryolestes molar, the "protocone". being supported by a special fang, is verj different from the central cusp of the Triconodon molar; it seems rather to be a strongly developed heel-like cingu- lum-cusp. In the contemporary Dicrocynodon this heel is still more developed, with two rudimentary fangs. From these facts it may be concluded that the primary (reptilian) cone preserves its original place on the outer side of the upper molar. — The lower molars of Dryolestes and (in a lesser degree) of Paurodon are typically tuberculo-sectorial ; in both of them the pr«* ., me^ . and pa- ■^■ 'i? Bassaris (fig. 7) where 4 has nearly lost its individuality, though 1 is still large. — 6 being connected with 4, not with 1, it is evident that 1 being large and 4 small the anterior part of the tooth must reach some distance in front of 6, so that the heel is found in its characteristic place. — Characteristic of dp^ is the relatively large 1 and the rudimentary, sometiraes vanishiug 4. é '0 Fig. 7. Bassaris astuta. Fig. 8. Oe7^tta tigrina P^ (from above and from the p* (from above and from outer side), ^h and ^/i. outer side). «/* and >;,. P* of a Viverroid e. g. Genetta (fig. 8, diagr. 8), dififers from dp^ in cusp 1 being as it were pushed into the anterior outer conier, whereas 4 has increased; 5, 6 and 3 are also relatively stronger than in dp*. In Felts (fig. 9, diagr. 9) cusp 4 has grown into a very important cusp, sometimes with a rudimentary cingulura- "ke shelf on its anterior border, evidently the reranants of 1. In Machærodus (fig. 10) 1 is a little more distinct, but very insignificant. In Hyæna (especially H. striata fig. 11, diagr. 10) 4 nearly 2. F. leo. end of the tooth and is connected by a more or less obvious list or ridge with 4 ; this list may individually become divided into one or more cusplets. The same is the case with Canis (diagr. 11), / but here 4 is quite small and 1 has totally disappeared, consequently 6 is placed just inside the front border of the tooth. — Characteristic for p^ is thus the rudimentary condition of 1 and the oftep. strong development of 4— just Fig. 11. Hyæna striata. dp^ — ; consequently 6 appears as it were displaced against the front end of the tooth. In Procyonidæ (together with Melini, ofr. Winge : Jordfundne og nnlevcnde Rovdyr, E Mus. Lundii II 2, 1896) p* acquires one element more, a cusp 7 arising behind 6, but being supported by the same root. (fig. 12, diagr. 13). The successive evolutional stages are clearly shown in the series Baasaris- Procyon-Ælurus. It corresponds to Osboru's hypocone and gives the tooth a buuodont character. — In the Strange genus Æluropus (fig. 13, diagr. 14) the heel of p* is likewise bicuspid, and this is one of the reasons for the assertion of Lydekker and Lan- kas ter ("On theAffinities of Æluropus /neZan.", Trans. Linn. Soc. 1901) that it is more nearly related to Ælurus than to Ursus. From a cur- sor j glance at p* of Æluropus it seems also very much like that o Ælurus, but a more carefal examina- vrus fulgens. i the inner and t^O" s^^^s an important difference. f i Fig. 12. 9 front 8ide. Note t >t supporting cusps 6 and 7. am very much indebted i . Old- field Thomasforallowingmeduring a visit to the British Museum to detach Ælurus and Æluropus in order to compare them. In the d condition cusp 6 is supported by a special root which is ded to support the anterior part of cusp 7 as well, when i present, whereas 106 the root itself being relatively weak. Hence we raay conclude tbat tbis posterior beel-cusp is the true cusp 6, the anterior one being only a strongly developed cingulum-cusp on the ridge passing from 6 to 5, as Winge also supposed in 1886 (1. c. pag. 62) without knowing the position of the roots. All the cheek-teeth of Æluropus show a great tendency to form secondary cusplets. — Thus in tbis genus cusp 7 of p^ is wanting, the heel being unicuspid and placed far back. In tbis respect it resembles p* of Ursus, wbose cusp 6 is also displaced backwards and is small, its root often being united witb the root of 5; 4 is wanting, and the tooth is in a rather rudimentary ^.«. '"" condition (fig. 14, diagr. 16). Tbis is rig. 14. Vrms arctos. perhaps the reason why a cingulum-cusp, ^,r^:^^z - "»' d"«'»p«^- Tb- bo* too*h.fo™ 6 and its teeble root united and tooth-formula affirm W i nge's view. '^'*Vi's''wantin^ ^ i"^'"^'^' *^^* Æluropus is an aberrant raember of the Ursidæ, not of the Procyonidæ. The other resemblances between Æluropus and Ælurus set forth by Lankaster and Lydekker seem to me to be mostly ana- logous features due to the adaptation to the same habits. It is not my intention to go through all the different modi- fications of p* of the Carnivora; but I hope that, from the views set forth bere, it will be easy to homologise the single cusps in the teeth of the various families of that order; Mustelidæ are not the least instructive forms, for they show the transformations very clearly from the exclusive carnivorous to the herbivorous diet. We have here met witb four different forms of the upper carnassial, which differences are essentially limited to the develop- ment of cusp 1 and 4: in Marsupialia (1 and 4 equal), in Carnivora primitiva (4 and 5 equal, 1 small), in Carnivora vera, milk-car- nassial (1 larger than 4 which may coalesce with the base of 6) and in Carnivora vera, permanent carnassial (4 larger than 1 which 107 raay, on the other hånd, coalesce with the base of 4). Hence it may be seen that the same tooth-form raay be produced in different ways; if one who had not studied the history of the cusps, placed the carnassial of Canis, Thylacinus and Byænodon beside one another, he certainly would suppose the single cusps to be homo- logous with one another, which is not the case. I imagine — although I have not been able to examine suffi- cient material — that from the facts pointed out here, it will be possible to settle the question of the classification of several of the carnivorous mammals whose position is still dubious. Thus Palæonictis (fig. 15, diagr. 12). which is often placed among the Fig. 15. Palæonictis occidentalis. p* and m^ from above, p"'* and m* from the outer aide. ^/i. "Creodonts", appears as a representative of Carnivora vera (ofr. Winge, 1. c. pag. 52). Not only is p* the carnassial, but it is formed as that of the true carnivores, cusp 1 is wanting, 4 is mdependent. No doubt m^ resembles the creodont carnassial, 4 and 5 being equal; the main difference is after all that 1 is wanting and 3 is very low and short; but the whole character of the tooth IS more that of a crushing than of a cutting agent, though not in as high a degree as that of m^ of the true carnivores. But it forms the connection between this and the creodont carnassial and shows that not the recent carnassial (p*), but the recent tubercular tooth (ral and m2) is derived from the creodont carnassial (m^. m^ or m^) by the suppression of 1 and 3 (sometimes present as a mere rudiment) and the depression of 4 and 5 to the same level as 6. dp^ has perhaps preserved a primitive character in the faet that 4 is more nearly connected with 5 than with 1, as it is also in the creodont teeth; but there is no genetic relation between them, dp^ belonging to another tooth-generation which on the whole has kept many primitive features. But this and some other closely related questions I hope to elucidate in a paper under preparation the milk-teeth of the Carnivora. ;^^D. Dasyurus 5 '\ Vi,.rra 3 "p, Gmma , '33' -„.-., , ' 'p, Fdis leo 3 yj«^^ Thyladnus Milk carnmsial "^-^^ Hyjma ■:k Æhirus ;;s- 3J. m' * "^^ l^.r.,us ..■p.: 'i:CZ. ■'Æ).^ „V Ursus Carnivo 1 Procyon idæl&Ursidaj Permanent Di iagrams. (Partly after Winge). Bibliography. (An asterisk indicates that I have not seen the paper in questionl. P. Adloff: Zur Frage nach der Entstehung der heutigen Saugetierzahn- formen. (Zeitschr. f. Morpbol. u. Ånthropol. Bd. 5, 1903). PL Ameghino: *Filogenia. 1884. *Sur l'Évolution des Dents des Mammiferea, (Bol. Acad. Nac. d. Cienc. T. XIV, 1896). On the primitive Type of the Plexodont Molars of Mam- mals. (Proc. Zool. Soc. Lond. 1899). Rob. Baume: Odontologische Forschuugen I. (Leipz. 1882). E. D. Cope: On the Homologies aud Origin of the Types of Molar Teeth of Mammalia Educabilia. (Journ. Acad. Nat. Se. Philad. vol. VIII, 1874). The Method of Creation of Organic Forms. (Proc. Amer. Philos. Soc. Philadelphia vol. XII, 1871-72). Note on the Trituberculate Type of Superior Molar and the Origin of the Quadrituberculate. (Amer. Naturalist XVII, 1883). Vertebrata of the Tertiary Formations of the West. d bliv (smig. Fig. 7) ganske som paa den normale Fod. Hos 4 Individer l»ar der yderligere som Bærer af Tarsen skudt sig et stort, tibia- lignende Led frem fra Amputationsstedet i andet Antenaeled (smig. Fig. 7). Mit Materiale af disse mere eller mindre veludviklede, homoe- otiske Kegenerater omfatter 20 Tilfælde. I alle disse er Regene- raternes Natur bestemt ved Tilstedeværelsen eller Ikke-Tilstede- værelsen af Kloled eller, hvor disse manglede, af plantulabæ rende Led. I en hel Del Tilfælde, hvor der forefandtes Eegenerater, bestaaende af en kort Stamme af udifferentierede Led, har jeg ikke indladt mig paa at stille Differentialdiagnosen mellem An- tenneled og Tarseled; disse Tilfælde er følgelig ikke medtaget ved Materialets Optælling. For at faa en Oversigt over det foreliggende Materiale er det nødvendigt først at mærke sig dets forskellige Ufuldkommenheder. Djr med Amputationer, foretaget i forskellig Udstrækning (i første eller i andet Antenneled), og af den forskelligste Alder har saa- ledes gaaet sammen. Den anvendte Amputationsteknik har, som før nævnt, været ret unøjagtig. Det er derfor udelukket med it kunne fastslaa i det enkelte Tilfælde' hvor Ampu- , Tid fandt Sted, og heraf drage Slutninger angaaende Indflydelse paa Regeneratets Natur. Det er heller ikke muligt for de forskellige Individers Vedkommende at afgøre, paa hvilket Alderstrin de stod, da Amputationen fandt Sted, et Forhold, der jo er af største Betydning for Regeneraternes Ud- vikling, da denne i lige saa høj Grad som hele den øvrige Orga- nismes er afhængig af Hudskifterne. Helt udelukket har det selvfølgelig i de fleste Tilfælde ikke været med Tilnærmelse at kunne bestemme Amputationsstedet. Da Amputationerne i de foreliggende Forsøgsrækker alle er knyttede til første eller andet Antenneled, har jeg ved denne Bestemmelse altid ladet Forbindelsesforholdet mellem Regeneratet og det Led, hvorfra dette udspringer, være det afgørende. Andet Antenneled udfylder paa Grund af sit større Tværmaal hele Pladsen distalt paa Rodleddet, medens de som oftest spinkle Regenerater udspringer paa dette brede Led med en langt mindre Basis. Ved disse Be- steramelser letter en Sammenligning med en tilstedeværende, normal Antenne selvfølgelig meget (smig. de to Antenner paa Fig. 1 og 2). Ved Gennemgangen af Materialet har jeg særlig haft min Op- mærksomhed henvendt paa Eegcneraternes Udspring, Bygning og Størrelse. En Inddeling af Materialet efter Amputationssted vil give følgende to Grupper, Gruppe A. Amputationerne foretaget i Sømmen mellem Rodled og andet Led eller muligt et lille Regeneraterne i denne Gruppe, som omfatter de 14 af 20 Til- fælde af homoeotisk Antenneregeneration, er kun smaa, fra 0,5 — 2 mm. lange. Ledantallet svinger imellem 1 og 4. Regeneraterne er ofte af et stærkt forkrøblet Præg, krogede, forvredne eller spiralsnoede. Som oftest forefindes et uforholdsmæssig stort Kloled sammen med to— tre ganske smaa, plantulabærende Tarseled. Kloled kan ofte fore- findes i disse Regenerater, uden at der samtidig er Plantula-Par ud- viklede paa de øvrige Led og omvendt. Næsten alle Tilfælde inden for denne Gruppe falder paa Ima- gines, saaledes at den Mulighed ikke helt kan udelukkes, at den mangelfulde Genvækst kan skyldes Amputation paa et senere Alders- trin og de deraf følgende færre Hudskifter. Paa Grund af Dværg- agtigheden i hele Anlægget hos de fleste af disse Dannelser maa jeg dog betragte det for udelukket, at der i det hele taget skulde kunne blive Tale om en videre Udvikling gennem Overgangsformer til de ret fuldkomne Regenerater, vi træffor under Gruppe B. Stykke inde paa andet Antenneled. Medens vi inden for den foregaaende Gruppe kun træffer Tilfælde af ret ensartet Byg- ning og Udviklingsgrad, møder vi i denne Gruppe et Mindretal, bestaaende af 6 Tilfælde, som efter deres forskellige Bygningstræk maa deles i to Klasser. 130 Til den ene af disse, som indeholder fire Tilfælde, henhører de største og højest udviklede Regenerater inden for det samlede Materiale. Disse bestaar af 4 veludviklede Tarseled og et tibialig- nende Segment, der som et stort, uleddet Stykke er indskudt mellem Araputationssted og første Tarseled. Det smukkeste Tilfælde inden for denne Klasse er paa forskellige Alderstrin gengivet i Fig. 6 og noget andet kunne illustrere disse Formers Bygning. Paa Basis af en Del af andet Åntenneled, som formentlig har været Genstand for en delvis Amputation, skyder der sig frem et c. 2 ram. langt, tibialignende Led, som fra en Indsnøring nær Ud- springsstedet fortykkes jævnt udad. Det bærer Længdekamme, be- sat med ganske smaa, stive, mørkebrune Børster, ganske som de træffes paa den normale Tibia. Dette lille Bygningstræk maa, naar det betragtes sammen med Indføjningsstedet i direkte Tilslutning til Tarsen, vel yderligere retfærdiggøre Anvendelsen af Betegnelsen .,tibialignende". Nævnes skal, at man paa Anteuneleddene kun træffer spredt Behaaring. Ledforbundet med den korte, tibialig- nende Del haves det lange, slanke første Tarseled, hvorpaa følger to ganske korte Tarseled. Disse tre Led bærer paa Plantarfladerne hver sit smukt udviklede Plantula-Par. Som fjerde Tarseled træffes endelig et veludviklet Kloled med stort Empodium og to kraftige, krummede Kløer. Dette Regenerat maaler ialt c. 8 mm., heraf falder 3,7 ram. paa Tarsen. Tarsus hos en Imago maaler med sine Af de andre Tilfælde inden for denne Klasse falder de to paa næ.sten fuldt udviklede, det ene paa et halvvoksent Individ. Til den anden Klasse hører kun 2 Regenerater, som begge er forefundet hos Imagines. De adskiller sig væsentligst fra de øvrige Regenerater i denne Gruppe ved Mangel af det tibialignende Seg- ment. De bestaar saaledes kun af indtil 4 veludviklede Tarseled, som i Størrelse er jævnbyrdige med de tilsvarende Dannelser i de uvenfor nævnte 4 Tilfælde. Muligvis kan disse Regenerater, naar de ydre Forhold tillader 131 det, udvikles videre og forøges med det tibialignende Segment, som alene adskiller dem fra Gruppens øvrige Tilfælde. Nævnes skal i denne Forbindelse, at Antennetarserne ligesom Tarseregenerater paa Lemmerne højst bestaar af fire Led i Mod- sætning til den femleddede normale Tarsus. Gruppe C. Denne Gruppe, som ikke er repræsenteret i det eksperimentelle Materiale, rummer kun det tidligere beskrevne, spon- tane Eegenerat. Denne Dannelse adskiller sig ved sin Stamme af antenneledlignende Segmenter skarpt fra de ovenfor opstillede Tjper. Intet Steds i mit øvrige Materiale er jeg stødt paa et Tilfælde, hvor jeg med blot nogenlunde Sikkerhed har kunnet konstatere Tilstede- værelsen af en Antenneledsstamme som Bærei Søger man en anden Inddeling af Materialet, vil man f. Eks. med Regeneraternes forskellige Sammensætning som Inddelings- grund kunne opstille to Grupper, rummende henholdsvis Kegenerater. som alene er opbygget af Tarseled, og saadanne, som foruden Tarse- led tillige besidder et tibialignende Segment. Et Forsøg paa at bringe en saadan Inddeling til at dække den ovenfor gennemførte Inddeling efter Amputationssted vil paa Grund af Spaltningen inden for førnævnte B-Gruppe mislykkes. Maaske er Aarsagen til dette negative Resultat alene at søge i Materialets Produktionsmaade og talmæssige Ufuldkommenhed. Nævnt er saaledes den Mulighed, at det ved videre Undersøgelse vil vise sig, at de to Klasser inden for Gruppe B blot repræsenterer for- skellige Grader i Udviklingen af en og samme Type. Om et muligt Afhængighedsforhold mellem Regeneraternes Bygning og Amputationsstedernes Beliggenhed skal jeg indskrænke mig til at nævne, at jeg ved Bearbejdelsen af mit Materiale har modtaget følgende Indtryk. Amputationer, foretaget i Rodleddet eller i Sømmen mellem dette og 2. Autenneled, giver dværgagtige. Ildet udviklede homoeotiske Regenerater, medens Amputationer, fore- taget i 2. Antenueled eller mulig i Sømmen mellem dette og 3. Autenneled, giver kraftige og særdeles veludviklede 132 Regenerater. Muligvis vil nøjagtige og omfattende eksperimentelle Undersøgelser, som skaffer alle de forstyrrende Faktorer, som har indsneget sig i mit Materiale (Forsøgsdyrenes forskellige Alder, den primitive Araputationsteknik ni. m.) af Vejen, give ganske andre Resultater. Efter disse Regenerationsforsøgs Afslutning har jeg med en fin, lille Saks under Dissektionsmikroskop foretaget talrige forskellige Amputationer paa æthernarkotiserede Carausius-La.rver. Af de mange Amputationssteder, som lagdes til Grund for de enkelte Forsøgs- rækker, skal eksempelvis nævnes Rodleddets Indføjningssted paa Hovedet, Rodleddets Midte, dets distale Del, Ledsømmen mellem dette og 2. Antenneled, mellem 2. og 3, Antenneled m. fl. Disse Amputationer lader sig let udføre med ret stor Nøjagtighed. Desværre maatte jeg opgive disse Forsøgsrækker, førend Re- generation var indtraadt, ligesom ogsaa nogle indledende Forsøg paa at fremkalde lignende Fænomener hos et Par andre Phasmidearter, Bacillus Rossii Fabr. og Diapheromera femorata Sav. Tiltrænges der saaledes i høj Grad rationelle og omfattende eksperimentelle Undersøgelser paa dette Oraraade. vil den histologiske Undersøgelse sikkert ogsaa kunne bringe interessante Oplysninger til Forklaring af disse ejendommelige Regeneraters Fremkomst. I denne Forbindelse skal nævnes den smukke Forening, som Eksperi- mentet og den anatomiske Undersøgelse har indgaaet under C. Herbst's ovenfor refererede Forskninger paa et lignende Omraade som det foreliggende. Idet jeg hermed overgiver mine eksperimentelle Resultater til videre Bearbejdelse, skal jeg slutte med ganske kort at omtale, hvad der i Phasmidelitteraturen findes af Interesse for det fore- liggende Spørgsmaal. Meget er det dog ikke, da man i Phasmide- biologien. hvor netop Regenerationsstudierne i sin Tid vakte be- tydelig Opmærksomhed, tilsyneladende har arbejdet meget lidt med Antenneregeneratiou. R. dé Sinéty (17) har amputeret Antenner hos Leptynia attenuata med det Resultat, at der fremkom Regenerater med Led- 133 antal, vekslende fra 2 til 4. I et Tilfælde, hvor den ene An- tenne amputeredes fuldstændig, regenererede der en lille, 4-leddet Antenne med et Kodled af kun halv normal Længde. R. Grodelmann (18) amputerede Antenner hos Bacitlus Bossii Fabr.; om Eesultaterne bemærkes kun, at Eegeneraterne viste en højst langsom Vækst og aldrig naaede blot tilnærmelsesvis normal Størrelse. Otto Meissner (19), som har beskæftiget sig meget med Dixippus morosus Br.'s Biologi, nævner ganske kort, at Antennerne regenererer ofte i forkortet Form, men at de ikke desto mindre kan indeholde det normale Ledautal. Som det vil ses, har ingen af disse Forfattere iagttaget homoe- otiske Eegenerater. Under Udarbejdelsen af denne Meddelelse har jeg modtaget værdifuld Støtte af Hr. Docent R. H. Stamra, som bl. a. stillede Universitetets histologisk-embrjologiske Laboratoriums Bogsamling til min Eaadighed; jeg bringer herfor min bedste Tak. Litteraturfortegnelse. li am, Materials for the Stndy of Variation. London axillariis (Hymenopt.). Deutsch. Entomol. o77. Smig. Bateson (1. pag. 147). Kriechbaumer, Hochst nierkwiirdige Missbildung eines Fiihlers von Bombus variabilis Schmkn. Entomolog. Nachrichteu. Berlin. XV. 1889. pag. 281. Saage; Entomologische Zeitung herausg. Entomol. Vereine zu Stet- tm. I. 1840. pag. 48. fiUpendula The Entomologist's Monthly Mag. XXV 1888-89. pag. 289. Sml. Bateson (1. pag. 149). Herbst, Curt, Ueber Regeneration von antennenahnlichen Organen 134 3. Mitteilung. Weitere Versuche mit total exstirpirten Augen. Arcb. f. Entw.-Moch. IX. 1899. pag. 215-57. 4. Mitteilung. Versuche mit theilweise abgeschnittenen Augen. ibid. pag. 257-92. 5. Mitteilung. Weitere Beweise flir die Abhiingigkeit der Qualitiit des Regenerates von den nervosen Centralorganen. XIII. 1001. pag. 436-47. 6. Mitteilung. Die Bowegungsreaktionen, welche durch Reizung der heteromorphen Antennula ausgelost werden. Arch. f. Entw.-Mecb. XXX. II. Teil. p. 1-14. Ueber die formativen Beziebungen zwischen Nervensystem und Rege- nerationsprodukt. Zeitscb. f. Naturwissensch. LXXIV. pag. 134. 1901. (Tagbl. 5. Int. Zool. Kongr.j. 7. Przibrara, Hans, Die Homoeosis bei Arthropoden. Arch. f. Entw.- Mech. XXIX. 1910. pag. 587-615. 9 Fig. im Text, Tafel XIX-XXI. (Udførlig Litteraturfortegnelse). 8. Wheel er. W. M., An Antenniform Extra Appendage in Dilophus tibialis, Loew. Arch. f. Entw.-Mech. III. 1896. pag. 261—68. (se pag. 267). 9. Bateson, W., On a Case of Homoeosis in a Crustacean of tho Genus Asellus — Antennule replaced by a Mandible. Proc. Zool. Soc. London. 1900. pag. 268. aet. Entoraol. Soc. Loudon 1907. Prooceedings pag. (XXXIII)— (XXXIV). 11. Osburn, R. C, The Replacement of an Eve by an Antenna in an Insect. Science. (N. S.) XXVH. 1908. pag. 67. 12. Tor nier, G., Bein- und Fiihlerregeneration bei Kafern und ihro Be- gleiterscheinungen. Zool. Anz. XXIV. 1901. pag. 634—64. (se pag. 646-47). 13. K r i 2 e n e c k y, J., Ueber die Homoeosis bei Coleopteren. Einige Bemer- kungen Zoolog. Anz. XXXIX. 1912. pag. 579-82. 14. K 1 e m e n s i e w i c z, S., Merkwurdige Fiihlerbildung bei einer Zygaena- Species. Illustrierte Zeitschrift f. Entomologie V. 1900. pag. 168—69- 15. Doumerc, Sur quelques monstrnoaités entomologiques ... Annales de la Société Entomologique de France III. 1834. pag. 171. (se pag. 175). 16. Jacobs. Antenne complémontaire chez la Tenthredopsis nassata 6 var. Comptes-Rendus des Seances. Soc. Entomol. de Bel-^ique 1881. pag. XCVI-XCVII. 17. Sincty, Rob. de, Recherches sur la biologie et l'anatomie des Phas- mes. Thése. Lierre 1901. (se pag. 21). 18. Godelmann, R., Beitrage zur Kenntnis von Bacilhis Kossii Fabr Arch. f. Entw.-Mech. XIL 1901. pag. 265—301. (se pag. 277). 19. Meissner, Otto, Biologische Beobachtungen &ii Dionppus morosus {Phasm. Orth). Entomologische Zeitschr. Frankfurt a. M. 1911. :lene ved de danske Fyr i 1912. oOte Aarsberetning om danske Fugle. 1 1912 indsendtes fra 33 af de danske Fyr og Fyrskibe til Universitetets zoologiske Museum ialt 1012 Fugle af 76 Arter, faldne om Natten i Træktiderne. Sikker Efterretning haves om 1304 artsbestemte faldne Fugle, idet Prøver af disse ere indsendte. Ifølge Fyrmestrenes Opgivelser er yderligere opsamlet c. 625 faldne t'ugle, hvoraf c. 280 vare Drosler. Nøjere Efterretning haves saa- ledes om c. 1929 Fugles Død ved Fyrene. I det hele er der sikkert mindst faldet 2000 Fugle. I>e Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Graadyb Fyrskib, J. S. Ibs en Fyrskibsfører (42 Fugle fra 14 Nætter). Blaavands Huk Fyr, S. Koss Fyrmester (31 fra 9 Nætter). ^yl Fyrskib, J. S. Jensen Fyrskibsfører (102 fra 45 Nætter). Horns Rev Fyrskib, H. Sonnichsen Fyrskibsf. (69 fra 8 Nætter). Lyngvig Fyr, P. A. Larsen Fyrmester (61 fra 33 Nætter). Bovbjerg Fyr, C. J. R. Rude Fyrmester (1 Fugl). Lodbjerg Fyr, P. S. Pedersen Fyrmester (58 fra 26 Nætter). f^anstholm Fyr, H. Roed, Fyrmester (40 fra 3 Nætter). Rubjerg Knude Fyr, J.C.Boysen, Fyrmester (14 fra 4 Nætter). Skagen Fyr, G. H. E. Wielaiidt Fyrmester (44 fra 20 Nætter). Skagens Rev Fyrskib, A. P. Jensen Fyrskibsf. (2 fra 2 Nætter). Nordre Rønner Fyr, L. F. Madsen Fyrmester (1 Fugl). Læsø Trindel Fyrskib, P. V. Eriksen Fyrskibsf. (40 fra 13 Nætter). Læsø Rende Fyrskib, P. C. G r u m s e n Fyrskibsf. (47 fra 14 Nætter). Østre Flak Fyrskib, N.C.Knudsen Fyrskibsf. (86 fra 23 Nætter). Hals Barre Fyr, M. L. Jørgensen Fyrmester (31 fra 6 Nætter). Anholt Knob Fyrskib, F. A. M. An dr es e n Fyrskibsf. (25 fra 18 N.). Schultz' s Grund Fyrskib, P. Larsen Fyrskibsf. (34 fra 3 Nætter). Fornæs Fyr, A. Kruse Fyrmester (3 fra 2 Nætter). Hjelm Fyr, A. P. Jensen Fyrmester (4 fra 2 Nætter). Thunø Fyr, C. Kjeldsen Fyrpasser (1 Fugl). Sejrø Fyr, N. J. Z. Nielsen Fyrmester (4 fra 3 Nætter). Vestborg Fyr, P.W.Sørensen Fyrmester (9 fra 6 Nætter). Nakkehoved Fyr, W. Schultz Fyrmester (14 fra 4 Nætter). Lappegrunden Fyrskib, J. C. Jensen Fyrskibsf. (4 fra 3 Nætter). Drogden Fyrskib, N.J.Kromann Fyrskibsfører (2 fra 2 Nætter). Stevns Fyr, L. D. A.Wedén Fyrmester (1 Fugl). Sprogø Fyr, A. V. Hansen Fyrmester (25 fra 2 Nætter). Hov Fyr, H. V. O.Westermann Fyrmester (6 fra 5 Nætter). Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder Fyrmester (173 fra 10 Nætter). Hammeren Fyi-, A. M. Dam Fyrmester (7 fra 2 Nætter). Gedser Fyr, P. A. C. Lindgaard Fyrmester (5 fra 3 Nætter). Gedser Rev Fyrskib, J.Jensen Fyrskibsfører (26 fra 13 Nætter). De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne i 1912, vare: 2. Anas penelops 2. 4. Fuligula cristata 1. 5. Fuligula marila 1. 6. Oedemia nigra 7. 7. Mergus serrator 2. 9, Coturnix communis 1. 10. Colymhus septantrionalis 1. 11. Rallus aquaticus (>. 12. Gallbmla chloropus 1. 13. Fulica atra 1. 14. Vanellus cristatus 3. 15. Char-adrius squatarola 3. 16. Charadrius pluvialis 3. 17. Eudromias morinellus 1. 18. Ægialitis hiaticula 3. 19. Hæmatopus ostreologus 1. 21. Limosa lapponica 1. 22. Acms hypoleuca 7. 23. Toianus calidris 1. 24. Tringa canutus 7. 25. Tringa alpina 11. 26. Phalaropus fulkarius 1. 27. Limnocryptes gallinula 5. 28. Gallinago scolopacina 5. 29. Gallinago major 1. 30. Scolopax rustkula 1. 31. Lrtrji« ridibundus 1. 32. Les^r^A- longicauda 1. 33. J'halacrocorax graculus 1 34. 35. ^ccyiier m.«. 1. 36. CoZumfea palumhus 2. 37. C^p.e/M. «/.«. 2. •uens/s 289. (364 i w/^aWs 121. (211 43. Troglodytes parvulus 1. 44. Sylvia cinerea 6. 45. Sylvia atricapilla 3. 46. Sylvia hortensis 9. 47. -S^/Zv/a ra'sorm 4. 48. Hypolais icterina 1. 49. Acrocephalus arundinaceus 1. 50. Acrocephalus phragmitis 6. 51. Phyllopseustes trochilus 25. 52. Phyllopseustes rufus 2. 53. Regulus cristatus 19. 54. Anthus pratensis 11. 56. rurcfws aViaoMS 102. (192 faldt.) 57. Turdus musicus 64. (90 faldt.) 58. Turdus viscivorus 3. 59. Turdus pilaris 21. (23 faldt.) 60. Turdus torquatus 1. 61. Turdus merula 69. (71 faldt.) 62. Saxicola oenanthe 6. 63. rraticola rubetixi 4. 64. /^M^/r/Z/a phoenicura 14. 65. Eritkacus ruhecula 46. 66. Luscinia philomela 2. 67. Muscicapa atricapilla 36. 68. Muscicapa grisola 1. 69. Fringilla coelehs 6. 70. Fringilla montifringiUa 8. 71. Coccnthraustcs imlgaris 1. 76. £;»/;«rL-a ;./r«/Z5 17. (18 faldt.) 139 Af de faldne Arter vare tre, nemlig Phalai^opus fulicariusr Gallinago major og Lestris longicauda, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 26 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 27 Aar, er dermed naaet op til 1640- Portegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) 1. Anas crecca. Krikand. September: 15de Skagen 1 (^ jun. Oktober: 6te Rubjerg Knude 1. 2. Anas penelops. Pibeand. Oktober: 6te Rubjerg Knude 1. 22de Lyngvig 1 jun. 3. Anas boscas. Stokand. November: 19de Kjels Nor 1?. 4. Fuligula cristata. Troldand. Februar : 20de Hov 1 ^. 5. Fuligula marila. Bjergand. Januar: 13de Rubjerg Knude 1?. 6. Oedemia nigra. Sortand. 18de Vyl 2 (c? ad., ?). Ilte Hals Barre 1 $ ad. Oktober: 7de Skagen 1 $ jun. 5te Blaavands Huk 1 ^ jun. 9de Læsø Rende 1 ? ad. December : 5te Skagen 1 ^ ad. Mergus senator. Toppet Skallesluger. Februar : 26de Lyngvig 1 c? ad. Oktober: 7de Lyngvig le? jun. en Fejltagelse er dette Tal for Aaret 1911 angivet til 159, d« 140 2.) 8. Anser torquatus. Knortegaas. Februar: 12te Lyngvig 1 (7 faldt), Lodbjerg 1. Oktober: 5te Hammeren 1. 9. Coturnix communis. Vagtel. Oktober: 13de Kjels Nor 1. 10. Colymbus septentrionalis. Kødstrubet Lom. Februar: 17de Vestborg 1 c^ ad. 11. Rallus aquaticus. Vandrikse. April: 5te Skagen le? ad., Sprogø 1 ^ ad. 7de Kjels Nor 1 ? ad. Oktober : 14de Hals Barre 1 $ ad. 16de Læsø Rende 1$ ad. November: 8de Blaavands Huk 1 c?. 12. Gallinula chloropus. Rørhøne. November : 18de Kjels Nor 1 $. 13. Fulica atra. Blishøne. Oktober: 6te Lodbjerg 1. 14. Vanellus cristatus. Vibe. Marts: 18de Lodbjerg 1? ad., Sejrø 1$ ad. Oktober: 15de Lodbjerg 1$ ad. 15. Charadrius squatarola. Strandhjejle. x\iigust: 20de Schultz's Grund 1 c? ad. 22de Fornæs 1, September: 14de Lodbjerg 1. 16. Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: 15de Ljngvig 1 c? ad. August: 20de Skagen 1 $ ad. September: Ilte Lyngvig 1. 17. Eudromias morinellus. Pomeransfugl. Maj : 19de Lyngvig 1 $. 18. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Marts: Ilte Skagen 1 ^. 20de Lodbjerg 1 c?. April: 27de Vestborg 1. 19. Hæmatopus ostreologus. Strandskade. Marts: 16de Lyngvig 1. 20. Numenius arquatus. Storspove. Marts: 17de Lodbjerg 1. August: 20de Lyngvig 1. 21. Limosa lapponica. Kobbersneppe. August : 20de Lyngvig 1 $. 22. Actitis hypoleuca. Mudderkiire. August: 10de Skagen 1 S' jun. 17de Skagen 1. 18de Lodbjerg le?. Hanstholm 1. 19de Lyngvig 1. 20de Lyngvig 1. 22de Skagen 1. 23. Totanus calidris. Rødben. August: 19de Lodbjerg 1 <^ jun. 24. Tringa canutus. Islandsk Ryle. August: 16de Lyngvig 1 jun. 18de Hanstholm I ad. 19de Hanstholm 1 $ jun. 20de Lodbjerg 1 $ jun., Skagen 2 ? jui 22de Fornæs 1 c? ad. 25. Tringa alpina. Ryle. Januar: 26de Lyngvig 1. Marts: 17de Graadyb 1? ad. 20de Lodbjerg 3 (2 c?, 1 ? jun-)- August: 13de Lodbjerg 1 8. Turdus viscivorus. Misteldrossel. Marts: Ilte Skagen 1. 26de Læsø Trindel 1 c?, Schultz's Grund 1 ? jun. '9. Turdus pilaris. Sjagger. Marts: 16de Vyl 2 (1 ,-ed Ruderne om Morgenen. Gedser Rev. 0. S. 0. 4 . Regn. Omkr. ; SO Kramsfugl B og enkelte Lærker, Fuglekonger og Regnspover \ red Fyret: 15 Kramsfugle faldt; 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel indsendtes. Alauda arvensis. V) 1 1. Sturnus vulgaris. Vyll. Turdus iliacus. Gedser Rev 1. Turdus musicus. Gedser Rev 1. 25de Oktober. VyL 0. S. 0. 4. Skyet. Enkelte Fugle Sturnus vulgaris 2. Gedser Rev. S. S. 0. 4. Overtr. Omkr. 10 Fuglekonger ved Fyret. 28de Oktober. Hesselø. S. V. 3. Regndis. 2 Stære og nogle Lærker faldne (intet indsendt). [Sturnus vulgaris 2.) 29de Oktober. Blaavands Huk. S. V. 4. Regntykning. 1 Vindrossel og 1 Sang- drossel faldt. Vyl. S. S. V. 4. Regn. 1 Kvækerfinke faldt. Lodbjerg. S. 2. Overtr. Taage. 1 Vindrossel og 1 Stær ved Ru- derne om Morgenen. Tur dus iliacus Blaavands Huk 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1. Fringilla montifringilla. Vyl 1. 30te Oktober. Blaavands Huk. V. S. V. Graat. Diset. 6 Vindrosler og 1 Sang- Turdns iliacus 6. 31te Uktober. Blaavands Huk. V. S. V. 4. Regn. 1 Stær og 1 Vindrossel faldt. Lyngvig. S. V. 4. Regn. En Horsegøg faldt. Lodbjerg. S. S. 0. 3. Overtr. Regn. Dis. 2 Stære ved Ruderne fer Midnat. Østre Flak. N. 4. Regnbyger. 1 Vindrossel og 2 Sjaggere faldt. Anholt. V. 4. Regn og Dis. 8 Drosler faldt (ikke indsendte). Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. Sturnus vulgaris. Blaavanda Huk 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Østre Flak : TurduH pilaris. Østre Flak 2. Hals Barre. N. V. Regnbyger. 2 Sjaggere faldt. Anholt Knob, N. 8. Skyet. I Sjagger faldt. Sprogø. X. N. V. 9. Sigtbart. 1 Stær faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. S. V. 3. Regn. Enkelte Lærker og Fuglekonger Sturnus vulgaris. (Sprogø L) Ttirdus pilaris. Hals Barre 2, Anholt Knob 1. ■2den November. Østre Flak. N. V. 4 Overtr. 1 Kvækerfinke faldt. Sprogø. Mange Fuglekonger paa Lanterneruderne. Fringilla montifringilla. Østre Flak 1. Blaavands Huk. N. N. V. 5. Regnbyger. 1 Lærke og 1 Vin- drossel faldt. Horns Rev. 5 Lærker, 5 Stære, 1 Vindrossel og 4 Sangdrosler faldt Alauda arvensis. Blaavands Huk 1, Horns Rev 5. Shirnm vulgaris. Horns Rev 5. Turd7is iliacus. Blaavands Huk 1, Horns Rev 1. Turdus nmsicus. Horns Rev 4. Blaavands Huk. 0. 2. Regntykning. 1 Sortand, 6 Vindrosler og 2 Sangdrosler faldt. Vyl. s. 0. 2. Regn. Endel Drosler ved Fyret om Natten; 1 Sjagger faldt. Lyngvig. S. 0. 2. Regn. Enkelte Drosler og Solsorter ved Fyret; 3 Sjaggere faldt. Bovbjerg. S. 0. 2. Regntykning. 1 Solsort faldt. Hanstholm. V. N. V. 2. Overtr. Enkelte Sjaggere og Solsorter ved Ruderne fra Kl. 11 til 12. Gedser Rev. V. 6. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret. Oedemia nigra. Blaa vands Huk 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 6. Turdus musicus. Blaavands Huk 2. Turdus pilaris. Vyl 1, Lyng vig 1 (3 faldt). Turdus merula. Bovbjerg 1. Omø. S. V. 3. Sigtbart. 1 Knortegaas faldt (ikke indsendt). 8de November. Blaavands Huk. S. V. 4. Regn og Taage. 1 Vandrikse, 1 Ryle. 1 Lærke og 2 Stære faldt. Skagens Rev. V. S. V. 2. Overtr. Regn. 1 Solsort faldt. Ballus aquaticus. Blaavands Huk 1. Tringa alpina. Blaavands Huk 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 2. Turdus merula. Skagens Eev 1. 9de November. Læsø Trindel. N. 2. Overtr. Endel Fugle ora Fyret hele Natten; 1 Bogfinke faldt (ikke indsendt). Læsø Rende. N. 2. Overtr. 1 Sortand og 2 Snespurve faldt. Østre Flak. N. 1. Overtr. 1 Lærke, 2 Sjaggere og 6 Snespurve faldt; tiere Fugle vare ved Skibet, da det blev Dag. Oedemia nigra. Læsø Rende 1. Alauda arvensis. Østre Flak 1. VyL S.V. 3. Regn. Endel Drosler sa as VI ed Fyret om Nat 1 Stær fald t. Lodbjerg. S. 4 . Overtr. Regn. Dis. 1 Drossel og 2 Stære Ruderne foi ■ Midnat. Skagens Rev. V.S.V. 2. Overtr. 1 T( opska ,rv faldt. Gedser Rev. i ■i. 3. Regnbyger. Enkelte 1 Lærker og Rødki ved Fyret. Phalaoocorax gramlus. Skagens Eev 1. Sturnus vulgaris. Vyl østre Flak. S. S. V. 3. Skyet. 1 Sjagger faldt. Anholt. N. 0. 4. Regn. 7 Drosler faldt (intet indsendt). Turdus pilaris. Østre Flak 1. 14de November. Blaavands Huk. N. Ø. 2. Regn. 2 Lærker faldt. Vyl. N. 0. 3. Regn. Enkelte Smaafngle' ved Fyret om Natten; Bovbjerg. N. 0. 2. Regndis. 1 Vindrossel ved Fyret. Sejrø. N. 0. Regn. 2 Sjaggere faldt. 15de November. Lyngvig. Vind 0. Overtr. 2 Vindrosler faldt. Lodbjerg. S. S. V. 2. Overtr. En Fuglekonge 17de November. Blaavands Huk. S. 0. 2. Dis. 1 Lærke faldt. ^^y/. 0. S. 0. 2. Graat. Endel Fugle om Fyret hendad Morgen- stunden; 2 Solsorter faldt. Lyngvig. S. S.Ø. 2. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Enkelt Bekkasin og 1 Solsort faldt. Omø. Vind 0. Taage. 1 Krikand faldt Tikke indsendt). Limnocryptes gallinula. Lyiigvig 1. Turdus merula. Vyl 2. Lyng vig: L 18de November. Blaavands Huk. S. V. 2. Regn. Dis. 1 Sjai Lyngvig. S. V. 2. Overtr. 1 Solsort faldt. Sprogø. S. 4. Taage. 1 Vindrossel faldt (ikt Kjels Nor. S. 3. Overtr. Dis. 1 Grønbenet 1 Gallinula chloropus. Kjels Nor 1. 194 (1912.) 19de November. Sprogø. N. 4. Taage. Smaafugle paa Lanterneruderne ; 1 Sjagger faldt (ikke indsendt). Kjels Nor. N. V. 2. Regntykning. 1 Stokand faldt. Gedser Rev. S. 2. Taage. Endel Smaafugle ved Fyret. Anas boscas. Kjela Nor 1. 21de November. Sprogø. N. 4. Overtr. 1 Rødkælk faldt (ikke indsendt). 27de November. Kjels Nor. S.— S.V. 2. Overtr. Diset. 1 Ringdue faldt. Columha palumbus 1. 4de December. 1 Taarnfalk faldt. Skagen. V. S. V. 6. Taage. 1 Sortand faldt. Oedemia nigra 1. 7de December. Lodbjerg. S. 3. Regn. Taage. 1 Snespurv ved Ruderne om Morgenen. 9de December. Omø. V. S. V. 2. Taage. Mellem 7 og 8 Aften kredsede en stor Flok Ederfugle omkring Taarn og Bolig; i Løbet af et Kvarter faldt 12 Stkr. (7 Hanner og 5 Hunner; ingen indsendtes). Kjels Nor. S. S. V. 2. Regndis. 1 Ringdue faldt. Columbn palumbus. Kjels Nor 1. Ilte December. Sejrø. S.V. Regntaage. 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinula 1. 12te December. Lodbjerg. S. 5. Overtr. Regn, Taage. 1 Stær ved Ruderne før Midnat. 13de December. Omø. V. S. V. Klart. Diset. 2 Graaænder faldt (ikke indsendte). 15de December. Nordre Rønner. V. N. V. 9. 1 Stiandrjle Lyngvig. N. 2. Taage. Tringa alpina 1. Forskellige Iagttagelser fra Fyrene. Graadyb Fyrskib. Februar: 17de S. V. 1. Taage. Træk af Lærker, Stære og Smaafugle ved Skibet. — Marts: 4de S. S. 0. 1. Graavejr. Træk af Smaafugle og Viber mod N. 8de S. S. V. 2. Diset. Træk af Smaafugle og Viber mod N. J2te S. V. 1. Klart. Træk af større, ubekendte Fugle mod N. — April: 5te V. 5. Diset. Træk af Ænder mod N. 10de S. 1. Klart. Træk af Ænder mod N. — J.S.Ibsen. — Juni: 7de S. 0. 2. Skyet. Træk af Ænder mod S. — August: 13de V. S. V. 2. Regnbyger. Træk af Regnspover og Strandskader mod S. 19de S. V. Regnbyger. Ænder trak mod S. 0. 21de V. S. V. Regnbyger. Ænder trak mod S. 27de S. V. Regnbyger. Ænder og Smaafugle trak mod S. — De- cember: 3dje mange Maager om Skibet. - R.M.Nielsen. Vyl Fyrskib. Januar: 25de Vind 0. Taage. Enkelte Lærker saas. — Februar: 23de tiere Krager hvilede i Morges i Riggen og fløj derpaa mod 0. Store Flokke af Ænder ere i den senere Tid sete fra Skibet. 26de S. V. 2. Graat. Et Par Krager sad i Kigningen. — Marts: 9de S. S. V. 3. Skyet. 10 Raager kom flyvende fra 0. mod V. 10de S. 0. 2. Skyet. En Flok Viber kom flyvende fra V. mod 0. Ude S. 2. Graat. Flere Krager og en Ringdue hvilede sig en Tid paa Skibet. 17de S. 0. 4. Graat. Mange forskellige Fugle saas i Morges ved Skibet. 18de S. 0. 4. Skyet. Sortkrager, Stære, Bogfinker og Vipstjerte opholdt sig paa Skibet. 24de en Blodstjert opholdt sig paa Dækket idag. — April: Ilte S. V. 3. Snebyger. Eti Snespurv hvilede sig paa Dækket. 22de N. 0. 2. Klart. Et Par Sangdrosler opholdt sig paa Skibet i For- 13* 196 middags; en lille Fugl opholdt sig i Eftermiddag paa Skibet. 23de samme lille Fugl, som opholdt sig paa Dækket igaar Eftermiddag, fandtes imorges død (en Kvæker indsendt). — Maj: 9de S. 2. Regn. Enkelte Sraaafugle sete ved Skibet. 16de 0. S. 0. o. Regn. Svaler og enkelte Sangfugle saas ; en Skovdue saas flvve ( Gange om Skibet, derpaa fløj den mod 0. 29de N. V. 4. Graat, Flere Smaafugle saas: en Svale hvilede en Tid paa Dækket; en Ryle saas flyve omkring; flere Terner samt endel Suler saas. — Juni: 6te S. 3. Skyet. En Ugle opholdt sig i Rigningen. 8de S. V. 2. Skyet. En Skovdue opholdt sig en Tid paa Skibet. 17de erne Ederfugle og andre Dykænder; langs Stranden enkelte Krager. 6te 0. S. 0. 5. Overtr. og diset. Alle Slags Søfugle saas, tildels enkeltvis, mellem de oradrivende Isflager. 12te Vind 0. Overtr. 7 Svaner trak mod S, langs Strandbredden; Smaaænder vise sig stadig langs Iskanten paa Stranden. — September: 10de N. V, Bygevejr. Svalerne saas flokke sig om Taarnet. 13de V. Skyet. Ingen Svaler lod sig mere se. — Oktober: 26de S.Ø. 4. Overtr. Svaler observeredes langs Klinterne ved Kysten. — November: 18de Vind 0. Taage. Kl. 10^'^ Form. observeredes for første Gang i Efteraaret Eder- fuglene langs Strandkanten i større Mængder; Havlitternes Skrig hørtes. 20de N. V. 2. Let skyet. 5 Gæs saas ud over Farvandet, dragende mod S. — December: 15de V. S. V. 9. Kegn. Der observeredes endel Ænder, der med Mellemrum droge mod S. langs Kysten. 30te V. 5. Ovortr. 5 Gæs saas diagende mod S. tæt langs Farvandet om Formiddagen. — A. C. G. G r o v e - S t e p h en s e n. Hammeren Fyr. Januar: 23de N. 3. Diset og skyet. » Aalekrager trak mod 0. — September: 19de N. ø. 3. Klart. Ederfugle og sorte Ænder ses i Flokke trækkende mod V. 24de 0. N. 0. 6. Klart. En Flok Graagæs trak mod V. Paa Slutningen af Maanedeu, fra den 24de, ses dagligt Træk af Ederfugle og Gæs mod V. — Oktober: 9de N. 0. 2. Klart. Omtrent 50 Knortegæs trak mod Y. — November: 8de S. V. 8. Diset og Kegn. ^ Svaner fløj mod S. V. — A. M. Dam. Dueodde Sydfyr. April: 20de N. 0. 2. Skyet, klart. 23 Svaner trak mod N. Kl. 11 Form. 26de N. V. 2. Skyet, klart. Orakr. 40 Svaner trak mod N. Kl. 12 Middag. 27de N. V. 3. Skyet, klart. 16 Svaoer trak mod V. Kl. 11 Form. — Ed vv. Lund. Møen Fyr. Februar: Endel Havlitter og enkelte Graaænder opholde sig her og et ikke ringe Antal bliver skudt; enkelte Svaner ses af og til og Maager ere her ofte mange af. — H. P. Jensen. Harbølle Pynt Fyr. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen. Gedser Fyr. Januar: 6te kom flere Flokke Svaner fra 0. og satte sig paa Rødsand, hvor der for Tiden er flere hundrede Svaner samlede. — Fe b r nar: 10de kom flere store Flokke Svaner fra V. over Gedserodde og fortsatte mod 0. — August: 22de kom c. 50 Storke inde fra Landet og opholdt sig nogen Tid paa Gedserodde; af og til fløj de et Stykke ud over Søen og vendte atter tilbage; hen mod Aften forsvandt de igen ind over Land. — Siden 1ste Oktober har her intet Fuglefald været. — J. P. Nielsen. Gedser /?ev Fyrskib. November: 20de Y. 4. Overtr. En Mængde Havlitter i Skibets Nærhed. — K. P. F. Hald. Hyllekrog Fyr. Januar: 10de stille og klart. Der er idag ialt observeret 67 Svaner, den største Flok var paa 17 Stkr., kom- mende fra N. 0. og trak mod S. ; de øvrige Flokke vare paa 3 til 7 Stkr. og fløj i forskellige Retninger. 12te S. S. 0. 7. Skyet. Idag observedes adskillige Flokke Svaner. En Flok paa 21 Stkr. fløj fra 0. mod V. En Flok paa 11 Stkr. fra N. mod S.V.; de øvrige i forskellige Retninger. 15de S. 0. 4. Skyet. Idag obser- veredes ialt 37 Svaner flyvende i alle Retninger; største Flok paa 9 Stkr. 16de 0. 6. Skyet. I Dag observeret mange forskellige Flokke Svaner, flyvende i alle Retninger 17de 0. 6. Skyet. Idag ved Middagstid kom en stor Flok Svaner, c. 50 Stkr., og satte sig paa Isen tæt ved Fyret; kort efter fløj de bort i østlig Retning. 20de 0. 2. Klart. Store Flokke Svaner fløj idag i alle Retninger, de fleste mod 0.; Antal kunde ikke opgives. — Der har intet Fuglefald været her i Foraaret. Følgende Fugle have vist sig her i Foraaret: Atllngand, Skeand, Rødnakke, Lille Regnspove, Præste- krave, Knortegaas og Klyde. Af Fugle, der ruge her, kunne nævnes: Store Havmaager, Strandraaager, Graaænder, Skalleslugere, Strand- skader, Gravænder, Terner og en enkelt Hættemaage. — August: 10de V. S. V. 3. Skyet. Mod Aften observeredes herfra store Flokke Regnspover, kommende fra N. Enkelte forbleve Natten over paa Øen, de øvrige fortsatte i sydvestlig Retning. — Oktober: 9de N. 0. 2. Klart. 7 Svaner, kommende fra 0., trak hen over Øen i sydvestlig Retning. 23de 0. 6. Overtr. 11 Svaner trak idag over Øen fra N. 0. mod S. V. — December: 1ste N. V. 2. Overtr. Regn. En større Flok Brokfugle (Hjejler), kommende fra N., slog sig ned paa Øens vestlige Spids og forblev der saa længe det var Dag; næste Morgen saas kun nogle enkelte Stkr. paa samme Sted. — Der har intet Fuglefald været iaar. — J. N. B. Høeg. Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle. Phalacrocorax graculus. En Topskarv, ung Hun, dræbtes 10de November 1912 ved Skagens Rev Fyrskib fSml. S. 192). Phalaropus fulicarius. En Thorshane. ung Hun. faldt 19de Oktober 1912 ved Skagens Fyr (Sml. S. 186). Lams glaucus. En Graamaage, ung Hun, blev skudt af Hr. N. Monberg 31te December 1912 i Sundet udfor København; ogsaa 22de Ja- nuar 1910 havde han sammesteds skudt en ung Graamaage; begge Fuglene forærede han til Zoologisk Museum. Lestris longicauda. En Lille Kjove, ung Han. faldt Ilte September 1912 ved Vestborg Fyr (Sml. S. 178). Parus cristatus. En lille Flok Topmejser (c. 10 Stkr.) saa.s 27de Januar 1913 t Krat nær Bølling Sø, Mose- Luscinia suecica. En Blaakælk med straalende blaa Strube iagttoges 20de Maj 1912 ved Araager Fælled (Docent R. H. Stamm). Fra Pæreerne. Tveraa Fyr. Intet Fuglefald. — E. B. Jacobsen. Sumbø Fyr. Oktober: 16de V. 6. Skyet. Nogle Stære paa Ruderne; 1 faldt (ikke indsendt). Fra 16 Oktober til de første Dage i November vare store Flokke af Smaafugle i Nærheden af Fyret. — December: 23de S. S. 0. 4. Byget. Efter Mørkets Frembrud fangede Fyrpasseren en Søkonge paa Marken N. for Fyret. — J. Jacobsen. Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — S. Thorkildshøj. Myggenæs Fyr. Intet Fuglefald — D. Olsen. Echinological Notes. Dr. Til. Mortensen. V. The Phylogeny of the Echini. A critical essay. Professor R. T. Jackson, tbe author of the "Phjlogeny of the Echini", has expressed the desire of seeing his work ^) reviewed by me. With pleasure I take the task upon me. Though the echinological literature has, especiallj in recent times, received inany work represents a rather unique ence, equally remarkable through )earance and its high scientific value. To review work is in itself both a pleasure and a honour. Meantime Prof. H. L. Clark has published in "Science", June 28. 1912, an elaborate review in which he gives a rather detailed summary of the contents and the more prominent results of the work. I must join Professor Clark sincerely in his deep appreciation of the work and in his admiration for the eminent skill and unsurpassed industry and perseverance of the author; but the appearance of his review makes it superfluous for me to give likewise a summary of the contents of the work, which could not avoid being essentially a repetition of what H. L. Clark has already said. Probably also Prof. Jackson will prefer, instead of receiving another eulogy in sirailar terms from my band, to have a criticism ^) Robert Tracy Jackson: Phylogeny of the Echini, with a Revieiou of Palæozoic species. Mem. Boston Soc. Nat. Hist. Vol. 7, 1912. (With 7(3 Piates). 212 of his work, pointing out some objections which may be raised against some of his conclusions. One of the most prominent features of the work of Professor Jackson is the combined study of recent and fossil forms, and of both young and grown stages. It ought not to be necessary to point out, that this is really the only way to reacb a full under- standing of the interrelations of the different groups of Echini; scarcely anybody would deny that. But in reality some echinologists study the fossil forms, others the recent — perhaps not because they regard their own specialty as the most important, but because it is mostly connected with almost insuperable difficulties to procure material for the study of both. Prof. Jackson has overcorae all difficulties. With an energy that demands the highest admiration he has got together a material of some recent forms so extra- ordinary, that scarcely any Museum-coUection can compete with him. Thus be has brought together no less than 33,000 specimens of Strongylocentrotus drøbachiensis, 2,643 specimens of Toxopneustes atlanticus, 1,168 of Paracentrotus lividus, 754 of Echinometra lucunter etc, — and every single specimen has been carefully examined and tabulated. On the other band he has studied a very large part of the material of Palæozoic Echini existing in both American and European collections. No wonder that be has reached results of unusual interest and importance. Of course other echinologists also have taken both fossil and recent forms into consideration; I might name e. g. Desor, Duncan, Lambert, H. L.Clark and DSderlein, and I also venture to think that I have myself not disregarded the fossil forms in my efforts to reach a natural classifieation of the Echini. But Jackson by far sur passes all in this regard. Still I might venture to say that it is evident that Jackson is first a specialist in the fossil forms. It is felt more than once on reading his work, that his knowledge of the recent Echinoids is not quite comprehensive, and his conclusions are sometimes influenced thereby. It is a faet that specialists on fossil Echini are often inclined to regard only such characters as 213 i of the Echini upon the whole, which are liable to be preserved in the fossils — aud Prof. Jackson is not free from viewing matters in this waj either. Thus he does not ascribe any classificatory value to the minor structural details of pedicellariæ and spicuies, which have proved to afford such a wonderful vichness of constant characters witbin several groups of Echinoids. If he had studied a fair number of recent forms also with regard to these structures, he would scarcely have failed to see that they do really afford characters of classificatory value, which ought not to be neglected. He would then certainly not have confounded all the Diadema-syecies into one after the old fashion, and neither would he then have maintained the genus Strongylocentrotus ■ in the wide sense, in which Agassiz used it, but which scarcely any specialist on recent Echini of some con- sideration accepts any more. He would then e. g. have found, how the pedicellariæ and spicules are of a very characteristic structure in all those forms, where the gill-cuts are sharp and deep, which decidedly indicates that these forms are really nearer related to each other. — I must emphasize again, as I have done before, that all characters must be taken into consideration, when the real interrelations of the Echini (— or any other kind of aniraals — ) are sought for. Jackson certainly states that ''every part of an organism is worthy of careful study", but he adds immediately that "to base classification on such minutiae of no known evolutionary value is undesirable" (p. 199). I cannot but regard it as inad- missible to declare value for classificatio of pedicellariæ and spicules are of classificatory value among the recent Echini, the necessary conclusion is that the fossil forms are in this respect incompletely preserved ( — even though the pedi- cellariæ may sometimes be found preserved also in the fossil forms, as has now been found by Jackson even in a Palæozoic form, Meekechinus elegans — ). Neither is it admissible to claim the useless^ness of such structures, because they offer perhaps some 214 difficulty for study. If such a principle had to prevail in classi- fication, I wonder what e. g. the students of Ifemerteans would say, who must cut their objects into sections, before they can reach certainty in the identification. It may not be supertluous, however, to state that I do not think the pedicellariæ had any essential bearing on the classification of the Palæozoic Echini. The structural features of the test are there so wonderfully diversified that we have therein the best possible guide to their affinities, and Jackson has made use of this guide in the best possible way. A quite different thing is it in such highly specialized groups as the Camarodonta, where the test structure is of great uniformity. If here the microscopical structures are neglected, the result becomes the association of a number of, in reality, widely different forms in a single genus, as '• Echinus'' and '' Strongylocentrotus\ or family, as the "Strongylo- centrotidæ". Here Jackson' s classification in my opinion decidedly represents a step backwards. One of the most impoitant conclusions with regard to the morphology of the test of the Echini arrived at by Professor Jackson is this, that the interambulacra have not the value of a separate morphological part of the test corresponding to the am- bulacra; the test (corona) is not, as generally supposed, divided into 10 areas, 5 ambulacra and 5 interambulacra, but only into 5 areas, each consisting of an ambulacrum joined along each side by a half-interambulacrum. The interambulacral piates do not develop at the sides of the genital piates, but at the sides of the ocular piates. Accordingly the genital piates are regarded as being only of secondary importance in Echinoid morphology. The arguments produced for this quite new and rather startling conclusion are especially sorae remarkable cases of abnormal variations in the regular Echini; also the absence of genital 5 in Spatangoids is regarded as leading towards this conclusion. There may, however, be raised some objections to this. 1 would first say that it seems to me rather unsafe to base so im- 215 portant a conclusion on cases of aberrant variation, which are, in spite of tlie ingenious way in which Jackson treats them, ouly abnorraalities. Further the absence of genital 5 in Spatangoids is perhaps not quite a sure faet. I have shown^) that in Abatus cavernosus the genital 5 really exists in the young stages, and perhaps it may not be too hardy to conclude that it will also prove to exist in other Spatangoids. On the other hånd I would point out that the faet, that in some Pourtalesiids the posterior ocular piates are as rudimentary as the posterior genital plate of Spatan- goids, might with equal right be regarded as leading to the inverse conclusion: that the ocular piates have nothing to do with the developraent of the ambulacral piates. There is, however, another and more important faet which is decidedly not in favour of Jack- son's interpretation. It is emphasized by Prof. Jackson as one of the main results of his researches that Boihriocidaris is the most primitive of all known Echinoids, from which all the rest must be derived and I quite agree with this. But how to apply Jackson's interpretation of the interambulacra to the single series of interambulacral piates in Bothriocidaris? Can the single series of piates belong to both the neighbouring ambulacra? It seems evident enough that here the interambulacra have no such relation to the oculars even if they be in contact with two oculars, and since we cannot, of course, suppose, that the interambulacra of Bothriocidaris have another value than those of other Echini, the interpretation of Jackson seems to me to lack real foundation. It is curious, indeed, that Professor Jackson does not appear to have thought of this point, obvious though it be. — A form like Meekechinus, with three series of interambulacral piates, likewise affords difficulties for the interpretation of Jackson, as also some forms of the genus Lepi- desthes are not easily brought in accordance with his view; I might reeall e. g. PL 68. fig. 5 (of Lepidesthes formosa Muller). ) The Echinoidea ( 216 But Bothriocidaris is by far the most iraportant in this connection and seems to me definitely to dispose of Jackson's interpretation of the interambulacra. The genital piates are thus not thereby deprived of any part of their morphological importance, and the other arguments adduced by Jackson for regarding these piates as being only of secondary morphological value do not appear to me to give better support for this opinion. These arguments are: that the madreporic pores may sometimes extend beyond genital 2, to which plate they are typically limited, and that the genital pores are sometimes placed outside the genital piates. It must be emphasized that the primary madreporic pore is, so far as known, always connected with genital 2. How the faet that the pores may sometimes in later stages extend also to some neighbouring piates, while still occupying the genital 2, can alter anything in the primary relation between the madreporite and the genital 2, I am, indeed, unable to see. Likewise I do not see that the faet of the genital pores being sometimes placed outside the genital piates, as in the Clypeastroid Peronella peronii, can be of so eminent im- portance. But the relation of the genital pores and the genital piates is, upon the whole, scarcely of so primary importance. Witb- out entering upon the question of the general homology of the genital piates of the Echini, I would decidedly maintain, against Jackson, that these piates are really of primary importance for the morphology of the Echinoids. The apical system of Echinoids has been made the object of very extensive studies, and the report on these researches makes one of the most extraordinary chapters in Jackson's work. More than 50,000 specimens of recent and Mesozoic Echini have been carefuUy examined and tabulated as regards the arrangement of the apical piates, and the results of the study of all the variants are very remarkable. It is shown that the generally expressed view that more oculars are insert in large specimens than in the young is without foundation. "All the evidence goes to show that the full number of oculars that are to become insert are developed early in the life of the iudividual, and apparently later no change in this respect takes place" (p. 91). Among the numerous types carefully studied in this regard Strongylocentrotus drøhachieyisis stands foreraost with no less than 33,000 specimens in all sizes examined; the report on this study enforces deep admiration, and with fuU right Jackson states that it opens up a line of inquiry which would he worth foUowing further in these and other Echini. The demonstration of the different localities having their own cha- racteristic variations — e. g. the more primitive forms beiug bound to localities which receive a considerable increment of fresh water, while the more advanced forms are peculiar to the localities with oceanic conditions — is the beginning discovery of the conditions which cause variations to occur in these forms. The results obtained as to the order in which the different ocular piates become iusert are very remarkable. In 98,55 **/o of "Centrechinoidea" the order was found to be I, V, or V, I; IV, II, III, viz. the bivial piates always being the first to be inserted, the unpaired ocular (III) of the triviura the last — a very striking argument in favour of Loven 's orientation. Further "the order of sequence in which the bivium comes in eraphasizes family cha- racters." The order I, V is characteristic of the Hemicidaridæ, Diadematidæ, Saleniidæ, Stomopneustidæ, Temnopleuridæ, Echinidæ and "Strongylocentrotidæ"; the order V, I is characteristic of the Arbaciidæ and the Echinometridæ. On the other hånd Jackson Seems to rae to go a little too far in stating that, because the genital plate 3 has been found divided by a transverse suture in 275 instances, "this seems to be a family peculiarity, as it was observed in several species of the Echinidæ as in Tripneustes es- culentus and in the Strongylocentrotidæ" (p. 168). — I may here add the remark that the statement of Jackson (e. g. p. 88) that Salenia Pattersoni has uo externally visible genital pores, is in- correct — of course. How sbould the animal get rid of its genital products, if there were no external genital pores? The pores are there, but are partly hidden among the prominences of the piates. 218 It may not be superfluous to state that I have found the genital pores perfectly distinct in a speciraen of 12 mm diameter, the same size as the specimen of which Jackson has figured the apical system, and in which he did not find the genital pores (PL 4, 2). In regard to the anal piates I am glad to see that Prof. Jackson joins me in the view raaintained by me (Echinological Notes III. Jan. 1911) of the conspicuous suranal plate of Saleniids and young Echinids, that it is a specialized, not a primitive feature, this plate having accordingly by no means the great mor- phological value, which has been ascribed to it by Loven a. o. Professor Jackson lays some stress on the faet, that in Salenia and Salenocidaris the suranal plate lies "dorsal to genital 3, while in Peltastes and some Åcrosalenias it lies "dorsal to ocular III.' I would suggest that the position of the suranal plate is in reality the same in both cases: what makes the difference is the position of the periproct and the anal opening. In the former case it is eccentric in the direction of Ocular I, as is the common condition in the Echinina; in the latter case it is eccentric in the direction of genital 5, viz. in the same direction in which the anal opening moves backwards in the Exocyclica. I may note in the briefest way such interestiug points as the representation of the different ways adopted for increasing the nuraber of tube-feet ( — Jackson might there well have gone a little farther and mentioned that after the condition of the compound ambulacral piates has been reached, the increase of the nuinber of tubefeet still continues and along two different ways viz. either by the narrowing of the compound oligopore ^) (triseriate) piates accom- ') A. Tornquist in a rocently publiahed, very intereating paper: ,Die bioloirisrhi' Dfutun- (l.n- IJmfrestaltung der Echiniden ini Paliizoikum und Mtwozoiknm (Zcit-sclir. f. induktive Abstammungs- u. Vererbungs- lehro VI. 1911) uses the term ^oligopor" in quite a new meaning, designating that the two pores of a pair in a primary ambulacral plate are placed obliquely to one another. I would decidedly protest against using the old familiar word in this new meaning. It may be convenient to have a word for designating that position of the pores : but "oligopore" means in Echinology a compound plate consisting of three primary piates and should be kept in this senso. 219 panied by the elimination of the primary tubercle on alternate piates, as is carried to an extreme in such forms as Tripneustes and Holopneustes, or by the adoption of a polyporous condition; cf. Ingolf-Echinoidea I. p. 132 — 133) — the demonstration ot the faet that in the tuberculation the main point is not the uumber of tubercles on an interarabulacral plate but the distance between the tubercleSj — and pass to another most important part of the work, The manner in which Jackson treats these rather intricate anatomicai structures is so clear and lucid as to deserve sincere admiration ^). Though these structures have been the object of study several times, and even by so eminent an investigator as Loven, Jackson has succeded in finding a character ( — pits in the dorsal side of the half-pyramids, helow the epiphyses — ) which, together with such other features as the structure uf the teeth and the shape of the foraraen magnum, is of primary value for classification. Ou the basis of these characters he the three suborders of the "Centrechinoidea" : Aulodonta, SiirocL and Camarodonta, being thus characterized: The Aulodonta 1 grooved teeth and narrow epiphyses, not meeting in suture ' ) When speaking of the iniier projections trom the ambulacral piates in HyattecUnus und the Cidarids (p. 61) Jackson statea that A. Agassiz has described such "spines extending in to the body from the inner face of the peristomal ambulacral piates of Porocidaris Cobosi, but I believe they have not been noticed before in coronal am- bulacral piates". I may raention that Wyv. Thomson ("Porcupine" Echinoidea 1872. p. 728) gave a deecription and very good figure of these structures in Porocidaris purpurata, as pointed out by Agassiz in the place quoted by Jackson. Further Ch. Stewart in his paper "On certain Organs of the Cidaridæ'' (Trans. Linn. Soc. 2. Ser. Zool. I. 1877), quoted by Jackson himself, gives a pair of excellent figures (PI. 70, 6—7) of these ambulacral processes in Cidaris tribu- loides and PhyllacanthuH baculosa, and in his description thereof (p. 571) he refers to the descriptions and figures of such "vertebral pro- cesses" given already by Joh. Miiller. For the sake of completeness I may remark that in the Ingolf-Echinoidea (I) I have mentioned the the foramen magnum, the Stirodonta have keeled teetli and narrow epiphyses, not meeting in suture over the foramen magnum, and the Camarodonta have keeled teeth and wide epiphyses, meeting in suture over the foramen magnum (p. 183). The Aulodonta in- clude the families Heraicidaridæ, Aspidodiadematidæ, Diaderaatidæ and Echinothuridæ ; the Stirodonta include the families Saleniidæ, Phymosomatidæ, Stomopneustidæ and Arbaciidæ; the Camarodonta include the families Temnopleuridæ, Echinidæ, "Strongylocentrotidæ" and Echinometridæ. With this classification (— excepting the position of the Echi- nothuridæ and, perhaps, the Stomopneustidæ — ) I agree, of course — it is, in faet, very nearly the same classification which I have set forth in my "Siam-Echinoidea" (p. 55—56), the difference being only (besides the Echinothuridæ) that I placed the Stomopneustidæ among the Camarodonta (my Tribus 4), while Jackson includes that family in the Stirodonta which contain both my tribus 2 (the Salenina) and tribus 3 (the Pbymosomina). (Regarding the Salenina I stated (p. 55) that "it is perhaps not unreasonable to see their nearest allies in the Arbaciidæ"). One of the main characters of my classification was the structure of the teeth : keeled or unkeeled, a feature which had not hitherto been taken into consideration. It is Jackson's merit to have noticed the other important features of the masticatory apparatus, of which especially the ''foramen magnum" appears to have an important bearing on the grouping of the Diadematoidea. Jackson does not fail to notice that I was the first to draw attention to the classificatory value of the structure of the teeth — he might also have noticed that the classi- fication of the Diadematoidea to which his researches have led him is practically the same as that set forth by rae (with the exceptions pointed out above). The faet that both of us have thus reached practically the same conclusions as to the rautual interrelations of all these forms is a sign that we are now well on the way to having their classification settled in accordance with their true natural relationship. 221 One of the main characters upon which my classification was founded, is the structure of the ambulacra, whether simple or com- pound, and in the latter case, whether of the diadematoid or the echinoid type (viz. in the former the second of the primary piates, in the latter the first of the composing primary piates being the largest). I think Jackson is right in not regarding the distinction between those with simple and those with compound piates as of essential importance, from which it foUows that the Saleniidæ must be united with the Arbaciidæ etc. The difference between the two types of compound ambulacra, on the other band, I would not be inclined to drop as a character of primary importance. Jackson does not mention this feature at all and appears to have paid no attention to it, no reason being given for thus disregarding a structural feature to which other workers (Dune an and myself) have ascribed a considerable systematic value. This accounts for the difFerent place given to the Stomopneustidæ. According to the structure of the ambulacra it belongs to the Camarodonta, according to the character of the "foramen magnum" it belongs to the Stiro- doQta. Here is a contradiction between two important characters; for the present it is impossible to settle the question. The only certain thing is that Stomopneustes represents a very peculiar type, not very closely allied to any of the other Diadematoids. While the classificatory results of Jackson's researches on the Diadematoids are thus mainly a confirmation of my views on their mutual interrelations, the names Aulodonta, Stirodonta and Camarodonta are as new as they are excellent. They could scarcely be better and will certainly be generally adopted. — I am sorry that I cannot express the same satisfaction with the main result of the whole work: the classification of the Echinoidea and the views on their phylogeny as expressed therein. It has been rather universally adopted in recent times that the Palæozoic Echinoids should not be regarded as a separate group, in opposition to all the rest of the Echinoidea. Though Jackson does not directly maintain the old arrangement, his classification represents a decided step away from the recent towards the old view. His order Perioschoechinoida, which comprises all the pluriseriate forms (excepting the Echinocystoida, the Plesio- cidaroida and the Cretaceous Tetraddaris) is placed apart from all the hiseriate forms and represented as having no nearer relation to any recent group. Bothriocidaris is regarded as the most pri- mitive form, which has given rise to four separate orders: the Echinocystoida, the Perischoechinoida, the Plesiocidaroida and the Cidaroida; from the latter the order Diadeniatoida ('-'Centrechinoida") is derived, and from one of the suborders of this order, the Stiro- donta, is derived the order Exocyclica. Agaiust the primitive character of Bothriocidaris I tbink there can he raised no objection. Not only is it the oldest Echinoid known, but it also decidedly represents the simplest type of Echi- noid structure known; especially the single column of interambu- lacral piates must be regarded as a very primitive feature, recapi- tulated in the ontogeny of all other Echini, the interambulacra always beginning with a single primordial plate — the "Protechinus' - stage, as designated by Jackson^). That iJoMnodrfaW« represents the ancestral type, from which all the rest of the Echini have developed, seems then beyond doubt. Likewise it can scarcely be questionable that the Echinocystoida — judging from the imperfect knowledge we possess of them and on the premiss that their exocyclic character is a reality^), — represent a special branch, which has not given rise to the development of other types. But here my accordance with Jackson in the views of Echinoid phy- logeny stops. Jackson's main argument for regarding the Perioschoechi- noida as a group which has no descendants among the rest of the Echinoids is this, that the pluriseriate arrangement of the coronal ») R. T. Jackson. Studies of Palæechinoidea. BuU. Geol. Soc. America. Vol. 7. 1896. p. 285. In the "Phylogeny" he ouiy uses this name occasionally (p. 210). piates is a highly specialized feature; accordingly the more primitive biseriate arrangement cannot have been derived therefrom, and there is, in faet, no evidence, palæontological or embrjological for such a derivation. After the primordiai single series of (interambulacral) piates necessarily first foUows a biserial arrangement and then gradu- ally the pluseriate arrangement develops therefrom; this order of events is actually found in the ontogeny of the Perischoechinoids, as Jackson has shown beyond doubt. However, I do not think it proved definitely herewith that the biserial arrangement is a more primitive type than the pluseriate arrangement. I am here thinking only of the interambulacra; in the ambulacra, where a monoserial arrangement is unknown and certainly never existed, the biserial type, of course, is the primitive, the pluseriate type the more specialized arrangement. I then quite agree with Jackson that the Perischoechinids with pluriseriate ambulacra, viz. the Palæ- chinidæ and the Lepidesthidæ, represent types which have left no descendants beyond the Palæozoic times. With the Archæocidaridæ and Lepidocentridæ, which have both biserial ambulacra, the matter lies quite differently. I would first point out the peculiar faet that, while in those seriate ambulacra, from which the development has necessarily started, are well knowu {Palæechinus, Lepidechinus), there is not known a single palæozoic Echinoid with two series of interambu- lacral piates (excepting Miocidaris cannoni Jackson and keyserlingi (Geinitz) which cannot come into consideration here, being from the Lower Carboniferous and Permian). Aecording to Jackson' s view such forms must have existed before the forms with pluseriate interambulacra and have given rise to the latter. How remarkable that no trace at all appears to have been left of these forms! The reason of this is, in my opinion, not to be sought for in the im- perfectness of the geological record but in the non-existence of such forms. It is true that after the primordiai interambulacral plate in the Perischoechinoids follow first two, then three piates and so on; but the reason, why there are only two piates next to the single primary plate, needs by no means be this, that it is a reeapitulation of a phylogenetic stage with biseriate interambulacra ( — according to the "law of localized stages in ontogeny," which Jackson lays rather much stress on — ) it raay simply be due to the faet that there is no room for more piates here. Jackson's suggestion that the pluseriate interambulacrum represents a more specialized type than the biseriate finds, in faet, no support in the forms actually known, and neither are there morphological reasons, which make that suggestion necessary. On the contrary it is more in accordance with general morphology to regard the many piates, more or less regularly arranged, (— the serial arrange- ment is perhaps not always so distinct as would appear from the connecting lines which Jackson adds in his analytical figures; in the Echinocystoida the arrangement is apparently not at all serial — ) as the primitive condition from which the biserial arran- gement developed. In the family Lepidesthidæ a similar develop- ment is actually seen; in the most specialized of them all, Meek- echinus elegans, in which the ambulacra consist of no less than twenty columns, the interambulacra are only triseriate. A parallel develop- ment raay be seen in the Cystidea, and even in Vertebrates a parallel can be pointed out, viz. in the morphology of the paired limbs. — On the other band, a pluseriate arrangement may well be the result of a special development from the biserial type. Tetracidaris is an example thereof. (From Vertebrate morphology a somewhat similar case is known in the many-jointed fingers of Cetaceans). In a letter to me Jackson points out that there is no em- bryological evidence for the pluseriate condition being the more primitive ; it raight be suggested that, if it be really so, one might expect to find traces of a pluseriate condition in the young developing Echinoid. I agree that such a most interesting stage, whereby the question would be definitely settled, has not been found. But it that scarcely any Echinoid as yet has been carefully studied as regards the first formation of the coronal piates. It is thus by uo means impossible that traces of a pluri- seriate condition may yet be found in the development stages of recent Echini ; especially it would be interesting to investigate the Echinothurids in regard to this question. Perhaps also Pygmæo- ancestral piuriseriate condition. — But even if no embryologicai evidence for the primitive character of the piuriseriate condition can be found, I think the reasons given above for that opinion outweigh completely Jackson's reason for regarding the piuri- seriate condition as the most specialized, viz. that a pair of bi- seriate piates are actually seen below the piuriseriate, There is no proof that this really represents a phylogenetic stage; as stated above it is sufficiently explained by the conditions of space, Accordingly tho piuriseriate interambulacra of the Perischo- echinoids, in my opinion, represent a primitive condition, not a very specialized, and there is herein no reason, why the Archæo- cidaridæ should not have given rise to the Cidaridæ and the Lepi- docentridæ to the Echinothuridæ and the Diadematoidea. The Ar- chæoeidaridæ so closely resemble the Cidarids in all their characters that, in faet, the piuriseriate interambulacra make the only essential difference. The only natural thing is then to regard the Archæo- cidarids as the direct ancestors of the Cidarids. Jackson's dis- covery of a true Cidarid, Mioddaris cannoni, from the Lower Carboniferous, is, of course, in no way in contradiction with this view. I ara glad to agree herein completely with Bat her, who States (Triassic Echinoderms of Bakony, p. 251) that "there is no reason to doubt that Archæocidaris is a true ancestor of Mioddaris^ Tornquist (Op. cit. p. 32) likewise states „dass sie (die Archæo- cidariden) mit Sicherheit als ihre (der Cidariden) direkten Vor- laufer angesehen werden konnen." In the "Siam-Echinoidea" I (p. 53) I suggested that the Echinothurids have developed from the Lepidocentridæ, in which the ambulacral piates cover the peristome in the same way as in 226 the former. Against this suggestion Jackson raises the objection ( — besides the multiseriate condition of the interambulacra — ) that in the Lepidocontridæ there have been no external gills while such occur, as well known, in the Echinothurids. It is possible that Jackson is right in this assertion, but this cannot be proved definitely. The gill notches do not precede the external brancbiæ in the ontogeny of recent Echinoids, the branchiæ appear before the notches, and, as Bather states ("Triassic Echinoderms of Bakonv", p. 251), the same course was probably followed in phy- logeny. "\Ve cannot therefore expect any definite palaeontological evidence as to the origin of the external branchiæ." "In many early species, which all writers agree to refer to the Diademoida, these notches are very feebly developed, and it is quite obvious that the branchiæ may have existed without the notches." Such cases are actually found among the Echinothurids (I would refer to such figures as PI. 70.2, Aræosoma thetidis (H. L. Clark), PI. 77.1, Aræosoma leptaleum A. Ag. & Cl., PI. 82.5, Aræosoma gracile (A. Ag.), in A. Agassiz & H. L. Clark's Meraoir on the Echino- thuridæ^), and upon the whole the gill notches are very indistinct and irregular in this family. If Jackson had found such forms as those referred to above in a fossil state, he would probably have concluded that no external gills were present. I would by uo means find it improbable that external gills did really occur in some Lepidocentridæ; thus in Hyattechinus pentagonus it is seen from the anaksis of the test given by Jackson (PI. 25.1) that a naked space occurred at the adoral side of the primordial inter- ambulacral plate. One might well suggest that small external gills were present here. But even if Jackson is right that external gills did not exist in the Lepidocentrids, but only "Stewarts organs" ^), I do not ») Hawaiian and other Pacitic Echini. The Echioothuridae. Mem. Mus. Comp. Zool. XXXIV. 1909. *) The suggestion that these organs have the function of "internal branchiæ" appears physiologically impossible. How could an organ 227 see therein a difficulty for the derivation of the Echinothurids from the Lepidocentrids. Somewhere in the course of phylogenetic devel- opment the external branchiæ must have come into existence, and their rather rudimentary condition in the Echinothurids is decidedly in favour of the suggestion that they have arisen here or in their direct ancestors. — And then there is another faet which is at least an important argument for regarding the Echinothurids as the group of the Diadematoidea nearest related to the Palæozoic forms, even if it cannot perhaps directly prove the genetic con- nection between the Echinothurids and the Lepidocentrids, viz. the existence in the former of well developed Stewarts organs. To place the Echinothurids at the top of the Aulodonta, as does Jack- son, is certainly not in accordance with this important anatomicai feature, the other Diadematoids having no Stewarts organs. (Only in Echinothrix quite rudimentary Stewarts organs are found, ac- cording to A. Agassiz & H. L. Clark, Op. cit. p. 142. PI. 60.4). Also the existence of many arahulacral piates on the peristome is, in rav opinion, doubtless a primitive character. The suggestion of Dsderlein (Echinoidea d. deutsch. Tiefsoe-Exp. p. 82) that this raay perhaps be a newly acquired character, seeras to me without any real support. (It is only fair to state that D Oderie in does not maintain this as his own opinion, only as a possibility). I think it has been shown herewith that the existence of gills in the Echinothurids is an even less valid argument than the multi- columnar interambulacra of Lepidocentrids, against the genetic con- nection between these two families. In the masticatory apparatus Jackson has shown some differences to exist, viz. the upper sur- faces of the half pyramids being pitted in Echinothurids (as in all Diadematoids), while they are smooth in the palæozoic forms; styloid processes are distinct in the Echinothurids, not found in Lepido- which haa no contact whatever with the external surroundings aet as a respiratory organ? As set forth most excellently by Bat her (Op. cit. p. 252) the function of the Stewarts organs la to aet as reservoirs of the fluid within the peripharyngeal sinus by changes of 228 centrids, judging from Pholidechinus hrauni, of which an excellently preserved lantern is figured by Jackson (PI. 27). Otherwise the lantern of Eehinothurids is of a primitive type, recalling that of the palæozoic forms. A perignathic girdle does not appear to have existed at all in the palæozoic Echinoids; in the Eehinothurids it is well developed, though in certain regards peculiar. Is there in these facts sufficient reason for separating the Eehinothurids sharply from the Lepidocentrids? I cannot agree to that. The perignathic girdle must have originated once, and the same thing holds good for the styloid processes and the pits in the pyramids. Against au the other important facts speaking in favour of a geuetic relation between these two families, these pits and styloid processes appear to me quite trivial and of very slight importance. Likewise the faet that the ambulacral piates are compound in the Eehinothurids, simple in the Lepidocentrids cannot, of course, be taken as an argument against the derivation of the former from the latter, — it is, indeed, only what should be expected. There is only one real difficulty for the derivation of the Eehinothurids from the Lepidocentrids, viz. the faet that the Eehi- nothurids are not known below the Jurassic, while the Lepidocen- trids are not known beyond the Lower Carboniferous. From the Carboniferous proper, the Permian and Trias no conneeting form is known, and, as Jackson justly emphasizes in a letter to me, this is a large geological gap. It is, of course, not very satis- factory to have recourse to tho imperfectness of the geological record (— as stated above, Jackson must do so himself to explain the eonspicuous absence of biseriate forms older than the pluriseriate, which according to his opinion must have existed — )■ Still it cannot be avoided. I would point to the faet that upon the whole the Eehinothurids are exeeedingly rare fossils even in those periods where they are known to have existed. Eurther I would recall the faet that the oldest known Echinothurid, Pelan- echinus corallinus Groom, is in some way the most specialized of all Echinothuiids, as it has polyporous ambulacra. It is certainly 229 iinpossible that such a form should not have had a long series of ancestors, whether it be derived from the Lepidocentrids, as I think, or from the Cidarids (directlj or indirectly), as would necting forms are known. The geologicai record is imperfect, also as regards such forms as the Echinoids, and the faet that con- necting forms are not known from the named periods can by no means outweigh the morphological arguments for the genetic relation between the two groups. In spite of the reasons Jackson has produced against the relationship between Echinothurids and Lepidocentrids I thus feel more convinced than ever that the Lepidocentrids are the direct ancestors of the Echinothurids. Whether it is then preferable to unite these two families into one group, the Streptosomata, or to unite the Echinothurids with the Diadematoids into one group, the Aulodonta, is a matter of minor importance; it depends on which features are regarded as the most iraportant. I, for my part, think that the character of the ambulacral piates covering the peristorae is more important than the diiferences in the interambulacra and the masticatory apparatus, and therefore prefer to unite the Lepido- centrids and the Echinothurids into one group, the Streptosomata, this classification having also the advantage of emphasizing the genetic relation between the palæozoie and the recent forms. On the other hånd I am equally convinced that the Echinothurids are closely related to the Diadematids and probably gave rise to the latter, being thus in full accordauce with DOderlein (Op. cit.) and A. Agassiz & H. L.Clark (The Echinothuridæ p. 141) who maintain the close relationship between these two groups as the result of their investigations. Jackson's view that the Diadematoids have deveioped from the Cidaroids, however, gets important support from another side, viz. from Bather and Tornquist. Bather (Triassic Echino- derms of Bakony; p. 254) arrives at the conclusion that the Diade- moida "and the remaining Ectobranchiata" were derived from the 230 Cidaroida, "bowever improbable it may at first have appeared", founding on the faet that the Triassic Diademoids (Mesodiadema, DiademopsisJ represent transitional forms betweeu tbese two groups, it being, in faet, almost impossible to decide (from tbe material available) whether thej are really Cidarids or Diadematids. The "less violent hypothesis" that the Ectobranchiata might derive from the Lepidocentridæ, in which, as in the Diademoids, the interara- bulacra are absent from the peristome, both differing in this im- portant point from the Cidarids, is rejeeted on the following ground. In the Lepidoeentridæ the primordial interambulacral plate is retained in the adult, "whereas the Diademoida are clearly deri ved from forms in which the adoral interambulacrals have disappeared", the absence of interambulacral piates from the peristome in these two groups being thus apparently due to different causes. "A consider- able series of genera would therefore be required to bridge the gap between the Lepidocentridæ and the Diademoida, but of this postulated series no representatives are known. This hypothesis therefore would present more rather than fewer difficulties." Tornquist^), independently of Bather, has arrived at the same conclusion, that the Diadematoids have been derived from the Cidarids. He founds this conclusion on the faet that the primitive Diadematoids ("Prodiadematidæ") have simple ambulacral piates like those of the Cidarids, the most primitive type being that with the porepairs horizontally arranged, the next stage having them obliquely placed ("oligopore", as he erroneously designates it; see above p. 218). In the last paper quoted he emphasizes his agreemeut with Bat her in regard to the phylogeny of these groups, stating that „em Zweifel dariiber, dass die gesarate Gruppe der Diadematoidea und damit auch indirect die Jrregulares von den Cidariden abzuleiten ist, kann auch nach dem Urteii Bather 's nicht mehr bestehen" ') A. Tornquist. Die Diadematoiden des wiirttembergischen Lias. Zeitschr. d. deutschcn geol. Ges. 60. 1908. p. 378. Die biologische Bedeutung der Umgestaltung der Echiniden im Palæozoiknm und Mesozoikum. Zeitschr. f. indulit. Abstamm.- ii. Vererbungslehre VI. 1911. 231 (p. 46). He even maintains that the Cidarids bave given rise to Diadematoids independently at different times, the recent Aspido- diadema being regarded as a „neu erfolgte Abwandlung von Cida- rideu" (p. 46). Tornquist's argument for deriving the Diadematoids from the Cidarids, viz. the simple ambulacra, is evidently quite insuf- ficient as basis for such a conclusion. I need only recall the faet that also the Lepidocentrids have simple ambulacra. Further, as regards the position of the pores, upon which Tornquist lays so much stress, it is anything but certain that the horizontai arrangement is the more primitive. In the young Cidarids the pores stand very obliquely, assuming in the course of development gradually a more horizontai position, as first shown by DSderlein (Die Japanischen Seeigel. I. Cidaridae u. Saleniidae 1887. p. 30). The vei-tical position of the pores is also shown very clearly in the beautiful figures of a young ^ Goniocidaris" (Austrocidaris) canali- culata given by Loven in his "Echinologica" PI. II; in ray "Siam- Eehinoidea" I. p. 8 I have mentioned the same feature for the young " Stephanocidaris'' ( Plococidaris) hispinosa. Of no less im- portance is the faet that also in Bothriocidaris the pores are vertically placed. Jackson (p. 57) has no doubt that the super- posed position of the pores is the primitive, and I must fully join him in this view , both the embryological and palæontological evidences being decidedly in favour of it. — Finally as regards Tornquist's suggestion that Aspidodiadema represents a separate, recent offshoot from the Cidarids, this is evidently the result of disregarding all other characters than those afforded by the coronal piates. I see, however, no reason to enter more particularly upon this question here. Bather 's reason for rejecting the derivation of the Diadema- toids from the Lepidocentrids, that the primary interambulacral plate has disappeared in the former, does not seem to me better than that adduced by Tornquist. It appears that Dr. Bather has not taken the Echinothui'ids into consideratiou. Here we see 232 the primordial interambulacral plate retained as in the Lepidocen- trids, only more or less reduced in larger specimeus. AIso in the Diadematids the primordial interambulacral plate is certainly present in young specimens — as it is upon the whole in all young Echinoids — the only difference being that in the Diadematoids it is resorbed at an early point of the development, in the Echi- nothurids only partially, while in the Lepidocentrids it was retained in its original shape during life. There is here a gradation agreeing, indeed, most beautifuUy with what must be required on the assump- tion of a direct genetic connection between these three families, and there is not required a series of unknown forms to bridge over the gap; in faet, there can scarcely be said to be a gap in the series Lepidocentridæ — Echinothuridæ — Diadematoidea. As for Bather's other argument, that it is impossible to decide whether such forms as the Triassic Mesodiadema and Diademopsis are really Cidarids or Diadematoids, because they are intermediate between these two groups, I would venture to think that the difficulty is due to the iraperfect knowledge of these forms; as Bather hiraself says; '*were the complete test, and still more the living animal, preserved to us, the difficulty might not occur" (Op. cit. p. 254). To base so "violent" a hypothesis on some few fragments of tests and some doubtful radioles against all other evidences afforded by both recent and, much better known, fossil forms, I really find unjustifiable. While thus I cannot agree with Jackson. Tornquist and Bather in assuming that the Diadematoids were derived from the Cidaroids, I am inclined to think on the other hånd, that the Saleniids, and then probably all the Stirodonta, are derived from the Cidaroids, not from the Diadematids. A main argument for this is the structure of the spines in the Saleniids, viz. the presence of an outer layer, ostracum, corresponding to what occurs in Cidarids. It does not appear very probable that this structure has developed from Diadematid spines. The Arbaciids present traces of the same outer layer and thus appear to represent a further stage of 233 development; in the rest of the Stirodonta this outer layer has quite disappeared. The Exocyclica Jackson derives as a whole from the Stiro- donta, more especially the Arbaciids, however without going more into detail in regard to this interesting part of the phylogeny of the Echini. Against this derivation some objections may be raised. It is undeniable that in some diadematoid forms {Pygaster) we may trace the transition from the Diadematoid type to the primitive exocyclic type, the Holectypoidea : in faet it is difficult or almost impossible to draw a distinct limit between the Holectypoidea and the Diade- matoidea. This faet is decidedly in favour of the suggestion that we have here really the ancestors of at least a part of the Exocyc- lica. Further it is an important faet that in the Holectypoids, as also in the Spatangoids the tubercles are perforate^), which is doubtless a primitive feature. But in the Stirodonta the tubercles are imporforate. In deriving the Exocyclica from the Stirodonta we would then have to assume the primitive perforate tubercles to have developed from the more specialized imperforate tubercles of the latter, which is certainly not very probable. However, I think it quite probable that also the Stirodonta have given rise to some Exocyclica. As I have set forth in my "Echinological Notes" III. ^) there are reasons for the suggestion that the Cassiduloids have developed from the Salenids. The tubercles are imperforate, the teeth are keeled and there is a distinct suranal plate; these important facts are certainly in favour of the Salenid origin of this group. The Exocyclica thus probably had a diphyletic origin •''). ) Jackson states (p. 78) that the primary tubercles are imperforate in the Holectypina and "many of the Spatangina". This is incorrect. Among the Exocyclica imperforate primary tubercles occur only in the Cassiduloidea. ) The central (snr-anal) plate of the Echinoidea. Vid. Medd. Naturh. Foren. København 1911. dulids (he names only Galeropygus and Pyrina) have arisen sepa- There still remain the Plesiocidaroida, which Jackson also regards as a separate branch which "with present knowledge is not closely affiliate with any other group" (p. 220). Jackson thus does Bot accept the highly interesting suggestion af D5derlein (Echinoidea d. deutsch. Tiefsee-Exp. p. 183 — 184) of its relations to the Arbaciids, based mainly on his discovery that an unpaired median interambulacral plate also exists in the recent Pygmæo- cidaris prionigera. He suggests (p. 215, note) that "it is possible that DSderlein was misled in introducing the sutures of this plate, a point difficult to ascertain in such a small specimen (4,8 mm) as he had.'' I do not see what right Jackson has to doubt the correctness of DOderlein's definite statement, which gives so natural an explanation of the otherwise rather enigmatical Tiarechinus. It is true that Bather (Op. cit. p. 257—259) has given another explanation of this median plate and comes to the result that there is no nearer relation between Tiarechinus and Pygmæocidaris. But I am by no means convinced that Bat her is right and am still inclined to accept Doderlein's view. To enter in a more detailed way on this most interesting question is, however, not the place here. I would only eraphasize that it can in any case by no means be regarded as definitely settled in the way in which Jackson puts it. In concluding this discussion of the phylogeny of the Echini it may not be inappropriate to give the foUowing graphic represen- tation of my views on this highly interesting problem. I would, rately from the regular Echini, atates that ,von allea Autoren wird 5 der jungeren Echhiiden mit excentrischen After, allen iibrigen Ecbinlden gegeniiber als Echinidengesellschaft ange- Deutung d. Umgestaltung d. Ecbiniden" nd Tornq, derivation of Galeropus and Pyrina ; diphyletic origin of the Irregular Ei 235 however, point out that I do not feel sure of the point, from which the Clypeastroids should proceed. Likewise I quite realize that the derivation of the Stirodonta from the Cidaroida, independently of olves some difficulties. In a letter to rae ■ points out that ou assuming the phylogenetic inter- Cassiduloidea Cidaroida \ \ Amphisternata / Meridosternata / , \ / Holectypoidea relations of the different groups as expressed in the above diagram quite a number of characteristic features must be accountod for as having developed independently in both groups. Jackson mentions as such: the two columns of piates in the interambulacra; only 10 primordjal arabulacral piates on the peristone; the compound ambulacral piates; the peristomial gills, pits in the top of the pyramids, keeled teeth, auricles and sphæridia. He might have added, that also the pedicellariæ then afford several cases of parallel development. Of these structures I do not see any difficulty in assuming the parallel development of the biseriate interambulacra and the compound ambulacral piates; indeed, I have in my pievious works on Echinoids repeatedly emphasized that the compound am- bulacral piates must have arisen independently in different groups. Likewise I see no difficulty in assuming that the ambulacral piates of the peristome have been reduced to a single pair in different groups. That the dental apparatus has developed in a similar way in the different groups does not appear to me so very improbable either; indeed, I think there is proof that keeled teeth have devel- oped independently in different groups. As shown by Hawkins^) the teeth of Discoidea cylindrica were keeled, but Discoidea is un- doubtedly derived from the Diadematoids with unkeeled teeth, in any case on a different line from the other Echinoids with keeled teeth. That the peristomial gills developed together -with the dental apparatus, is very naturally explained from their physiological con- nection with this apparatus (cf. above p. 226, note). More difficult to explain is perhaps the parallel development of sphæridiæ and pedi- cellariæ. It would certainly be more satisfactory not to have to account for these features as parallelisms. But the structure of the spines seems to me to be best explained on the assumption of the genetic connection between the Stirodonta and the Cidaroids. Before coming to the last part of Jackson's work I must say some words on the nomenclature. In general I think the names chosen are those which ought to be adopted. I am especially glad to see that Jackson retains the excellent name Årckæo- cidaris, not adopting that quite misleading name Echinocrimis, which has, strictly taken, ;the priority. But while here Jackson choses the only reasonable way, he unfortunately has acted in quite another way in regard to the still more important name M H. L. Hawkins. On the jaw apparatus of Discoidea cylindrica (La- marck). Geol. Magaz. Now. Ser. Dec. 5 Vol 6. 1909. p. 148. 237 Diadema, which he rejects, establishing instead of it a new name Centrechinus ( — and accoidingly a new ordei-name, Centr echinoida, instead of the well-known Diadematoida —). His reasoa for doing this is that the name Diadema is preoccupied for a Cirripedian, while also a genus of butterflies and one of Gastropods have later on received the same name. He therefore thinks it better to drop this name altogether from Echinology. This seems to me very injudicious. If the name Diadema stood alone in Echinology, there would be no very great harm done by this conrse. But what about all the naraes coraposed of . . . diadema. There is Eodiadema, Mesodiadema, Pseudodiadema, Hemidiadema, Hypodiadema, Diademopsis etc. etc. — all names, which can under no condition be altered, but the name Diadema itself, known by any zoologist and palæontologist and used in all the echinological literature of the last century, must not be used, because the name was given in 1817 to a Cirripedian! — and for which it can even not be used, being a synonym only of the well known name Coro7iula Lmk. (from 1802) ! Furthermore the name Diadema was in faet long before this time used for a sea-urchin, which belongs, in any case, to the faraily Diadematidæ, even if it is perhaps not the same as the genus now called Diadema, viz. by Schynvoet (Thesaurus iraaginum Piscium testaceorum 1711)^). the butterflies and snails which have been thus designated; but they cannot possibly be taken into consideration here, having got that name after it was in use for the sea-urchins. In these cases, however, the difficulty can be quite simply avoided by merely changing the name a little, e. g. into Diademia, Diodema, Diade- mella or the like; by that way the continuity is easily kept. For the Echinoid name such change cannot be adopted, because of the nuraerous combinations with -diadema. Here is a case, where the name should be protected; to change the name Diadema is against this work i all reason. The name Centrechinus ought to be a still-bom name; I most sincerely hope that it will have that fate. The large second part of the work, contaiuing the systematic description of the Palæozoic Echini does not invite criticism. Indeed it appears, at least to one not himself trained in palæon- tologicai work, to be a masterpiece of work. Through Jacksons work the palæozoic Echini, so important both from a raorphological and a phylogenetic point of view, have now become some of the I would only point out that it would have been of no small importance if sections of the spines of the different types had been given, the structure of the spines being of considerable raorpholo- gical value. Are the spines of Palæozoic Echinoids really so com- pletely crystallized as to show not the slightest trace of their original structure? This would seera somewhat surprising in view of the faet that the spines of Triassic Echinoids have still retained very distinct traces of their original structure, as shown by the beautiful researches of Bather (Triassic Echinoderms of Bakony). There is, however, one point, which strikes me as a peculiar mistake. Jackson states (p. 244) he has made the remarkable discovery that Aid ro van dus in 1618 gave a figure "that is recognizable as belonging to Bothriocidaris," and he even thinks he can identify it as Bothriocidaris globulus Eichwald. "It is remarkable", he concludes "that this excessively rare echinoid should have been found so early and then lost sight of until recent years." This is a somewhat curious story. Jackson quotes the work of Aid ro vandus as "De animalibus". 1618. Frankfort. There is no work of Aldrovaudus of that little. There is one called "De animalibus insectis libri septera" and another called "De reliquis animalibus exsanguibus libri quattuor. De Mollibus, Cru- staceis, Testaceis et Zoophytis." The edition of 1618 not being found in the Copenhagen libraries, I could only consult the editions of 1606 and of 1642. In both editions of "De rehquis animalibus 239 exsanguibus" I found the same figure named "Echinus lapis spo- liatus a spinis," as quoted by Jackson. But this figure (repre- sented in Fig. 1) is only an extremely bad representation of a fossil Echinoid, of which it can only be said with certainty that it is not Bothriocidaris, as it has doubtless two series of piates both in the ambulacra und interambulacra. On my communicating this faet to Prof. Jackson he sent me a photograph of the figure from the edition of 1618 (Fig. 2). It must certainly be -Pig. 1. Echinus lapis spoliatus a spinis. From Aldrovandus "De reliquia animalibus exaangui- agreed that at fivst sight one would declare it really to represent Bothriocidaris. Still it is not so. The photograph sent me by Jackson showed also soroe of the neighbouring figures, and these proved .beyond the sl.ightest doubt to be redrawn in a somewhat smaller scale from those of the edition 1606. That the same is the case with the figure of the "Echinus lapis spoliatus a spinis" can then no more be doubted, in spite of some minor differences. As f urther evidencc of this may also be mentioned the faet that the work quoted is an opus posthumus, Aldrovandus having died already in 1605. That a quite new figure should then have been introduced in the later edition, while all the rest reraains identical, 240 is eertainly vevy improbable. Heiewith T think thc myth of Al- d ro van du s having already known the cxcessively rare Bothrio- cidaris may be safely dropped. Apart from this 1 have notbing specially to critizise in tb is part of the work. Of considerable interost is the explanation of tbe piates regarded by So Has and Spencer as roofing over the ambulacral phites in Palæodiscus ; Jackson shows conclusively that they are only the narrower ambulacral piates of the dorsal side "brought in mechanical contact with tho widcr ventral piates by the flattening of the test" (p. 251). The connection between Asteroids and Echinoids based upon these "rooting'" piates is thus shown to be without real foundation. (I am likewise satisfied to see that Jackson rejects the hypothesis of,A. H. Clark of a nearer relation between Echinoids and Crinoids). For the rest it would carry much too far to mention more closely the many im- portant faets found in this part of the work; I would simply name 8uch points as the comparative study of the ambulacra in the Pa- læecbinidæ (diagramraatically represented on p. 231), the description of the raasticatory apparatus in several palæozoic forms {Archæo- cidaris rossica, PhoUdechinns brauni, Meekechinns elegnns. the latter presenting the uniquc feature of having serrate teetb), and the numerous test-analyses after the mode of Loven (e. g. Årchæo- cidaris rossica, Hijalteckinus beecheri, Palæechinus quadriseriahs, Melonechinus multiporus etc). The conclusiou must be: most sincere congratulations to Pro- fessor Jackson for the oompletion of this monumental work. VI. Some abnormalities in Asteroids and Ophiuroids. (Plate IV). In the course of my studies on Echinoderms I have now and then come across some more or less remarkable instances of abnor- malities, well deserving to be described, but I have alwaj's post- poned publishing anything about them, until more material had been coUected. I may now take this occasion to publish here the description of the cases of abnormalities which I have bronght together, as I shall probably otherwise not have the opportunity to do so for several years to come. That such abnormalities are really more than mere curiosities, needs scarcely be emphasized. Jackson has recently, in bis "Phylogeny of the Echini", shown that very interesting general considerations may be derived from similar abnormalities in the Echini. The same will probably be the case with the abnor- malities in the other groups of Echinoderms. It is, however, not my plan to enter here on a discussion of the probable meaning of these abnormalities. I intend only to give a simple description of the cases, leaving the discussion of the problems connected there- with for some future occasion. Meristic variation in the number of rays is of rather common occurrence in both Asteroids and Ophiuroids. I have observed a not inconsiderable number of cases, and several cases have been recorded in literature ; especially 4- or 6-rayed specimens of species which are normally 5-rayed appear to be not seldora occurring. On the present occasion, however, these cases are left out of considera- tion, this note dealing only with abnormal branching of the rays. The cases recorded in the older literature have been collected 242 Upon tbe whole the Asteroids appear to be more liable to produce abnormalities and meristic variations than the Ophiuroids, as is also pointed out bj VerrilP). A few cases have been recorded since the publication of Hamann's work. Ludwig (Arktische Seesterne; Fauna Arctica. p. 470 (1900)) mentions a specimen of Pteraster militaris from Spitzbergen in which „ein Arm gegabelt (ist), wodurch das Exemplar unvollkomraen sechsstrahlig geworden ist." Michailovsky^) describes two cases of fusion of rays in Ctenodiscus crispatus, in which „je zwei Arme einander betiåcht- lich genahert und auf eine gewisse Strecke hin gleichsam mit ein- ander verschmolzen sind." Koehler ("Siboga" Ophiuroidea. I. 1904 p. 64) mentions a specimen of Ophiomusium impurum, which has one arm bifurcated. Finally Verrill (Op. cit. p. 549) mentions a specimen of Asterias epichlora (Brandt), in which one ray is forked about at the middle. The cases, which I have to mention, are the following. Asterias rubens Linn. The specimen figured in PI. IV, Fig. 1 is remarkable through having a pair of symmetrically arranged lateral arms on one arm, Nr. 2 to the right of the madreporite. The two abnormal arms are almost of the same size as the outer part of the arm, from which they proceed. One of the abnormal arms (the left in the figure) presents the interesting feature that the adambulacral spines on nearly the inner half of the arm are regularly biserially arranged, while otherwise they are rather regularly alternating in this species. On the aboral side the colour of the abnormal arms is conspicuously lighter than that of the rest of the animal. On opening these arms I find that the coeca do not send branches into them; likewise it may be noticed that the genital organs do not contiuue into these abnormal arms. 1) A. E. Verrill. Remarkable dovelopment of Starfishes of the North- west American Coast; hybridism; multiplicity of rays; teratology," problems in evolution; geographical diatribution. American Naturalist. XLIII 1909. No. 513 (p. 556). ^) Echinodermen d. zoolog. Ausbeute d. Eisbrecher .Termaks im Sommer 1901. Ann. Mus. St. Petersbourg. IX. 1904, p. 171. 243 Tilis interesting specimen was found in the Isefjord, Seeland, off Nykøbing, in the summer of 1904, by Mr. E. H. Stamm, who kindly placed it at my disposal. The same monstrosity occurs in a specimen, which I have found in the Limfjord in 1895. In this case the branching arm is nr. 4 to the right of the madreporite. The anatoraical relations are as in the other specimen. The ad- ambulacral spines are normally disposed. Another interesting specimen of Asterias rubens 1 found in July 1900 in the Little Belt. Here one arm, nr. 3 to the right of the madreporite, is bifurcated. The ambulacral furrow is divided close to the mouth, so that from the oral side there appear to be 6 arms; however, the inner pairs of tubefeet are only biseriate. On the aboral side the arm does not divide uutil at a distance of a little more than 1 cm. from the disk. (The normal arm length of the specimen is 45 mm.). One coecum passes into each branch; the genital organs occupy the normal position at the base of the arm, not passing into the branches. Branching arms have previously been observed in Asterias rubens by GiebeH) and Giard^). As mentioned above, Verrill has found a similar case in Asterias epichlora. I may raention that I have seen a specimen of Asterias polaris M. Tr. in which one arm carries a small sidebrancli near the tip. The abnormal arm is nr. 5 to the right of the madreporite {A. polaris is 6-rayed). The specimen being dried and rather badly preserved, no further information can be given. The specimen of Asterias MUlleri var. gronlandica Stp. figured in PI. IV, Fig. 2, presents another interesting abnormality. One arm, nr. 2 from the madreporite, has a double ambulacral furrow in its whole length; the space between the two furrows carries along the edges the adambulacral spines, apparently arranged bi- '> ''. which of the two species was the true M. anomala. After the description of Jaennicke I was not able to decide the question; ^ therefore I adressed rayself to the Museum in Vienna, where the s type specimen of M. anomala is preservod. By the permission of \ the direction of the Museum I received the type and by a thorough | comparison I succeeded in finding that the species which Mr. Mo- | gense n had fbund in 1912 was the true M. anomala Jaenn., | while the fly which I had called by this name in 1911 in reality j belongs to a new species, which I propose to name Mydæa tor- | quans n. sp. | In this paper I shall give a description of M. anomala; as | to the description of M. torquans 1 refer to my previous paper. | Here I may only remark, that 31. anomala resembles very mucb | M. torquans and had it not been for the absolute specifie differ- J ences in the larvæ and puparia I should have hesitated in separating ^ the two species. There are, however, some differences : M. anomala | is a little smaller and of a much paler colour, the pleura being | quite pale, while they are grey in M. torquans; in the male of s 253 M. anomala the frons is a little narrower, and the reddish frontal triangle disappears upwards, while in M. torquans the latter is fairly distinct up to the vertex; in the female the frons is considerably narrower than in M. torquans, and the middle stripe not broader than the sides; the sides and the cheeks are yellow in M. anomala and silvery in M. torquans; finally the female of M. anomala has the legs coloured like the male, while in M. torquans they are darker. Besides this there is also a biological difference between the two species. As above mentioned Mr. Mogensen has based his opinion of the distinctness of M. anomala upon the faet, that the larva produces a cocoon, and he has told me, that he never observed such cocoons by his breedings of M. torquans. After this we can admit, that the last named species pupates without cocoon. In my previous paper I have mentioned a few literary records of dipterous larvæ parasitic on hirds. Among these there are two^) in which the authors record the cocoon making habits of the larva of Aricia pici Macq.^). Also Au g. Busck^) mentions that Mi/dæa pici Macq. pupates in a cocoon of particles of earth glued together by a glistening white excretion, while Townsend'') in a paper containing the description of Mydæa spermophilæ n. sp. does not mention a cocoon. As it is possible that there are more Mydæa species of parasitic habits I shall not raake any attempt at identifying the flies mentioned by the said authors with my two species as I have not had the opportunity of seing the type specimens. ' Maci|uar(l: Notice sur une nonvelle espéce d'Aricia (Ann. d. la Soc. R. Blanchard: Contributions å Tétudo des Dipteres parasites. Troi- siéme serie. (Ibid. LXV 1896 p. 652). After the determination of the late Prof. Brauer the fly which has formed the object of the investigations of Prof. Blanchard is identical with M. anomala Jaenn.; it is sure that Aricia pici Macq. is a My- dæa, bat the species is not recognizable atter the description and the %ure of Macquard. ' Au g. Busck: Mydæa pici Macq. (Proc. Entomol. Soc. Washington VIII. 1906 p. 2). ' C. Th. Townsend in Transacts. Arner. Entom. Soc. XXII 1895 p. 79. IL The larva in the third stage: As all of the larvæ were dried up and shrivelled I cannot give the exact lengtli, but I think that the fuUgrown larva measures about 12— 13 mm or perhaps a little more. The shape of the larva is fusiform, the posterior end obliquelj truncate, in the middle deeply excavated with the posterior spiracles in the centre of the excavation. The head has on each side a pointed optical tubercle and a little flattened papilla with some sense facettes. On each side of the mouth there are some larger spines and some rows of minute spines. The base of the mouth- hooks is broad, anteriorly truncate and posteriorly with a Short rounded tooth; the tip is regularly curved; the anterior pharyngeal piates are of the same length as the mouth -hooks, at the upper margin of each of them is found a forward pointing spine, which is smaller than in the larva of M. torquans; the posterior pharyngeal piates are about 6 times as long as the mouth-hooks. The spine armature is found on the anterior margin of segments 2—11 and on the posterior margin of segments 4— on segment 11 the spines are distributed al- over the whole segment; segment 12 JS provided with spines except in the excavation \ at the end. The anus lies on the ventral side \ of the last segment. The spiracles are different J from those in M. torquans: the anterior (Fig. 1) by ending in two not prominent rounded knobs O, Mi,,, and the posterior (Fig. 2) by having a less re- cuionwla. Larva. gularly rounded frame and more sinuated respi- '■rfoffpiill" -'-y -«-■ The pupavium (Fig. 4). Length 7— 8 mm; cylindrical, somewhat pointed at the ends; the posterior end deeply excavated, the horders of the ex- cavation sharp; brown. not shining, the surface finely rugose, the last segment strongly rugose; the anterior spiracles not prominent; no trace of pupa spiracles. C^ quans [tig. 'é) is ovate or The puparia of the two species can be distinguished i first glauce. The puparium of M. torquans (Fig. somewhat broader behind the the surface is sraooth and shining and the bovders of last segment rounded; i the shape is cylindrical, the surface not ^..^ g. Mydæa anomala shining and the excavation of the last Larva. 3. Stage. Posterior segment much greater with sharp horders. spiracles. The fly: Male. Head short, frons not prominent, eyes narrowly separated; the ocellar tubercle dark; frons whitish or silvery grey, the cheeks of the same colour; the middle frontal triangle reddish brown. Epistoma and jowls pale brownish yellow. The lower frontal bristles rather long, the upper ones shorter. The jowls with short, yellow hair; the bristles at the oral aperture black, the vibrissa long and thick, more than twice as long as the other bristles. Antennæ reddish yellow, arista brownish or dark ~ ^ brown, long feathery, the base yellow. Palpi yellow. Thorax slate gray, with a slightly translucent brownish ground colour; W blackish four dark stripes, the two median a little diverging back- wards and abbreviated, the lateral interrupted at the transverse furrow and thns each forraing tv, callus yellow. The di are three humeral bristles, two acrostical bristles, on« somewhat cuneiform spots, uniformly covered with sho The humeral tellura, further two anterior and four posterior dorsocentral bristles, Olie posthumeral bristle, two notopleural, one intraalar, three supra- alar and two postalar bristles; the præsutural bristle is placed lower than the posthumeral. Scutellum with eight marginal bristles. Pleura yellow or pale brownish yellow, the sternopleura a little greyish below. Abdomen short oval, yellow, the fourth and flfth segments dark, greyish brown, and also the hind part of the third segment darker; the second and third segments have a distinct narrow, brown hind margin, and the third segment an in- dication of a dark middle stripe. Venter yellow, darker towards the apex. Legs yellow, tarsi a little darker towards the apex. Front femora with a dorsal, posterior and postero-ventral row of long fine bristles, middle fomora chiefly short haired; hind femora with some short, but somewhat strong anterior bristles, forming about three rows, but the middle and the lower rather incomplete. Front tibiæ without bristles, middle tibiæ with two somewhat strong posterior bristles, hind tibiæ a little curved , with two antero-dorsal bristles and some fine antero-ventral bristles. Wings about hyaline, middle cross-vein a little seamed, posterior cross-vein doubly curved. Female. Vertex and frons broader than in the male but still rather narrow; the middle stripe brownish red, the sides yellow. Abdomen considerably darker than in the male, only the base yellow. Length about 7 mm. Medusæ collected by the "Tjalfe" Expedition. Paul Li. Kratnp. During the summers of 1908 and 1909 tlie Danish brig "Tjalfe" has carried out fisberies investigations in the Greenlaud waters, especially off the west coast of Greenland, under the direction of Mr. Ad. S. Jensen. The scientific investigations were made partly by means of trawl and dredge, partly also by means of pelagic nets and young-fish trawl. By these investigations a com- paratively large material of medusæ was brought up. 22 species were collected. A great deal of the material was preserved in for- maline and mostly in fairly good condition. It being, however, im- possible to preserve the whole of the material Mr. Ad. S. Jensen put down notices in his journal with a short characterisatiou of the different species. These notices, as a rule, have been sufficient for identifying the species, and I have, therefore, included also the non-preserved material in the present paper, but with an asterisk {*) at the number of station in question. — Most of the 22 species were previously known from Greenland, being recorded in Levinsen's: „Meduser, Ctenoforer og Hydroider fra Grønlands Vestkyst", 1892. — Atolla Bairdi is mentioned by Van hoffen (1906) as occurring in the deep of the Davis Strait (taken by the "Ingolf" Expedition). — 6 species are new for Greenland. Two of these, Melicertum campanula and Tiår« ■' ' i- ' r -vn from both sides of the northern Atlantic ar. ; p-sea medusæ, fouud in the Atlantic watei strait together with Atolla Bairdi and PeriphulL ., - of Deep Sea Medusæ. 1 Leptomedusa {Thaumantias rubrum (Fewkes)), 2 Trachj- medusæ {Aglantha rufobrunnea n. sp. and Pantachogon rubrum Yanli5ffeu), 1 Narcomedusa {Aeginura Grimaldii Maas) and 2 Acraspedæ {Atolla Bairdi Tewkes and Periphylla hyacinthina Steen- strup) were taken in the doep-water hauls of the "Tjalfe" Expedition. Thaumantias rubrum Fewkes is known, hitherto, only from deep water in the noitliern Atlantic, being described by Fewkes (1882) from off New Englands coast; it has not been recorded later on from other piaces, but I have seen several specimens, taken by the "Michael Sars" fiom deep water in the northern Atlantic in 1910. The "Tjalfe" has taken it in the deep Davis Strait about 63° and 64° n. Lat. Aglantha rufobrunnea n. sp, was taken in the Davis Strait, 63° 18' n. Lat., with 1530 m. wire. The nearest related species is Aglantha f'ÅIelicertum'') probosci/er (Maas), taken from deep water in the eastern tiopical Pacific. The four other species are known from the tropical Atlantic AtoUa Bairdi Fewkes is only known from the Atlantic area, found in the tropical (VanhSffen 1902 a) and the northern boreal depths whence it extends into the Davis Strait, being taken as far northwards as 64° 35' n. Lat. Periphylla hyacinthina Steenstrup bas a sim'ilar distribution, but it occurs somewhat more abundantly and penetrates further northwards, being known from Spitzbergen and is coramon in t^e Irminger Sea; furthermore it is known from the tropical depths of the northern Indian Ocean ("Valdivia", VanhOffen 1902 a). The "Tjalfe" found a great many specimens as far northwards as 66° 45' n, Lat., close to the submarine ridge between Davis Strait and Baffins Bay. In the colder latitudes it may be seen occasion- ally in the upper lavers of the water. 259 Aeginura Grimaldii Maas is still more widely distributed in Oceanic depths, being known (under different names, see below, p. 276) from the northern Atlantic, the tropical Atlantic, the Indiau Ocean, the Malayan Archipelago, the eastern tropical Pacific and the Bering Sea (Bigelow 1913), alltogether in deep water. — In the Davis Strait it was found at four stations from 60'' 07' to 64° 06' n. Lat. with 1200—2000 m. wire. None of tbese species are known from the Antarctic area. Pantachogon rubrum VanhOffen, possibly identical with P. Haeckelii Maas from the Irminger Sea and Spitzbergen. P. rubrum is known from deep water in the tropical Atlantic, the tropical Indian Ocean, the Malajan Archipelago, and the Antarctic Ocean, being found abundantlj in the area south of Africa between 55'/2° and 64° s. Lat. (it must be remembered that the southern point of Africa is at 35° s. Lat.). — The *'Tjalfe" has taken the same species in the deep Davis Strait from about 60° to 64° n. Lat. Maas, in some of his excellent works on medusæ, has dealt with the problem of ''bipolarity" as regards the medusæ, and he States (in "Fauna arctica" 1906) that among the holoplanctonic medusæ no species at all are common both to the northern and the southern Polar area, but a few genera are. As to the deep-sea medusæ, particularly, he fiuds that some species are common to the tropical Oceanic depths and one or the other Polar area, but no species is common to all the three regions; thus, in the medusæ we find a well marked "unipolarity." As especi- .a. 130 100-125 350 300 120 21.-7. .. 4.-8. „ 2.-9. „ 25.-9. . 10 a. m. 652 60°^05 1 46°^35' 134/ S 26.-9. „ 10 p.n> . 3a.m. 655 59°40'j 46^22' 110 Sarsia princeps Haeckel. p. 13. Taf. I, fig Of this species a great many large captuied. During the voyage out only some few speciraens were found in Godthaab Fjord (Stat. 54, 15th of June 1908). During July and August 1908 it was taken at several stations in the Disco Bay, off the west coast of Disco and in Umanak Fjord; furthermore, during the passage home, at several stations near the coast from Egedesminde to Fiskenæs and at stat. 272 on the slope to the deep of the Davis Strait. — In 1909 only a few specimens were taken near Frederikshaab and Julianehaab on the southern part of the Greenland coast. — The most records given by Levinsen 1892 were from the Disco Bay and Umanak Fjord. Accordingly Sarsia princeps is a real inhabitant of the coastal water of West Greenland, not occurring in the inflowing Atlantic water. F urther distribution: Spitzbergen, Barents Sea, Bering Sea (Bigelow 1913). Stations: 54(+) — 112 (rr) — 124 (c) — 133 (r) — 173 (cc) — *174 (+) — *179 a (c) — *197 a (rr) — *200 a (rr) — *221 (rr) — *222 (rr) - *230 (+) — *231 — *236 (+) - *243 (c) — *272 (+) — 502 (ir) — 583 (rr). Sarsia mirabilis L. Agassiz. In 1908 only a few specimens were taken at stat. 105 b ("Store Hellefiskebanke" off Holstensborg). In July 1909 the species was found commonly near Frederikshaab and Julianehaab in South Greenland. — Levinsen (1892) notes it from the Davis Strait and from Frederikshaab. It is an inhabitant of the Atlantic coast of North America, from where it spreads to the Davis Strait and the southern part of the Greenland coast. It is also found off the European Atlantic coasts, and Lin ko (1905) raentions it from the Barents Sea and the White Sea. Stations: 105b(rr) — 502 (+) — 519 (cc) — 539 (+) — BoQgainvillia superciliaris L. Agassiz. Hippocrene superciliaris L. Agassiz 1849. vol. 4. p. 250. pi. 1—3. Bougainvillia — — 1862 vol. 4. pp. 289, 291. figs. 37 — 39. p. 344. pi. 27, figs. 1-7. This medusa is very common in the whole West-Greenland coast area and on the banks from Julianehaab to Egedesminde (at the entrance to the Disco Bay). Levinsen mentions it from several piaces in this region and also from Godhavn at the south coast of Disco. The species is widely distributed at both sides of the northern Atlantic and adjacent waters. Mentioned by Bigelow (1913) from the north-westorn Pacific. Stations: 54 (r) — 83 a (cc) — *90 — 100 c (rr) — 105 b (cc) — *185 (+) — *188 (r) — *195 a (+) — *195 b (rr) — n96 a (c) — *197 a (r) — *200 a (c) - *201 a (cc) — *201 b — *203 (-f) — *211 (+) — *218 (r) — *221 (+) — *222 (+) — '270 (+) — — 386 (r) ~-*388(r) — 502 (c) — 519 (rr) - 544 (c). Rathkea octopunctata (Sars). Cytaeis octopunctata M. Sars 1835-1837-1846. Hippocrene — Forbes 1841 p. 84. Lizzia — - 1848 p. 64. pi. 12, lig 3. Margellium octopunctatum Haeckel 1879 p. 95. Rathkea octopunctata — — p. 97. — — Levinsen 1892 p. 145. Margellium octopunctatum Levinsen 1892 p. 145. - gratum — — p. 145. — octopunctatum Browne 1895 p. 270. i. p. BathJcea Blumenhachii Hartlaub 1911 p. 229. Levinsen notes this species from Egedesminde at the en- trance to the Disco Bay {Margellium octop. and Rathkea octop.) and from Jakobshavn in the Disco Bay (Margellium gratum). The "Tjalfe" has taken it at one station only, but in great abundance near Frederikshaab in July 1909. It is a widely distributed North Atlantic species. See the Addenda. Station: 502 (cc). Tiara pileata (Forskål). Medusa pileata Forskål 1775 p. 110. Oceania — Péron &; Lesueur 1809 p. 345. Tiara — Haeckel 1879 p. 58. taf. 3, figs. 6-8. A few specimens were captured in August 1908 off the west coast of Disco, in July and August 1909 near Frederikshaab and Julianehaab. A very eurytherm and euryhalin species, distributed through- out the whole North Atlantic, most common at the European side, penetrating into inland seas, such as the Baltic. Mediterranean. Recorded by VanhSffen (1912) from the Pacific. Stations: 179 (rr) — 519 (rr) — 583 (rr). Tiara conifera Haeckel. Tiara conifera Haeckel 1879 p. 59. Levinsen records this species from Disco Bay and Holstens- borg. The "Tjalfe" has taken some specimens near Frederikshaab. Distributed throughout the Arctic area from Greenland to ' Barents Sea. Station: 502 (-f). Catablema campanula Haeckel. Catablema campanula Haeckel 1879 p. 59. Found at several stations, abundant onlj at stat. 502 (Frede- rikshaab); also taken near Julianehaab and Godthaab and more sparingly northwards as far as 68° 49' n. Lat. (Egedesminde). Geographical distribution: Greenland, Spitzbergen, Barents Sea. Stations: 54 (r) — 105 b (r) — 200 a (rr) — 221 (rr) - 502 (e) - 519 (r) — 544 (+) - 583 (r) - 585 (rr). Catablema eurystoma Haeckel. Catablema eurystoma Haeckel 1879 p. (34. taf. 4, figs. 6, 7. Only taken in July and August 1909, at five stations near the coast off Frederiksbaab and Julianebaab. — Levinsen records it among others from Umanak and from Kitenbenk in Disco Bay. Geographical Distribution: Greenland, White Sea. Stations: 502 (+) — 519 (rr) — 544 (r) — 583 (+) — 585 (rr). Cytaeis sp. Station 502 (r). Thaomaatias Eschscholtsii Haeckel. Haeckel 1879 p. 129, taf. 8. fig. 4. During the year 1908 only one single specimen of this species was captured. at stat. 221, south of Holsteusborg. -" s. — In July 1909 it was taken in great abundance near Freederikshaab. Thaumantias rubriim (Fei From deep water 7 specimens were captured of this beautiful species. The gonads, the stomach and the tentacles are spleudidly orange (the specimens are preserved in formaline); in some spec- imens the large eggs are seen in the gonads. The jelly is very thick, fuUy as thick as the depth of the bell cavity; there are 15—18 tentacles. The specimens in hånd have the folio wing sizes (as far as preserved medusæ can be raeasured): diameter: 17 15 14 13 11 11 9 mm. height: 14 13 13 11 10 10 8 mm. immber of tent.: 18 15 18 15 16 From the Atlantic ocean I have seen larger specimens of the same species. Further distribution: Off the New England coast (Few- kes); probably widely distributed in North Atlantic depths. Stations: 333 63° 18' n. Lat. 54° 55' w. Loug. depth 1300 m. 1530 m. wire. 3 specimens. 336 64° 06' — 55° 18' — depth 1046 -1100 m. 1200 m. wire. 4 specimens. A few specimens from Frederikshaab, stat. 502. Distribution: American coast from Cape God northwards to South-Greenland. Murman coast. — lactea Browue 19U7 p. 473. Levinsen records this species from Disco Bay. The "Tjalfe s taken it, rather sparingly, during July and August 1908 in nianak Fjord, Disco Bay, off Holstensborg, and in Godthaab Fjord. In the specimen from Umanak Fjord one of the radial canals (with gonads) is bifurcate. The species is distributed throiighout the subarctic Atlautic and adjacent arctic waters. Bering- Sea, Ochotian Sea, Japan (Bi- gelow 1913). Stations: 125 (r) — 171 (rr) — *181 (-f ) - 211 (rr) - *234 (rr) ~ *235 (rr). Staurophora arctiea (Haeckel). Staurostoma arctiea Haeckel 1879, p. 131. Staurophora ~ Browne 1907 p. 471. A few specimens were captured between Holstensborg and Sukkertoppen. Levinsen records it from the Disco Bay. An arctic species, occuring in the Arctic Ocean, at Spitzbergeu, in the Barents Sea and off the west coast of Greenland. (See the Addenda). Stations: 223 (rr) — *225 (rr). .4glaiitha digitalis (O. Fr. Muller). Medusa digitale O. Fr. Muller 1766 p. 243. ~ — Fabricius 1780 p. 366. Aglantha digitalis Haeckel 1879 p. 272. taf. 16, fig. 5, 6. This raedusa is very common along the whole of the west coast of Greenland. — VanhOffen (1897) has given thorough information about its seasonal variation and the occurrence of the joung. He States that young individuals without any trace of gonads are found during the whole year. The youngest stages were found in May and June in the deeper lavers of the water. All specimens from October were 3— 4 mm. The beginning of development of the gonads takes place in the spring (in a very few specimens as early as in January); the prolongation of the gonads begins occasionally in May; this means, I suppose, that the prolongation usually takes place about June, the maturation accordingly in the true summer months. Then it seeras rather peculiar that the youngest stages are found in May and June, unless we suppose that Yanhoffen's i,youngest stages" are the young of individuals, breeding earlier Aver- age mm. Number of individuals With pro- longcd gonads Aver- age size ofgo- nads Gonads notyet | ,UMe , 1 'u^ :h 1,5 1 16,0 12,4 nearly all 15 1. 19,7 ca. 14 all the most ""i 16,2 20,8 20,1 all all all 56 3,9 7,3 6,0 ca. 4,5 1 1 15 18,3 1 all 3 i 16,4 « 2 ' 1 13,5 12 17,5 18 nearly .H V ca. 240 i irapossible. of 14 nira. (gonads 4 lum,), thau noriually; we know that such cases may really happen, young individuals being foiind at every season of the year. The species has been taken at almost all the pelagic stations of the "Tjalfe" Expeditiou, but only from comparatively few stations has the material been preserved. I have measured the preserved specimens and examined the stage of development of the gonads. The result will be seen in the synoptic table. — It would be better to exclude the first five stations, which are from the Irminger Sea. — In June and, especially, in July we find the greater number to be large mature individuals. It is probable, therefore, that the breeding takes place mainly in July, the old individuals dying away after- wards. Then, in September we mainly find small specimens with- out any trace of gonads. The few specimens with gonads in the form of fine points or a little prolonged are, I suppose, the young of individuals breeding earlier than normally. — During the winter they only grow a little, though in May the average size is ob- viously larger, and the development of the gonads bogins, the growth increasing largely at the same time. The species has been found in almost all samples from the upper layers of the water. It seems to have been less common in 1909 than in 1908. May 1908: 1 a (+) — 9 (r) - 13 (r) — 14 (c) — 15 (c). June 1908 : 33 b (c) — 42 (c) — *71 (rr) — *73 (c) — *79 a (r) — *81 a (rr). July 1908 : 100 c (c) — 105 b (-f ) — 109 b (cc) -- ni2 (cc) — *113b(c) — 124 (c) ~ *126b(c) — n33(+) — n58 (rr) — *160(c). August 1908: *17l (-f) — 173 (cc) — *174 (cc) — *178 (rr) — 179 a (cc) — *181 (-f ) - *185 (r) — *195 a (+ ) — *195 b (c) — *196 c (c) — *197 a (cc) - n97 b (rr) — *200 a (c) - *201 a (+) — *201 b — *203 — *204 (+) — *205 (+) — *207 (cc) — *208 (c) - *218 (c) — *219 — *220 (cc) — *221 (r) — *222 -f) .._ *223 (+) ~ *224 (+) — *225 (cc) — *227 (r) - *228 (+) 229(1) - *230(r) *233(+) *234 *235 5(+). September 1908: *241 (cc) - *242 (c) — *243 (-f ) — *244 (c) — *270 (r) — *274 (c). October 1908 : *296 (+) — *298 (+) — *299 (+). April 1909: *304 (rr) — *305 (rr) — *314 (n) — *315 (r). May 1909: 320 (r) — 321 (r) — *325 (r) — *326 (+) — *327 (+) - *330 (+) — *331 (c) - *332 (+) — *334 (+) — *352 (+). June 1909 : *401 (rr) — *405 — *411 (c) — *412 (c) — *413 (+) — *415 (c) — =^416 (rr) — *417 (r) — *418 (rr) — 423 (c) — *424 (CC) — *425 (+) — *426 (r) — *427 (r) — *430 (+) — *432 (+) — *433 (CC) — *435 (c) — *439 (rr) — *466 (rr). July 1909: 502 (rr) — *539 — 544 (rr). August 1909: 583 (rr). September 1909 : '624 (rr) — *651 (-f ) — 652 (cc) — 653 (+) ~ 654 (cc) — *655(ce). AglaDtba rufobrannea n. sp. Figs. 1-2. Hemispherical; diameter ca. 1 — 1,5 cm. Th fairly thin, their greatest thickness being i than normally ; we know that such cases may really happen, young individuals being found at every season of the year. The species has been taken at almost all the pelagic stations of the "Tjalfe" Expedition, but only from comparatively few stations has the material beeu preserved. I have measured the preserved specimens and examined the stage of development of the gonads. The result will be seen in the synoptic table. — It would be better to esclude the first five stations, which are from the Irminger Sea. — In June and, especially, in July we find the greater number to be large mature individuals. It is probable, therefore, that the breeding takes place mainly in July, the old individuals dying away after- wards, Then, in September we mainly find small specimens with- out any trace of gonads. The few specimens with gonads in the form of fine points or a little prolonged are, I suppose, the young of individuals breeding earlier than normally. — During the winter they only grow a little, though in May the average size is oh- viously larger, and the development of the gonads bogins, the giowth increasing largely at the same time. The species has been found in almost all samples from the upper lavers of the water. It seems to have been less common in 1909 than in 1908. May 1908: 1 a (-f ) — 9 (r) - 13 (r) — 14 (c) - 15 (c). June 1908 : 33 b (c) — 42 (c) — *71 (rr) - =*=73 (c) — *79 a (r) - *81 a (rr). July 1908 : 100 c (c) — 105 b (+) — 109 b (cc) — *112 (cc) — ni3b(c) — 124 (c) — *126b(c) — n33(+) — nsS (rr) - neo (c). August 1908: *171 (-}-) — 173 (cc) — n74 (cc) - n78 (rr) - 179 a (cc) - n81 (4-) - *1B5 (r) - *195 a (+) — *195 b (c) — *196 c (c) — *197 a (cc) - *197 b (rr) — *200 a (c) - *201 a (+) — *201 b — *203 — *204 (+) — *205 (+) — *207 (cc) — *208 (c) — *218 (c) — *219 — *220(cc) — *221 (r) — *222 +) -- *223 (+) - *224 (+) - *225 (cc) - *227 (r) - ♦228 (+) 273 — 229 (r) — *230(r) — *231 - *233 (+) — * 234 — *235 — *236 (+). September 1908 : *241 (cc) - *242 (c) — *243 (+) — =^244 (c) — *270 (r) — *274 (c). October 1908: *296 (+) — *298 (+) — *299 (+). April 1909: *304 (rr) — *305 (rr) — *314(rr) — *315 (r). Maj 1909 : 320 (r) — 321 (r) — *325 (r) — *326 (+) — *327 (+) - *330 (+) — *331 (c) - *332 (-f) — *334 (+) — *352 (+). June 1909 : *401 (rr) — *405 — *411 (c) — *412 (c) — *413 (+) — *415 (c) — =^416 (rr) — *417 (r) — *418 (rr) — 423 (c) — *424 (CC) — *425 (+) — *426 (r) — *427 (r) — *430 (+) ~ *432 (-f ) — *433 (CC) — *435 (c) - *439 (rr) — *466 (rr). July 1909: 502 (rr) — *539 — 544 (rr). August 1909: 583 (rr). September 1909 : ^624 (rr) — *651 (+) — 652 (cc) — 653 (-f) — 654 (CC) — * 655 (CC). Agianthft rufobrnoBea n. sp. Figs. 1-2. Hemispherical ; diameter ca. 1 — 1,5 cm. The walls of the bell are fairly thin, their greatest thickness being i apical a slight trace of it. rather short, pyri- forra, four-edged in section. Only a trace hanging downwards into the bell cavity. The muscular weak. A great number of short tentacles (about 160). I been able to find the Pig. 2. — Velum is comparatively broad, but thin and with weak rauscles ; the velum is whole only in the best preserved speciraen, in the other specimens it is torn or quite lost. — The colour is deep reddish brown. The distal part of the manubriura is in all the specimens white with four red edges; the lips are red. This pretty medusa, of whicb 6 specimens are to hånd from deep water, belongs undoubtedly to the genus Aglantha. It reminds one of Maas's "Melicertum' pro- hoscifer (Maas 1897). It differs from this tropical Pacific species, in that it laeks a well developed storaachal peduncle, that there are only 4 lips, and that the gonads are fastened closely by the manubrium (see fig. 2). In the Pacific species the gonads arise from the middle of the radial canals. It is certain that the two forms are closely related and I have uo doubt, that both of them have to be referred to the genus Aglantha. 6 specimens from Stat. 333. — 7-V-1909. — 63° 18' N. Lat., 54° 55' W. Long. — Eingtrawl with 1530 ra. Wire. Pantachogon rubrum VanhOifen. P. mhritm Vanhoffen 1902 b p. (J;] Taf. IX, Fig. 9: Taf. X Fig. 19 . Taf. XI, Fig. 25. -~ iMaas 1905 p. 55. Taf. X, Fig. «J6. ?P. Haeckelii Maas 1893 p. 17. Taf. I. Fig. 2. ? • — — 1904 p. 29. The height of the bell is nearly as great as the diameter, ca. 12 mm. Manubrium short; the mouth with 4 lips. 8 radial canals, very narrow, 8 gonads, along the canals, in vounger in- dividuals linear, in mature specimens folded; the gonads begin somewhat below the base of the manubrium and reach neaily to the bell margin (comp. VanhOffen 1902b Taf. X, fig. 20 and p. 64). The tentacles are sbort, ca. 64 in number. all of the same shape and size. The number of serise organs cannot be determined exactly, it seems to be fairly large. Yelum is very large, often ca. 3 mm. broad. — The preserved specimens are colourless or faintly reddish, very iridescent, but in the journals of the "Tjalfe" Eipedition this species is noted as ''tbe raedusa with the red spot", that means that at least the eight-angnlar base of the manubrium has been red in the living specimens; moreover, ilaas states, that in the specimens of the "Siboga" Expedition the red colour was frequently only indicated. In faet, I have not the slightest doubt but that "the medusa with the red spot" from the Davis Strait belongs really to Pantachogon rubrum Vanhofl'en. A. G. May er (1910) is inclined to suppose, that this species is identical with P. Haeckelii Maas, because, setting aside the colour, no deciding difference seems to be present. Maas, on the other hånd, having exarained both species, maintains, that they are not identical; probably it will be impossible to gi\e any decided answer to the question, while only two specimens have been captured of F. Haeckelii. Pantachogon rubrum Vanh5ffen was found by the "Valdivia" Expedition in the great depth of the Guinea region from about 14° N. Lat. towards Congo; it was wanting round South Africa, but was found again abundantly south of Africa from 55° 27' S. Lat. to 64° 14' S. Lat., the southernmost station of the expedition. It was also taken in the tropical Indian Ocean by the same expedition. Maas found it again in the material of the "Siboga" Expedition from the Indian Ocean and the Malayan Archipelago. (See Addenda). The description of Pantachogon Haeckelii Maas (189:3) was based on one single specimen, caught by the "Plankton-Expodition" in the Irminger Sea, about 60° N. Lat. Later Maas has found 18* 276 another speeimen, from 600 meters depth near Spitzbergen in the material from the cruise of the Prince de Monaco. About the zoogeographical interest of the species, see page 259. Stations: 322 (rr) — 333 (-f) 336 (cc) — *338 — *344 — *345 — 348 (CC) — *363 (+) — =^434 (c). Aeginura Crimaldii Maas. Aeginura Grimaldii Maas 1904 p. 38. PI. III, fig. 19—28. - Weberi Maas 1905 p. 77. Taf. XI, Fig. 73. Taf. XII, Fig. 76, Taf. XIV, Fig. 90-99. Cunoctona Grimaldi var. munda Vanhoffen 1908 p. 53. Taf. II, Fig. 6. - quinensis Vanhoffen 1908 p. 53. Taf. III, Fig. 29. - obscura - - p. 53, Taf. II, Fig. 7. Taf. Hl, Fig. Aeginura Grimaldii Bigelow 1909, p. 80. PI. 9. Fig. 4. - - Mayer 1910. p. 470. Three secondary marginal tentacles and six sense organs in each octant. The subumbrelia, the stomach and the stomachal pouches, and the tentacles are deeply reddish brown; in some specimens a number of large white eggs are present. Bigelow (1909) as well as Mayer (1910) suspect that Aeginura Weberi Maas is identical with A. Grimaldii Maas. In 1908 Vanhoffen described two new species of the genus: guinensis with 5 secondary tentacles, and obscura with 4 secondary tentacles in each octant; I do not thiuk this character nor the comparatively Slight variation in colour is sufficient for describing new species; I am sure, in consequence, that the two species eannot be maintained. Aeginura Grimaldii, then, has a very wide distribution. Maas described the species from the North Atlantic, 47° 43' N. Lat.. 17° 10' W. Long. Later he described it as A. Weberi (Maas 1905) from the Malayan Archipelago. The "Valdivia" Expedition (Van hof fen 1908) found Aeginura (Cunoctona) Grimaldii var. munda and A. guinensis off the tropical coast of West Africa (the Guinea region), from great deptbs, and A. obscura in the depths off the German East Africa. Bigelow (1909) records A. Grimaldii from the eastern tropical Pacific. —All the records are from deep 277 water. — Accordinglj the species has a world-wide distribution in the Oceanic depths. — Recently it has beeu recorded from Bering Sea and Japan (Bigelow 1913). Stations: 322 (i) — 333 (rr) — 336 (rr) - =^338. Lucernaria quadricornis O. F. iliiller. One specimen from station 422, depth 83 m. Periphyllft hyacinthina Steenstrup. Steenatrup 1837. Haeckel 1879 p. 419. taf. 24, figs. 11— l(j. This maguificent species occurs ci (spariugly in the upper strata) in the : Strait, northwards as far as the subm coast ( )f Greenland te . Baffir IS Land. It was caught by the "Tjalfe Expedi tiou at 25 sta tions. Only five specimens were take n in th upper lavers of the water (0— 200m. Wire, Stat. ] La, 6, 35 £ 272 and 314); with these exceptions the species has only been taken with more than 500 m. Wire, and it was found in all the hauls with 1000—2000 m. Wire. — Specimens of all sizes were found ; two specimens (stat. 1 a and 9) are said to have been about 50 cm. in diameter; unfortunately they could not be preserved; several large and medium-sized specimens are to hånd, and a great many small ones. Small individuals are found at every season, at every place in the area, and in every depth, though they occur most numerously in the great depths, as will be seen from the table. Periphijlla hyacinthina is an inhabitant of the great oceanic depths, but some authors have noted, that the species may be found now and then nearer the surface in the colder areas of the ocean. It has a wide distribution, being found at Spitzbergen, commonly occurring in the Irminger Sea and the Davis Strait, 278 taken at several localities in the northern Atlantic, also in tbe Bay of Biscay and at the Azores; the "Valdivia" Expedition found it off the tropical coast of West Africa in the region of the Guinea current and io the tropical part of the Indian Ocean. — Eecently recorded by Bigelow (1913) from the northern and north- Pacific. 53° 18- 56° 08' 63' MB' 54' '25' 64^ '06' 55° 18' W ^22* 48' av >22' 56^ 51' av ' 22' 56° 00' av ^35' 56= >18' 66' = 21' 57' '04' 66' '45' 56° 31' May 1 very large specimen. 1 young specimen. 1 verv large, some small specimens. 1 medium-sized, some small specimens. September 2 young specimens. 1 small specimen. June 3 small specimens. Several small specimens. 1 medium-sized, several small specimens 1 large, several . small specimens. 4 large, several smaU specimens. Bathymetrical occurrence of Periphylla hyacinthin meter Wire large "^^^f 1200—1500 1530 2000 ito]la Bairdi Fewkes. Atolla Bairdi Fewkes 1886. p. 936, pi. 1-3. ~ - Vanhoffen, 1902 a p. 9. - - - 1906, p. 44, Fig. ~ — Maas 1904 p. 49. pi. 4, figs. 29-34. pi. 280 Of this splendid medusa several pretty specimens have been caught in deep water hauls in the Davis Strait. The specimens from Stat. 436 were taken with the trawl, fishing noar the bottom but not touching, at 644 meters depth. The specimens from Stat. 348, 434 and some from 333 were dead. Moreover a fairly large specimen has been taken out of the stomach of a shark, Centro- scyllium Fahricii Reinhardt, captured at Stat. 429, 8-VI-1909, 63° 54' N. Lat., 53° 15' W. Long., 980—1390 ra. Atolla Bairdi is an Atlantic deep sea medusa, distributed throughout the North Atlantic and taken by the "Valdivia" (Van- hOffen 1902 a) in the region of the Guinea current, 0° 25' N. Lat. — 3° 55' N.Lat. and 0° 31' E. Long. — 7° 48' E. Long. It has mostly been captured at considerable depths; very rarely it has been found in the upper lavers of the water. Statio N. Lat. W.Long. m. Wire 60° 07' 48^ 26' 2000 63° 18' 54° 55' 1530 64° 06' 55° 18' 1200 64° 01' 55° 30' 1400—1500 64° 22' 55° 48' 1200 64° 22' 55° 51' 1000 64° 35' 56° 18' 900 62° 53' 54° 15' 1500-1200 63° 16' 52° 21' (near bottom) Aarelia flaTidnla Péron & Lesut Figs. 8-4. Medusa aurita Fabricius 1780 p. 363. Aurellia flavidula Péron og Leaueur 1809 p. 8 Aurelia flavidula Lesson 1843 p. 376. — — Levinsen 1892 p. 148. ? — limbata Vanhoffen 1906 p. 61. 1 - - Brandt 1835 p. 372 Taf. X. The Greenlandic form of Ai^relia differs m the typical American Aurelia flavidula. The oral arms are nearly as long as the broader (and longer) than in A. aurita, but lobed proxiraally as in the typical A. flavidula; this the not completely grown 9 cm. in diameter). — The gonadial radius is ca. ^/s — l/a of the radius of the disc. The inci- sions of the disc-margin as in Å. aurita and flavidula. — The canals are comparatively broad; they run somewhat sinuously and rather frequently they send out short blind branches. The branches of the canals anastoraose exceedingly often ; towards the disc-margin, in consequence, there are a great many short raeshes, more than in the case of the typical Å. flavidula. In A. ai the branches are few and narrow ao so. In this regard the A. limhata Brandt, but th( do not anastoraose or rarely ofjgsecondary 282 the disc-margin, and the disc is flattened, while Å. limbata is nearly hemispherical (see Addenda). The perradial canals are branched trichotomically as in A. aurita and flavidula, the main-canal sending out near its base two branches, which also divide; but in Å. aurita and flavidula typ. the main-canal does not branch further on; on the other hånd, in the specimens from the "Tjalfe" the perradial main-canal sends out numerous branches to both sides, repeatedly anastomosing with the other branches (see the figurcs). ~ In A. aurita, usually 3 canals issue from every genital sinus; two adradial unbranched and one interradial trichotomically branched in the same manner as the perradial canals, viz. two side-branches, branching further on, and a main stem, usually unbranched ; rarely there is one pair of eradial slightly branched canals also. — In the typical A. flavi- dula 7, seldom 5 canals issue from the genital sinus, viz. 2 ad- radial unbranched, 1 interradial unbranched, 4 (2) eradial branched, two on each side of the interradial canal, between this and the adradial canals. However, the number of eradial canals is of less importance, because in younger stages of development the eradial canals are seen to be sidebranches on the interradial main-canal. — In the large specimens from the "Tjalfe" (see fig. 4) 5 canals issue from the genital sinus: two adradial, unbranched except in their distal part, where they anastomose with the branches of the other canals ; one interradial, trichotomically branched in the same manner as the perradial canals, the main-stem, accordingly, with many side-branches; finally two eradial branched canals, one on each side of the interradial canal. In youuger specimens (fig- 3) these two canals issue as side branches from the base of the inter- radial stem, the same character which is permanent in A. aurita. The colour of the living animal is yellow or brownish yellow; the preserved specimens are perfectly colourless. It will be seen that the characteristics of the Greenlandic form of Aurelia refer to A. flavidula as the nearest related form, though the Greenlandic form seeras to be further developed in regard to the mode of branching of the canal system. 283 VanhOfferi (1906) notes A. Umbata from Greenland; I am iuclined to think, this was owing to a confusion because of the superficial likeness between this form and the Greenlandic A. fia- vidula in regard to the colour and the mode of branching of the canals. In the material from the "Tjalfe" I have foand two small 6- radiate specimens. Stations: nsi (rr) - 200a(rr) — 203(cc) — *221 (rr) - *233 (+) — *234 — ^235 - *236 (+) - *243 (rr) — 377 (c) — 386 (cc) — 502 (r) — 519 (rr). Cyanea arctica Péron & Lesueur. — — Levinsen 1892 p. 148. — — Vanhoffen 1906 p. 53. in parte Cncmea capillata Maver 1910 III, p. 596. ? — — Eschscholtz 1829 p. 68. In the material of the expedition five specimens of Cyanea are preserved; they have the foUowing diameters: 1—1,6—2—4-11 cm. The two largest specimens agree fairly well with Cyanea arctica Pér. & Les.; the 16 marginal lobes are somewhat longer than usual in C. arctica, but not as long as in C. capillata, and are very slightly scalloped as in C. arctica. The three small specimens lack the pointed aboral papillæ, characteristic for the young C. arctica; these papillæ are said to be the most characteristic differ- ence of C. a7xtica Pér. k Les. from C. capillata Eschsch. The present specimens, on the other hånd, have many quite small warty papillæ on the marginal lobes bnt none on the central disc; they are most numerous in the smallest speciraen. — It is relevant to all the specimens that proportionate to the size the tentacles are more numerous than in the typical C. arctica ; furthermore, in the three smallest specimens the middle tentacle in each bundle is rauch larger than the others. Stations: 203 (rr) — 236 (rr) — *270 (rr) — *377 (c) — *386 (cc) -— 502 (rr) — *585 (+). After the above was priuted I have received Bigelow s paper: Medusae and Siphonophorae collected by the U. S. Fisheries Steamer '^Albatross" in the Northwestern Pacific, 1906 (Proceed. U. S. Nat. Mus. Vol. 44, 1913). In this paper Bigelow mentions some species, also mentioned in the present paper, and not previously known from the area in question. The new localities have been added in the above (marked Bigelow 1913), but the following species need further remarks, which could not be inserted in the proof-sheet. Rathkea octopunctata (Sars) is supposed to be identical with R. Blumeiihachii (Eathke); some specimens were found in the Bering Sea. Browne(1907) and Mayer (1910) have pointed out, that it would be very desirnble to obtain a comparison between Atlantic and Pacific specimens of Staurophora. Bigelow has been able to make sucb comparisons, and he states, that the Atlantic species S. arctica (Håeckel) and laciniata Agassiz are identical with the Pacific S. Mertensii Brandt. Aglantha rosea (Forbes) is cousidered to be identical with A. digitalis (O. Fr. Muller) ; the species is very common in the north- western Pacific. From deep-water hauls a great many specimens have been obtained of a Pantachogon, recorded as P. Haeckelii Maas; the thorough description and the figures agree exactly with the Green- landic specimens described above as P. rubrum VanhOffen and tbere can be no doubt, that they belong to the same species. It is a very interesting faet, that this species, previously known from tropical and antarctic deeps only, has now been detected in northern regions both in the Atlantic and in the Pacific area. From Bige- low "s description it seems very possible, that P. rubrum is iden- tical with P. Haeckelii, but the question seems to me still to be open. Bigelow describes and figures an Aurelia referred to A. limbata Brandt, which seems to have a great likeness to the above 285 described Greenlandic Aurelia, in regard to the canal system and the form of the margin of the disc; but in the Pacific specimeus the "velariura, margin, and lappets are heavilj pigmented", while in the specimens from Greenland no pigment is observed; the jellow colour of the living animal has wholly disappeared ; moreover "slightly longer than the bell radius", while in the Greenlandic specimens they do not reach the margin of the disc. I can scarcely believe, that the Aurelia from Greenland belongs to limhata Brandt (see above, p. 282); whether it is identical with the Aurelia, described hy Bigelow as A. limbata, I do not know. Literature. Agassiz, A.: North-American Acalephae. — 111. Catal. Mus. Cora Zool. Cambridge, Mass. Agassiz, L. : Contrib. Nat. History of the Acalepbæ of N. Amcric Part I. — Mern. Arner. Acad. of Arts and Sciences, New Ser. Vol. T 1862. — : Contrib. Nat. Hist. of the United States of Americ Vol. III. 1860, Vol. IV. 1862. Bigelow: The Medusae. — Mem. Mus. Comp. Zool., Harvai College. Vol. XXXVII. Brandt: Schirmquallen. Browne: Report on the Medusæ of the L. M. B. C. District. - Proceed. and Transact Liverpool Biol. Soc. Vol. IX. — : A Revision of the Medusæ belonging to tho Family Laodiceid; Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 7. Vol. XX. Fabricius: Fauna groenlandica, Fewkes: Ou the Acalephae of the East Coast of New England. - BuU. Mus. Comp. Zool., Harvard College, vol. 9. No. 8. — : Report on the Medusæ coUected in the Gulf Stream by ti Albatross 1883-84 - U. S. Fiah Comm. XII. Washington. Forbes: Contributious to Brit. Actinology. — Ann. Mag. Nat. His Ser. 1. Vol. VII. 848. — : A Monograph of the british naked-eyod Medusae. Ray So' London. vavit. — Hauniae. 879. Haeckel: System der Medusen. Hartlaub: Craepedote Medusen. Fam. III. Margelidae. - Nor- disches Plankton, No. XII. - Lief. 15. Leason: Histoire naturelle des Zoophytes Acaléphes. Levinsen: Meduser, Ctenophorer og Hydroidor fra Grønlands Vest- kyst. - Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. København. 1892. Linko: Zoologische Studien im Barents-Meere. — Zoologischer An- zeiger 28. Bd. Maas: Die craspedoten Medusen der Plankton-Expedition. — Ergebn. der Plankton-Exped. Bd. IL K. c. — Kiel und Leipzig. — : Die Medusen. — Memoirs Museum Comp. Zool., Harvard College. Vol. XXIIL No. 1. — : Méduses. — Results des Campagnes scientitiques Prince de Monaco. — Fascicule XXVIII. — : Die craspedoten Medusen der Siboga-Expedition. — Siboga- Expeditie, Monogr. X. — Leiden. — : Die arktiscben Medusen (ausschliesslich der Polypomedusen). — Fauna arctica, Bd. IV. Lief. III. Mayer: Medusae of the World, I-II-III. Muller O. Fr.: Prodromus. Péron & Lesueur: Tableau des caractéres génériques et speci- fiques de toutes les ospéces de Méduses connues jusqu'å ce jour. Annales du Mus. d'Histoire Naturelle t. 14. Sars, M.: Beskrivelser og Iagttagelser over nogle ved den Bergenske Kyst levende Dyr Bergen. . — : Ueber die Fortpfianzungsweise einiger Polypen. — Fauna litto- Van hoffen: Die Fauna und Flora Gronlands. — Gronland-Exped. der Gesellsch. fiir Erdkundo zn Berlin 1891-1893. Unter Lcitung von E. V. Drygalski. II. Bd. Berlin. 1897. i. — : Die acraspedeu Medusen der deutschen Tiefseo-Expedition 1898- 1899. - Wissensch. Ergebn. Deutsche Tiefsee-Expod. Bd. HL 3. --: Die craspedoten Medusen der deutschen Tiefsee-Expedition. ibid. Bd. III. — : Acraspede Medusen. — Nordiscbes Plankton No. XI. — Lief. 'V. — : Die Narcomedusen. — Wiss. Ergebn. Deutsche Tiefsee-Exped. Bd. XIX. Heft 2. 1912. -: Die craspedoten Medusen des "Vettor Pisani'". — Zoologica, Keft 67. Stuttgart. Tapes senescens Doederlein og Tapes atireus Gm. var. eemiensis Nordm. (Med Tavle V-VI.) (With an English Summary.) I Vinteren 1899—1900 blev der paa den saakaldte Slotsbanke straks Sjdvest for Tønder i Slesvig foretaget to Boringer, ved hvilke der i en Dybde af henholdsvis 14,8 og 18,8 m. under Jord- overfladen (12,0 og 15,4 m. u. Havet) blev truffet marint, fossil- førende Ler, der kunde følges til en Dybde af henholdsvis 24,4 og 28,5 m. under Overfladen. Leret var dækket af fluvioglacialt Sand og Alluvium og hvilede paa vekslende Lag af fluvioglacialt Sand og iloræneler. Paa Grund af den anvendte Methode plejer de Fossiler, som kommer for Dagens Lys ved den Slags Boringer, at være temmelig stærkt medtagne og sønderslaaede, hvad der i høj Grad vanskeliggør Bestemmelsen, men ved de ovenomtalte Boringer hændte det, at en Del Materiale fra et særlig rigt Skallag blev bragt frem i temmelig uskadt Stand. Saavel Lejringsforholdene som Faunaen blev beskrevne af Poul Harder*). Ved Bearbejdelsen var jeg ham behjælpelig med Bestemmelsen af de vanskeligere og sjældnere forekommende Mollusker, og blandt disse blev min Op- mærksomhed i høj Grad tiltrukket af en Tapes-kxi, der i Form yaiiske lignede Tapes aureus Gm., men overgik den betydeligt i ''Harder, P. 1910: En ny sønderjysk lokalitet for marint diluvium. 288 Størrelse og tildels i Skallernes Tykkelse. Den blev derfor i Harders Publication omtalt som en stor Form af Tapes aureus. I Materialet fandtes den repræsenteret ved talrige Fragmenter og 5 hele Skaller, af hvilke den største er 58 mm. lang og 42 mm. høj. I den følgende Sommer fandt Harder et Fragment af denne Art i „Cjprinaler" paa Drejø, og ved mine Undersøgelser over visse interglaciale marine Dannelser i det sydlige Danmark, Nord- tyskland og Holland^) viste det sig, at denne Art er saa hyppig i disse Aflejringer, at den med Eette bør betegnes som deres Lede- fossil. Paa Grund af disse Aflejringers karakteristiske og ens- artede Fauna sammenfattede jeg dem under Fællesnavnet „Eem- Af- lejringerne" ^) og beskrev den store Tapes — der fandtes at være kendt fra Westpreussen og Holland under Navnet Tapes virgineus — som Tapes aureus Gm. var. eemiensis n. v., idet jeg stadig ikke fandt tilstrækkelig Grund til at udskille den som en særlig Art. Følgende Diagnose opstilledes: testa ovata, tumida, plus minusve oblonga, postice sat producta, umbonibus altis et sat curvatis. Valvulæ solidæ, crassæ, concentrice sulcatæ, sulcis partis tertiæ vel quartæ postremæ undulatis, striis radiantibus, plus minusve distinctis. Yderligere fremhævedes det for denne Varietet (eller Art?) karak- teristisk skulpterede Felt af større eller mindre Udstrækning paa den bageste Del af Skallen. Under en Studierejse, som jeg med Understøttelse af Carls- bergfondet foretog til England i 1909 for at studere Cragdannelserne, havde jeg særlig Opmærksomheden henvendt paa den omtalte Tapes, men fandt intet Spor af den i C ragd anneisernes Fauna. Derimod saa jeg saavel i „British Museum" som i „Museum for Practical Geology", London, blandt Fossiler fra de til Pliocen henførte, vel- Undersøgelser. IL R. Nr. 17. Avec resumé en ) ) Opkaldt efter den lille hollandske Flod Eem, den Syd for Zuidersøen liggende Gelderdal. i hv er paaviate ved talrige Boringer, kendte Aflejringer fra St. Erth i Cornwall adskillige Fragmenter af en Tapes (bestemt som T. virgineus), der maaske burde hen- føres til T. aureus var. eemiensis. Imidlertid er Materialet saa daarligt bevaret, at jeg ikke fuldtud drister mig til en saadan Be- stemmelse. Derimod stiftede jeg under mit Ophold i England Bekendskab med S. Cerulli-Ire lli's store, endnu (1913) ikke afsluttede Værk: Fauna malacologica mariana (en Monografi af den marine MoUuskfauna i de klassiske, fossilrige Lag i Moute Mario ved Rom) og fandt deri en Beskrivelse og Afbildning af Tapes senescens Doederl., der syntes mig at passe godt paa T. aureus var. eeviiensis. Med Carlsbergfondets Understøttelse blev jeg i Stand til i Eom nøjere at studere denne Art og dens Forekomst, og jeg skal her gøre Eede for disse Undersøgelsers Resultat. Tapes senescens BoQåQxl. er først bleven beskrevet af Cocconi^ paa følgende Maade : T. senescens Dod. (Denom. ined. del Mus. di Stor. Nat. di Parma). (Tav. IX, fig. 1, 2). T. Testa transversa, cuneata, valde inæquilatera, crassa, lineis radiantibus longitudinalibus, creberrimis, undulatis, striisque incrementalibus decussata; antice rotundata, posterius longe producta, subangulata, lunula cordata impressa; sinu palleali abbreviato rotundata; disco incrassato; den- tibus cardinalibus tribus divaricatis, lamel liformibus, posticis bifides. Han siger fremdeles, at han har fundet denne Art blandt Molluskerne i Parmas Museum, hvor den henlaa forsynet med Navn af Prof. Doederlein: da han ikko kan finde, at den ellers har været beskrevet eller afbildet, saa har han nu givet den ovenstaaende Diagnose efter de Karakterer, som Skallen synes ham at frembyde. Derefter omtaler han den Forskel, der hersker mellem denne Art og Tapes Basteroti May er, med hvilken den ellers har en vis Lighed. Cocconi ledsager sin Beskrivelse med en Tegning, der dog nærmest maa siges at være saa uheldig, at en Bestemmelse ilhoNpif»kt blev konstateret Vmohcdvstnt« n (rh\cr\et under U Ophold i Ost asien I Tarmvæggen saavel som i Facts tra Patienten, der døde af \ngrebet, blev der iundet talrige Lntamober af E Ldbred«K( v i scntligt i tropisl Rumenien Italien i I fngland tr dtr i VIII Mag icient H] Dttlei renes I dbredelse (Kei(rat af Ri (h ird Ho<^se >Dil okologisi hen (jrundl »gen der r]er\erbroitung< F. bruir 1914 Mig scient H) Ddlnsen holdt (t Poridrag om I'ilHgtr'! s\iil tdinnindo \tmitode (med tort\isnmg at Prjpnittr o? J\ billuler) (Se dettt Rind S j^) 1 Tilslut Tim;, htrtil nuddt Ire Prot Fdnger nogle supplerende Bem-crk ninf,er Aodrortndc ine n\ere T ndtrsøgelser om Emnets medi (inske '^idc og bes\ irede et Sporgsmaal fra I erer Kryger om S\ ulstdannelsen kunde fortsættes efter it Ormen ha^ de for! idt MaAen bekr-eftcnde Mxg scient K Henriksen ga\ en Meddelelse om den fo'^sile Tnsiktlauni i Tem^ohng Mose ( Ifr \fhandlingen >Den sen ghmh og illuMile Insektfaiina i FemsøKng Most i Nord bj-el ldnd< Min l.mpirituiiti Indfhdelse pia biologi ki I i ( ii lit ri,li( [ lu iiiHm in i i tt iiipi i itiin indurtain ■iU ot de\elop Ernæringsforholdene Jcrctniriff til Landbrugsniiiiisterict fra ])on danske biologiske on, XXII. 1914). rand. Tnaiher;j-Ln)ul gav on Meddelelse om .M()rf()l()o:ion at' Broddnn hos Myggesiii'gten Mansonia. Stud. mag. T. EUingfr foredrog: Om Hvilestofskiftet hos Insekter og dets Afhængighed af feniperatiiren. (Se Zeitschr. fiir phys.-ehem. Biologie, Bd. 2, 1015). Lærer J. P. Kryger gav folgende Meddelelser: 1) Ccphalobaris eskehmdi n. g. & n. sp. (Se Entomol. Meddel., 10. B., 1914, S. 243). 2) Et Angreb af Snvltehvepse pa;i Sommerfii-l.M- (Ibid. S. 27:5). Ned Stan- T For])i?aaiTKl.- bcmærkodos, at Prof. Johannsen tager fejl, i.aar han rmr. at ..d.r vildlodoiKh ■ danske Navn« ».Eg« i Plante- laT.ui ^kvhlc- rn -taNk Analogi«. en »overfladisk« Lighed med .Ivrisk.- .K- V..1 Citar at LiniH's poetiske, noget drastiske Ord nm Iil„mst.-iH UHo 1 Ba-om lig Brudesengen, Kronen lig en Baldakin eller Forhæng. Anthora- testes, Pollen genitwra, Stigma viilva, Stvlns vagina, (iernion ov; nidiinenta, .... seniina <,va osso ex dirris ])atet) visre han, at det netr.p er den biolofjiskc Lig hed med det dvriske .Kg, der har iremkaldr l>,. iiavnelMM, .n^ um.., .H.vnh.m«, »ovule«, »El«, Æu-hem osv.. , l- den biog.netiske Crundlov«, ønsker jeg gerne at g<,re et Par Benuerknimrer om denne Sag, som netop i samme Tnivi-rsiref^ festskrift har været ( Jenstand ^■or en ualmindeligt afvi.endr Kr itik. ilog hurtigt ( ! og Pala-on lægget al' talrige Hvirvitv i Fuglef mb og hele dot dertil knyttede, eriibryoi siderne, den, selv hos de hujest >t har >clen Bet\dnino:, s(im ivrige l>-,(en(l( n>, T((mtik(rt hai tillæg:ge den« »Den^ utallige IndtdgtKer og nwnlig ugsa \,is«ritlige Indskrænkninger i dens \.n\i nddightd «,oni det b tagolscr« hd\d( taaet næ\nf alent nogle tia men særligt bet}d ningsfulde det kan jo nendig ikke o\frMs at t Lks R Htrtwig o\crho\edet ikke tillagger disse L ndtaj:els( r nogtn storre \ærdi, endelig spørst r ni ui rij;tignok ogs u om h\ilke \(isentlige Ind skrankningei 1 \i)< rinn ntilzoolojfM n har no(l\t ndiggjort b-om iiekiattelst toi d. tt( I dsi-n lu nMs( s n. mlig kun til to Vr t»nhri.l)K Kultur dn (.^Mn\\ait< 111 W l'»l ) og mfduis ^'g.i Pahnguits(n som Middd til Rik.iUstrukl trcbfie den otte \dnskdige \tgorelse at h\ad der i r pa'inger • hnseformet ['J draabeagtig Daniu ffer 1 omtrint samme (/rupperin^ Lighed bt iser ikk omtvistelige — LMtalelse, at (iæ loj>: syrips ham at vise hen til, »a m aandede ved Gæller«^!. AV? hed, der hviler paa et saa skrobeiigt (inindlag. indbyder ke (i rund lov, anvendt selv- folgelig med den Kritik, -.nm (■rhvcr\cs geniH'ni indgaaende ninr- ogsaa i Fremtiden vil kunne \;vu' en messet iiyrtiir Ketre'^nor Standpunkt.« I Diskussionen deltog endvideie Proi. jH»ger>en, Pastor Breitnng og Dr. phil. O^tenjeld. D«n 19. Marts li) 15. ('and. mag. Ad. .Ic^^rt, eav en Meddelelse om Familien Lipari HHInni. ..•■ l«^^- Jørgen... .,. ^ \<., y]^^^ ^r ['h,^U^uw^r^y\\n\u^ ...... 1^^^- Kgl. liayei. ll<,i- und MaaK>lMbiiuthek, MiincluMi l'^^^- Laboratorieforstander, Kronprinst XXIII Koch, L., Rhul. mag., Mariendalsv. 34. F Kdcfnod, K. L., Mag. se, Norges Fiskcristvrolse, Beq Krabbo, [1.. Prof., Or. med., MVS. K. m\., Monrads Krahbo, Th. N., La>gp, I)r. Klisabcths Allé 7. S Kramp, I'., Mag. se, Aggcrsborgsg. 10". K Krani]), ]»., A, Disco 20-,— 171 _ 10-8. - 199 68°28'N. 54°47'W. 4bl- 546 _ 18.-8. — 337 64° 05' - 55° 20' - 1100 _ 8.-5.-1909 371 66° 44' - 50° 16' - ca. 280 _ 20.-5- — :;97 66° 42' - 56° 12' - 245 _ 31.-5. — 402 64° 40' - 56° 37' - 720—775 - 2.-6. — 41-.. 65° 09' - 53° 33' - 64,6 Dredge 6.-6. — 65° 06' - 54° 19' - 83 — 7.-6. — 63° 17' - 52° 02' - 700—1055 Trawl 10.-6. — 62° 58' - 50° 52' - ca. 47 21.-6. — Kvanefjord at Frederikshaab 570 Line 6.-7. - 3 2 1 i il .s ^ .| i . . + : « fa « ^ S S « • "^ ■ • 1— i- 2 - : . u : : H- : : — 1 i + : : u u u u : + t s - M : : ^ 4- : + : + ' g : : - : 1 4- M + . >. : § : § : ^ ^ fa : « « : : M - S -h - : + : : ^ + : ■- *- : « : fa + : : + § i =.:.:: " å8 s L b S •-+:«::+ + + ^ :: : i -,...;.:: -1- 4- ..:.: . 1 li •i j i 1 1 i 1 liJ 1 1 £ iii 1 1 ii 1 m : b : : + : ^ + t: :: ^ :: ~ ::«-+::; -I- : ^ ; : : + ■;::::::::::::;::: g :: : • i 1 1 1 ; i ^. : : ; ^ g 1 j ^ i 1 1 ^. r i Zool, Hdivdnl roll \ol I Alder A Cdtalo^nie of til. Zooph>t ^ ot ^ )rthuinberland a. d Dur- ham - Trans T>nesi(le Naturalists 1 leld Chib Vol III - Doscnptions of hieo new Soitii aiian Zoophjtes - An Mag Nat Hist Sei .3 V 3l 111 Allman Ropoit on the H^droida c llected dunn- the Exp dition.-, iie - Trans /.ool Soc London Vol III - Diagnoses T'n' w ^'enera aud pecics of Hjdroida - Jouiii Linn Soc ^ol XII - Report on tlu I ulroida collccte g the exploratioi or the Giilf-Stieani - Mem Mus Lonip Zool , Hai aid Coll Nol V ^I 2 Bonnevie H%droKla - Norske Nordhav. ^xpodition, VII. H\dioiden — Bcigon^ Museums Aaibojr 190) — Nordbee-lljdtoiden \on dem norweg Pischoroidampter *. Sars' . gesammelt, iieb>>t Bern uber die bvstematik d phoicn H)droiden - Bergens Muscum-, Aaibog 1%5 neiiellu and Lictorellu — N\t Magazin for Natiir\iden>,k; 47, Hefte III. 3 — Die Uydroiden d(i arktischen Mceie - Fauna arctica Lief 1. Hvdroiduntorsuchungen, Vergleicnonde Studien an Adiu H}dioiden. — Videiisk helsk. Sknfiei, Knstiania ~ Ihdroida — Kep Scient Result of the "Michael bu^ Atlant Deep S( a Lxped 1910 Vol III Bart I dicndae - Ann Mag Nat. Ili.t Sei 7 U.l \x threc new Bntish /oophvl 1653 Hinckv Puither Notos on Brit Zooplivtcs - Ann ^Fa- Nat. Hi.t ^ei > \ol XI 1866 - Oli riow Biitu.li JInJiohK - ibid. Sei 1 ^ ol \MI1 1868 - A Hibtor% of tlu^ JUitu^h ir\aH.id Zoop]nto> 1874 - On Deep-wdtei Hulioi.la from IcolanclM. - \ini Ma-. Nat Hist bcr. 4 Vol XIII 1S38 Johnston A IIistor% of Eiitish Zooplute. El 1 Edmh 1847. - do Ed II, London 1%7. Jadcrholm Zur Kenntniss dei JhdroidLiifuina de. Bcrin?.- meere. — Aiku foi Zoologi Bd 1 \o ^ 1%8 — Die lljdroiden des bibii Eismeere. — Mern dp lAcid. Imp dfs .^cjentos bet. F< tei.boiUL'h 190picis corall 1842. MaV(;ilTiv,''av' Utal "ittuifT The H\dioids. - Papeis fi \pedition XXI. — Proceed ^\adhl^gton . American Hidroids. Pait 11 Seitiilai :36 1862. Sars, M.: Bemærkn. over fire norske Hydroider. - Vidensk. Selsk. Forhandl. Kristiania. 1901. Schydlowsky: Les Hydraires de la Mer Blanche. — Set. Pétersb. 1912. Stechow: Hydroiden der Munchener zoologischen Stadtssammlung. — Zool. Jahrb. Abt. Systematik. 32. Bd. 4. Heft. 1897. Van hoffen: Gronland-Expedition unter Leitung von E. von Drygalski. - Berlin. 1879. Ver ri 11: Notice of recent Addition to the marine Fauna of the eastern Coast of N. America. — Arner. Journ. of Science and Arts, Ser. III, Vol. XVIII. Some new Echinoderms from Greenland. Dr. Th. Mortensen. ^n going over receiitW the collection of Greenland Echinoderms preserved in the Zoologicai Museum of Copenhagen, on account of the Catalogue of Greenlaud Echinoderms, which I had to work out for the "Conspectus Faunæ Groenlandicæ" ^), I have found, hesides several forms not hitherto known from Greenland, two new species of Ophiurids and one new Asteroid. As I could not, after the plan of the "Conspectus", include the description of new forms therein, I shall give preliminary descriptions of the three species here. A more full account of them I expect to give later on in the reports of the Ophiuroidea and Asteroidea of the "Ingolf" Expedition. 1. Pteraster hastatus n. sp. One specimen taken in Bredefjord, South Greenland, in a depth of 310— 330 M., by Cand. K. Stephensen f^/v 1912). R - 24 mm; r = 12 mm. Adarabulacral spines 6, slightly increasing in length abradially ; the inner oue is a little forwards (distally) directed; they are covered by a thick skin. 5 oral spines to each side of the jaw, those in the middle not exceeding the others in length. They are United into a coutinuous web as in Pt pulvillvs; there remains, nowever, a small opening in the membrane between the two median ^piues, so that they are, in faet, only united at the tip. The two ') Grønlands Echinodermer. Meddelelser om Grønland, Bd. XXIII 1913. suboral spines (one on each side) aie three-edged and hollowed the sides (Fig. 1), as in Pt. trigonodon Fisher. Aclinolatt.'ral niei braiie only slightlv developed. Pseudopaxillæ with hnv stalk, carrying 3 long, sleuder spiues. Tliose roiuul the anal opening larger. The supradorsal membrane is thin, without distinct reticulation ; no spieules. Spiiacula fcw, singly placed. Papulæ simple. The madreporite is knob-shaped, close to the anal openiii-r. Tubefeet in two rows. Disk oaly slightlv aiclied. • j' Tn general appearance it reserables J'l. nti/ltarin, ; 2. Ophiozona tjalfiana n. sp. One specimen taken at 64° 05' N. 55° 20' W, 1100 M. by the "Tjalfe"-Expedition (^'s 1909). Diameter of disk 6 mm, length of arms ca. 15 mm. Disk flat, covered with comparatively large scales, among which the central plate and a circle of 7 scales surrounding it are especially con- spicuous. Radial shields comparatively small, with their outer ends in contact or just separated by sorae small scales. Some small irregular scales separate the first dorsal arm-plate from the radial shields. The proximal dorsal arm piates are broadly in contact; from the 6th they are separated, the distance becoming gradually larger farther out on the arm; they are trianguiar, with the outer side rounded and tbickened, accordingly somewhat prominent, as as it is. indee. 1. from all species of tbis genus described . — T hon-li found in a Grc lonland fjo. evidentiy no a rctic species, but belongs to ti of the ^^ ■arm j f the Norrben fi Atlantic. l)ears fro ■ni tho ■ faet tliat it was fr lund toget! such for La'fuK nijone riolacea. , Amijhiur culata a. 0. — - That it will provo to have a wide distribution as these forms can scar Interbrachial spaces of wards and a straight cut outer edge. Adoral shields meeting within coiispicuously widened at the outer end. Oral papillæ 6 to eacl side, the three outer larger, especiallj the penultimate. First ventra plate small, pentagonal; the foUowing considerably wider than loug, broadly in contact; from about the I2th joint they are separated. The distal ventral piates are more elongate, but otherwise mainly of the same shape as the proximal ones. Side armplates somewhat swollen, carrying 2, more rarely 3, slender armspines of the length of the arm joints. One large oval tentacle scale at the outer side of the pore and soraetimes a small one at the inner side. Colour (in alcohol) white. Though found in the Greenland waters this species is no arctic form; it will doubtless prove to be widely distributed over the warm area of the North Atlantic. It has some resemblance to Ophiozona sincera Koehler, from which it is, however, easily di- stinguished, espeeially by the shape of the oral shields. 3. Ophiotjalja vivipara n. g. n. sp. Two specimens were taken by the "Tjalfe" Expedition in 1909. Unfortunately there is no exaet information of the locality; it is very probable that they were taken at the same locality as the Ophiozona, but with certainty it can only be said that they were taken at the Greenland side of the southern part of the Davis Strait. Diameter of disk of the largcr specimen 5 mm, length of arms ca. 15 mm. (none of the arms complete). Disk nearly flat, covered with comparatively small scales of rather uniform, size, distinctly thickened in their outer part, and accordingly rather prominent. The radial shields are not larger than the other disk scales, very inconspicuous. resembling the other disk scales in shape ; they over- lap one another in about their outer half length. No arm combs. The dorsal armplates are triangular, only the two proximal ones in contact. They are thick and prominent, so that the arm seen in side view is conspicuously serrated, each serration being rounded, with no peak distally. The interbrachial spaces of the oral side are covered with few, irregular piates, one or two in the middle line being sometimes slightly larger than the others. The oral shields are conspicuously broader than long, nearly oval, only slightly Ophiotjalfa vivipara; 4. oral 5 rm in the figure arms of the yor- the bursæ; 5. dorsal si 42 produced orally. Adoral shields meeting within, somevvhat "widened at the inner end. Oral papillæ small, short, 4 — 6 to each side. The iniier ventral plate as broad as the following ones, but some- what shorter. Only the two first are in contact; from the fourth they are widely separated, the piates being from here nearly rectangular, with only a small peak within. The side armplates are slightly thickened: they carry 3 short spines, only ^/;i the length of a joint. The tentacle scales are 3 at the outer, 2 at the inner side of the pore on the first arm joint ; already from the 4th joint there is only one small scale. Fig. 6. Ophiotjalfa The species is viviparous; in fig. 4 two young ones are seen to protrude with their arms through the bursal slits. This species must evidently form the type of a new genus. In general it resembles Ophioghjpha, but through the complete absence of combs it differs so essentially from this genus that 1 think it unjustifiable to include it therein and thus still add a new form to the rather chaotic assemblance of species referred to it. That the genus Ophioglypha must be subdivided, is evident enough. Perhaps some species will have to be referred to tbe new genus established here. But this is not the place to enter on the difficult problem of subdividing the genus Ophioglypha. — Also to Ophiozona this new form bears a general resemblance, but it is sharplj distinguished from it, especially through the characters of its pores and tentacle scales. The new genus, Ophiotjalfa (after the name of the vessel, "Tjalfe"), maj be shortly thus characterized : Disk covered with comparatively small, thick piates, with no conspicuous primary piates. No arm comb. Dorsal and ventral piates continuing to end of arm. Inner tentacle pores close to mouth-edge; tentacle scales small, papilliform. Armspines small, appressed. As Ophiozona tjalfiana this species is evidently no arctic species, but belongs to the fauna of the warm region of the North Atlantic. On Regeneration in Ctonopbores. Dr. Th. Mortensen. It has hitherto been generally accepted tliat the Ctenophores do not possess regeuerating power. In his menooir on the Disso- gonyi) C hun states (p. 103) that "den Ctenophoren nach den iibereinstimmenden Berichten aller Beobacliter ein Regenerations- vermSgen abgetrennter Theile durchaus abgeht.". Quite recently A. G. Maver in his paper on the "Ctenophores of the Atlantic Coast of North Araerica"" 2) (p. 52) savs that "probablj every one who has studied living Ctenophores will agree that, while their healing power is remarkable, tliey appear to have little power to i-egenerate lost parts." In the "Ingolf '-Ctenophora^j I have called attention to the faet that there are really fouud some statements in litterature that the Ctenophores possess power of regeneration, viz. in Mertens' old work-i) and in Chun's own celebrated memoir on the Disso- gony. While the observations of Mertens are, at least in part, doubtful, those of C hun are sure enough, and, indeed, most in- teresting — viz. that the half-erabryos, produced by separating the two first eleavage cclls, ultimately regenerate the lacking half part of the body. — lu view of .uch faet it would, indeed, be very I Tb. Mortensen. The Danish Ingolf Expeditiou. Vol. V. 2. 1912. p.81. ) H. Mertens. Beobachtungen nnd Untorsuchungeu iiber die Beroe- artigeu Akalephen. Mém. Acad. d. Sci. St. Pétersbourg. 6 Ser. II. 1833. remarkable that the regenerating power should otherwise be totally laeking in these animals. In the work quoted I have quite summarily recorded some observations and experiments on BoUna infundihulum, which prove that this species at least has, indeed, a quite extraordinary power of regeneration. These experiments were made during a stav at the biological station at Trondhjera in the summer of 1911. It was ray intention to carry these studies further, especially to make experiments also on the two other i^J'orth Atlantic species, Pleuro- brackia pilens and Beroe cucumis. For that purpose I passed in the summer of 1912 some time at the Little Belt, where Cteno- phores are generally abundant. That summer, however, not a single specimen was met with. During a stay last summer (1913) at the Biological station at Plymouth I hoped then to get the material wanted for making such experiments — but again in vain. Though Pleurohrachia is otherwise common enough at Plymouth, only two small specimens were obtained during the whole time I stayed there, from lOth June to 15th July. As I shall now not have occasion to carry out such experiments for the next folio wing years, I have thought it proper to publish this account of my expeiiraents on Bolina infundibulum, in order to call the attention of experiraental Zoologists to these animals, which appear to be no less fit objects for studies eration For a long time 1 had been s luspecting that the genus Le- ria. y vhich di ffers fro m Bolina a lone in th .e laeking of the oral !, is nothine- but sj lecimens of Bolina which ha^ i-e lost the '') It i<. in do.d. a U-..I1 kuown faet, that these fraj jile anir nåls very Lhe original descr lie is "be-inning p. 20), after iptiou of A. to suspect oa. Thoui Agassiz siz found that this -h the suggestion ,g Lesueuria hybop and having stated it in 1860, iikewise so-called Lesueuri. lies rroml Lthas that 1 tera only a Bolinopsis infu at hånd that animals, which are so liable to be damaged bj their natural surroundings, should possess the power of repairiug such damages, it has hitberto been thought that they are destrojed in that way. C hun thus savs (Dissogonie; p, 103): "Sie siud voU- aiif den Gefahren ausgesetzt, welche Wind und Welleuschlag in Gefolge haben. Bei jedem Sturrae werden sie zerfetzt und massen- haft vernichtet; es dauert nach stiirmischen Zeiten oft eino Woche bis man unter dem iiberreichen Material von Bruchstucken wieder voUig intakte Exemplare entdeckt". I was then very anxious to see whether it would be possible to keep such "LesueMr/a"-spec- imens and get them to assume again the iioZma-shape. It did not last long time, before I succeded in giviug the proof that my suggestion was right that Lesueuria is really nothing but a lace- lated Bolina. One of the first days of my stay at the Trondhjem- station the director, Dr. Noi'dgård, made a haul with a large plankton net in deep water in order to get Ctenophores for me. A good deal of spocimens of Bolina were captured, and all were luore or less lacerated through the capture. These lacerated spec- typical "■ LesueMrias\ were placed in a large jar in the laboratory. It was on the 13th July. Already the 15th all of them were distinctJy in the course of regenerating the lost parts — lobes. tentacles, auricules or ribs. On the regenerating lobes it was especially noticeable that a great nuraber of cells had coUected there, apparently with the destination to afford the material for building up the regenerating part of the body. From the two sub- sagittal meridional vessels some irregular, anastomosing vessels passed into this mass of cells, and the nutritive fluid of the gastro- vascular system was seen to pass through them. These irregular ared by and by completeiy, contemporaneously with it of the normal lobe-vessels. In the course of only 5 days all the specimens had ro-ciieratfi by which the definite proof was given that Lesueuria is really the dev. 48 only a mutilated Bolina, and by which the great regenerating power of this Ctenophore was made evident, I determined to make some more definite experiments. On the 18th July, at 7 p, m., 4 spec- imens were treated in the foUowing way: A. 24 mm. long. The apical organ extirpated. B. 22 mm. long. Divided longitudinally in two halves, after the transversal (tentacular) axis, each piece having thus one complete lobe. The statocyst was left, nearly untouched, part, after parts, the ( jars full of wat ail on accouut he 22d and fn C. 16 mm. long. Divided longitudinally in two halv« the sagittal axis, each part having thus two hal The statocyst was left, nearly untouched, in the o D. 20 mm. long. Divided transversally in being laid just below the infundibulum. The operated aniraals were placed in large . no aeration was used, but the water was cha: regenerative process could not be followed in my absence on an excursion from the 20th the 26th to the 27th. During the latter excursion the weather was very hot, and on my return to the laboratory I found that the animals had suffered somewhat from the temperature in the jars having been rather too high. Still the results of my experi- ments were very satisfactory. A. The 19th, 5 pm. The wound healed; a distinct accumu- lation of cells at the place of the apieal organ. The animal had all of the lacking of the organ, regenerated and the whole orgau y Vessels were scarcely as large ise conipletely healthy and normal. n every respect completely restored. 5 pm. The wound healed; both pieces quite 23rd both pieces had begun to form irregular, rom the remnants of the infundibulum and along apparently no inconv( On the 23d the stat fully formed; only ti as normally. The ani On the 25th the speci B. The I9th, 5 vigorous. ynx. The i ; did I 3 differ 49 trom that with the statocyst in regard to the regenerating process. The 25th. On the piece with the statocyst four new, smalls ribs have formed, with some few swimming piates. Two new small auricles have developed, while the two old auricles have been much reduced in size; also the lobe has bocome irregular and much reduced in size. The piece without the statocyst has no new ribs C. The 19th, 5 pm. Both pieces have the wound healed, but are somewhat irregular in shape, this being due to the faet that the cut was not quite clean, so that the two pieces were somewhat lacerated. The 23rd. The piece with the statocyst has developed some irregular ramifications from the gastro vascuiar system. In the piece without the statocyst the two half lobes have coalesced with their subtransversal edge, forming thus one lobe lying in the wrong way, parallel to the lips. The vessels of this lobe have united so as to resemble the usual arrangement of vessels in the lobes. — The 25th. The piece with the wrongly coalesced lobe has not begun to form the lacking ribs and meridional vessels The 4 old ribs are arranged syrametrically round the body. The animal with its four ribs and its single, wrongly placed lobe, looks most remarkable, and one has the impression that it does not know how to go about with the regeneration. The piece with the statocyst has developed four new small meridional vessels and ribs With small swimming piates. The two half lobes in this piece are not coalesced, D. The 19th, 5 pm. The wound healed in both pieces and both quite vigorous. — The 23rd. The larger piece (the oral part) nas formed a complete new apical system, only smaller than normal, especially the polar fieids. A new infundibulum has formed, but it is still very small. The connection between the infundibulum and the peripheral vessels is reestablished and quite normal. The smaller piece (the apical part) appears to be in the course of forming a new mouth and oesophagus. The 25th. The small, apical part decayed. The other part completely regenerated, only Vidensk. Meddel, fra Dansk naturh. Foren. Bd. 66. 4 50 the excretory vessels and the polar fieids are still somewhat smaller than normally. On the 28th only three pieces from the specimens B and C were alive, among which fortunately the piece with the wronglv coalesced lobe. It had now regenerated the statocyst. The lobe was much reduced in size, and the lobe vessels reduced to a simple, thin canal ; but from the edges strong, irregular cana Is had formed, and there were indicatious of the formation of new, normal lobes. The new ribs had not been formed. The length of this piece was now only 6 mm. a very considerable reduction in size from the 16 mm., when the specimen was divided. — It can scarcely be doubted that the piece would have regenerated, under suitable con- ditions, into a complete, normal specimen. The two other pieces had 8 ribs of nearly equal size; new lobes were formed, and the statocyst present. They were only 5 mm. long. It could not be seen with certainty which specimen belonged Though the experiments are carried out in a somewhat uu- satisfactory way, partly because I could not follow them as care- fully as desirable on account of my absence on excursions, partly because I am no expert in experimental work, it seems to me tbat the results are quite noteworthy. It has been proved that the the Bolina, as is, of course, tbe re- the body, e. g. the lobes. But still ly into two parts, after the sagittal or tiie , each part regenerates into a complete new an i mal. That it may also be possible to divide it trans- versally so as to get two complete specimens out of it, I do not doubt; in the experiment undertaken here the upper part has only been a little two small; if the cut had been placed a little further down also the upper part would probably have regenerated completely. Kegarding the apical organ it has been shown that the am- fluence on the regeneration, the parts with the statocyst preceding those without such in the regenerating process. Another noteworthy faet is the reduction in size of the regene- rating speciniens; this evidently raeans that the raaterial for the formation of the new parts is taken from the other parts of the body — indeed, the animal has no other way of doing it so long as it is not able to take food. It was, indeed, a great disappointment to me that I could not get the opportunity of carrying these oxperiments farther. There are many more interesting problems to solve in Bolina — (I wanted especially to try how far the division could be carried on and to see if it is possible to graft together parts from different specimens) and above all it would be interesting to try such experiments on other Ctenophores. Judging from observations made in the Trond- hjemfjord 1911 I cannot doubt that Beroe cucumis is also capable of legeneration to a large extent, and from my observations on the two small specimens of Pleurohrachia which I got at Plymouth this summer I am also inclined to think that it will prove to have a similar regeaerating power. In any case the Ctenophores form most wonderful objects for experimental work, not only their eggs and embryos, but also the grown specimens. Fibigers svulstdannende Nematode, Spiroptera ((jongylonema) neoplastica n. . Februar 1914. Hvad der i Professor Fibigers Undersøgelser fortrinsvis har vakt Opsigt — ikke alene herhjemme, men overalt i den viden- skabelige Verden — er det, at han er den første, der har formaaet eksperimentelt at fremkalde virkelige Kræftsvulster; det er i Rotte- ventriklen, at det er lykkedes, og det er sket ved at inficere det nævnte Organ med en Nematode, der borer sig ind i dets Slim- hindeepithel og tager Ophold der. B'ibigers Arbejde har imidlertid, foruden den pathologisk-ana- tomiske Side med dens store Betydning for Kræftforskningen, ogsaa en zoologisk, specielt biologisk Side, der frembyder ikke ringe Interesse — ikke saa meget fordi det her drejer sig om en hidtil ukendt eller ubeskrevet Nematodeforra, men i langt højere Grad, fordi det er lykkedes Fibiger i alt væsenligt at efterspore og afdække denne Snylters Liv, at oplyse dens Værtskifte og paavise dens geografiske Hjemsted. Det er allerede nu en Række Aar siden, at Fibiger fandt nogle Svulster i Ventriklen hos 3 Rotter {Mus decumanua), der formentlig stammede fra Dorpat. Ved den senere foretagne histo- logiske Undersøgelse af de paagældende Organer fandtes der i Slimhindeepithelet Tværsnit af nogle ejendommelige Legemer, der viste sig at være Nematoder. Da Svulsterne frembød betydelig Interesse, ikke mindst ved den mærkelige Kombination med de forefundne Parasiter, blev nu en Mængde Kotter undersøgt med Henblik herpaa, ialt 1144, men med negativt Eesultat. Imidlertid viste det sig, ved at se efter i Litteraturen, at der allerede i 1878 (Comptes rendus des seances de l'Académie des Sciences, Tome 87) var beskrevet en Filarie, der som voksen levede i Eotteventriklen, og hvis Larver skulde findes indkapslede i Fedt- legemet hos Periplaneta orientalis, Linn. Larven var allerede set i 1824 afDeslongchamps og havde faaet Navnet Filaria rhytipleu- rites (Encyclop. méthod. II. p. 396). Der var jo en Mulighed for, at denne Nematode kunde være identisk med den, der var fundet i Svulsterne. De Undersøgelser, der med dette Forhold for Øje blev anstillet paa en Del Kotter fra en Lokalitet her i København, hvor der fandtes store Mængder af P. orientalis, gav imidlertid negativt Resultat. Der indlededes derefter Fodringsforsøg, idet Rotter fodredes med nævnte Kakerlak, men ogsaa disse Forsøg gav negativt Resultat; ingen af de fodrede Rotter inficeredes herved, og ingen viste Tegn til Svulster i Ventriklen. Da nu Sukkerhusene hører til de Steder, hvor Rotter og Kaker- lakker findes sammen i størst Antal, besluttede Fibiger at henvende sig til et af disse, skønt det oplystes, at den Kakerlak, der her fandtes, ikke var den relativt almindelige P. orientalis, men en anden Art, der er langt sjældnere i nordiske Lande, P. americana, Linn. Og denne Gang kronedes Anstrengelserne med Held: allerede hos nogle af de første Rotter, Fibiger fik i Hænde, fandtes en Nematode i Ventrikelslimhinden, der viste sig identisk med den oprindelige; hos en Del fandtes tillige sygelige Forandringer i Ventriklen, og nogle havde Svulster af samme Type som de, der fandtes i de 3 Dorpat-Rotter. Følgende Tal giver en Forestilling om Farasitens Hyppighed det paagældende Sted. Af 61 Rotter {Mus decumanus) var 40 inficerede, af disse viste 18 sygelige Foraudringer af Slim- hinden, 9 havde Svulster. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at den fundne Nema- tode var en Spiroptera, og at den ikke stemmede overens med 55 den føromtalte Filaria rhytipleurites. Igennem de nu indledede, udstrakte Fodringsforsøg lykkedes det at godtgøre, dels at den paagældende Neniatode overføres til Rottens Ventrikel ved Peri- planeta amerkana, og dels, at Svulstdannelsen i Rottens Ventrikel er afhængig af Xematodens Tilstedeværelse. Larven fandtes' efter nogen Søgen i Kakerlakkens Muskulatur. Hermed var altsaa den Arbejdsbasis, som Fibiger hele Tiden havde haabet at faa, naaet paa en tilfredsstillende Maadc. Jeg skal nu ikke fordybe mig videre i den medicinske Side af Sagen ; kun skal jeg bemærke, at disse Svulster ikke var, hvad Lægerne forstaar ved Kræftsvulster; først da man fortsatte Fodrings- forsøgene i meget stor Udstrækning, viste det sig, at der imellem de sædvanlige Svulster optraadte enkelte, der viste de for Kræft- svulster ejendommelige Forhold: De dannede — blandt andet — det, man i Medicinen kalder for Metastaser. Herved forstaas, at de danner Aflæggere uden om sig; der opstaar nye Svulster uden dnekto Forbindelse med Modersvulsten, og det behøver ikke at ^ære nær ved denne; det kan være i langt borte liggende Oiganer. Antagelig sker dette ved, at Vævseleraenter fra den ond- artede Svulst kommer ind i Lymfebanerne eller Blodbanerne, føres 56 et eller andet Sted hen, hvor de strander, og nu — med den for Kræftvævet ejendorammelige Evne til at udvikle sig hvor somhelst i Organismen — danner Udgangspunkt for nye Svulster af ondartet Natur. Den første Metastase, Fibiger fandt, var i en Lymfekirtel, men senere er der ogsaa fundet saadanne i Lungerne. Hermed har jeg ganske kort skildret de historiske Hoved- momenter af disse Undersøgelser. Førend jeg gaar over til en nærmere Betragtning af Parasiten, ønsker jeg endnu kun at fremhæve følgende: Ude i Naturen giver denne Nematode relativt sjældent Anledning til Svulstdannelse. Naar særlige Forhold er tilstede, saaledes som her i Byen paa Sukkerhusene, hvor et meget stort Antal Kakerlakker lever paa et forholdsvis indskrænket Omraade, sker det ret hyppigt. Og det er under Fibigers Forsøg rent eksperimentelt godtgjort, at Svulst- udviklingen i det hele og store er afhængig af Infektionens Størrelse og Varighed og staar i nogenlunde direkte Forhold til denne; dog synes det, som om der iblandt Eotterne kan findes særlig dispo- nerede Individer, der ligger under allerede for en mindre Infektion. Ude i Naturen, hvor Rotter og Kakerlakker er nogenlunde jævnt fordelte over et større Terrain, som Tilfældet er i Dansk Vestindien — naturligvis maa vi se bort fra Sukkerfabrikker og hgnende Steder — vil Svulsterne sikkert optræde ret sparsomt. I Alminde- lighed vil der findes nogle faa af disse Parasiter i Slimhinden, hvor de ligger indlejret i Epithelet, og der vil ingen paafaldende syge- lige Forandringer være at iagttage. Jeg omtalte ovenfor, at den fundne Nematode var en Spiroptera. Det er en Slægt, der hører til Filariernes Familie, og som — l'^^- som Slægten Filaria — i Almindelighed har et langt, tyndt, traad- dannet Legeme. Og de opholder sig — hvad de egentlige Filarier aldrig gør — som Voksne hyppigst i Værtdyrets Fordøjelseskanal. Den her omhandlede Form lever altsaa i Rottens Ventrikel, men altid kun i den Del af denne, der er beklædt med Pladeepithe^ ligesom Spiserøret, i hvilket den ogsaa hyppigt Mavens Pylorusdel ses den derimod aldrig. Længden af Ormen er meget forskellig for de to Køus Ved- kommende; medens Hunnen naar en Længde af 6 — 8 cm, undertiden mere, bliver Hannen sjældent over 1 Va— 2 cm lang. Tykkelsen er overalt omtrent den samme. For Hannens Vedkommende er maalt Tykkelser, beliggende mellem 110 og 130 ;i. Unge Hunner, der er i Begyndelsen af deres Ægproduktion, bar en Tykkelse af 170—200 fi. En Hun, hvis Længde var 6 cm., havde en Tykkelse af 326^. Formen passer saaledes godt til Betegnelsen traaddannet. Henimod Forenden, omtrent ud- for Ekskretionsporen, begynder Dyret at tage jævnt og ret hurtigt af i Tykkelse, indtil det fortil ender i en stumpt afskaaret Kegle. Den bageste Del af Kroppen beholder sin Tyk- kelse indtil Tarmaabningen , Halen danner en kort Kegle. Dette sidste Forhold gælder dog kun for Hunnen, idet Bagkroppen og Halen hos Hannen har udviklet en stor Bursa, hvis Fig. 2. Et Stykke af Ventrikel- r> . . slimhinden af en Rotte med Para- iiygnmg jeg senere skal komme til- siten. Man ser de bugtede Gange, bage til hvori Ormen opholder sig. Cuticulaen viser en meget tydelig og elegant Tværstribning, der er saa fremtrædende, at Dyret, naar det bevæger sig og bøjer Kroppen, paa de konkave Sider af de Bugtninger, Legemet i saa Tilfælde danner, næsten kan synes ringdelt. Cuticulaens Tykkelse, maalt i Omegnen af Dyrets Midte, er for en middelstor Huns Vedkommende (c. 6 cm) 12,6 fi, hos en Hun paa omtrent 3 cm's Længde er den 9,4 u, hos en Han 6,3 //. I den forreste Del af Dyret viser Cuticulaen et ret ejendommeligt Forhold: Kingdelingen Oliver i Omegnen af Spiserørets proksimale Del uregelmæssig, ud- viskes efterhaanden mere og mere og erstattes af store, blæreagtige Fremspring, mere eller mindre halvkugleformige indtil langstrakt ægfornrige eller pølseformige ; de er af ret forskellig Størrelse, it til Betegnelsen traaddannet. relativt store og smaa mellem hverandre og synes ogsaa at variere i Størrelse hos de forskellige Individer eller til Tider hos det enkelte Individ. Baade relativt og absolut mest fremtrædende er de hos de større Hunner, Trækker Dyret Forenden sammen, hvad det er i Stand til at gøre i en for en Nematode ganske ualmindelig Grad, bliver disse Blærer tykkere og mere prominente; strækker Dyret sig ud, bliver de mere utydelige og ganske lave og kan, naar Maksimum for Dyrets Evne til at udstrække sig er naaet, næsten udviskes helt. Dette Forhold findes hos den af Mol in i 1857 opstillede Gruppe Gongy- lonema. Dyrets Forende er uden egentlige Læber. Mundaabningen, der danner en ligesidet Trekant, har stærkt bevægelige Eande, der kan skydes frem og trækkes tilbage. De bruges uafladeligt, naar Dyret er i søgende Bevægelse med Forenden. Navnlig hos Larven paa det Udviklings- trin, som den har, naar den ligger ind- rig. o. Dyrets Forende ^^P^'^t i Kakerlakmuskulaturen, er dette cwftZ.deblæreagtigeFrem- Forhold tydeligt. Forenden har paa dette exp. Ekskretionsporen"' o§r Bygning som hos den voksne Nematode. Naar den befries fra sin Kapsel, viser den sig overordentlig livlig, bugter sig afsted, søger ideligt med For- enden, aabenbart for at finde et Sted, der er passende til Indboring. Under disse søgende Bevægelser kan man under Mikroskopet, naar man har Larven anbragt i en Draabe fysiologisk Kogsaltopløsniug, uden Vanskelighed følge Forendens Bevægelser; snart bøjer den sig til den ene Side, snart til den anden, snart opad, snart ned, alt imens den føler sig søgende frem; de læbeagtige Mundrande 59 er under dette i idelig Bevægelse, idet de snart skydes frem, snart atter trækkes tilbage. Hvorvidt Papiller findes, kan jeg ikke med Sikkerhed udtale mig om ; jeg har set Dannelser, der muligvis bør tydes som saadanne, men de er meget lidt fremtrædende, og selv med meget store For- størrelser (Zeiss. Apochr. 2 mm) kan de ikke konstant iagttages hos de forskellige Individer. De store, hos Gongylonema kendte, suge- skaallignende Prominenser mangler ganske. Lateralfelterne er meget fremtrædende og strækker sig som flade Baand ned gennem Dyret. Hos Hannen naar de en Bredde af omtrent 60 ^ ; hos Hunner har jeg maalt en Bredde af omtrent det dobbelte. De er skarpt afgrænsede fra den omgivende Musku- latur og tydelig delt i to Sidehalvdele. Igennem hver af disse strækker sig en enkelt Række meget smaa, men tydelige Kerner. I^e ligger yderst regelmæssigt ordnet i en lige Linje og overalt i samme Afstand fra hverandre. Sidefeltets Protoplasma er geunem- gaaende meget finkornet, men omkring hver Kerne samler sig en Gruppe af støvre Korn, saaledes at Kernerne med de dem omgivende Korn kommer til at danne en Dobbeltrække af mørke Pletter ned gennem Lateralfeltet. PJn saadan Dobbeltrække af Kerner er ogsaa beskrevet hos andre Former, f. Eks. af Looss for Filaria has Ved- kommende. Lateralfeltet kan forfølges helt op i Nærheden af Dyrets i^orende, hvor det tager noget af i Bredde. Caudalt taber det sig 1 Analregionen, hvor det beholder sin Bredde omtrent lige til det sidste. I dets bageste Afsnit synes Kernerne ikke at ligge saa regelmæssigt som ovenfor beskrevet (se fig. 9), men det er muligt, at Sammentrækningen paa Grund af Konserveringen er Skyld i Uregelmæssigheden her. Ned igennem Sidefeltets Midte forløber Exkretionskanalen, let b'igtet eller undertiden som en næsten lige Linje (fig. 9). Det er muligt, at det mere eller mindre bugtede Forløb svarer til en større eller mindre Kontraktionstilstand hos Dyret. Jeg skal -'^.' S. 198: „Ob dieselbe Aii sowohl ihre Eier ausserhalb der Pj aanzen an- klebt, als auch in einbohrt, wissen wir no' ch nicht". Jeg vil altsaa ki in dertil bemærke, at ifølge Marcha ,ls og mi ne Under- søgelsei- for G. lacustris' Vedkom- mende synes det, som om denne An '\ ■ er tilbøjelig til at anbringe Æggene ' \ ret konstant paa Undersiden og i r.. , ^ , ^ . , . Kanten af flydende Plantedele. For Jig. 1. Æg af Gerris lacustris, ,^^ anbragte langs Randene af et Iris- at studere Udviklingen nærmere, tOo blad. X 5. Tegnet af Jensen-Haarup. jeg mine Fund hjem til Akvarie- opnaaede derved nogle Resultater, som jeg anser Verlauf nye Kuhlgatz skriver S. '55: „Zeit des Aus und Dauer der larvalen Entwicklung nicht nåher bekannt"; og specielt om G, lacustris S. 63: „Ofl"enbar 'mehrere Generationen im Jahr". Wesenberg-Lund S. 198: „Sicherlich haben auch hier ira Lande die meisten Arten mehr als eine Generations- Nogle af mine Æg var hvide; efterhaanden antager de en I Farve, og den 16. Juni iagttog jeg Embryonets é igennem ved den ene Pol. Alle Embryoner vendte samme Side. 19. Juni klækkedes de første Larver; Størrelsen var 1,5 mm. De nyfødte var meget livlige, og de fleste havde tydeligt Anlæg til Vinger, men hos andre af samme Kuld og fødte i samme Time var disse Anlæg saa ringe, at de kun kunde paavises i Mikroskopet. Allerede paa et saa tidligt Tidspunkt synes det altsaa, som om Polymorphien m. H. til Vingerne viser sig. Angaaeude yderligeve Beskrivelse af Larven henvises til Kuhlgatz S. 54. Jeg holdt en Del af Larverne i Live og fodrede dem med smaa Fluer og Myg. Det var meget interessant at se Tægerne styrte sig over en sprællende Flue. Undertiden var denne dem for mægtig, og de Spræl var gaaet af forskellige Dyret indgnider sig Died et fedtagtigt Sekret for bedre at kunne sky Vandet. Holdt jeg en spæd Larve neddykket nogle Sekunder, havde den stor Vanskelighed ved igen at komme til Kræfter. Første Hudskifte indtraf 29. Juni, og Kroplængden blev nu 3 mm. Andet Hudskifte foregik 6. Juli og gav en Længde af 3,7 mm. Tredie Hudskifte 10. Juli og gav en Længde af 5,5 mm. Paa dette Trin er Vingerne endnu meget rudimentære, og hele Legemet har stadig den typiske Larveform. Desværre lykkedes Fugles Død ved Fyrene. I det hele synes der mindst at være faldet 4000 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Graadyb Fyrskib, R. M. Nielsen, Fyrskibsfører (105 Fugle fra 27 Nætter). ^laavands Huk Fyr, S.Ross, Fyrmester {298 fra 32 Nætter). ^yl Fyrskib, J. S. Jensen, Fyrskibsfører (151 fra 57 Nætter). f^orns Rev Fyrskib, J. S. Ibsen, Fyrskibsfører (152 fra 26 Nætter). Lyngvig Fyr, P. A. Larsen og C. A. Hansen, Fyrmestre (77 fra 23 Nætter). Bovbjerg Fyr, C. J. R. Rude, Fyrmester (126 fra 4 Nætter). Lodbjerg Fyr, P. S. Pedersen, Fyrmester (82 fra 13 Nætter). Hanstholm Fyr, H. Eoed, Fyrmester (4 fra 2 Nætter). Rubjerg Knude Fyr, J.C.Boysen, Fyrmester (6 fra 2 Nætter). Skagen Fyr, G. H. E. Wielandt, Fyrmester (19 fra 10 Nætter). Skagens Rev Fyrskib, A. P. Jensen, Fyrskibsfører (1 Fugl). Læsø Trindel Fyrskib, H. Sonnichsen, Fyrskibsfører (55 fra 21 Nætter). Læsø Rende Fyrskib, P. C. G r u m s e n, Fyrskibsf. (46 fra 11 Nætter). Østre Flak Fyrskib, A.P.Jensen, Fyrskibsf. (65 fra 19 Nætter). Hals Barre Fyr, M.fL. Jørgensen, Fyrmester (9 fra 3 Nætter). Anholt Knob Fyrskib, P. V. Er i k s en, Fyrskibsf. (23 fra 14 Nætter). Anholt Fyr, I. M. C. Bang, Fyrmester (44 fra 5 Nætter). Hesselø Fyr, E. P. Sonne, Fyrmester (46 fra 5 Nætter). Schultz' s Grund Fyrskib, P. Larsen, Fyrskibsf. (50 fra 5 Nætter). Hjelm Fyr, A. P. Jensen, Fyrmester (11 fra 7 Nætter). Thunø Fyr, C. Kjeldsen, Fyrpasser (1 Fugl). Sejrø Fyr, N. J. Z. Nielsen, Fyrmester (48 fra 3 Nætter). Vestborg Fyr, P.W.Sørensen, Fyrmester (37 fra 9 Nætter). Nakkehoved Fyr, W. Schultz, Fyrmester (9 fra 4 Nætter). Lappegrundens Fyrskib, J. C. Jensen, Fyrskibsfører (1 Fugl). Drogden Fyrskib, N.J.Kromann, Fyrskibsfører (4 fra 1 Nat). Stevns Fyr, L. D. A. Wedén, Fyrmester (42 fra 4 Nætter). Romsø Fyr, H. V. Wiirtz, Fyrmester (2 fra 2 Nætter). Sprogø Fyr, A. V. Hansen, Fyrmester (62 fra 15 Nætter). Omø Fyr, P. F. Kohler, Fyrmester (6 fra 3 Nætter). Hov Fyr, H. V. O.Westermann, Fyrmester (11 fra 3 Nætter). Kjels Nor Fyr, J. C. Ryder, Fyrmester (169 fra 19 Nætter). Æbelø Fyr, E. W. F. C. Schønfeldt, Fyrmester (1 Fugl). Helnæs Fyr, A. C. G. G. Stephensen, Fyrmester (14 fra 3 Nætter). Møen Fyr, H. P. Jensen, Fyrmester (18 fra 6 Nætter). Gedser Rev Fyrskib, T. A. M. Andersen, Fyrskibsfører (76 fra 23 Nætter). Hyllekrog Fyr, I. N. B. Hoeg, Fyrmester (14 fra 3 Nætter). De Fugle, der indkom til Zoologisk Museum som faldne i 1913, vare: Clangula glaucion 1. Pagonetla gladalis 1. Oedemia nigra 3. Oedemia fusca 2. Somateria moUissima Rallus aquaticus 11 (13 faldt). Gallinula chloropus 6. Fulica atra 1. Vanellus a^istatus 5 (U faldt). Charadrius pluvialis 2. Numenius arquatus 2. Actitis hypoleuca 2. Toianus calidris 2. Tringa alpina 11. Phalaropus hy perbor eus 1. Limnocryptes gallinula 19 (20 faldt). Gallinago scolopacina 8. Scolopax rusticula 7 (9 faldt). Larus tridactylus 1. C/r/a /rojYe 1. Mergulus alle 1. .4rdea cmerea 1, PaZco tinnunculus 2. i^aZco æsalon 1. Columha palumbus 3. Cypselus apus 3. Cuculus canoTUS 1. /yna:; torquilla 3. Corrus frugilegus 1. Alauda arvensis 635 (1306 faldt). Sturnus vulgaris 296 (456 faldt). Troglodijtes parvulus 14 (16 faldt). Cinclus aquaticus 2. Parus ater 1. Sylvia cinerea 3. Sylvia atricapilla 3 Sylvia hortensis 14. Sylvia nisoria 1. Hy polais icterina 2. Acrocephalus palustris 1. Acrocephalus phragmitis 11. Pkyllopseustes trochilus 29. Phyllopseustes rufus 2. Regulus cristatus 35 (42 faldt). Anthus pratensis 16. Anthus obscurus 3. Turdus zVrøcu« 145 (c. 288 faldt). jTurdMs musicus 185 (c. 308 faldt). TurdMS viscivorus 1. rurrfw« pz7ar/s 26 (35 faldt). Turdus torquatus 1. y'Mrdus j«er«Za 74 (85 faldt). Saxicola oenanthe 16. Praticola rubetra 2. Ruticilla phoenicura 33. Ruticilla titys 1. Erithacus rubecula 109 (131 faldt). Cyanecula suecica 1. Muscicapa atricapilla 18. Passer montanus 5. Fringilla coelebs 9. 69. FringiUa montifringiUa 27 (28 faldt). 70. Coccothraustes vulgaris 1. 71. Chrysomitris spinus 1. 72. Carduelis elegans 1. 73. Cannabina flavirostris 8. 74. Cannabina linaria 17. 75. Emheriza schoeniclus 11 (14 faldt). 76. Enberiza hortulana 2. 77. Emberiza miliaria 1. 78. Emberiza nivalis 4. Af de faldne Arter vare tre, nemlig Phalaropus hyperbor-eus, Ardea cinerea og Fako æsalon, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de foregaaende 27 Aar. Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste 28 Aar, er dermed naaet op til 167. Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat henregnes til den følgende Dag.) 1. Anas crecca. Krikand. November: 3dje Lodbjerg 1 $ jun. 2. Clangula glaucion. Hvinand. April: 2den Østre Flak 1 c? ad. 3- Pagonetta glacialis. Havlit. Februar: 6te Gedser Eev 1. 4. Oedemia nigra. Sortand. Februar: 28de Blaavands Huk 1 ? ad., Kjels Nor 1 cT ad. Marts: 13de Østre Flak 1 c? ad. 5- Oedemia fusca. Fløjlsand. Februar: 20de Blaavands Huk 1? ad. November: 22de Blaavands Huk I (^ ad. 6. Somateria mollissima. Ederfugl. Marts: 31te Omø 1 • Sturnus vulgaris. Stær. Januar: 21de Schultz's Grund 1 ? jun. Februar: 4de Lyngvig 1 d*, Lodbjerg 1 d*- 7 de Horns Rev 1 d*.. Thunø 1 d*- Ilte Graadyb 1 d*. 18de Blaavands Huk 1 d". 27de Graadyb 1 ? ad. Marts: 3dje Graadyb Id*, Blaavands Huk 2d' ad., Lyngvig 1 d*, (Bovbjerg 2), Lodbjerg 8 (2 d', 6 $ ad.), Hanstholm 1 d* ad. (3 faldt). 96 5te Lodbjerg 3 c?, Hjelm 2 d*, Vestborg 3 ?, (Æbelø 1), Kjels Nor 2 (1 ^, 1 ?). 6te Blaavands Huk 18 (11 ^, 7 $), Hals Barre 1 ^. 7de Horns Eev 2 (1 c?, 1 ? ad.), Gedser Kev 2 ^. 8de (Læsø Rende 1.) 9de Læsø Trindel 1 c?. 10de Kjels Nor 1 d'. 13de Graadyb 1 ^, Blaavands Huk 32 (21 c?, 9 ? ad., 2 ? jun.), Vyl 5 (4 d", 1 ? ad. ; 20 faldt), Horns Rev 13 (8 c?, 5 ? ad.), Lyngvig 1 ? ad., Bovbjerg 4 (3 c?, 1 ? ad.), Lodbjerg 2 c?- 14de Blaavands Huk 8 (5 c?, 3 ? ad.) , Vyl 1 J". Horns Rev 2 c?, Kjels Nor 2 (1 c?, 1 ?)• 16de Blaavands Huk 1 d*. 20de Blaavands Huk 1 ,}. 21de Læsø Rende 3 d*. 25de (Graadyb 1.) 27de (Graadyb 1.) 28de Graadyb 3 (1 c?, 2 ? juu.). 30te (Anholt 5.) 31te Blaavands Huk 3 (2 ? ad., 1 ? jun.), Vyl 1 ? ad., Lyngvig 1 $ ad., Bovbjerg 2 (1 c?, 1 ? a*^-)' (Skagen 1), Østre Flak 2 (le?, 1 ? ad.), (Hals Barre 1), (Anholt 8), Hesselø 1 ? ad., Hjelm 1 ? ad., Sejrø 4 (3 $ ad., 1 ? jun.), (Sprogø 1), Gedser Rev 2 (1 c?, 1 ? ad.). April: 1ste Vyl 1% (Skagen 3). 2den Vyl 1 ? jun., Lyngvig 1 ? ad., (Skagen H (Anholt 2), (Sprogø 1), Kjels Nor 7. 3dje Vyl 1 c?. 25de (Skagen 1.) ktober: 8de Graadyb 4 ? ad., Blaavands Huk 1 c?, Horns Rev 1 $ ad., (Dueodde Nordfyr 1), Møen 2 6. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. Maj: 5te Lyngvig 1^. 6to Skagen 1 ^. September: 2den Blaavands Huk 4 (3 d* jun., 1 ? jun.), Vyl 1 c? jun.), Gedser Rev 1 $ jun. 3dje Blaavands Huk 7 (4 c? , 1 ? ad., 2 ? jun.). Lyngvig 1 7. Passer montanus. Skovspurv. April: 16de Vyl 1 c?- 17de Vyl 3 (2 cT, 1 ?)• Oktober: 21de Vyl 1 ? jun. •8- Fringilla coelebs. Bogfinke. April: 4de Vyl I ^. 108 Oktober: 1ste Vyl 2 (1 c?, 1 ? jun.), Horns Rev 2? jun. 7de Graadyb 1 c?. 10de Vyl 1 d*. 21de Læsø Trindel 1 ? jun. November: 10de Horns Rev 1 ^. 69. Fringilla montifringilla. Kvækerfinke. April: 2den Kjels Nor 1 J*. Oktober : 5te Vestborg 4 (3 d", 1 ?)• 6te Nakkehoved 2 (1 cT, 1 ?)• 8de Blaavands Huk 3?. 9de Blaavands Huk 2 d*. 10de Vyl 1 c?. 23de Læsø Trindel 1 $ jun. 24de Skagen 1 ? (2 faldt), Anholt 8 (4 c?, 4 ?)- 29de Stevns 1 J*. 30te Hesselø 1 ? jun., Møen 1 c?- November: 6te Gedser Rev 1?. 70. Coccothraustes vulgaris. Kærnebider. November: 8de Stevns Id'. 71. Chrysomitris spinus. Sisken. Oktober: 8de Møen 1 d*. 72. Carduelis elegans. Stillids. December: 7de Gedser Rev 1 d'. 73. Cannabina flavirostris. Bjergirisk. Oktober: 22de Anholt Knob Id'- 23de Læsø Trindel 2 ^, Læsø Rende 3 (2 d*. 1 ? J"^->' Østre Flak 1 d*. 30te Østre Flak 1. 74. Cannabina linaria. Graasisken. Oktober: 24de Anholt 1 ? jun. 26de Læsø Trindel 4 (2 d*, 2 $ jun.). 27de Lodbjerg 1 $ jun. 31te Horns Rev 1. November : 2den Lodbjerg 1 d*. 109 3dje Læsø Trindel 1. 5te Blaavands Huk 1 ?, Vyl 1, Lyngvig 3 (2 ? j December: 27de Skagen 3 (1 c?, 1 ? jun.). 75. Emberiza schoeniclus. Rørspurv. Marts: 31te Sejrø 1 ?. Oktober: 1ste Vjl I c?. 3dje Gedser Rev 1 ? jun. 4de Gedser Rev 1 ? ad. (4 faldt). 5te Vestborg 5 (2 c?, 3 ? ad.)- 27de Schultz's Grund 1 d* jun- November: 5te Lyngvig 1 c?. 76. Emberiza hortulana. Hortulan. September: 2den Gedser Rev le?. 4de Vyl 1 ? jun. 77. Emberiza miliaria. Bomlærke. December: 24de Skagen 1? jun. 78. Emberiza nivalis. Snespurv. Februar: 8de Østre Flak 1$. Marts: 6te Graadyb 1$. 13de Vyl 1?. 30te Østre Flak 1 ? jun. de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene, læsø Rende. S. V. og V. S. V. 3. Regnbyger. 1 Søkonge l Mergulus alle 1. 3dje Januar. Nakkehoved. S. V. 3. Dis. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 4de Januar. Vyl. S. 3. Skyet. Viber hørtes; enkelte Lærker ved Fyret; Ifaldt. 8de Januar. Vyl. S. 0. 3. Taage. Enkelte Lærker saas ved Fyret: 1 faldt. Horns Rev. S. S. 0. Taage. Endel Lærker kredsede om Fyret; 1 faldt. Alauda arvensis. Vyl 1, Horns Rev 1. 17de Januar. Skagen. S. 0. 4. Sne. 1 Rørhøne faldt. Oallinvla chloropus 1. 18de Januar. Hjelm. 1 Rørhøne faldt. Kjels Nor. S.— V. N. V. 4. Overtr. Dis. 1 Enkelt Bekkasin og 1 Lærke faldt. Gallinula chloropus. Hjelm L Limnocryptes gallinula. Kjela Nor 1. Alauda arvensis. Kjels Nor 1. 21de Januar. Schultfs Grund. 0. S. Ø. 6. Snetykning. 5-6 Stære om Fyret; 1 faldt. Sturmts vulgaris 1. 1ste Februar. Bovbjerg. V. S. V. Overtr. Dis. 1 Lærke faldt. Lodbjerg. V. S. V. 5. Overtr. Dis. 1 Stær ved Ruderne efter Midnat. Alauda arvensis. Bovbjerg 1. 3dje Februar. Hanstholm. V. 4. Regn. Dis. En Flok Knortegæs omkring Fy- ret Kl. 930 Eftm.; 4 faldt (ikke indsendte). Kjels Nor. S. V. 2. Overtr. Sne og Regn. 6 Lærker faldt. Alauda arvensis. Kjels Nor 6. 4de Februar. Lyngvig. V. 6. Regn. 1 Stær faldt. Lodbjerg. V. 4. Overtr. Dis. 1 Stær faldt. Gedser Rev. V. S. V. 4. Overtr. 1 Havlit faldt (intet indsendt). SUirnus vulgaris. Lyngvig 1. Lodbjerg h 5te Februar. ^yl. S. V. 2. Letskyet. 1 Lærke faldt. Horns Rev. S. Skjet. Enkelte Siuaafugle ved Fyret; 2 Lærker faldt. Gedser Rev. S. V. 3. Overtr. 1 Havlit faldt (intet indsendt). Alauda arvensis. Vyl 1, Horns Eev 2. 6te Februar. Graadyb. S. V. 3. Overtr. Endel Sraaafugle ved Fyret; 1 Lærke faldt. Bovbjerg, s. V. 5. Overtr. Dis. Utallige Stære ved Lanternen. Lodbjerg. S. S. V. 6. Overtr. Dis. Endel Stære paa Kuderne efter Midnat. Læsø Trindel S. 4. Taage og Regn. Fugle ora Fyret; 1 Lærke faldt. Sprogø. V. S.V. 4. Dis. Stære og Lærker paa Lanterneruderne; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. S. S. V. 3. Taage. Omkr. 200 Lærker ved Fyret; 1 Havlit og 22 Lærker faldt. Pagonetta glacialis. Gedser Rev L Alauda arvensis. Graadyb 1, Læsø Trindel L Gedser Rev 1 (22 Blaavands Huk. S. V. 4. Taage og Regn. 1 Knortegaas faldt. ^yL S. V. 4. Regn. 1 Lærke faldt. Horns Rev. S.V. Graat. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Stær faldt. Læsø TrindeL S. 6. Regn. Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Læsø Rende. S. 4. Skyet. 6 Lærker faldt. &stre Flak. S. S. V. 4. Regn. 6 Lærker faldt. Thunø. S V 8 1 St^^r faldt Sejrø. S. S. V. Overtr. Dis. Store Sværme af Lærker om Lan- terneu hele Natten; 27 Lærker faldt. Sprogø. V. S. V. 5. Dis, Lærker paa Ruderne; 8 faldt; ædt af Katten. Gedser Rev. S. V. 3. Meget mørkt. Omkr. 50 Lærker ved Fy- ret; 11 faldt. Anser forquatus. Blaavanda Huk L Almida arvensis. Vyl 1, Læsø Trindel 1, Læsø Eende 6, Øatre Flak 6, Sejrø 27, Gedser Rev 1 (11 faldt). Sturnus vulgaris. Horns Rev 1, Thunø L 8de Februar. Lyngvig. S. S. V. 6. Dis. 1 Lærke faldt. Østre Flak. S. S. V. 3. Overtr. 5 Lærker og 1 Snespurv faldt. Schultz's Grund. S. S. V. 3. Taage og Regn. En Mængde Lær- ker om Fyret; mange faldt (16 indsendte). Anholt Knob. S. 4. Regn. Endel Smaafugle ved Ruderne. Romsø. S. V. Regn. Dis. Mange Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Gedser Rev. S. S. V. 3. Regn. Omkr. 150 Lærker ved Fyret; 7 faldt. Alauda arvensis. Lyugvig 1, Østre Flak 5, Schultz's Grund 16, Romsø 1, Gedser Rev 1 (7 faldt). Emherisa nivalis. Østre Flak 1. 9de Februar. Sejrø. S. V. Regn. Overtr. 1 Lærke og 1 Vindrossel faldt (intet indsendt). Sprogø. En Stær paa Lanterneruderne. Møen. V. Overtr. Dis. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Ilte Februar. Graadyb. Vind O. Taage. Nogle Smaafugle ved Skibet; 1 Stær faldt. Skagen. V. 3. Overtr. En Lærke paa Ruderne. Sprogø. N. V. 4. Taage. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Dueodde Nordfyr. N. V. 3. 2 Lærker paa Ruderne; 1 Skovdue 113 Gedser Rev. V. 2. Taage. c. 25 Lærker ved Fyret. Hyllekrog. V. S. V. 2. Taage. Endel Stære, Lærker og andre Smaafugle ved Ruderne; 11 Lærker faldt. Alauda arvensis. Hyllekrog 2 (11 faldt). Sturnus vulgaris. Graadyb L 12te Februar. Vyl. Vind 0. Taage. Viber og Stære saas om Fyret; 1 Lærke faldt. Horns Rev. S. V. Skyet og Taage. Omkr. 200 Smaafugle om Læsø Trindel. V. 2. Overtr. Taage. Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Østre Flak. V. 1. Taage. 6 Lærker faldt. Alauda arvensis. Vyl 1, Læaø Trindel L Østre Flak 6. 14de Februar. Vyl. Vind 0. Taage. Nogle Lærker om Fyret. Læsø Trindel V. S. V. 2. Taage og Regn. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Anholt Knob. 0. N. 0. 2. Taage. Endel Smaafugle saas ved Ruderne. Sejrø. S. Overtr. Dis. 2 Lærker faldt (ikke indsendte). Alauda arvensis. Læsø Trindel 1. 15de Februar. Helnæs. S. V. 2. Taage. Kl. 4 Form. fløj 1 Lærke mod Ru- derne og fangedes. 16de Februar. Graadyb. Vind 0. Overtr. Mange Smaafugle om Skibet, bl. a. Stære, Lærker og 1 Solsort; ingen faldt. Vyl. Vind 0. Taage. Lærker, Stære og Viber, samt nogle Strand- fugle saas om Fyret; 1 Lærke faldt. Horns Rev. Vind 0. Graat. Endel Stære ved Fyret om Natten. Skagen. Vind 0. Overtr. 1 Lærke paa Ruderne. 114 17de Februar. Vyl. 0. N. 0. 2. Skyet Endel Fugle ( Maage faldt. Østre Flak. 0. S. 0. 2. Overtr. 1 Lærke Blaavands Huk. Vind 0. Dis. 1 Stær og I Sangdrossel faldt. Vyl. Ø.S. 0. 3. Halvklart. Enkelte Lærker ved Fjret; 1 faldt. Bovbjerg. N. 0. 1. Overtr. Sne. Kl. 5 om Morgenen var 1 Stær Blaavands Huk. S. V. 2. Graat. 1 Fløjlsand faldt. Oedemia fusca 1. 21de Februar. Lyngvig. N. 3. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 26de Februar. Læsø Trindel V. S. V. 3. Skyet. Fugle om Fyret; 6 Lærkei" .27de Februar. Graadyb. S. V. 2. Skyet. Nogle Smaafugle om Skibet; 1 Stær faldt. Læsø Rende. S. V. 2. Taage. 2 Lærker faldt. Østre Flak. S. V. 1. Diset. Mange Lærker ved Fyret hele Nat- Anholt Knob. V. S. V. 2. Taage. Endel Smaafugle ved Ruderne; 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Læso Rende 2, Østre Flak 3, Anholt Knob 1- Sturnus vulgaris. Graadyb 1. Blaavands Huk. N. N. V. 3. Diset. 1 Soitand faldt. Kjels Nor. V. 2. Reirndis. Taage. 1 Soitund faldt. Oedemia nigra. Blaavands Huk 1, Kjels Nor 1. Iste Marts. Skagen. N. 4. Letskyet. 1 Lærke paa Ruderne. Vestborg. S. V. 3. Taage. Eq Mængde Smaafugle, særlig Lær- ker og Stære fløj paa Ruderne og sværmede i Fyrets Straa- ler; ingen Fugle fandtes. 3dje Marts. Graadyb. S. V. 5. Skyet. 1 Stær faldt. Blaavands Huk. S. V. 3. Taage. 2 Lærker og 2 Stære faldt. Lyngvig. S. V. 3. Endel Stære og Lærker ved Fyret; 1 Stær faldt. Bovbjerg. S. S. V. Dis. Mange Stære opholdt sig ved Fyret; 2 faldt (ikke indsendte). Lodbjerg, s. S. V. 5. Regn og Taage. En Mængde Stære ved Ruderne efter Midnat; senere V. S. V. 5. Skyet. Dis. Store Flokke af Viber kredsede om Fyret. Hanstholm. V. S. V. 4. Graat. Stærkt diset. En Mængde Viber, Terner, Stære og enkelte Solsorter omkring Fyret fra Kl. 3—6 Form. 10 Viber og 3 Stære faldt. Fornæs. S. V. 5. Overtr. Fra Midnat til Kl. 5 stort Tiæk af Viber, som kredsede omkring Lanternen; 2 faldt (ikke ind- sendte*. Vestborg. V. s. V. 4. Regntykning; en Mængde Smaafugle paa Ruderne; ingen fandtes. Gedser Rev. S. V. 3. Taage. 2 Lærker ved Fyret ; 1 faldt. Vanellus cristatm. Hanstholm 1 (10 faldt). Alaudu arvensis. Blaavands Huk 2, Gedser Kev 1. Uturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 2, Lyngvig 1, (Bov- bjerg 2),' Lodbjerg 8, Hanstholm 1 (3 faldt). Vestborg. S. V. Taage og Tykning. En Mængde Fugle, særlig Stære og Lærkei-, paa Enderne; ingen faldt. Dueodde Nordfyr. S. V. 7. Regn. Enkelte Stære paa Ruderne. 5te Marts. Lodbjerg. V. S. V. 7. Overtr. Diset. Enkelte Stære paa Ruderne Anholt. V. S. V. 6. Dis. 4 Drosler og 1 Vibe faldt (intet ind- sendt). Hjelm. V. S. V. 7. Dis. 5 Stære paa Ruderne ; 2 faldt. Vestborg. V. S. V. Dis og Regn. Mange Sinaafugle paa Ruderne^ særlig Stære og Lærker; 3 Stære faldt. Kjels Nor. S. V. 2. Regn. Dis. Henved 30 Stære ved Fyret; 2 faldt. Æbelø. V. S. V. 4. Diset. Endel Kramsfugle og mindre Fugle paa Ruderne; 1 Solsort, 1 Stær og 1 Lærke faldt (intet indsendt). Hammeren. S. V. 7. Taage. Byger. 5 Stære paa Ruderne. Dueodde Nordfyr. S.V. 5. Dis. Enkelte Stære paa Ruderne. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 3, Hjelm 2, Vestborg 3, (Æbelø 1), Kjels Nor 2. 6te Marts. Graadyb. S. V. 6. Skyet. Endel Smaafugle om Skibet; 1 Sne- spurv faldt. Blaavands Huk. V. S. V. Graat. Dis. 18 Stære faldt. Lodbjerg. S. S. V. 7. Overtr. Dis. Mange Stære paa Ruderne efter Midnat. Læsø Trindel S. V. 6. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Lærke faldt. Hals Barre. S. S. V. 6. Skyet. 3 Lærker og 1 Stær faldt. Anholt Knob. V. 5. Skyet. Smaafulge saas ved Ruden. Hjelm. S. V. 4. Dis. Enkelte Stære paa Ruderne. Sprogø. S.V. 5. Sigtbart. En Lærke faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. S. V. 3. Klart. 1 Due, 3 Viber og c. 10 Lærker ved Fyret. Alauda arvensis. Læsø Trindel 1, Hals Barre 3. aturnus vulgaris. Blaavands Huk 18, Hals Barre 1. Emberiza nivalis. Graadyb 1. 7de Marts. Horns Rev. V. Eegu. Skyet. Enkelte Stære ved Fyret; 2 faldt. Østre Flak. S. V. 4. Diset. Endel Sraaafugle ved Fyret om Natten; 2 Lærker og 2 Solsorter faldt. Hjelm. S. V. 6. Taage og Eegn. 1 Vibe faldt. Lappegrunden. S. Taage. 1 Lærke faldt. Kjels Nor. S. V. — S. S. 0. — S. V. 4. Skyet. Regn. 1 Solsort faldt. Dueodde Nordfyr. S. V. 4. Dis. Enkelte Stære paa Ruderne. Gedser Rev. S. 3. Overtr. Regn. Omkr. 20 Lærker ved Fyret; 1 Lærke, 2 Stære og 1 Solsort faldt. Vmellus cristafus. Hjelm 1. Alauda arvensis. Østre Flak 2, Lappegninden 1, Gedser Rev ]. Sturnus vulgaris. Horns Rev 2. Gedser Rev 2. Turdus merula. Østre Flak 2, Kjels Nor 1, Gedser Rov 1. 8de Marts. Læsø Rende. V. 2. Overtr. 1 Lærke og 1 Stær faldt (ikke ind- sendte). {Sturnus mdgaris 1.) 9de Marts. Læsø Trindel. S. V. 6. Regn. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris I. 10de Marts. Højen. S. V. 7. Overtr. Regn. 2 Stære 'ved Lanternen. Østre Flak. S. S. V. 5. Regndis. En Vibe og endel Sraaafugle saas ved Fyret om Aftenen. Anholt Knob. V. N. V. 7. Regn. Sraaafugle ved Ruden. Kjels Nor. S.V. 7. Overtr. Regn. 1 Stær taldt. Sturnus vulgaris. Kjels JS'or 1. Ilte Marts. Vyl. V. N. V. 4. Skyet. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis 1. 13de Marts. Graadyb. S. S. V. 3. Overtr. Mange Smaafugle om Skibet; 1 Huk. V. S. V. 3. Graat. Diset. Mange Fugle ved Fyret; 32 Stære og 7 Solsorter faldt. Vyl. S. S. V. 3. Skyet. 20 Stære, 2 Solsorter og 1 Snespurv- faldt. Horns Rev. S. S. V. Graat. Omkr. 200 Stære og andre Smaa- fugle ved Fyret; 1 Lærke, 13 Stære og 3 Solsorter faldt. Lyngvig. S. V. 4. Mange Stære og Solsorter ved Fyret; 1 Stær og 1 Solsort faldt. Bovbjerg. S. S. V. 5. Skyet. Dis. Masser af Stære ved Lanter- nen; 4 Stære og 1 Solsort faldt. Lodbjerg. S. S. V. 6, Overtr. Dis. Mange Stære ved Kuderne efter Midnat; 2 faldt. Hanstholm. S. V. 4. Graat. Endel Stære, enkelte Viber og Sol- sorter ved Ruderne fra Kl. 4 til Daggry. 1 Solsort faldt (ikke indsendt). Skagen. S. V. 4. Overtr. Endel Stære og Lærker ved Ruderne; 1 Ryle og 2 Lærker faldt. Østre Flak. S. S. Y. 3. Overtr. 1 And fløj mod, raen faldt i Vandet; 1 Sortand faldt paa Dækket. Oedemia nigra. Østre Flak 1. Tringa alpina. Skagen 1. Alauda arvensis. Horns Rev 1, Skagen 2. Sturnm vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 32, Vyl 5 (20 faldtl. Horns Rev 13, Lyngvig 1, Bovbjerg' 4, Lodbjerg 2. Emheriza bjerg 1. nimlis. Vyl 14de Marts. Blaavands H 'uk. S. V. ^ 119 Vyl. S. S. V. 3. Regn. Endel Fugle om F:yret; 1 Lærko, 1 Stær, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. Horns Rev. S. V. Graat. Eegn. Nogle Smaafugle ved Fyret; 2 Stære og 2 Solsorter faldt. Lodbjerg. V. S. V. 3. Overtr. Dis. Endel Stære paa Ruderne efter xMidnat; 1 Lærke faldt. Østre Flak. S. S. V. 1. Overtr. Endel Smaafugle ved Fjret om Natten; 2 Lærker og 1 Solsort faldt. Hals Barre. S. V. 2. Skyet. 1 Solsort faldt (ikke indsendt). Hjelm. S. S. V. 3. Diset. Enkelte Stære og 1 Solsort paa Ru- Kjels Nor. S. 2. Overtr. Regn. Mange Stære, Drosler og Viber hertes; 2 Ringduer og 2 Stære faldt. Møen. S. Overtr. Kl. 4 om Morgenen var mange Stære paa Ruderne; ingen faldt. Cohimha palumbus. Kjels Nor 2. Alauda arvensis. Vyl 1, Lodbjerg L Østre Flak 2. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 8, Vyl 1, Horns Rev 2, Kjels Turdus merula. Blaavands Huk 2, Vyl 1, Horns Rev 2. Østre Flak 1. 15de Marts. Blaavands Huk. V. 2. Regn. Taage. 1 Solsort faldt. Vyl. V. 1. Regn. Enkelte Fugle om Fyret; 2 Sangdrosler og 1 Solsort faldt. Østre Flak. Vind 0. Eegndis. En Flok Viber (omkr. 10) kred- sede ora Natten i længere Tid om Skibet; endel Smaafugle ved Fyret; 1 Ryle Mdt Fornæs. S. V. 2. Taage. 1 Sneppe faldt (ikke indsendt). Tringu alpina. Østre Flak 1. Turdus musicm. V>1 \. Turdus merula. Blaavands Huk I. Vvl i. Blaavands Huk. V. S. V. 8. Graat. Diset. 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 21de Marts. Lyngvig. S. V. 5. Kegn. 1 Lomvie faldt. Læsø Rende. S. V. 4. Overtr. Regn. 4 Lærker og 3 Stære faldt. Anholt Knob. V S. V. 3. Skyet. Ende! Smaafugle ved Fyret. TJria troile. Lyngvig 1. Alauda arvensis. Læsø Kende 4. Sturnus vulgaris. Læsø Kende 3. 23de Marts. Anholt Knob. S. 0. 4. Torden og Regn. Endel Smaafugle ved Fyret om Morgenen. Gedser Rev. S. 2. Overtr. Kegn. Flere Lærker og 2 Fugle- konger ved Fyret. 24de Marts Anholt Knob. S. S. V. 3. Skyet. Endel Smaafugle om Eyret. 25de Marts. Graadyb. N. 2. Letskyet. 1 Stær faldt (ikke indsendt). [Sturnus vulgaris 1.) 27de Marts. Graadyb. S. 0. 4. Letskyet. 1 Stær faldt (ikke indsendt). VyL 0. S. 0. 4. Letskyet. 1 Sangdrossel faldt. Sturnus vulgaris. (Graadyb 1). 28de Marts. Graadyb. S. S. 0. 3. Regnbyger. 5 Lærker og 3 Stære faldt. Sturnus vulgaris 3. 30te Marts. VyL S. 0. 3. Tætskyet. Endel Fugle ved Fyret; Tiber hørtes; 1 Lærke og 2 Sangdrosler faldt. 121 Lodbjerg. 0. S. 0. 6. Overtr. Dis. Nogle Stære og 1 Solsort ved Euderne efter Midnat. Hanstholm. S. 0. 5. Graat. Endel Stære og enkelte Solsorter om Vjret fra Kl. 1 til Daggry. Læsø Trindel S. 0. 4. Overtr. Enkelte Smaafugle om Fyret; 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Læsø Rende.. 0. N. 0. 3. Overtr. 3 Lærker, 1 Fuglekonge, 2 Sangdrosler og 1 Solsort faldt. Østre Flak. S. 0. 4. Overtr. Endel Smaafugle ved Fjret om Natten; 1 Lærke, 1 Sangdrossel og 1 Snespurv faldt. Anholt. S. 0. 5. Dis. 1 Skovsneppe, 1 Bekkasin, 3 Solsorter, 2 Drosler og 5 Stære faldt (intet indsendt). AlMida arvensis. Vyl 1, Læsø Eeude % Østre Flak L Sfurnns vulgaris. (Anholt 5). Regulus cristatus. Læsø Kende 1. Turdus musicus. Vyl 2, Læsø Rende 2, Østre Flak 1. Turdtis merula. Læsø Rende 1. Blaavands Huk. S. V. 1. Taage, diset. 3 Stære faldt. yyl- Vind 0. Tætskyet. Flere Fugle ved Fyret; 1 Enkelt Bekkasin og 1 Stær faldt. ^yngvig. S. 0. 1. Dis. Mange Stære ved Fyret; 1 Stær faldt. Bovbjerg. S. 0. 1. Overtr. Dis. Masser af Stære ved Lanternen; 2 Stære og 1 Rødkælk faldt. Lodbjerg, s. 0. 2. Overtr. Dis. Mange Stære og 2 Drosler ved Ruderne efter Midnat; store Flokke Hættemaager og Regnspover kredsede omkring Fyret hele Efternatten. Skagen. 0. N. 0. 3. Overtr. Endel Solsorter og Fuglekonger paa Ruderne; 1 Stær faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel S. 0. 3. Overtr. Regn. Endel Smaafugle om Fyret; 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Østre Flak. S. 0. 2. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret om Natten; 1 Lærke, 2 Stære, 1 Fuglekonge og 1 Rødkælk faldt. Hals Barre. S.Ø. 2. 1 Stær faldt (ikke indsendt). 122 Anholt. S. 0. 4. Dis. 20 Drosler, 8 Stære og 2 Lærker faldt (intet indsendt). Hesselø. 0. 4. Diset. Mange Fugle, navnlig Stære, paa Kuderne. 1 Kyle, 1 Skovdue (ikke indsendt), 2 Lærker, 1 Stær, 1 Vin- drossel, 5 Sangdrosler og 1 Solsort faldt. Fornæs. 0. S. 0. 2. Overtr. Nogle Stære og mange Drosler omkring Lanternen; c. 20 Drosler faldt (ikke indsendte). Hjelm. S. 0. 3. Dis. Mange Stære og andre Sraaafugle ved Enderne og i Straalerne; 1 Stær faldt. Sejrø. S. 0. Dis. Overtr. Flere Lærker og Stære om Lanternen hele Natten; 1 Rjle, 6 Lærker, 4 Stære, 1 Solsort, 6 Rød- kælke og 1 Kørspurv faldt. Sprogø. Vind 0. Dis. En Stær faldt (ikke indsendt). Omø. 0. 2. Dis. 1 Ederfugl faldt. Gedser Rev. ø. 2. Taage. Omkr. 25 Fugle ved Fyret; 2 Stære, 2 Rødkælke og 1 Fuglekonge (ikke indsendt) faldt. Somateria mollissima. Omø 1. Tringa alpina. Hesselø 1, Sejrø 1. Limnocryptes gallinula. Vyl 1. Alanda arvensis. Østre Flak 1, Hesselø 2, Sejrø 6. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 3, Vyl 1, Lyngvig I, Bovbjerg '4 (Skagen 1), Østre Flak 2, (Hals Barre 1), (Anholt 81, Hesselø 1, Hjelm 1, Sejrø 4, (Sprogø 1), Gedser Rev 2. Regulus cristatm. Østre Flak 1. Turdus iliacus. Hesselø 1. Turdus mmims. Hesselø 5. Turdiis merula. Hesselø 1, Sejrø L Erithacus rubecula. Bovbjerg 1, Østre Flak 1, Sejrø 6, Gedser Rev 2. Emberiza schoeriidus. Sejrø L 1ste April. Graadyb. S. V. 3. Dis. Mange Smaafugle og en halv Snes Raager ved Skibet. Vyl. Ø.N. 0. 1. Taage. 1 Stær faldt. Lodbjerg. 0. 3. Overtr. Taage. Mange Stære paa Kuderne efter Midnat. Hirtshals, ø. 2. Diset. 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Skagen. S. 0. 2. Dis. En Mængde Fuglekonger, 1 Solsort, nogle Stære o. a. paa Ruderne; 3 Stære faldt (ikke indsendte). 123 Vestborg. S. V. Regntvkning. En Mængde Smaafugle, særlig Lærker og Stære, flagrede paa Euderne; 1 Sangdrossel faldt. Møen. N. V. Regn. Dis. Mange Smaafugle og Stære omkring Fyret og paa Euderne; ingen faldt. Sturnus vulgaris. Vyl 1, (Skagen 3). Turdus musicus. Vestborg 1. 2den April. Blaavands Huk. S. S. V. 2. Dis. 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt. Vyl S. S. V. 2. Skvet. 1 Stær og 1 Solsort faldt. Lyngvig. S. S. V. 1. Dis. Stære, Drosler og Solsorter ved Fyret; 1 Stær, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. Bovbjerg. S. S. V. 1. Ovortr. Dis. Masser af Stære ved Lanternen. Lodbjerg. S. V. 2. Overtr. Taage. Nogle Stære, 1 Drossel og 1 Solsort ved Ruderne efter Midnat. Skagen. Omløbende Vind. Regndis. Store Mængder af Stære, Lærker, Rødbryst, Solsorter, Drosler og Fuglekonger paa Ru- derne; 2 Solsorter, 1 Stær, 5 Drosler og 3 Lærker faldt (intet indsendt). Læsø TrindeL Vind 0. Taage. Regn. Fugle om Fyret hele Natten; endel faldt udenbords ; 3 Drosler og 2 Solsorter faldt paa Dækket (ikke indsendte). Læsø Rende. S. V. 2. Overtr. 1 Lærke, 1 Fuglekonge, 1 Vin- drossel, 2 Sangdrosler, 1 Solsort og 1 Rødkælk faldt Østre Flak. S. V. 2 og 0. Regndis. Mange forskellige Fugle ved Skibet hele Natten; mange faldt i Vandet: 1 Hvinand, 2 Vindrosler, 2 Sangdrosler, 1 Solsort og 4 Rødkælke faldt paa Dækket. Anholt Knob. N. V. 2. Regn. Store Fugleflokke ved Fyret hele Natten; 4 Rødkælke faldt. Anholt. V. 4. Regn. 3 Solsorter, 13 Drosler og 2 Stære faldt (intet indsendt). Pornæs. V. 2. Regn. 10 Drosler faldt; mange Rødkælke kredsede omkring Lanternen, 10 faldt; 2 Ugler jagede dem og fangede fiere ; Skrig af Vadefugle hørtes hele Natten ; (intet indsendt). 124 Hjelm. V. N. V. 2. Regn. Dis. Mange Fugle ved Ruderne; 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. Drogden. S. V. 1. Dis. Endel Smaafugle om Fjret; ingen faldt. Romsø. V. Regn. Mange Smaafugle — mest Stære og Lærker — Sprogø. V. 2. Uegndis. 1 Stær faldt (ikke indsendt). Kjels Nor. S. V. 2. Overtr. Regn. 1 Vandrikse, 1 Ryle, 1 Horse- gøg, 7 Stære, 4 Vindrosler, 7 Rødkælke og 1 Kvækerfinke faldt. Gedser Rev. V. N. V. 2. Regn. Omkring 50 Fugle ved Fyret: 1 Stær (ikke indsendt), 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og i Rød- kælk faldt. Clangula glaucion. Østre Flak 1. Rallus aquaticus,. Kjels Nor 1. Tringa alfina. Kjels Nor 1. Oallinafjo scolopacina. Kjels Nor 1. Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1, Lyngvig 1, (Skagen 1), (Anholt 2), (Sprogø 1), Kjels Nor 7. Megulus cristatus. Læsø Rende L Turdus iUacus. Læsø Rende 1, Østre Flak 2, Kjels Nor 4, Gedser Rev 1. Turdus musims. Lyngvig \, Læsø Rende 2, Østre Flak 2, Hjelm L Gedser Rev 1. Turdus merula. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Lyngvig 1, Læsø Rende 1. Østre Flak 1, Hjelm 1. Brithacus rubecula. Blaavands Huk 1, Læsø Rende 1, Østre Flak 4, Anholt Knob 4, Kjels Nor 7, Gedser Rev 1. Fringilla montifringilla. Kjels Nor 1. 3dje April. Vyl. Vind 0. Lotskyet. 1 Stær og 1 Raage faldt. Lyngvig. Vind 0. Taage. Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Rødkælk faldt. Læsø Trindel. Vind 0. Taage. Fugle ora f>ret; ingen faldt. Anholt Knob. N. V. 2. Taage. Store Fugleflokke ora Fyret; 1 Solsort faldt. Corvus frugilegus. Vyl 1. Alauda arvensis. Lyngvig L i>turr^us vulgaris. Vyl 1. Vyl. 0. N. 0. 3. Skyet. 1 Rødkælk og 1 Bogfinke faldt. Hesselø. N. V. 1. Diset. 1 Enkelt Bekkasin, 2 Vindrosler, 1 Strandløber og 1 Fuglekonge faldt (intet indsendt). Skagens Rev. N. 0. 2. Klart. 1 Solsort faldt. Vestborg. 1 Rødkælk faldt. Turdiis merula. Skagens Rev 1. Erithacus ruhecula. Vestborg 1. 10de April. VyL V. N. V. 2. Regn. Endel Regnspover fløj skrigende over Fyret. Schultz's Grund. V. S. V. 4. Regn. 2 Stære, 2 Viodrosler, 1 Sangdrossel, 2 Solsorter og 2 Rødkælke faldt. Vestborg. 1 Lærke faldt. Turdus iliacus. Schultz'a Grund 2. Turdus musicus. Schultz's Grund 1. Turdus merula. Schultz's Grund 2. Erithacus rubecula. Schultz's Grund 2. 15de April. Anholt Knob. S. S. V. 4. Skyet. En Flok Fugle fløj om Fyret omtrent i et Par Timer; 1 Gærdesmutte og 2 Rødkælke faldt. Troglodyt es parxmlus 1. Erithacus ruhecula 2. Lodbjerg. S. 3. Overtr. Taage. 1 Solsort ved Ruderne om Morgenen. 18de April. Hanstholm. N. 0. 2. Graat. Nogle Solsorter ved Euderne fra Kl. 2 til Daggry. Dueodde Nordfyr. N. N. V. 3. Dis. Enkelte Kongefugle paa Ruderne. 22de April. Vyl. 0. S. 0- 1. Taage. 1 Stenpikker faldt. Læsø Trindel 0. 2. Overtr. Regn. Endel Fugle om Fyret; ingen faldt. Gedser Rev. 0. 2. Overtr. 1 Stær ved Fyret. 25de April. Graadyb. S. 2. Regn og Tordenbyger. Enkelte Smaafugle om Skibet; 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Vyl. Vind 0. Klart. 1 Stenpikker faldt. Skagen. N.Ø. 2. Overtr. Endel Drosler, Stære og mange Kød- kælke paa Euderne; 1 Stær (ikke indsendt), 3 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. Læsø Trindel N. V. 2. Overtr. Endel Fugle om Fyret; 2 Sang- drosler og 1 Rødkælk faldt. Anholt Knob. V. N. V. 2. Overtr. Regn. Smaafugle ved Ruden; 1 Fuglekonge og 1 Sangdrossel faldt. S turnus vulgaris. (Skagen 1). Regulus cristatus. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Skagen 1 (3 faldt), Læsø Triadel 2, Anholt Knob 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1. Erithacus ruhecula. Skagen 1, Læsø Trindel 1. 26de April Blaavands Huk. S. 3. Dis. 1 Sangdrossel og 1 Sjagger faldt. 127 VyL S. 2. Regn. Stort Træk af Eegnspover; mange fløj imod Fyret, flere faldt i Vandet; mange Drosler saas ved Fyret; endel faldt i Vandet; 2 Storspover og 1 Sangdrossel faldt paa Dæklvet. Lyngvig. S. S. 0. 2. Regn. Mange Regnspover, Strandskader, Drosler, Stære og andre Smaafugle ved Fyret; 2 Rødben, 1 Sangdrossel og 1 Sjagger faldt. Lodbjerg. S. 0. 3. Overtr. Regn. Dis. 2 Stære, 1 Digesmutte og 1 Havesanger ved Ruderne : en Mængde Sangfugle kredsede om Fyret efter Midnat; 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Læsø Rende. 0. 2. Skyet. 1 Rødkælk faldt (ikke indsendt). Anholt Knob. S. 0. 3. Overtr. Regn. Smaafugle ved Fyret; I Gærdesmutte og 1 Bynkefugl faldt. Romsø. S. V. 2. Regn. Dis. Mange Smaafugle omkring Fyret; 1 Sangdrossel faldt. Sprogø. S. 4. Dis. 1 Vendehals faldt. Kjels Nor. S. V.— S. 2. Regn. Dis. Mange Smaafugle ved Fyret ; 2 Skovduer fiøj imod, men vare ikke til at finde. 1 Vende- hals, 1 Gærdesanger, 2 Sivsangere, 4 Løvsangere, 1 Gran- sanger, 1 Træpiber, 6 Sangdrosler, 1 Stenpikker og 5 Rød- kælke faldt. Æbelø. ■ 2. Regn. Dis. Stære, Sangdrosler og Lærker paa Ru- derne; ingen faldt. Ntimenius arquatus. Vyl 2. Totanns calidris. Lyngvig 2. lynx torquilla. Sprogø 1, Kjels Nor 1. Troglodytes parvulus. Anholt Knob 1. Sylvia mrruca. Kjels Nor 1. Åcrocephalus phragmitis. Kjels Nor 2. PhyUopseustes trochilus. Kjels Nor 4. Phyllopsemtes ruf ns. Kjels Nor 1. Anthus arhoreMS. Kjels Nor 1. Turdiis nwsicus. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Lyngvig 1, Lodbjerg L Romsø 1. Kjels Nor 6. Turdus pilaris. Blaavands Huk 1, Lyngvig L Praticola rubetra. Anholt Knob 1. Saxicola oenanthe. Kjels Nor L Erithacus rubecula. Lodbjerg 1, Kjela Nor 5. Gedser Rev. S. 0. 2. 2 Rødkælke faldt. Erithacus rubecula 1 (2 faldt). Hanstholm. S. 0. 2. Oveitr. Nogle Knortegæs og ' fugle ved Fyret omkring Midnat. Lappegrunden. S. S. 0. Klart. En lille Fngl fløj omkring Fyret hele Natten. Hjelm. V. 2. Dis. Endel forskellige Sniaafugle ved Kuderne. 3dje Maj. Lyngvig. V. S. V. 2. Dis. 1 Sangdrossel faldt. Læsø Trindel. N. V. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle om Fyret. Anholt Knob. S. S. 0. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Huderne. Anholt. S.Ø. 3. Dis. Mange Smaafugle paa Ruderne; 1 Gærde- smutte, 1 Løvsanger, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Sejrø. S. V, Dis. Overtr. Endel Smaafugle om Lanternen; 7 faldt (ikke indsendte). Sprogø. S. V. 1. Skyet. Dis. Kegn. Mange Sivsangere paa Ru- den; 3 Sivsangere og 1 Løvsanger faldt. Troglodytes parvulus. Anholt 1. Acrocephalus phragmitis. Sprogø 3. Fhyllopseustes trochilvs. Anholt 1, Sprogø 1. Skagen. Vind 0. Overtr. Endel Rødkælke og andre Smaafugle Anholt Knob. N. V. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Ruderne ; 1 Rødkælk faldt. Anholt. V. S. V. 2. Regn. Dis. 1 Sangdrossel faldt. Hesselø. 1. Diset. 1 Ryle, 1 Enkelt Bekkasin, 1 Løvsanger, 1 Sangdrossel og 1 Rødstjert faldt. 129 Hjelm. N. 0. 3. Dis. Mange forskellige Smaafugle ved Kuderne; 1 Løvsanger faldt. Tringa alpina. Hesselø 1. Limnocryptes gallinula. Hesselø 1. Fhyllopseustes trochilus. Hesselø 1, Hjelm 1. Turdus musicus. Anholt 1, Hesselø 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Ruticilla phoenicura. Hesselø 1. 5te .Maj. Vyl. 0. N. 0. 2. Eegn. Ende! Smaafugle ved Fyret; 1 Løvsan- ger, 1 Sangdrossel, 1 Stenpikker og 1 Kødkælk faldt. Lyngvig. N. 0. 2. Kegu. Smaafugle ved Fyret; 3 Rødstjerte og 1 Broget Fluesnapper faldt. Lodbjerg. N. 0. 3. Overtr. Regn. Dis. Endel graa Fluesnappere 0. fl. a. Smaafugle ved Ruderne før og efter Midnat bl. a. 1 Broget Fluesnapper, 1 Rødstjert og 1 Stær ; 1 Fugl faldt (ikke indsendt). Hanstholm. N. 0. 3. Overtr. Nogle Regnspover. Sjaggere og Smaafugle omkring Fyret fra Kl. 11—4. Hjelm. 0. s. 0. 6. Overtr. Mange forskellige Smaafugle ved Ru- derne; 1 Sivsanger, 1 Sangdrossel og 1 Rødstjert faldt. Sejrø. 0. N. 0. Dis. Endel Smaafugle om Lanternen ; 1 Lærke og 5 Smaafugle faldt (intet indsendt). Romsø. N. N. 0. Regn. Mange Smaafugle ved Fyret; ingen faldt. Sprogø. 0. S. 0. 7. Skyet. I Sivsanger faldt. Acrocephalus phragmitis. Hjelm 1, Sprogø 1. Phyllopseustes trochilus. Vyl 1. Turdus i Erithacus rubecula. Vyl 1. Muticilla pfioenicura. Lyngvig 3, Hjelm 1. Muscicapa atricapilla. Lyngvig 1. Skagen. S. 0. 6. Klart. 1 Broget Fluesnapper faldt. M'uscicapa atricapilla 1. 13de Maj. Anholt Knob. V. N. V. 2. Klart. Enkelte Smaafugle 2 2de Maj. Lodbjerg. S. S. V. 3. Overtr. Dis. 1 Fluesnapper ved Kuden før Midnat. Skagen. S. Y. 2. Dis. Endel Smaafugle paa Ruderne og mange omkring Fyret. 23de Maj. Skagen. Y. S. V. 2. Kegndis. Endel Smaafugle paa Enderne og om Fyret; 1 Gøg, 1 Sivsanger og 1 Løvsanger faldt. Cuculus canorus 1. Acrocephalus phragmitis 1. Phyllopseustes trochilus 1. 24de Maj. Sprogø. V. N. V. 4. Skyet. Dis. 1 Havesanger faldt. Helnæs. N. V. 5. Diset. 1 Havesanger faldt. Sylvia hortensis. Sprogø 1, Helnæs 1. 26de Maj. Lodbjerg. S. S. V. 3. Overtr. Dis. 1 Digesmutte ved Ruderne før Midnat. 29de Maj. Hammeren. S. V. 1. Diset. 4 Fuglekonger paa Lanternen. 3 0te Maj. Anholt Knob. Vind 0. Taage. Smaafugle ved Fyret, bl. a. Lærker og Svaler. Sprogø. V. N. V. 8. Skyet. 1 Digesvale faldt. Hirundo riparia 1. Anholt Knob. N. V. 3. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret. Gedser Rev. V. S. V. 4. Skyet. Flere Fugle om Fyret. Lyngvig. N. N. 0. 1. Regn. Endel Regnspover og Smaafugle Fyret; 1 Gulbug faldt. Hanstholm. Vind 0. Regn. En Mængde Regnspover og Smaa- fugle omkring Fvret fra Kl. 12—3. Læsø Trindel. Vind 0. Regn. Enkelte Fugle om Fyret. Kj'els Nor. S. S. V. 3. Overtr. 1 Rørhøne, 1 Ryle, 1 Sivsanger og 1 Kærsanger faldt. Gallinula chloropus. Kjcls Nor 1. Tringa alpina. Kjels Nor 1. Hij-polais icterina. Lyngvig 1. Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 1. Acrocephalus palustris. Kjels Nor 1. 12te August. lyngvig. N. 1. Regn. Mange Smaafugle ved Fyret; 1 Odinshane, I Mursejler og 1 Gulbug faldt. Lodbjerg. 1 Ryle faldt. Tringa alpina. Lodbjerg 1. Phalaropus hyperboreus. Lyngvig 1. Cypselus apus. Lyngvig 1. Hypolais icterina. Lyngvig L 13de August. Lyngvig. N. V. 6. 1 Mudderklire faldt. Actitis hypoleuca 1. 14de August. Lyngvig N. V. 5. 1 Mudderklire og 1 Ryle faldt. Omø. V. Regn. i Ryle faldt. Actitis hypoleuca. Lyngvig 1. Tringa alpina. Lyngvig 1, Omø 1. Skagen. N. 0. 5. Regn. En Havesanger paa Ruderne. Læsø Rende. N. 0. 5. Overtr. 1 J'luesnapper faldt sendt). Overtr. En Rødkælk paa Ruderne. Sprogø. V. 4. Regndis Cypselus apus I. 25de August. Gedser Rev. N. V. 3. Overtr. Flere Sraaafugle ved Fyret. Skagen. V. 2. Skyet. Dis. Endel Rødkælke, Rødstjerte, Have- sangere o. a. paa Ruderne. Skagen. N.Y. 2. Taage. Endel Rødkælke, Rødstjerte, Havesan- gere o. a. paa Ruderne. Vestborg. 0. Taage. Mange Sraaafugle, særlig Rødkælke, paa Ruderne; ingen faldt. 1ste September. Vyl. 0. S. 0. 1. Halvklart. 1 Taarnfalk kom i Mørkningen og satte sig til Hvile paa Toppen; blev senere fanget og dræbt. Drogden. N. 0. 1. Taage. Enkelte Smaafugle om Fyret; ingen Gedser Rev. Omløbende Vind. Tordenvejr. Taage. Mange Smaa- fugle om Fyret. Blaavands Huk. N. 0. 1. Taage. 1 Havesanger, 1 Høgesanger, 2 Rødstjerte og 4 Brogede Fluesnappere faldt. Vyl. N. 0. 3. Taage. Regnspover, Ryler, Hjejler og liere Smaa- fugle hørtes ; 1 Havesanger, 1 Træpiber, 1 Stenpikker, 1 Rød- stjert og 1 Broget Fluesnapper faldt. Lodbjerg. N. 0. 3. Skyet og Dis. 2 Rødstjerte ved Ruderne Østre Flak. Vind 0. Taage. Endel Sraaafugle ved Fyret om Anholt Knob. 0. 1. Taage. Regn. Endel Smaafugle om Fyret; 2 faldt (ikke indsendte). Omø. S. 0. Skyet. Endel Smaafugle om Lanternen. Kjels Nor. S. V. 2. Overtr. Dis. 3 Tornsangere, 2 Løvsangere og 2 Kødstjerte faldt. Gedser. N. 0. Overtr. Dis. Endel Smaafugle ved Enderne : ingen faldt. Gedser Rev. S. V. 3. Dis. Omkr. 200 Fugle ved Fvret; 1 Havesanger, 2 Gærdesangere, 1 Sivsanger, 3 Løvsangere, 1 Træpiber, 1 Stenpikker, 1 Bynkefugl, 4 Rødstjerte, 1 Broget Fluesnapper og 1 Hortulan faldt paa Dækket. Sylvia cinerea. Kjels Nor 3. Sylvia curruca. Gedser Rev 2. Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Gedser Rev 1. Sylvia nisoria. Blaavands Huk L Acrocephalus phragmitis. Gedser Rev 1. Phyllopseustes trochilus. Kjels Nor 2, Gedser Rev 3. Anthus arboreus. Vyl 1, Gedser Rev 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1, Gedser Rev 1. Praticola rubetra. Gedser Rev L Ruticilla phoenicura. Blaavands Huk 2, Vyl 1, Kjels Nor 2, Ged- ser Rev 4. Mtiscicapa atricapilla. Blaavands Huk 4, Vyl 1, Gedser Rev 1. Emberiza hortulana. Gedser Rev 1. 3dje September. Graadyb. N. 0. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle om Skibet ; 2 Løvsangere og 1 Træpiber faldt. blaavands Huk. N. 0. 2. Graat. Dis. Mange Fugle ved Fyret; 2 Havesangere, 6 Løvsangere, 5 Stenpikkere, 12 Rødstjerte, 1 Blaakælk og 7 Brogede Fluesnappere faldt. ^yl- N. 0. 4. Skyet. Nogle Smaafugle ved Fyret: 3 Havesangere, 1 Stenpikker og 2 Rødstjerte faldt. Horns Rev. N. 0. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Havesanger, 2 liøvsangere, 1 Træpiber og 1 Kødstjert faldt. Lyngvig. N. 0, 4. Endel Smaafugle om Fyret; 1 Havesanger, 1 Løvsanger, 1 Rødstjert og 1 Broget Fluesnapper faldt. Østre Flak. N. 0. 4. Regn. Endel Smaafugle ved Fyret; endel faldt i Vandet. Anholt N. 0. 6. Overtr. Mange Smaafugle paa Ruderne; 1 Træ- piber, 1 Stenpikker og 1 Rødstjert faldt. 134 Kjels Nor. N. 2. Overtr. 1 Sivsanger, 1 Rødstjert og 1 Broget Fluesnapper faldt. Sylvia hortensis. Blaavands Huk 2, Vyl 3, Horns Eev 1, Ly Acrocephalus phragmitis. Kjels Nor 1. Phyllopseustes trochilus. Graadyb 2, Blaavands Huk 6, Horns Re 2, Lyngvig L Anthus arboreus. Graadyb 1. Horn Rev 1, Anholt L Saxicola oenanthe. Blaavands Huk 5, Vyl 1, Anholt L RuHcilla phoenicura. Blåvands Huk 12. Vyl 2, Horns Rev Lyngvig 1, Anholt 1, Kjels Kor 1. Cyanecula suecica. Blaavands Huk 1. Muscicapa africapilla. Blaavands Huk 7, Lyngvig 1, Kjels Nor 4de September. Graadyb. 0. 3. Enkelte Smaafugle om Fyret; 1 Løvsanger faldi Vyl. 0. N. 0. 3. Skyet. 1 Hortulan faldt. Stevns. N. 0. 5. Overtr. 1 Vendehals, 1 Gærdesanger, 1 Have sanger, 1 Løvsanger og 1 Rødstjert faldt, lynx torquilla. Stevns 1. Sylvia < Sylvia hortensis. Stevns 1. Phyllopsetistes trochilus. Graadyb Ruticilla phoenicura. Stevns 1. Emberiza hortulana. Vyl 1. Horns Rev. V. Regn. Enkelte Smaafugle 6te September. Blaavands Huk. N. 0. 1. Dis. 1 Mursejler og 1 Broget Flue- snapper faldt. Vyl. 0. 3. Letskyet. 1 Hejre fløj imod Rigningen og faldt. Ardea cinerea. Vyl L Cypselus apus. Blaavands Huk I. Muscicapa atricapilla. Blaavands Huk 1. Ode September. Graadyb. Y. S. V. 3. Regn. Mange Smaafugle om Skibet. Gedser. N. N. 0. Regn. Flere Lærker og Stære ved Ruderne; ingen faldt. 10de September. Kjels Nor. N. V. 2. Kegnbyger. 1 Gærdesanger faldt. Graadyb. V. S. V. 2. Eegn. FI( 16de September. Horns Rev. V. Skyet. 1 Hjejle faldt. Charadrius pluvialis 1. Graadyb. V. 2. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Skibet. Blaavands Huk. Y. 2. Skyet. Regn. 1 Rørhøne faldt. Lodbjerg. V. 4. Overtr. Regn. Dis. Nogle Fluesnappere og 1 Rødstjert ved Ruderne om Natten. Gallimila chloropus. Blaavands Huk 1. 20de September. Vyl. S. V. 3. Skyet. 1 Skærpiber faldt. 21de September. VyL Vind 0. Torden. Regn. 2 Stenpikkere faldt. Horns Rev. N. Skyet. 1 Gærdesmutte faldt Lodbjerg. 0. 1. Overtr. Regn. Dis. Nogle Digesmutter og 1 Rød- kælk ved Ruderne efter Midnat. Troglodytes parvulus. Horns Rev 1. Saxicola oenanthe. Vyl 2. 22de September. Graadyb. N. t. V. Letskyet. Mange Smaafugle om Skibet. yyL N. N. V. 2. Skyet. 1 Gærdesmutte og 1 Engpiber faldt. Troqlodytes parvulus. Vyl 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Graadyb. N. ø. Letskyet. Enkelte Smaafugle om Fyret ; 1 lille Fugl faldt (ikke indsendt). 24de September. Vyl. S. S. 0. 3. Letskyet. 1 Engpiber faldt. Romsø. V. Regn. Mange Smaafugle om P^yret; ingen faldt. 27de September. Drogden. S. 0. 3. Overtr. Nogle Smaafugle ved Fyret; ingen faldt. Romsø. S. S. 0. Regn. Mange Smaafugle, mest Lærker, om Fyret; ingen faldt. 30te September. Graadyb. S. 0. Taage. Mange Smaafugle om Skibet. Vyl. 0. S. 0. 2. Klart. 1 Gransanger og 1 Sangdrossel faldt. Dueodde Nordfyr. 0. N. 0. 1. Fuglekonger og Yipstjerte paa Ruderne. Dueodde Sydfyr. N. N, 0. 2. Skyet. Endel Fuglekonger [paa Fyret fra Midnat til Solopgang; 1 faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. 0. 3. Klart. Orakr. 25 Rødkælke og Fuglekonger chilus. Vyl 1. liirdus musicus. Vyl 1. 1ste Oktober. Vyl. 0. 2. Skyet. Endel Smaafugle om Fyret; en Høg flagrede af og til mod Ruderne; 2 Sangdrosler, 1 Rødkælk, 2 Bogfinker og 1 Rørspurv faldt. Horns Rev. 0. S. 0. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Sang- drossel og 2 Bogfinker faldt. Anholt Knob. 0. N. 0. 3. Klart. Enkelte Smaafugle omkring Fyret; 1 Rødkælk faldt. Sejrø. 0. S. 0. Diset. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke faldt (ikke indsendt). Lappegrunden. S. 0. Overtr. Smaafugle ved Fyret. 137 Dueodde Nordfyr. 0. 3. fuglekonger paa Ruderne. Gedser Rev. 0. 3. Klart. Enkelte Rødkælke ved Fyret. Turdus nmsicus. Vyl 2, Horns Rev 1. Erithacus rubecula. Vyl 1, Anholt Knob 1. FringiUa coelehs. Vyl 2, Horns Rev 2. Emheriza schoeniclus. Vyl 1. 2(len Oktober. Horns Rev. 0. S. 0. Skyet. 1 Løvsanger faldt. Vhyllopseustes trochilus 1. 3dje Oktober. Horns Rev. 0. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Gærdesmutte og 1 Rødkælk faldt. Hanstholm. Vind 0. Overtr. Endel Rødkælke o. a. Siuaafugle om Fyret fra Kl. 12—4. Skagen. Vind 0. Overtr. 2 Rødkælke faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. V. 3. Regn. Overtr. Fugle om Fyret; 1 Rødkælk faldt. Sejrø. 0. s. 0. Skyet. Endel Sraaafugle ved Fyret; 2 Enkelte Bekkasiner faldt. Dueodde Nordfyr. S. 2. Dis. Enkelte Læiker paa Rudeine; 1 faldt (ikke indsendt). Møen. Overtr. Ved Midnat mange Smaafngle ved Fyret: ingen faldt. Gedser Rev. S. S. V. 2. Overtr. 31ange Sniaafugle ved IFyret; I Gærdesmutte, 2 Fuglekonger og 1 Rørspurv faldt. Limnocryptes gallinula. Sejrø 2. Troglodytes parvulus. Horns Rev 1. Gedser Rev 1. Begulus cristatus. Gedser Rev 2. Erithacus rubecula. Horns Rev 1, Læsø Trindel 1. 4de Oktober. Vyl. N. N. V. 1. Skyet. 1 Engpiber faldt. Hanstholm. V. 2. Overtr. Endel Rødkælke og enkelte Fugle- konger om Fyret. Skagen. S. V. 2. Regn. 1 Graa Vipstjert paa Ruderne, flere odd Fyret. 138 Kjels Nor. Vind 0. Overtr. Dis. 1 Vandrikse, 6 Lærker, 1 Gærde- smutte, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Dueodde Nordfyr. N. N. V. 1. Dis. Endel Eødkælke og Fugle- konger samt enkelte Vipstjerte paa Ruderne; 1 Fuglekonge faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. Vind 0. Taage. Overtr. Mange Fugle om Fvret; 3 Lærker, 3 Gærdesmutter, 8 Fuglekonger, 4 Sangdrosler, 15 Rødkælke og 4 Rørspurve faldt. Rallus aquaticus. Kjels Nor 1. Alauda arvensis. Kjels Nor 6, Gedser Rev 1, Troglodytes parvulus. Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. Regulus cristatus. Gedser Rev 1. Anthus pratensis. Vyl 1. Turdus musicus. Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. Erithacus rubecula. Kjels Nor 1, Gedser Rev 1. Emheriza schoeniclus. Gedser Rev 1. 5te Oktober. Graadyb. N. 0. 1. Regn. Mange Sraaafugle om Skibet; 3 Fugle- konger; 4 Engpibere og 1 Rødkælk faldt. Vyl. 0. N. 0. 5. Halvklart. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Falk saas; 2 Engpibere, 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel faldt. Lodbjerg. 0. N. 0. 5. Overtr. Regn. Dis. 2 Svensker og 1 Fugle- konge paa Ruderne efter Midnat; 1 Enkelt Bekkasin og 1 Sangdrossel faldt. Vestborg. 0.— 0. N. 0. 5. Regndis. Efter pludseligt Thermometer- fald kom en Mængde Smaafugle paa Ruderne; de fløj ikte alene paa Lanterneruderne, men paa alle Ruder i Huset, hvor der var Lys; aabnede man Vinduerne fløj de ind i Værelserne; 3 Lærker, 10 Rødkælke, 4 Kvækerfinker og 5 Rørspurve faldt. Gedser Rex>. N. N.V. 2. Overtr. Endel Fugle om Fyret; 1 Sten- pikker og 1 Rødkælk faldt. Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1. Alauda arvensis. Vestborg 3. Regulus cristatus. Graadyb 2. Anthus pratensis. Graadyb 4, Vyl 2. Erithacus rubecula. Graadyb 1, Vestborg 10, Gedser Eev Fringilla montifringilla. Vestborg 4. Emberiza schoeniclus. Vestborg 5. Graadyb. 0. 5. Skjet. Enkelte Sraaafugle og 2 DværgMke ved Skibet; den ene faldt. Hirtshals. 0. 2. Klart. 1 Skovsneppe faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel. 0. 4. Klart. Fugle om Fyret; 1 Fuglekonge,, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Nakkehoved. 0. 6. Kegn. 2 Kvækerfinker faldt; under Fyret laa mange Fjer; det er Ræve og Katte, der tage de faldne Fugle. Omø. 0. 6. 1 Sangdrossel faldt (ikke indsendt). Dueodde Nordfyr. 0. 8. Regn. Dis. 2 Stære og 1 Lærke paa Ruderne; 4 Vindrosler og I Lærke faldt (intet indsendt). Gedser Rev. Vind 0. Regn. Overtr. Endel Fugle om Fyret; 1 Enkelt Bekkasin, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Limnocryptes galUnula. Gedser Rev 1. Falco æsalon. Graadyb L Regulns cristatus. Læsø Trindel 1. Turdus musicus. Læsø Trindel \, Gedser Rev 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1, Gedser Rev 1. Fringilla montifringilla. Nakkehoved 2. 7de Oktober. Graadyb. 0. 3. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 1 Fugle- konge og 1 Bogfinke faldt. ^yl- S. S. 0. 3. Skyet. Endel Bogfinker og andre Smaafugle ved Fyret; 4 Engpibere faldt. Læsø Trindel. S. V. 3. Regnbyger. Fugle om Fyret; ingen faldt. Regnlus cristatus. Graadyb L Regn. 5 Lærker, 4 Stære og 3 Sangdrosler Blaavands Huk. 0. 3. Eegn. I 12 Lærker, 1 Stær, 1 Munk, 3 Kvækerfinker faldt. Vyl. 0. S. 0. 4. Regn. 15 Lærke Mange Fugle ved Fyret; 'indvosler, 8 Sangdrosler og Munk og 10 Sangdrosler faldt. Horns Rev. 0. S. 0. Kegn. Omkr. 100 Fugle ved Fyret; 1 En- kelt Bekkasin, 5 Lærker, 1 Stær, 3 Vindrosler og 5 Sang- drosler faldt. Lyngvig. 0. 3. Regndis. En Mængde Vindrosler ved Ruderne efter Midnat; 2 Enkelte Bekkasiner, 1 Skovsneppe og 54 Vindrosler faldt Læsø Trindel S. S. V. 2. Skyet. Fugle om Fyret; ingen faldt. Anholt Knob. 0. 8. Regn. Flere Smaafugle opholdt sig i længere Tid ombord, men kun 1 Gærdesmutte faldt. Dueodde Nordfyr. S. 0. 4. Regn. Enkelte Stære og 1 Fugle- konge paa Ruderne; 1 Stær og 1 Lærke faldt (ikke indsendte). Dueodde Sydfyr. S. 0. 4. Overtr. Regn. 1 Vindrossel faldt (ikke indsendt). Møen. S. S. 0. Regn. Overtr. 1 Lærke, 2 Stære og 1 Sisken faldt. Gedser Rev. S. 0. 3. Overtr. Endel Fugle om Fyret; 1 Gærde- sanger, 6 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. Hyllekrog. S. 0. 3. Regnbyger. Dis. 1 Vandrikse, 1 Stær, 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel faldt. Rallus aquaticus. Hyllekrog 1. Limnoeryptes gallinula. Horns Rev 1, Lyiigvig 1 (2 faldt). Scolopax rusticula. Ijngvig 1. Alauda arvensis. Graadyb 5, Blaavands Huk 12, Vyl 3 (15 faldt), Horns Rev 5, Møen 1. Stiirnus vulgaris. Graadyb 4, Blaavands Hnk 1, Horns Rev 1, (Duoodde Nordfvr 1), Møen 2, Hyllekrog 1. Troglodytes parvulus. Anholt Knob 1. Sylvia curruca. Gedser Rev 1. Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1, Vyl 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 7. Horns Rev 3, Lyngvig 1 (54 faldt), Hyllekrog 1. Turdus musicns. Graadyb :5 , Blaavands Huk 8, Vyl 1 (10 fal^t), Horns Rev 5. Gedser Rev 1 |6 faldt), Hyllekrog 1. Erithacus rubecula. Gedser Eev 1. Fringilla montifringiUa. Blaavauds Huk S. 9de Oktober. Graadyb. V. t. S. 3. Regu. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Blaavands Huk. \. 1. Kegii. Dis. i Kørhøne. 1 Lærke, 4 Sang- drosler og 2 KvækerHnker faldt. yyl. V. 2. Kegn. Eudel Fugle ved Fyret; 2 Lærker faldt. Horns Rev. V. Kegn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Fuglekonge og 1 Vindrossel faldt. Lodbjerg. X. 0. 7. Overtr. Regn. Dis. 1 Stær ved Ruderne om Natten; L Vibe, 2 Vindrosler og 2 Sangdrosler faldt. Læsø Rende. N. 0. 6. Regnbyger. Endel Fugle om Fyret ; ingen faldt. Dueodde Nordfyr. S. 0. 4. Regn. Dis. 1 Stær og 1 Lærke faldt (ikke indsendte). Gallimila chloropus. Blaavands Huk 2. Vanellus cristatus. Lodbjerg 1. Hirundo rustica. Graadyb 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 1, Vjl 2. Sturnus vulgaris. (Dueodde Nordfyr L) Regulus cristatns. Horns Rev I. Turdus iliacus. Horns Hev I, Lodbjerg 2. Turdus miisicus. Blaavands Huk 4. Lodbjer«^ 2. Fringilla montifringiUa. Blaavands Huk 2. 10de Oktober. yyl N. 0. 5. Letskyet. 1 Bogfinke og 1 Kvækerfinke faldt. Fringilla coelebs 1. Fringilla montifringiUa 1. 12te Oktober. Læsø Rende. S. S. 0. 4. Keiinbygur. Ma.sser af Fugle faldt i Vandet; 4 Lærker og 1 Vandstær faldt j.aa Dækket. Cinclus aquaticus 1. 13de Oktober. Graadyb. Omløbende Vind. 1. Skyet. Mange Smaafugle om Skibet; 1 Fuglekonge faldt. 142 Horns Rev. S. S. V. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Fugle- konge faldt. Regulus cristatus. Graadyb 1. Horns Rev 1. 14de Oktober. Vyl. S. V. 3 Skyet. 1 Gærdemutte faldt. Gedser Rev. S. 0. 3. Skyet. I Fuglekonge og 1 Sangdrossel faldt. Troglodytes parvulus. Vyl 1. Graadyb. N. V. 3. Skyet. Enkelte Smaafugle om Skibet; 1 Fugle- konge faldt. Sprogø. N. V. 3. Sigtbart. 1 Sangdrossel faldt. Turdus musicus. Sprogø 1. Regulus cristatus. Graadyb 1. 20de Oktober. Graadyb. S. S. Ø. 2. Skyet. Endel Stære og andre Smaafugle om Skibet; 1 Fuglekonge faldt. Blaavands Huk. S. S. 0. 5. Taage. 1 Horsegøg faldt. Skagen. S. S. V. 3. Dis. Drosler, Rødkælke og Kvækere paa Euderne. Nordre Rønner. S. 4. Diset. 1 Stær ved Ruderne. Læsø Trindel. S. 3. Overtr. Fugle om Fyret, ingen faldt. Gallinago scolopacina. Blaavands Huk 1. Regulus cristatus. Graadyb 1. 21de Oktober. Vyl. S. S. 0. 3. Skyet. Nogle Skovspurve ved Ruderne; 1 faldt. Nordre Rønner. S. S. 0. 5. Diset. Flere Fugle om Fyret. Læsø Trindel. S. 3. Overtr. Fugle om Fyret; 1 Stær og 1 Bogfinke faldt. Læsø Rende. S. 3. Taage. Mange Smaafugle omkring Fyret; ingen faldt. Østre Flak. S. 2. Dis. Taage. Enkelte Fugle ved Fyret om Natten; 1 Stær faldt (ikke indsendt). Sprogø. S. S. 0. 4. Taage. 1 Havesanger faldt. 2. Taage. Endel Smaafugle vei Fuglekonge faldt. Stiirnus vulgaris. Læsø Trindel 1, (Østre Flak ] Pams ater. Gedser Kev 1. Sylvia hortensis. Sprogø 1. Begulus cristatus. Gedser Rev 1. Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. Passer montanus. Vyl L Horns Rev. S. V. Graat. Nogle Krager og Stære ved Fyret; 1 Stær faldt. Læsø Trindel. S. 5. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Sang- drossel faldt. Læsø Rende. S. V. 2. Overtr. Let Dis. 1 Stær, 1 Vindrossel og 2 Sangdrosler faldt. Østre Flak. S. 3. Overtr. Flere Smaafugle saas ved Fyret om Natten; 5 Stære og 1 Sangdrossel faldt. Hals Barre. S. 8. Taage. 2 Stære faldt. Anholt Knob. S. S. Ø. 4. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Bjergirisk faldt. Hammeren. V. N. V. 3. 2 Stære og 5 Fuglekonger paa Lanterne- Sturnus vulgaris. Horns Eev 1 , Læsø Rende 1 , Østre Flak 1 (5 faldt), Hals Barre 2. 23de Oktober. Graadyb. V. 1. Skyet. Mange Stære og 1 Allike ved Skibet; 2 Stære faldt. Hanstholm. V. N. V. 3. Overtr. Endel Vindrosler og andre Smaa- fugle om Fyret fra Kl. 8 til ll^'' Eftrm.; 30—40 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Skagen. V. 4. Overtr. Endel Kvækere paa Ruderne. Læsø Trindel. V. 3. Overtr. Fugle ved Fyret; 1 Kvækerfinke og 2 Bjergirisker faldt. Læsø Rende. S. 2. Overtr. 3 Bjergirisker faldt. Østre Flak. S. V. 2. Overtr. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret om Natten; 1 Engpiber, 1 Kødkælk og 1 Bjergirisk faldt. Sturnus vulgaris. Graadyb 2. Anthus pratensis. Østre Flak 1. Erithacus ruhecula. Østre Flak 1. Cannabina flavirostris. Læsø Trindel 2, Læsø Rende S, Østre Flak 1. Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1. 24de Oktober. Graadyb. V. 3. Byger. Enkelte Stære ved Skibet: 1 faldt. Blaavands Huk. V. N. V. 5. Regnbyger. En Mængde Fugle ved Fyret; 4 Stære, 3 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. Vyl. N. 3. Regn. Regnspover hørtes flyve mod V.; 2 Lærker, 13 Stære og 2 Vindrosler faldt. Horns Rev. N. V. Skyet. Endel Fngle ved Fyret; 1 Lærke, 10 Stære og 1 Vindrossel faldt. Lyngvig. N. senere V. 3—4. Regndis. 34 Stære og c. 60 Drosler (Vin- og Sangdrosler) faldt (intet indsendt). Skagen. Y.^. V. 5. Halvklart. 1 Lærke, 2 Kvækerfinker og 1 Drossel (ikke indsendt) faldt. Anholt Knob. V. S. V. 3. Overtr. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Sangdrossel faldt. Anholt. N. N. V. 6. Regn. 3 Lærker, 1 Fuglekonge. 3 Vindrosler, 3 Sangdrosler, 1 Sjagger, 8 Kvækeriinker og 1 Graasisken faldt; ialt faldt 47 Drosler. Hesselø. N. N. V. 3. 2 Stære, 3 Vindrosler og 4 Lærker faldt (intet indsendt). Fomæs. N. V. 2. Byget. Mange mindre Fugle omkring Lanternen bl. a. enkelte Drosler og Lærker. Kjels Nor. S. V. 2. Overtr. 1 Stær, I Fuglekonge, 5 VJndrosler og 2 Kødkælke faldt. Hammeren. V. 3. Utallige Fuglekonger og Kødkælke omknng Lanternen. Dueodde Nordfyr. S. V. 3. Regn. 2 Fuglekonger og 1 Vindrossel paa Ruderne. en. N. V. Overtr. Mauge Fugle ved Fyret; ingen faldt. Alaiida arvensis. Vyl 2, Horns Rev 1, Skagen 1, Anholt 3. Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Blaavands Huk 4, Vyl 3 (13 faldt), Horns Rev 10. (Lyngvig 84), (Hesselø 2), Kjels Nor I. Reguhis cristatus. Anholt 1, Kjels Nor 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 3, Vyl 2, Horns Eev 1, Anholt 3, Kjels Nor 5. Turdus musictis. Blaavands Huk 1, Anholt Knob 1, Anholt 3. Turdus pilaris. Anholt 1. Erithacus rubecula. Kjels Nor 2. Fringilla montifringilla. Skagen 1 (2 faldt), Anholt 8. Cannabina linaria. Anholt 1. 25de Oktober. Huk. Y. 4. Graat. Dis. 5 Stære, 1 Viudrossel og 1 Sjagger faldt. ^yl- V. 4. Eegubyger. 1 Stær og 2 Sjaggere faldt. Horns Rev. V. Graat Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sjagger faldt. Hanstholm. V. 4. Kogn. Isogle Vindrosler om Fyret fra Kl. 5 til Daggry; 7 faldt (ikke indsendte). Rubjerg Knude. V. 4. Overtr. Dis. Nogle Smaafugle ved Fyret; 2 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. Skagen. V. 6. Regn. 1 Enkelt Bekkasin og 1 Stær faldt. Læsø Trindel. S. V. 3. Overtr. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Stær, 1 Vindrossel og 2 Sangdrosler faldt. Læsø Rende. V. S. V. 3. Regnbyger. 2 Sangdrosler faldt. Anholt. V. S. V. 5. Regn. 15 Drosler faldt (ikke indsendte). Hesselø. V. 3. Overtr. 1 SJaggei-, 4 Vindrosler og 3 Stære faldt (intet indsendt). Hammeren. V. N. V. 4. Endel Smaafugle, bl. a. Stære og Fugle- konger, om Lanternen. Dueodde Nordfyr. V. 4. Regn. Enkelte Lærker, Rødkælke og Fuglekonger paa Rudenie; 1 Lærke og 1 Vindrossel faldt (ikke indsendte). Gedser Rev. V. 4. Skyet. Endel Smaafugle ved Fyret; 1 Lærke og 1 Sangdrossel faldt. Limnocryptes gallinula. Skagen 1. Sturnus vulgaris. Blaavands Huk 5, Vyl 1, Skagea 1, Læsø Trindel 1, (Heaselø 8). Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Kubjerg Knude 2, Læsø Trindel 1 . Turdus musicus. Eubjerg Knude 1, Læsø Trindel 2, Læsø Rende 2, Gedser Rev 1. Turdus pilaris. Blaavands Huk 1, Vyl 2, Horns Rev 1. 26de Oktober. Graadyb. S. 2. Overtr. Enkelte Stære og Smaafugle trak mod S.; 1 Stær faldt. Blaavands Huk. V.S.V. 1. Dis. Taage. 2 Lærker, 1 Vindrossel og 1 Skærpiber faldt. Lodbjerg. V. S. V. 3. Overtr. Dis. 1 Eødkælk og 2 Fuglekonger ved Kuderne efter Midnat. Hanstholm. V. S. V. 3. Overtr. 1 Stor Søsvale og 1 Eødkælk Skagen. V. N. V. 3. Let Dis. Endel Finker o. a. paa Ruderne; Læsø Trindel. V. S. |V. 2. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Vandstær, 1 Vindrossel og 4 Graasiskener faldt. Læsø Rende. S. V. 2. Overtr. 1 Flok Gæs (c. 10 Stkr.) om Fyret; ingen af dem faldt; 1 Stær og 1 Fuglekonge faldt. Østre Flak. V. S. V. 2. Overtr. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 2 Fuglekonger faldt. Hesselø. 1. Eegndis. Mange Fugle paa Ruderne; 2 Vandrikser, 1 Enkelt Bekkasin, 4 Lærker, 4 Stære, 12 Vindrosler og 3 Sjaggere faldt. Hjelm. V. 3. Dis og Taage. Endel Drosler ved Ruderne ; 1 faldt (ikke indsendt). Sejrø. S. V. Dis. Overtr. 6 Vindrosler faldt (ikke indsendte). Vestborg. S. 0.— S. S. 0— S. 5. Eegntykning. Endel Smaafugle paa Euderne; 2 Lærker og 1 Sangdrossel faldt. Lappegrunden. V. 2. Diset. Fugle ved Fyret om Natten. Drogden. V. S. V. 2. Dis. Endel Smaafugle om Fyret; 2 Rød- kælke faldt (ikke indsendte). Omø. S. 0. 6. En Mængde Smaafugle om Lanternen. Kjels Nor. V. S. V. 2. Dis. 1 Enkelt Bekkasin, 4 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt. Hammeren. S. S. 0. 5. 22 Stære, 2 Kramsfugle , 8 Eødkælke og 33 Fuglekonger paa Enderne; ingen faldt. Frocellaria leticorrhoa. Hanstholm !. Ballus aquaticus. Hesselø 2. Limnocryptes gallinula. Hesselø 1, Kjels Nor 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Hesselø 4, Vestborg 2. Sturnus vulgaris. Graadyb 1, (Skagen 1), Læsø Rende 1, Hesselø 4. Cinclus aquaticus. Læsø Trindel 1. Begulus cristatus. Læsø Rende 1, Østre Flak 2. Anthus obscurus. Blaavands Huk 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1 , Læsø Trindel I , Hesselø 5 (12 faldt), Kjels Nor 4. Turdus musicus. Vestborg 1, Kjels Nor 1. Turdus pilaris. Hesselø 1 (3 faldt). Erithacus rubecula. Hanstholm 1, Drogden 2. Cannahina Unaria. Læsø Trindel 4. Graadyb. S. 0., S. og S. V. 3, 4, 5. Regnbyger. Flokke af Lærker, enkelte Stære, Drosler og mindre Fugle om Skibet; 28 Lærker, 7 Stære, 1 Vindrossel og 3 Sangdrosler faldt. Blaavands Huk. S. Ø. 4. Regn. Taage. Mange Fugle ved Fyret; 33 Lærker, 9 Stære, 1 Munk, 4 Vindrosler, 8 Sangdrosler og 3 Solsorter faldt. ^yl' S.S. 0. 3. Regn. I tusindvis af Smaafugle ved Fyret; flere hundrede faldt i Vandet; 161 Lærker, 12 Stære, 5 Vindrosler, 5 Sangdrosler, 1 Solsort og 1 Sort Rødstjert faldt paa Dækket. Horns Rev. S. Regnbyger. Mange Fugle ved Fyret; 1 Horse- gøg, 92 Lærker, 13 Stære, 3 Sangdrosler og 1 Solsort faldt Lyngvig. s. 0. — S. — S. V. 3 — 6. Mange Fugle paa Ruderne; c. 200 Lærker, 5 Stære, c. 30 Vindrosler og c. 50 Sang- drosler faldt. Bovbjerg, s. 0. 5. Regntykning. 140 Lærker faldt. Lodbjerg. Ø. S. 0. og S. Overtr. Regn. Dis, Mange Lærker, Stære og Drosler ved Fyret; 40 Lærker, 2 Stære, 1 Vindrossel og I Graasisken faldt. 10* 148 Hanstholm. S. 0. 4. Overtr. Dis. En Mængde Stære og Lærker om Fyret; endei faldt (iagen indsendt). Rubjerg Knude. S. S. V. 3. Dis. Taage. Nogle Smaafugle ved Fyret; 1 Rørhøne og 2 Lærker faldt. Nordre Rønner. S. S. 0. 7. Kegn. Flere Fugle om Fyret; 2 Stære og 2 Lærker faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel. S. S. 0. 5. Overtr. Eegn. Mange Fugle om Fyret; endel faldt i Vandet; 1 Lærke og 1 Vindrossel faldt paa Dækket. Læsø Rende. S. S. 0. 4. Regnbyger. 4 Lærker og 1 Vandstær faldt (ikke modtaget i Museet). Østre Flak. S. S. 0. 4. Overtr. En Mængde Fugle ved Fyret ; flere faldt i Vandet; 2 Lærker, 1 Stær og 9 Sangdrosler faldt paa Dækket. Hesselø. S. V. 3. Diset. 5 Sangdrosler faldt. Schultz's Grund. S. V. 3. Dis. Taage. 4 Lærker, 3 Stære, 5 Sangdrosler, 1 Solsort, 1 Rødkælk og 1 Rørspurv faldt. Fornæs. V. S. V. 3. Skyet. Dis. Enkelte Drosler omkring Lan- Sejrø. S. S. 0. Regn. Dis. 3 Lærker faldt (ikke indsendte). Drogden. S. 0. 4. Regn. Dis. Forskellige Smaafugle om Fyret; 2 Lærker faldt. Sprogø. S. S. 0. 5. Regn. Taage. 1 Horsegøg, 35 Lærker, 1 Sang- drossel og 2 Rødkælke faldt. Omø. S. V. 9. Regn. Dis. 1 Blishøne, 56 Lærker, 3 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. Vejrø. S. 0. 3. Regn. Dis. Endel Vindrosler o. a. Smaafugle om Fyret fra Kl. 9 til 3 (ingen faldt). Hov. S. 0., S. 4. Taage og Regn. 6 Lærker , 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt. Kjels Nor. S. S. 0. 3—6. Overtr. Dis. Viber hørtes, ingen faldt; 1 Lærke, 6 Stære, 15 Vindrosler, 33 Sangdrosler og 1 Rød- kælk faldt. Æbelø. S. 0.— S. V. Regntykning. Endel Smaafugle, særlig Lærker og stære, paa Ruderne; 4 Lærker (ikke indsendte) og 1 En- kelt Bekkasin faldt. Helnæs. 8.0. 6. Taage. 1 Enkelt Bekkasin, 5 Lærker, 3 Stære, 1 Viudrossel og 1 Sangdrossel faldt. Dueodde Nordfyr. S. 2. Eegn. Dis. Endel Stære, Lærker, Vin- drosler, Rødkælke og Fuglekonger paa Ruderne; 5 Lærker, 1 Stær, 1 Vindrossel og I Fuglekonge faldt (intet indsendt). Møen. S. 0.— S.— S. S. 0. 5—7. Eegn. 1 Lærke, 2 Sangdrosler og 1 Misteldrossel faldt Kl. 8 Eftra.; 2 Rødkælke faldt Kl. 4 Form. Gedser Rev. S. 0. 3. Regn. Fugle i hundredevis om Fyret og paa Dækket; 2 Lærker, 4 Stære og 4 Sjaggere faldt. Hyllekrog. S. 0. 3. Regntjkning. 1 Enkelt Bekkasin, 3 Lærker, 9 Stære, 17 Sangdrosler og 1 Rødkælk faldt. Fulica atra. Omø 1. Gallinula ehlorojms. Rubjerg Knude L Gallinago scoJopacina. Horns Rev 1. Sprogø 1. Limnocryples ffaUinuIa. .Kbelø 1, Holn;vs L Hyllekrog 1. Alauda arvensis. Gracu]}b l'8, JJlaavaiid. Huk AW. V^] ti iltil flUdt). Horns Rev 20 [\)-i fiMt), Lmil^vii,' 1 ic 2')() f.il.id IJuvhjerg 117 (140 faldt), Lodbjor- lU. " i;.:!.)-!- knu.l.« ■_'. l',.-o rniidel 1. Østro Flak 1 (2 faldt). Schult/ - Cinnd +. Dn.-.l.'u i'. Spn.-ø ?,h. Omø 1 (5tj faldtl. Hov <>, KjcN Nur 1. Hi-iiut'- -■), .Mø.'ii 1. Gedser Rev 1 i'J fiUdt), Hyllokroi: ;i. Horn.-, \{[^w 8 ( i;^> faldt)'. Lviigu- 1 (o faldt). Lodbjerg 2. iXonlro Rønner 2). Østr ;5. iDneoddc X( fal.it). Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 1. Turdtis iliacus. Uraad^b 1. Blaa\>inds Huk 1. Lyngvig 1 (c. .".0 faldt), l.odbjor:; 1, I.asø Trin 15. Helnæs 1. Turdm mnsieus. Graudyb 3. Blaavands Huk 8. Horns Rev ;{, Lyiiirvig 1 le. 50 faldt). Ø^tre i He.s.selø ;] (5 faldt), SchidtzV Grund r>. S[iro£rø 1. Hov 1, Kjels Nor :'.;'., Helnas 1. Møen 2, Hylleki Turdns viscicorus. Møen 1. TurduH pilarts. Gedser Rev I ,4 faldt). Turdus meriila. Blaavands Huk :i. Vyl I , Horns j Grund 1. Erithactts rubeada. Schultz's Grund 1, Sprogø 2, Rutidlla titys. Vyl 1. Cannabina linaria. Lodbjerg 1. Emberiza schoenichis. Schultz's Grund 1. 2 8de Oktober. Graadyb. S. S. 0. 3. Kegnbyger. Enkelte Lærker, Stære og mindre Fugle ved Skibet, derimellem 1 Fuglekonge; 5 Lær- ker og 3 Stære faldt (ikke indsendte). Blaavands Huk. S. S. 0. 2. Kegn. Dis. 1 Vandrikse, 5 Lærker og 3 Stære faldt. Vyl. S. 2. Kegn. En Mængde Smaafugle ved Fyret; 11 Lærker og 1 Stær faldt. Horns Rev. S. Eegn. Nogle Fugle ved Fyret; 14 Lærker og 2 Stære faldt. Lyngvig. S. 4. Dis. Kegnbyger. 1 Horsegøg, 1 Stær (ikke indsendt) og 1 Sjagger faldt. Lodbjerg. S. S. 0. 3. Overtr. Regn. Dis. Enkelte Stære ved Kuderne efter Midnat. Hanstholm. S. S. 0. 2. Taage. Endel Stære og Lærker samt en- kelte Solsorter omkring Fyret. Rubjerg Knude. S. S. 0. Taage. Dis. 1 Bekkasin faldt (ikke ■ indsendt). Skagen. S. 3. Diset. Nogle Lærker o. a. paa Ruderne; 1 Lærke og 1 Stær faldt (ikke indsendte). Læsø Rende. S.V. 2. Regn. 2 Lærker faldt (ikke indsendte). Anholt Knob. S. 3. Overtr. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Sol- sort faldt. Hjelm. S. 3. Diset. 1 Stær ved Kuderne. Vestborg. S. 0. 2. Dis. Endel Smaafugle paa Kuderne; 1 Lærke, 1 Stær, 1 Fuglekonge og 1 Rødkælk faldt. Lappegrunden. S. S. 0. 2. Dis. En Fugl ved Fyret om Natten. Sprogø. S. S. 0. 4. 2 Lærker, 1 Fuglekonge, 1 Vindrossel og 1 Rødkælk faldt. Rallus aquaticus. Blaavands Huk 1. Gallinago scolopacina. Lyngvig 1. 151 {1918.) Alauda arvensis. Blaavanda Huk 5, Vyl 3 (11 faldt). Horns Rev 7, (14 faldt), Vestborg- 1, Sprogø 2. Sturnus vulgaris. (Graadyb 3), Blaavands Huk 8, Vvl 1, Horns Kev 2, (Lyngvig 1), (Skagen 1), Vestborg 1. Regiilus cristatus. Vestborg 1, Sprogø 1. Turdus iliacus. Sprogø 1. Turdus pilaris. Lyngvig L Turdus merula. Anholt Knob 1. Erithacus ruhecula. Vestborg 1, Sprogø 1. Blaavands Huk. S. 0. 2. Dis. 1 Skovsneppe, 5 Lærker og 2 Fuglekonger faldt. Vyl. S. S. 0. 3. Letskyet. Endel Sraaafugle hørtes jævnligt hele Natten, trækkende mod S. V. Lodbjerg. S. Ø. 2. Skyet. Dis. Endel Stære ved Ruderne før og efter Midnat. Læsø Trindel S. 3. Skyet. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Lær- Østre Flak. S. 3. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Fyret; 4 Lær- ker faldt. Stevns. S. V. 3. Overtr. Dis. 22 Lærker, 1 Stær, 1 Vindrossel, 3 Sangdrosler, 6 Rødkælke og 1 Kvækerfinke faldt. Møen. S. S. 0. 2—0. Dis. 1 Stær faldt. Scolopax rmticula. Blaavands Huk 1. Alauda arvensis. Blaavands Huk 5, Læsø Trindel 2, Østre Flak 4.. Sturnus vulgaris. Turdus musicus. Stevns 3. Erithacus riibecula. Stevns 6. Fringilla montifringilla, Stevns ] Graadyb. S. V. 2. Overtr. Enkelte Smaafugle om Skibet; Fuglekonge faldt. Vyl. S. S. 0. 3. Letskyet. Hele Natten hørtes Sraaafugle at flyv mod S. V. Drosler kunde tydeligt skelnes. 152 Horns Rev. S. Skvet. Enkelte Fugle om Fyret; 3 Stære og 2 Sangdrosler faldt. Lyngvig. S. S. 0. 2, 3. Skyet. Regndis. 2 Vandrikser, 26 Lærker, 1 Gærdesnoutte, 1 Fuglekonge og 1 Rødkælk faldt. Rubjerg Knude. S. S. 0. Taage. Nogle Stære ved Fyret; 7 faldt (ikke indsendte). Læsø Trindel S. S. 0. 3. Overtr. Fugle om Fyret; endel faldt i Vandet; 3 Lærker, 2 Stære. 1 Fuglekonge, 1 Sangdrossel og 1 Rødkælk faldt paa Dækket. Østre Flak. S. S. 0. 3. Overtr. Flere forskellige Fugle ved Fy- ret; flere faldt i Vandet; 1 Solsort og 1 Bjergirisk faldt paa Dækket. Hals Barre. S. 0. 4. Taage. 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. Anholt Knob. S. 0. 4. Dis. Mange Fugle vod Fyret; 2 Stære og 1 Rødkælk faldt. Anholt. S. 0. 6. Dis. 2 Stære, c. 25 Vindrosler, c. 25 Sang- drosler, 10 Solsorter og 1 Rødkælk faldt. Hesselø. S. S. 0. 3. Dis. 4 Skovsnepper (ikke indsendte), 1 Ringdue, 1 Lærke, 16 Vindrosler, 2 Sangdrosler, 4 Solsorter, 1 Rødkælk og 1 Kvækerfinke faldt. Schultz's Grund. S. V. 3. Dis. Taage. 1 Skovsneppe, 1 Stær, 1 Viudrossel 2 Sangdrosler, 2 Solsorter og 2 Rødkælke faldt. Fornæs. S. 2. Skyet. Dis. Flere Drosler om Lanternen; 1 Sneppe og 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Nakkehoved. S. S. 0. 3. Dis. 3 Rødkælke faldt. Drogden. S. 0. 2. Dis. Taage. Endel Smaafugle om Fyret; ingen faldt. Hov. S. 0. 2. Overtr. Taage. 1 Fuglekonge og 1 Solsort faldt. Hammeren. V. N. V. 1. 25 Stære paa Ruderne. Møen. S. S. 0. 1. Regn. Dis. 1 Gærdesmutte, 1 Solsort, 1 Kød- kælk og 1 Kvækerfinke faldt. Gedser Rev. 0. S. 0. 2. Overtr. Flere Hundrede Fugle ora Fy- ret; 3 Vandrikser, 2 Lærker, 2 Stære, 1 Fuglekonge, 2 Sang- drosler og 2 Rødkælke faldt. Ballus aquatmis. Lyngvig 2 , Gedser Re >v 1 (3 faldt). Scolopax rmtifula . Schultz's Grund L Cohmiha palumbm ;. Hesselø 1. Alauda arvensis. Lyngvig 10 (26 faldt), Læsø Trindel 3, Hesselø I, Gedser Kev 1 ii 1 faldt). Sturnus vtdgaris. Horns Rev 3, (Rubjerg Knude 7), Læso Trindel 2, Anholt Knob 2, Anholt a Grund L Ged ser Rev 1 Troglodytes parvul us. Lyngvig L Møen Regulus cristatus. Graadyb 1 ., Lyngvig ; 1, Læsø Trindel 1, Hov 1, Gedser Rev 1. Turdus iliacus. Hals Barre 1, Anholt 6 (c. 25 faldt), Hesselø 2 (16 faldt), Schultz's Grund 1. Turdus musicus. Læsø Trindel 1, Hals Barre L Anholt 3 (c. 25 faldt), Hesselø 2, Schultz's Grund 2, Gedser Rev 1 (2 faldt). Turdus merula. Horns Ecv 1, Østre Flak 1. Hals Barre 1, Anholt 4 (10 faldt), Hesselø 2 (4 faldt), Schultz's Grund 2, Hov 1. Erithacus rubecula. Lyngvig 1, Læsø Trindel 1. Anliolt Knob 1. Anholt 1, Hesselø 1, Schultz's Grund 2. Nakkehoved :'>, Møen I, Gedser Rev 1 (2 faldt). Frinciilla montifringilla. Hesselø 1. 31oeii 1. Cannabina flavirostris. Østre Flak 1. 31te Oktober. Blaavands Huk, S. 2. Dis. 2 Lærker og 1 Vindrossel faldt. Horns Rev. S. Skyet. 1 Stær og 1 Graasisken faldt. Lodbjerg. S. 2. Overtr. Dis. 1 Drossel ved Ruderne om Natten. Skagen. S. S. V. 3. Taage. 1 Rødkælk paa Enderne. Læsø Rende. S. 1. Taage. 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Nakkehoved. S. S. 0. 2. Taage. 1 Lærke, 1 Fuglekonge og 1 Vindrossel faldt. Drogden. Vind 0. Dis. Taage. Enkelte Sraaafugle ora Fyret; in- gen faldt. Hammeren. V. N. V. 1. c. 65 Fuglekonger paa Ruderne. Dueodde Nordfyr. N. V. 1. Taage. Enkelte Solsorter, Stære, Lærker og Kødkælke paa Ruderne; 2 Stære og 1 Solsort faldt (ikke indsendte). Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Nakkehoved 1, Sturnus vulgaris. Horns Rev 1, (Dueodde Nordfyr 1). Regulus cristatus. Nakkehoved 1. Hanstholm. S. S. 0. 2. Taage. Enkelte Solsorter omkring Fyret. Møen. S. V. 6. Eegnfuldt. 1 Vandrikse faldt. Graadyb. S. V. 5. Overtr. Enkelte Smaafugle om Skibet. Lodbjerg. S. 2—6. Overtr. Kegn. Dis. Ingen Fugle saas ved Enderne; 1 Graasisken faldt. Læsø Trindel. N. N. 0. 3. Skyet. Nogle Fugle ved Fyret ; endel faldt i Vandet; 1 Enkelt Bekkasin, 1 Stær, 1 Vindrossel og 1 Sangdrossel faldt paa Dækket. Østre Flak. Omløbende Vind. Overtr. Flere Smaafugle ved Fyret ora Natten. Helnæs. 1 Ryle og 1 Enkelt Bekkasin faldt. Gedser Rev. V. 3. Regn. Enkelte Kramsfugle ved Skibet; 3 Sjaggere faldt. Tringa alpina. Helnæs 1. Limnocryptes gallinula. Læsø Trindel 1, Helnæs 1. Sturnus vulgaris. Læsø Trindel L Tur dus iliacus. Læsø Trindel 1. Tur dus musieus. Læsø Trindel L Turdus pilaris. Gedser Rev 1 (3 faldt). Canabina Unaria. Lodbjerg 1. 3dje November. Lodbjerg. S. 4. Overtr. Regn. Dis. 1 Krikand faldt. Hanstholm. S. 4, Dis. Enkelte Drosler om Fyret. Skagen. S. S. V. 7. Regn. 1 Rødkælk og 1 Vindrossel paa Ku- Nordre Rønner. S. 5. Regn. 1 Rødkælk faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel S. 4. Overtr. Regn. En enkelt lille Fugl af og til ved Fyret; 1 Sjagger og 1 Graasisken faldt. Omø. S. V. 9. Dis. 2 Kramsfugle faldt (ikke indsendte). Anas crecca. Lodbjerg 1. Turdus pilaris. Læsø .Trindel L CannaUna linaria. Læsø Trindel 1. Graadyb. V. 7. Regn. Træk af mange Fugle i sydlig Retning; 1 Stær, 2 Vindrosler og 1 Sangdrossel faldt, Skagen. V. N. V. 7. Skyet. Nogle Vindrosler paa Ruderne. Læsø Trindel. V. S. V. 6. Regnbyger. Enkelte Fugle ved Fyret; 2 Sjaggere faldt. Sprogø, S. S. V. 5. Regn. Taage. 1 Lærke faldt. Alauda arvensis. Sprogø 1. SUirnm vulgaris. Graadyb 1. Turdus iliacus. Graadyb 2. Tur dus musicus. Graadyb 1. Turdus pilaris. Læso Trindel 2. 5te November. Graadyb. S. S. 0. 5. Regn. Træk af Smaafugle i sydlig Retning; mange Fugle tørnede mod Lanternen og gik overbord; 1 Skovsneppe, 3 Sjaggere, 3 Solsorter og 1 Rødkælk faldt paa Dækket. Blaavands Huk. S. 3. Dis. 4' Lærker, 1 Vindrossel, 1 Solsort og 1 Graasisken faldt, Vyl. V. N. V. 1. Halvklart. Mange Fugle hørtes i Nattens Løb; en Ugle opholdt sig en Tid ombord; 1 Vindrossel, 1 Engpiber og 1 Graasisken faldt. Horns Rev. V. Graat. Omkr. 100 Smaafugle ved Fyret; 1 Vindrossel og 2 Sjaggere faldt. Lyngvig. V. 6, 3. Skyet. Enkelte Smaafugle paa Ruderne; 1 Fuglekonge, 1 Engpiber, 3 Graasiskener og 1 Rørspurv faldt. Anholt Knob. S. 0. 3. Overtr. Regn. Enkelte Fugle vdd Fyret. Vestborg. Vitid 0. Regndis. Nogle Smaafugle paa Ruderne; 1 Sjagger faldt. Stevns. V. 3. Skyet. Dis. 1 Lærke og 1 Sjagger faldt. Sprogø. V. N. V. 3. Sigtbart. 1 Vindrossel faldt. Scolopax rustictda. Graadyb L 156 Regulus cristaUis. Lyngvig 1. Anthus pratensis. Vyl 1, Lyngvig 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Horns Kev 1, Sprogø 1. Turdus filaris. Graadyb 3, Hortia Eev 2, Vestborg 1, Stevns L Turåus merula. Graadyb 3, Blaavands Huk L Erithacus rubecula. Graadyb 1. Cannubina Unaria. Blaavands Huk 1, Vyl 1, Lyngig 3. Emberiza schoeniclus. Lyngvig L Blaavands Huk. S. 5. Eegn. Mange Fugle ved Fyret; 1 Skov- sneppe, 2 Lærker, 9 Vimlrosler, 1 Sangdrossel og 1 Solsort faldt. Vyl. S. S. 0. 3. Kegn. En Mængde Fugle ved Fyret; flere Høge og Ugler saas; 5 Lærker, 4 Stære, c. 20 Vindrosler, 1 Sjag- ger, 4 Solsorter og 1 Eingdrossel faldt. Horns Rev. S. Regn. Omkr. 400 Smaafugle ved Fyret; 4 Lær- ker, 1 Stær, 7 Vindrosler og I Eødkælk faldt paa Dækket; endel faldt i Vandet, da Vinden var tværs. Lyngvig, S. 0. 4. Kegnfuldt og Taage. 1 Enkelt Bekkasin, 1 Skovsneppe, 30 Lærker og 7 Stære faldt. Bovbjerg. 0. s. 0. 4. Regntykning. 60 Lærker faldt (ikke ind- sendte). Lodbjerg. 0. S. 0. 4. Overtr. Regn. Dis. Endel Stære og Lærker samt 1 Drossel ved Ruderne; 10 Lærker og 1 Stær faldt. Skagen. S. S. 0. 4. Overtr. Nogle Drosler paa Ruderne; flere faldt (ikke indsendte). Anholt. S. 0. 7. Regn. 4 Drosler og 5 Lærker faldt; der blæste vistnok mange flere overbord. Sejrø. S. 0. Regn. Dis. 1 Lærke og 1 Stær faldt (intet ind- Sprogø. S. 0. 5. Regn. Taage. 2 Vindrosler faldt. Omø. S. S. 0. Regn. 1 Skovsneppe, 6 Kramsfugle, 1 Stær og 1 Lærke faldt (intet indsendt). Kjels Nor. S. S. 0. 6. Overtr. Regn. 8 Vindrosler faldt. Helnæs. S. Regn. To Smaafugle faldt (ikke indsendte). Hammeren. S. 0. 4. Eegn. Omkr. 25 Fuglekonger paa Raderne. Dueodde Nordfyr. S. 0. 2. Enkelte Fuglekonger og Lærker paa Ruderne. Møen. S. S. 0. 4—7. Regn. Mange Fugle kredsede om Fyret; 1 Vindrossel og 1 Solsort faldt. Gedser Rev. S. S. 0. 4. Regn. Omkr. 200 Fugle ved Fvret; 30 faldt: 1 Lærke, 1 Stær, 1 Vindrossel, 1 Sangdrossel, 1 Sjag- ger, 1 Rødkælk og 1 Kvækerfinke indsendte. Limmcryptes gallinula. Lyagvig 1. Scolopax rusticula. Blaavands Huk 1, Lyngvig L Alauda arvensis. Blaavands Huk 2, Vyl 3 (5 faldt), Horns Rev 4, Lyngvig 10 (30 faldt), (Bovbjerg 60), Lodbjerg 10, Gedser Eev L Sturnus vulgaris. Vyl 2 (4 faldt), Horns Rev 1, Lyngvig 2 (7 faldt), Lodbjerg 1, "(Sejrø 1), (Omø 1), Gedser Rev 1. Turdus iliacus. Blaavands Huk 9, Vyl 2 (c. 20 faldt), Horns Rev 7, Sprogø 2, Kjels Nor 8, Møen 1, Gedser Rev 1. Turdus musicus. Blaavands Huk 1, Gedser Rev 1. Turdus pilaris. Vyl 1, Gedser Rev L Turdus merula. Blaavands Huk 1, Vyl 1 (4 faldt). Møen 1. Ttirdus torquatus. Vyl L Erithacas rubecula. Horns Rev 1, Gedser Rev L Fringilla montifringilla. Gedser Rev L Graadyb. 0. S. 0. 1. Taage. Mange Fugle om Skibet. ^yl. S. S. 0. 3. Skyet. Endel Fugle ved Fyret; 1 Stær, 1 Vindrossel og 1 Sjagger faldt. Horns Rev. S. S. V. Graat. Enkelte Snaaafugle ved Fyret. Lappegrunden. S. 0. Taage, Smaafugle ved Fyret. Sturnus vulgaris. Vyl 1. Turdus iliacus. Vyl L Tur dus pilaris. Vyl 1. 8de November. yyl- 0. 2. Taage. Mange Fugle hørtes om Natten; 1 Stær faldt. Stevns. S. S. V. 4. Regntykning. 1 Kernebider faldt, KJels Nor. Vind 0. Regn. 1 Lærke og 3 Rødkælke faldt. Gedser. V. ]lvi:n. 2 Snepper fløj mod Ruderne, men faldt ikke. 9de November. Vyl. 0. 2. Skyet. Endel Fugle hørtes; 1 Solsort faldt. Anholt Knob. 0. 2. Skyet. 1 Fuglekonge faldt. Sprogø. 0. 2. Sigtbart. 2 Vindrosler faldt. Gedser Rev. 0, 3. Regn. En halv Snes Skovsnepper ved Fyret; 3 faldt. Scolopax rusticula. Gedser Rev 1 (3 faldt). Graadyb. 0. S. 0. 2. Skyet. Enkelte Fugle om Fyret ; 1 Stær faldt. Vyl. S. 0. 3. Skyet. Endel Fugle hørtes; 1 Stær og 1 Vindros- sel faldt. Horns Rev. S. S. V. Skyet. Enkelte Smaafugle ved Skibet; 1 Solsort og 1 Bogfinke faldt. Sturnus vulgaris. Graadyb 1, Vyl 1. Turdus iliaciis. Vyl 1. Turdus merula. Horns Rev 1. Fringilla coelebs. Horns Rev 1. Graadyb. S. S. 0. 5. Overtr. Nogle Fugle ved Skibet; 1 Stær faldt. Sturnus vulgaris 1. 17de November. Hov. V. S. V. 2. Skyet. Klart. 1 Gærdesmutte faldt. Troglodytes parvulus 1. 18de November. Vestborg. V. S. V. 9. Regntykning. Nogle Fugle paa Ruderne; 22de November. Blaavands Huk. V. 6. Regnbyger; 1 Fløjlsand faldt. Lodbjerg. S. V. 6. senere N. V. 5. Overtv. Regn. Dis. 1 Snespurv ved Euderne om Natten. Oedemia fusca. Blaa vands Huk 1. 25de November. Graadyb. S. S. 0. 3. Taage. Enkelte Smaafugle om Skibet; 2 Lærker og 1 Solsort faldt. Vyl. S. S. 0. 3. Graat. Endel Yiber, Lærker og Drosler hørtes og saas jævnlig ved Fyret hele Natten; 2 Lærker, 1 Stær og 2 Sjaggere faldt. Horns Rev. S. S. 0. Graat. Enkelte Fugle om Fyret; 1 Hjejle, 1 Vibe, 3 Horsegøge, 2 Lærker, 1 Stær, 3 Sangdrosler og 3 Solsorter faldt. Lodbjerg. S. 4. Ovcrtr. ; senere Taage. 2 Lærker og nogle Stære ved Ruderne efter Midnat. Gharadrius pluvialis. Horns Eev 1. Vanellus cristatus. Horns Rev 1. Gallinago scolopacina. Horns Rev 3. Alauda arvensis. Graadyb 2, Vjl 2, Horns Rev 2. Sturnus vulgaris. Vyl 1, Horns Rev L Ttirdus musicus. Horns Rev 3. Turdus pilaris. Vyl 2. Tur dus mertila. Graadyb 1, Horns Rev 3. 28de November. Skagen. V. N. V. 6. Regn. En Drossel og 1 Solsort paa Eu- derne; 1 Graaand faldt (ikke indsendt). Østre Flak. V. S. V. 4. Overtr. Regn. Enkelte Fugle ved Fyret; 1 Vindrossel faldt. Turdus iliaciis. Østre Flak 1. Blaavands Huk. V. N. V. Regntykning. Dis. 6 Vindrosler og 1 Solsort faldt. VyL V. 2. Graat. Endel Smaafugle hørtes af og til hele Natten. Turdris iliams. Blaavands Huk 6. Tur dus merula. Blaavands Huk 1. 5te December. Lersø Rende. S. V. 9. Regn. 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Gedser Rev. N. 2. Skyet. 1 Stillids faldt. Carduelis elegans 1. Lappegrunden. V. Overtr. Fugle ved Fyret. 23de December. Lodbjerg. V. 4. Overtr. Dis. 1 Stær ved Kuderiie ( 26de December. Vyl. V. S. V. 4. Regn. 1 Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes galUnula 1. 27de December, Vyl. S. S. 0. 1. Regn. 1 Vandrikse faldt. Skagen. S. V. 4. Regn. 3 Graasiskener faldt. Rallus aquaticus. Vyl 1. •ia. Skagen 3. 28de December. Læsø Rende. N. V. 1. Regn. Sne. 1 Piber faldt (ikke indsendt). Forskellige Iagttagelser fra Fyrene. Graadyb Yyrskxh. Februar: 17de 0. S. 0. 4. En F Svaner, c. 30 Stkr. , fløj mod N. V. — September Hjejler fangedes paa Skibet om Eftermiddagen. 16de V af store Flokke sorte Ænder mod S. 17de 1 Hjejle fanget paa Skibet om Eftermiddagen. — Oktober: 8de Træk af Ænder og Gæs i Flokke. Ilte i Svaner trak mod S. 20de Træk af Ænder og Gæs. — R. xM. Nielsen. Sædenstrand Fyr. Intet Fuglefald i Aaret 1913. - ?• 15de 2 Træk 161 Vyl Fy 1 skil). Januar: 23de 1 Læike saas ved Skibet. 25de fiøj fil Flok Læikfi om Skibet. — Februui: Jd/'eS. S. V. 1. Eli Flok ViM-æs. Is Stkr., liøj mod 0. 5f^ S. V. 2. En Flok J.ærkei Høj rundt o(u Skibot. 7de S. \. 4. Enkelte Læikor saas iduf,-. 1 2te Høj tlcio Flokke [.æikei om Skibet. 14de fiøj to Stæi«' Miiidt pau Dækket 24de saa^ 2 Søpapeirøjer .svømme <>ii dykke \ed Skibt-t; de alm. Tejstei saas ligeledes jæ\uli^'t \-d Skibet: en lille Flok Knoiteiræs s.ias. - Marts: 4de > V. A. En lille Flok Lærker saas idag. Ilte kom en Kaa^-e tlwende tra 0. ou: satte Hia i Kigningcn; den lettede atter og saas falde i Vandet uotret fra Skibet; Lærker og Stære saas jævnligt 'uu Skibet. 13de S. S. V. 3. Ku stor .Mængde Stæie og andre Fii^'le trak imorires om Skibet: manije faldt i Vandet. En Sø- papegøje svømmede .stadig na'r Skibet; den var slet ikke sk\, men iiuirgede med N'fcbet i en Baadsbai^e, som raktes mod den. 25de vai 1 Læike og I Kødkælk ved Skibet. 26de 0. S« 0. 1. Klait. iiiindie .>an-h«-le sus \<'d Skib.4. 29de O ^.0. L .Manire Stære e \cil Skibet idag. 2den S. S. V. ± Kraj !• \ed Skibft. 16de S. 4. Fleie Skovspurve im- pt.i Dækket idag. 18de V. S. V. 2. 1 iM' >ia^ |.aa Dækket itia:;. — Maj: 4de I HaadMuand lKio\(.^\. 22de .saas et 2den \ai en Svale om Skibet. 18de ,il)et. 22de saas en Svale oy I Stær. Bootinke paa Skib-t om Eftermiddagen. M-s \ui.i .- omkling Skibet, iviigt 162 jagende Fluerne. — September: 16de 1 Vipstjert og 1 Engpibor paa Skibet ida-! 17de 1 Fuglekonge paa Skibet imorges. 20de opholdt nogle Engpibere og 1 Boglinke sig paa Dækket. 21de 2 Engpibere paa Dækket imorges; i Eftermiddag 1 Engpiber og I Gærdesmutte. 29de 0. S. 0. 2. Klart. Endel Sraaafugle bl. u. Lærker, Bogtinker, Gransangere [ikke indsendte] paa Skibet af og til. 30te 0. S. 0. 2. Klart. Flere mindre Flokke Sraaafugle fløj i Løbet af Dagen mod S. V. — Oktober: 13de 0. 2. Mange Smaafugle, især Fuglekonger og Gærdesrantter; en graa Tornskade jagede Smaafuglene ; den slog ned paa en Fngiekongc, som den dræbte og fløj bort med. 20de vare 4 Fuglekonger paa Skibet om Efter- middagen-, Stære saas; i de sidste Dage er der jævnligt set Suler. 21de S. S. 0. 3. Nogle Skovspurve opholdt sig paa Dækket imorges; i Løbet af Dagen kom nogle Fuglekonger. 22de om Formiddagen opholdt endel Raager og 2 Alliker sig i Rigningen; 2 Bogfinker og nogle Stære paa Dækket; 5 Suler fløj i Flok mod V. 28de S. 2. Kegn. 1 Dagningen opholdt en halv Snes Stære, nogle Lærker og 1 Bogfinke sig paa Dækket. — December: 18de N. L Nogle Skovspurve opholdt sig paa Dækket i Eftermiddag — Jnl- S. Bovbjerg Fyr. Februar: lOde saas den første Stær ved Fyret; Viberne endnu paa Egnen. 25de saas en Flok Viber i Fyrets Nærhed. — C. Rude. Thyborøn Fyr. Intet Fuglefald. — Marts: 15de V. Store Flokke Vildgæs trak fra N. 18de N. V. Snebyger. En stor Flok Strand- skader paa Stranden. 30te S. 0. Flere Flokke Krager trak mod N. 0. — April: 16de S. S. 0. Krager trække mod N. 0- 22de Stille. Taage. En stor Flok Vildgæs trak fm N. 23de S.\. Vildgæs trække fra N. 24de N. V. En stor Flok Kragn trak 7de N. V. En Flok Vildgæs trak mod S. 21de V. N. V. En Flok Vildgæs mod S. — September: 4de N. 0. En Flok Vildga's trak mod S. 6te trak tiere Flokke Vildgæs mod S. 7de N. 0. Klt''^' Flokke Viidgæs trak ind i Fjorden. 13de N. 0. 2 Flokke Vildgæs 163 mod S. 16de V. Store Flokke Vildgæs mod S. 24de S. 0. En 4or Fiol, YihkiPs mod S. — Oktober: Iste N. 0. En stor Flok 'Tniiiiiæs triik triod S. 4de tniK Hero Flokke (Jraagæs mod S. 26de S. 0. ;} Svaii.w tr;ik mod N. 27de S. V. Flere Flokke Krager trak mod S. ; 5 Svaner mod S. 29de S. 0. En stor FJok Viber Lodbjerg Vy. September: 16de \. 4. Store I 'lokke Bog- linker kom ved Middagstid og satte sig i Fviets Plantage. — O k - tober: 7de S. O. 2. En Flok Graagæs, c. 50 Stkr.. trak om Eftermiddagen forbi Fyret mod S. 22de En Flok Graagav* kredsede nogle Gange om Fyret Kl. 7 Aften. — P. S. Pedersen. Højen Fyr. Intet Fuglefald. — A. T. Friis. Skagen Fyr. Fcbruai-; Wde hørles Lærken slaa og Viben saas. t6de lloj Graagæs mod 0. — April: 22de Varmt Vejr: set den første Svale (ig hørt Frøerne kvække for første Gang. — 3dje ankom Storken. — Foraarstrækkot maM-kodes kun meg«'t svagt iaar og meget sjeldeut saa man en af de større Kovfugle. der tidligere i Mæni^de plejede at ledsage dette; derimod saas en Mænge smaa Rovfugle, der navnlig færdedes i Klitterne. Efter- aarstrækket \ar o-rsaa meget lille. — E. Wielandt. Skagens Rev Fyrskil). I første Halvdel af Jann.ir var^- tiere forskelli,i;e Maagei' oo- enkelte Alke stadie- ved Skibet. — Fe- bruar: 4de hørtes Lærken synge. 10de tiøj en enkelte Lærke s}ngende i N. 0. Ilte var en Lærke ved Skibet Oii- sang. 13de var en Stær ved Skibet. 25de vare tiere Lærker ved Skibet. 26de S. V. 2. En Mæn-de Flokke Ænder og Alkefugle Høj i vestlig IfetMin-. — M;irt>: 1ste S. V. _>. 2 Vib,'r. nogle Stære o::- 1 i/ceik.. var.- \r(i Skil)i-t. 6tc S. \ . Flor.' Flokke .Ender Høj mo.l 6te N. 0. 2. Store Flokke Krager tiøj i Store Flokke Ænder fløj mod 0. 21de Graagæs liøj mod 0. — Oktober: 6te Krager fløj raod V. 23de S. V, 3. En stor Flok Krager fløj Nordre Rønner Vyr. Januar: 7de S. S. V. 8. 7 — 8 Kuortt- gaes fløj Kl. 11 Aften aiod Fyret, som de passerede i 4- — 5 m- Afstaud; de fløj skrigende raod S. 9de 4 Svaner fløj fra X. W. mod S. V. J5de S. 0. 5. :; Svaner passerede Fyret mod S. 17de 0. S. 0. o. Sne. 4 Svaner Høj mod S. \ . 18de N. O. •'»■ "> rigt intet Fuglefald i Januar; liele Maaneden har der været endel Knortegæs og enkelte Sortænder om Holmene. — Februar. 1ste S. V. 4. 4 Svaner fløj raod S. V. 3d}e S. Y. 3. 2 Svaner fløj mod N. 0.; 4 Svaner mod V. 4de V. N. V. 7. 2 Svaner paa Søen syd for Holmene. 5te S. V. 3. 2 Svaner fløj mod S. 2/d Svaner paa Søen S. for Fyret; de fløj senere mod S. 0. 9de vare 3 Svaner N. 0. for Fyret paa Søen. — To Par Ederfagle liave lagt Æg her i Sommer; det ene Par ragede, hvorimod Søen bortskyllede det andet Pars Rede og Æg. — F. Madsen. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: 20de 0. 5. 7 Svaner fløj mod S. V. — Februar: 1ste S. V. r.. I Svane fløj mod S. 0. en Hnrnuglf sig paa Skibet. — Oktober: 21de S. 3. Flere Flokke Krai:er mud S. V.; 1 Stær paa Dækket om Formiddagen. 23de \ . ;$. 25 Kragi-r mod S. V. 29de S. 3. Flere Flokke Krager mod S. V. — November: 2den N. N. 0. 3. En stor Flok Krager raod S. V. — December: 10de N. V. 6. <^ Sva- 165 ner fløj mod S. V. 17de N. V. 2. 12 Svaner fløj mod S. V. 18de 10 Graagæs og 10 Svaner fløj mod S. V — Winther. Læsø Rende Fyrskib. Februar: 6te N. V. 2. 11 Svaner liøj fra S. mod N. — Oktober: 10de N. ø. 3. Flere Flokke Gæs saas i forskellige Retninger. — November: Ilte S. V. 2. 18 Svaner fløj fra N. til S. 26de Y. 3. 24 Graagæs fløj fra X. 0. til S. — J. C. Andersen. Østre Flak Fyrskib. April: 1ste S. 0. 2. 5 Krager op- holdt sig en Tid paa Skibet om Morgenen. September: 16de V. S. V. 4. En Mængde forskellige Smaafugle kom ombord ora Efterm., jagede af 3 Spurvebøge. 17de var en Flok Vipstjerter ved Skibet en Del af Dagen. — December: Ilte V. ;?. En Svane fløj om Efterm. mod V. — A. P. Jensen og Chr. Hals Barre Fyr. Februar: 16de 0. 2. t> Svaner fløj mod S. — M. L. Jørgensen. Anholt Knob Fyr. Februar: 6te V. N. V. 2. I Lærke ved Fyrskibet. 10de opholdt en Hrevdiie sig ombord c I Timer. Fndel Smaafugle omkring Skibet. 16de opholdt en Due sig en Tid ombord. — Marts: 5te V. 6. En Vibe fløj mod N. 7de Viber og Smaafugle omkring Skibet. Ilte opholdt en Lærke sig paa Skibet. 13de vare Lærker ombord i Skibet. 14de S. S. V. 4. En Flok Krager fløj fra N. mod S. V. 23de vare endel Smaafugle ved Fyret om Morgenen. 24de vare 2 Stære ombord om Form. Dag- lig Resten af Maaneden vare forskellige Smaafugle ombord, særlig Flok Krager fløj fra S. V. mod N. 0. I Slutningen af April saas "iikelte store Flokke Svaner o^j: Gæs trække fra S. V. mod N. 0. — M aj : iste S. 0. 3. Smaafugle opholdt sig hele Dagen om- bord. Ilte vare enkelte Svaler ved Skibet. 15de ligeledes. 28de ligeledes. — Juni: Fra d. 17de og Kesten af Maaneden vare daglig endel unge Stære ombord. — September: 2den ø. 1. 2 Rødkælke ombord. — Oktober: 13de trak en stor Flok Æn- der mod S. V. 14de opholdt endel Soiaafugle sig ombord et Par Timer om Dagen. 22de tiøj mange Krager mod V. 28de S. 3. Masser af Krager trak mod V. om Morgenen. — December: 17de fangedes om Morgenen en stor Stormsvale paa Dækket: se- nere fløj den igen bort. — P. V. Eriksen. Hesselø Fyr. Enkelte Stære og Viber have overvintret paa Oon. ~ Februar: 19de ankom Stæren. 21de ankom Storm- skaden. — Maj: 1ste ankom ue første Hussvaler, hvoraf 10 — 15 Par yngle hver Sommer her ved Fyret. — E. Sonne. Spodsbjerg Fyi-. Intet Fuglefald. Paa Isefjord er fanget en Masse Fugle i Garn, mest Ederfugle og Graaænder; i November- December fangedes c. 20.000 Stkr. — P. Christensen. Fornæs Fyr. Januar: 1ste S. V. 3. 1 Svane fløj fia S- til N. 23de S. 2. 30 Aalekrager fløj forbi Fyret fra N. til S. 30te .saas den første Stær. — Marts: 31te 5 Eegnspover kom langs med Stranden fra N. til S. — April: 4de N. N. V. 2. 10 Knortegæs trak fra S. til N. 21de saas den første Svale. — Juni: 28de fløj 2 Strandskader fra N. til S. — Juli: 4de fløj en Hejre fra S. til N. — Oktober: 22de S. 3. Mange store Flokke Ederfugle og andre Sorter Ænder trak fra N. til S. 27de fløj 3 Svaner forbi Fyret fra N. 0. til S. V. 29de var en Storm- svale paa Omgangen. -^ December: 7de fløj 15 Svaler forbi Fyret fra S. til N. — A. Kruse. Ebeltoft Vig Fyr. Intet Fuglefald. — H. P. Mønsted. Sletterhage Fyr. Intet Fuglefald. — V. E i r. Sejrø Fyr. 1 Begyndelsen af Oktober begyndte Ederfugle at trække og opholde sig omkring Øen, men ikke i saa store Flokke paa Revet som foregaaende Aar, rimeligvis fordi der jages for meget efter dem. — N. J. Z. Nielsen. Vestborg Fyr. Som Følge af den milde Vinter kom Foraars- fuglene meget tidligt. I Slutningen af Januar saas flere Stære og Lærker. De to første Viber saas den 17de Februar. I den før-ste Halvdel af Februar var Taage ualmindelig hyppig og i !iian-e af disse taagede og forholdsvis milde Nætter var der en Mængde Smaafugle. mest Lærker, paa Lanterneruderne ; der faldt dog kun ganske faa. -— April: 24de saas de første Svaler. — P. W. Sørensen. Lappegrundens Fyrskib. Maj: 22de fløj 1 Flok Vildændei' og 1 Flok Ederfugle mod S. — September: 1ste fløj 1 Høg omkring Skibet fra 8—11 Form. 14de fløj 1 Flok Ænder mod S.; 1 Vipstjert hvilede paa Skibet. 29de trak 1 Flok Vildænder mod S. — Oktober: 7de Flokke af Æoder mod S. — November: 2den ligeledes. 4de ligeledes. 25de fløj en stor Flok Krager mod 0. 26de fløj 8 Svaner mod S. — December: 26de fløj en Aalekrage mod S. — I. C. Jensen. Kronborg Fyr. Intet Fuglefald. — H. P. J. Keinwald. Middelgrundens Fyr. Intet. Trekroner Yyr. Intet Fuglcfald. — Oktober: 29de S. ø. En Flok paa e. 50 Knortegæs trak mod S. kommende fra N. — Nordre Røse Fyr. Januar: Enkelte og mindre Flokke Ederfugle ses omkring Fyret, svømmende og flyvende i alle Ret- rifnger. — Februar: Større Flokke Ederfugle og mindre Flokke Ænder ses daglig i Farvandet om Fyret. — December: Ikke "n Fugl er set hele Efteraaret her ved Fyrruderne. — H. L. S. Madsen. Drogden Fyrskib. Januar: 24de fløj en Flok Vildænder mod N. 30te fløj 5 Vildgæs mod S. V. — Februar: 6te fløj 7 Svaner mod S. V. 15de fløj en Flok Vildænder mod 0. 19de trak store Flokke Vildænder mod 0. — Marts: 15de fløj en Flok Vildænder mod 0. — April: 2den Ederfugle i Flok fra S. \ . mod N. 0. — September: 24de fløj en Flok Ænder mod V. Oktober: 4de ligeledes. 21de fløj Krager i Flokki' mod SV. 2Hde var en Ugle ved Skibet om Eftermiddagen. — November: 4de fløj en stor Flok Vildænder mod S. V. 9de fløj en stor Flok Ænder mod V. 17de fløj en Flok Ederfugle mod N. V. 28de fløj «n Flok Ederfugle mod V. — December: 12te fløj 2 Vildgæs mod V. 26de fløj en Flok Ederfugle mod N. V. — A. Albertsen. 168 Revsnæs Fyr. I Januar oplioldt store Flokke af Ederfugle„ Sortænder, Ljsænder, Havlitter, Alke og enkelte Graaænder sig paa- Revet. — Februar: 3dje var en stor Flok Bogfinker ved F.vret. første Viber flyvende mod V. J8de fiøj 2 Svaner fra N. 0. mod S. V. — April: 20de 2 Gravænder og 2 Spidsænder opholde sig her ved Kysten. 26de fløj 1 Stork mod V. — Maj: En stor Flok Sortænder og en Flok mørke Ederfugle opholdt sig ved Re- vet hele Maj Maaned. — Oktober: 7de var en .stor Fiok Han- Ederfugle paa Revet. 10de fiøj store Flokke Krager mod V. 14de kom store Flokke Ederfugle fra N. 0. og opholdt sig paa Revet. — November: 8de vare 2 Knortegæs paa Revet. — De- Fyret. — N. C. Svendsen. Romsø Fyr. Følgende Fugle have i 1913 ynglet paa Romsø: Mange Alm. Maager yngle rundt Øen i Strandkanten: mange Moseænder-, iøvrigt Gravgæs, Toppet Skallesluger, enkelte Strand- skader, Viber og Piæstekraver; Vandriksen havde den 14 Maj Rede ved et Stengærde i et Mosehul, 10 Æg i Kuldet: Rødblisset Rørhane havde Rede paa en Tue i et Mosehul ved Foden af et Elletræ, 11 Æg; Dobbelt Bekkasin havde 3dje Juni 4 Æg. Mange Sang- og Sortdrosler samt mange Gulspurve; fundet er Reder med Æg af 3 Par Bogfinker, 2 Par Musvitter. 1 Par Blaamejser, 1 Par Hvide Vipstjerte, 1 Par Digesmutter, mange Par Tornirisker. 1 Par Bruneller, 1 Par Løvsaniiere, 4 Par Havesangere, 2 Par Gærdesangere, 2 Par Munke, 1 Par Træpikkere. og et Par Gærde- smutter; ligeledes ynglede mange Forstue-, By- og Digesvaler paa Øen. — H. Wurtz. Halskov Fyr. Intet Fuglefald. — C. P. Henningsen. Sprogø Fyr. I sidste Halvdel af Januar ankom ^store Flokke af Ederfugle; der saas to Flokke, hver paa c. 2()0(» Stkr. I Be- gyndelsen af Februar saas c. 200 Lysænder i Flok. samt enkelte mindre Flokke Smaaænder; nogle smaa Flokke Ryler og Snespurve opholdt .sig henholdsvis paa Stranden og Engen. — Februar: 8de 169 Høj nogle faa Krager fra Fyn til Sjælland. 9de ligeledes. 27de saas Viben første Uang. - Marts: 6te fløj endel Krager fra Kvn til Sjælland. 14de ankom de første Maager til Kugepladsen, iaJt c. 35 far: don 17de var der kommet c. 70 Par; den 18de ankom det •store (kos. der iaar var særlig rigeligt: der kommer Aar for Aar flere AIaa»er; mærkelig er den bestemte Ankomsttid, nemlig altid d. 18de Marts. 31te saas å(^i\ førstp Grøuhrogcde Tudse: endcl Krager fløj fra Kyu til Sjællaiul. — April: tste kvækkede Grønbiogot Tudse og Mtrandtudse første Gauii. 2den var dci stoit Kiii>lctræk. mest stoie. KUn enkelte smaa Fugle. 4de saas do to føiste Hvide A'ipstjeite. 6te saas dp jørste 31aagerededannelser. 18de Høj endel Krager fra Fyn til Sjælland. 22de saas de første Strandmaageæg. 29de saas en Stork spadseiende paa Øen: den blev liurtig jaget bort af Maa- gerue. 30te saas Svalen første Gang. — M aj : 3dje saas en halv Snes Svaler. 8de fløj endel Krager fra Fyn til Sjællaud. — Juni: 16de saas de første Sti andraaageiinuoi. — August: 17de havde alle Maauor mod dn.'- Fii-tM fuLidt <(on. - Soptembor: 17de fugle vi^te sig i)aa (Jenneriiiejse. 22de saas stoit Kragetræk fr.' Sjælland til Fyn. 28de lij:eledes. 31te saas store Flokke Eder- fugle paa Revene. — November: 1ste tlø| on stor Flok Edei- fagle fia N. til S. 10de •% Svam-r fia X. til S. I2te saas stori Kragetiæk fia Sjælland til Fvn. 22de >aas Muaa Flokke Smaa- i-ets Siutiiiim. — \. V. Hansen. Helholm V\ i . Ja n n ,i i : 18de Gi .m anden s.t — F r b i u a r: 23de Stiandskadon o^ Vihon sete. Kugot her h Stiaiidskaden. — Intet Fiiglofald. — P. Larsen. Omø ¥y\. Oktober: 20de -aa- støriv Flokke Edeifugle om Fyret. 27de opholdt c. 100 Ederfugle sig paa Revet. — P. F. Køhler. Kjels Nor Fyr. Februai: 2den saas Viben. — I. E. Ryder. Vejrø Fyr. Februar: 12te kom Lærken. 20de kom Vi- ben og Stæren. — A. C. Hansen. Taars Fyr. Intet Fuglefald. — W. Pedersen. Albuen Fyr. Intet Fuglefald. — H. K. Hansen. Strib Fyr. Februar: 26de saas Stæren. — September: 18de fløj om Aftenen store Flokke Graagæs mod S. — Vildænder ere saa godt som ikke sete i Bæltet iaar. Intet Fuglefald. — A. H. Andersen. Baagø Fyr. Intet Fuglefald. — N. Hansen. Assens Fyr. Intet Fuglefald.— N. Lund. Helnæs Fyr. Januar: 1ste saas nær Fyret paa en Mark en Sværm Stære paa Heie Hundrede Stykker; de droge mod N. 6te Kl. 9 Forui. saas et Træk af Blaakragcr langs Klitterne, mod S.: til samme Tid saas der laskt Træk af Ederfulge mod S. ude over Farvandet. I3de saas Dykænder langs Kysten; desuden have store Flokke Blaakrager søgt til Stranden i de sidste 3 Dage. 20de saas Ederfugle i Farvandet. 31te saas en Flok Ænder paa tiere Hundrede trækkende mod S. langs Kysten; Ederfugle saas længere ude i Farvandet. - Februar: 1ste saas store Flokke Ederfugle trække raod S. — Marts: 1ste fløj en stor Flok Gæs mod S. 8de saas hyppigt store Flokke Ederfugle drage mod S. 21de saas Flokke af Gæs og Ænder tlyvc langs Kysten mod S. — April"- 15de saas ..m Morgenen stort Træk langs Kysten mod S. af Hætte- niaayer; upad Dagen Træk af (Ja-s i .samme Retning. 16de saas I Farvaniict Tra-k sydov.n' af Æiidei' -g Ederfugle. 26de saas den tkMste Svale. 27de ankom Svalerne til Fyret og søgte til deres -amle Reder. 28de saas en Stork flyvende over Stationen mod N t>. — September: 8de saas (> Ederfugle i Søen udfor Fyrsta- tionen. — Oktober: 22de saas ved Middagstid en Flok Gæs paa Strandbredden, under Klinten: senere fløj de ud over Farvau- det. — Novo mb er: I9de saas flere Flokke Gæs nordefter. — December: 14de saas Flokke af Kderfugle drai!:ende langs Kysten nordefter. — A. U. Stephensen. Hammeren Kyr. April: 18de Y. -S. Omkr. TiOO Knortei?æs trak mod N. 0. 22de trak c. HO Svancuni.>er mod X. 0. — Maj: 18de 'S. V. 2. t; Svaner trak mod N. 0. — Oktober: 25de V. N. V. C. Om Kfterm. saa^ '24 Vildgæs i Klok trække vesterud. 27de Høj 22 trak U Svaner mod S. V. 29de trak I Svane mod 0. — A. M. Dam. Dueodde Nord-Vyi. Oktober: 12te trak lidt før Aften en Flok Knortejræs mod S. — November: 16de trak lidt før Aften ■> Svaner mod S. V. - O. Liisberg Poulsen. Dueodde Syd-Vyt: Muj: 28de trak 7 Storke mod N. — 'Juli: 7de Trak 8 (Jraaga^s mod S. 0. 8de trak 12 Storke mod N. V. — Oktober: 26de trak 00 Vildi,^vs moj X. Kl. 2"'*' Eftm. ~ Edw. Lund. Møen Kyr. Februar: 7de set Stæren første Uaiii:. — Fyret: deu kom fia S. 26de saas Svalen første Gani'. — Xo- Harbølle Pynt Fvr. Jutet Fu-lefald. — Olseu. Hestehoved Fyr. [ntt>t Fugb-fald. — X. E. F. Cb rist eii-in. Gedser Rev Fyrskib. Fi'bruar: 12te fiøj 9 Svaner fra ^•0. — Maj: 5te opboldt en Brevdue sig ved Skibet. — Juni: 4de kom en liievdu-' med Sølvrin-;e om Beuene til Skibet. — Oktober: 21de tløj 4 Svaner fra V. mod 0. 23de vare endel Smaafugk- i Kigniugen og paa Dækket. — Df c om her: 27de kom en Brevdue til Skibet. — Tb. Andresen. Hyllekrog Fvr. Juli: 14de kom U Svan.r fr;i N. n. og lettede de i.g tløj ukkI \. — An-n-t: IJte \>\v\,' ^[ow Flokk*- Kegnspovor sete paa Oni.s \.'stii-f tore Flokke Ke.gnspuver k<>mmendt> fra XV.: (]*• si^i;,' sig ned paa Øens vestli-e Spids. 14de ligeledes. — J. N. B. Høeg. Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle. Colymbus glacialis. VM-2 i Aalbækbui-'teii (Caiid. mag. H. Blegvad). Otis tarda. gennem Conseiv. Scheel til Zoolu;^isk Museum; omtalt i „Dan.^k Jagtt." Sept. 1918. hvor Tidspunktet dug fejlagtigt henføres til 28de August; ligeledes i D. Ornith. Foren. Tidssk. .s<|o Aarg. S. 20 <• Phalaropus hyperboreus. En Odmshane, ung Hun, faldt ved Lyngvig d. 12te August 191.3 (sml. S. i:51). Lestris pomatorhina. Nvmindegab; kom gennem Hr. N. Bloch til Zool. Museum. Lestris catarrhactes. En Storkjove, ung Han, blev skudt d. 26de December 1912 ved Ringkøbing Fjord; kom gennem Conserv. H. P. Hansen til Malmø Museum, hvis Intondant, Hr. O. Gylling, velvilligt overlod Zool. Museum Kropskelettet. Fratercula arctica. Coracias garrula. Nogle Ellekrager saas i Efteraaret 1913 ved Palsgaard P.i- Nørre Snede (P. Skovgaard). Nucifraga caryocatactes. ') Nøddekrigei- opholdt siv liele Da^eo d. 16de Oktober 1913 i Hiivenie vod Dueodde Sydfyr. Fynn. Edw. Lund. — 1 Nødde- knge. uui,' Hun. blev skudt i et Hegn i Nærheden af Kjels Nor Fyr d. oOte September 19l:j; 2 andre Individer saas sammesteds. - Fyrm. Chr. Kyder. Ruticilla titys. Eu Sort IJødstjert. unt.- Hun. faldt d. 27de Oktober 1913 ved Fra Færøerne. Sumbø Fyr. Oktober: 1ste S. O. 2. 1 Vindrossel faldt (indsendt 1 Turdus illacus). — J. Jacobsen. Nolsø Fyr. September: Wde S. V. 5. Kegndis. Omkr. 30 Stormsvaler faldt. Ude \. S. V. H. Skyet. '> Stormsvaler faldt. 14de N. O. 5. Ue-ndis 4 Stormsvaler og 1 ilallemuk taldt. 27de S. 3. Regntaage. 17 St.irm.svaler faldt. — Ok tober: 6te Vind 0. Skyet. 2 Stormsvaler faldt. — C. Larsen. — In,«en af Stormsvalerne indsendtes, men de vare, saa godt som sikkert, alle af Arten Frocetlaria pelagica. Tofte Fyr. Intet Fuglefald. — S. Thorkildshøj. Kalsø Fyr. Intet Fuglefald. — J. Glem Myggenes. Intet Fuglefald. — D. 01 se iii ll.-mi
  • long as soeond and thi ni united; second and fifth joints cqual in length: third joint a little shorter Fig. 4. than second; fourth joint the shortest. Wings long and slender; the hindwing somewhat falcate at the tip. Membrane whitish. Nervures yellowish. Subcosta with brown bands at the junctures of the cross veins. Radius in forewings with four broad brownish bands in its apieal half. The greater number of cross veins in the forewing more or less brownish shaded. Along the apieal margin dark brown or pale brown spots. Three cross veins before the origin of radial sector in forewing, one in hindwing. The branches from radial sector have a tendency to form a straight line through the middle of the apieal part of the wings. Length of forewings 17 mm; that of hindwiogs 16 mm; length of body 15 mm. One specimen from Åbessinia (Gunnar Kristensen leg.) in my coUection. I dedicate this species to my friend, Gunnar Kristensen, who has done so rauch in order to explore the Abessinian Fauna. On the Respiratorv and Piij»; horefore be able to aquatic lifo especi- [iiiMtory organs. atoiuical and biologi cal facts only mention a idy I raay refer to the above mentioned > Ann. -lo hl Soc. cntonioloj,'iqne de France II Ser. VI Bd. 1848. I Keported after Bavinf?. I Berliu. entotn. Zeitsch. Bd. 'M and 33. 1887 and 1889 I ^ew York State Museum Bull. 68. EntonioloKV. 1903. I Douaciin-Larvernes Naturhistorie. Diap. 1906 and Internat. Kevue der Hydrobiolojrio und Hydrojrraphie Biol. «upp. I Serie 1910. The larva spends all its life below the surface of the water but is not provided with any respiratory organs which might indicate that the animal is adapted to the aquatic life. Perris has shown that the larva does not rise to the sur- face for breathing, and so he thinks that it breathes the oxygen dissolved in the water. V. S ie bold is the first author who puts the respiration process in connection with the air in the intercellular spaces of the roots and rhizomae on which the larvae are living, and in this view nearly all the later Authors agree with him. In order to mako clear in which way this must be thougt to take place I shall mention the following from Bøving. The larva is provided with a so cailed abdominal organ or appendage which is homologous to the Hister spiracle. The abdominal organ consists of two distinct portions: the basal part and the hook-shaped part. The hooks are perforated with two pairs of canals; these canals communicate with the widened part (the atrium) of the abdominal organ ^) and from here there are passagos into the tracheal system of the larva. When the larva therefore is sitting with the hooks stuck into the body of piants there is a direct communication between the intercellular spaces of the plant and the tracheal system of The animal seems therefore to be able to inspire the inter- cellular air through the hooks miich in the same way as an ordinary larva inspires atmospheric air through its spiracles. The above mentioned explanation is not Bøving's but my 185 own interpretation; according to Bøving the canals of the hooks are closed outwardly with a very thin membrane permeable for air. The membrane, however, should be so thin that it has not been possible to see it. If the canals are closed with a membrane the larva can not ventilate its tracheal system by active inspiration; the ventilation can take place only by diffusion. As it is very difficult to under- stand the respiration of the larva without active inspiration — as will be shown later on — it seems to me legitimate to deny the existence of the membrane. Besides this explanation there is another, which (under different forms) has been maintaiued by several Authors (v. Siebold, Mac Gilliwray and DeibeP)). Briefly expressed the theory amounts to this, that the larva catches the air, which is thought to stream out from the intercellular spaces when it sticks the hooks through the wall of the roots, by means of the spiracular split which is lying at the base of the hook and opens into the atrium. (Accor- ding to Bøving this spiracular split only serves for expiration). This interpretation runs against facts; the intercellular air will not stream out when the wall of the intercellular space is perforated, as direct observation shows. If the animal makes use of the air in the intercellular spaces this will only be possible by supposing an active inspiration through the canals of the hooks. We must be aware, however, that since no exact proof has been given of the necessity of the larva breathing the inter- cellular air^), there might be the possiblity of the animal being provided with cutaneous respiration, as Per ri s has assuraed'^). ) Beitriige zur Kennti)is von Donacia und Macroples Abt f. Anat. 1911. ) Babak writes (ia Wintersteins Handbuch Bd. 1 2 p, 4 also — scheint mir — von der physiologischon t ) Even nowadays this interpretation has been maintaini In order to decide whether the larva is able to make use ot the oxygen contained in the water I enclosed a larva weighing 0,045 g in a microtonometer ^) (Krogh) the volume of which The tonometer was filled with water saturated with atmos- pheric air (at 14°). The larva having been in the tonometer for an hour (at 14°) the Oa-tension in the water was determined and found to be 20,7 ^/o 0^. At the beginning of the experimeut the tension was 20,9 <^/o and the difference consequently inside the limit of errors. Nevertheless we cannot without carrying out a calculation conclude that the animal is unable to make use of the dissolved oxygen; we must calculate how great the animal's oxygen consump- tion sboald have been when we regard the difference between the tension at the beginning and at the termination of the experiment as being real. Calculated in this way the oxygen metabolism of the animal per kg and hour is only 1,04 cm-"'. For the sake of comparison I have determined the real metabolism in Kroghs raicrorespirometer^) and found it to be about 100 cm-l We can then conclude that the oxygen which the Donacia larva gets from the water — if any at all — is so little that it cannot be of any importance for the animal's respiration. The animal must therefore get oxygen in some other way, and the only possibility is that the larva by means of its hooks brings its tracheal system in communication with the intercellular spaces of the plant and then ventilates it by means of the air being there. But of what composition is the air inspired by the larva? An answer to this question we can get by means of analyses ») Skand. Arch. Physiol. Bd. 20, 1908, p. 275. ^) Aug. Krogh: Ein Mikrorespirationsapparat u. s. w. Biochem. Zeit- schrift, 62. Bd., 1914. 187 of the air in the intercellular spaces of the roots and rhizomae on which the animals are living. There are two difficulties attached to the carrying out of these analyses; firstlj, the air quantities in question being so diminutive ; secondlj, the necessity of making the analyses in the By means of Krogh 's apparatus for microanalyses of gases ^) the first difficulty is overcome. As well from the cocoon as from the intercellular spaces of piants we can get air sufficient for an analysis when using this apparatus. This apparatus moreover being easily made portable the second difficulty also is overcome. The above mentioned apparatus was put up in a woodeii box, the sides of which could be opened completely. The box also contained reagents, the necessary basins and the like, and could be serewed on to stand or by meaus of a screwwrench fixed on to The absolute necessity of making the analysis on the spot iramediately after having got the plant pulled up is shown by the following analyses of air from the intercellular spaces in the rhizoma of Carex sp. »loOa o/o CO, The whole plant carried home in a Analyaed 20 min. after the taki b,.tanmng box 1 ^^^ 3,3 A corresponding analysis from the s having been submerged for 3 hc ime plant after 8,9 Thus we see that it will on no account do to bring the roots With the corresponding cocoons ome to the laboratory subraerged in water as I tried first; in thi s way half an hour or r nore may easily elapse before the analysis is made, a time whicu is more than sufficient for an utter alteration of the coraposition of the air to take place (the cause of this of course being the respiration of the plant). In order to find out whether it might be better to bring the roots home quite exposed to the air, I made after having been enabled to carry out analyses on the spot the two foUowing analyses : li «loO, «io CO, Air from the rhizoma of Nuphar lutea. Analysed 6,3 20,5 6,3 Analysis of the same rhizoma 11« a. m. after having been exposed to the air 2 hours 25 min 0,3 This shows plainly the absolute necessity of raaking the analyses on the spot. The following have therefore all been made in a boat by means of the portable apparatus. In this way at most 15 minutes will elapse (for instance when two analyses on the same plant are wanted). When the plant, however, is kept floating on the water with its roots submerged, a state which as nearly as possible corresponds to the natural condition, no particular alteration will take place as the following analyses show. ^^/t 1914. Analysis of the intercellular air from a Nuphar root 10,2 ^Vo 0^. - — Analyses of the air from the corresponding spot on a neighbouring root made 2 hours after the foregoing, during which interval the plant was floating on the water with submerged roots 9,7 '^/o O^- Eveu when a plant has been kept floating for a day m this manner no appreciable alteration will take place. ^^h 1914. Analysis of intercellular air from a Nuphar root, the plant having been pulled up the foregoing day, 18 hours before the ana- lysis was made 8,4 ^lo 0^. ^^/t — Analysis of corresponding roots just after the plant had been pulled up 7-8 '^lo O^. We can now take for granted tbat the foUowing analyses are in accordance with the real circumstances, disregarding accidental errors. In respect to oxygen such errors are negligible (the maximum error can on account of the difficulties connected with raaking analyses in the free, in a boat, amount to half a percent). With regard to the cai-bonic dioxide the determinations are not so exact. On account of the speedy diffusion of this gas into the water the CO^ will as a rule be found lower thau it is in reality, and it will in particular depend on the way in which the airbubble for the analysis is procured; if one succeeds in getting it into the funnel of the apparatus as a big bubble, the error will be little, but if the air is procured in the shape of small airbubbles, which especially is the case with small and thin roots, the error can be so considerable that the CO^ determination may becorae quite worthless. In the foUowing I shall mention a series of analyses of inter- cellular air from roots of different waterplants on which the Donacia larva is living. Most of the analyses have been taken from piaces where a larva was situated. '"^■Vt 1914. Coraposition of the- intercellular air in 1^^'^ *^'" ^2- roots of Nuphar [ ''' '''^ ^2- I 4,6 «/o O,. Only in few analyses from July I have found air so exhausted of oxygen as the last mentioned analysis shows, generally the oxygen percentage varied between about 6 and 10. 1914. Air from a Kuphar root 2,4 ^lo 0^. — Air from a Nuphar rhizoma 0,4 °/o Og. I 9.3 «/o O,. I from a Typha root. «/o O,. o/o 0^. Most commonly I have fountl oxygen percentages on 8—12. 1914. Air from the rhizoma of Potamogeton natans . 1,2 ^lo Og- — Ranunculus lingva, root 4,5 "'o Og- of these analyses are that the eomposition of 1 !es of different aquatic piants is v< variable. The oxygen percentage is low, rarely higher than 10 and can, especially during wiuter, sink to about 1 — 2 ^lo s The intercellular air is in other words far from being "oxygen-rich gasmixture", this expression, most favoured by i former Authors when referring to the air which the larva sho inspire from the intercellular spaces, is consequently a lil unfortunately chosen. The faet that the oxygen percentage in the air from 1 any influence on the main question regarding the the larvae; moreover we have learned that the breath the oxygen dissolved in the water; — the therefore use the oxygen contained in the intercellula roots and rhizomes of aquatic piants. The only way in which this can take place S( active inspiration through the canals in the hooks. t be noted that oxygeu always 1 During the end of the larval state the animal forms a cocoon, which is always attached to roots or rhizomes of aquatic piants. When the cocoon is built the larva gnaws one or two holes through the bottom of it into the intercellular spaces of the plant. The cocoon is always airfilled. Perris made two very important observations, namely, that the cocoons are filled with air and that the pupa (and the full- grown insect in the cocoon as well) cannot live without the air in the cocoon being renewed. Per ris did not know that the air of the cocoon through the hole (or holes) is in communication with the intercellular air of the piants; he therefore concluded that the air is renewed through the wall of the cocoon. The carbon dioxide formed is thought to be osmotically exchanged with the oxygen in the water. This hypothesis, however, has been given up after v. Siebold had seen, that the larva gnaws a hole through the wall of the cocoon into the intercellular spaces of the piants. PYom this time it has been taken for granted that the air necessary for the respi- ration must come from the piants. This view is indeed the most probable, but one cannot be quite sure whether or not the oxygen dissolved in the water is of any importance for the renewal of the air in the cocoon. I have therefore eudeavoured to make analyses both of the air contained in the cocoons and of that in the corresponding intercellular spaces, taking care that the air from the intercellular spaces is taken exactly from the spot, where the cocoon is situated. This is of great importance as the composition of the air in the roots varies in a considerable degree from the upper end, where the oxygen percentage is highest, to the tip of the root, as the foUowing analyses show. Analyses of the air near the tip of the root (Nuphar) Analyses of the air 30 cra higher up In order to get analyses which give true figures of the real circumstances I have made the analyses in the follovving way; the plant was pulled up and the roots and rhizoraa examined — When a cocoon was found the analysis apparatus was held in the water aud the air from the cocoon squeezed np in the funnel and analysed. Thereupon an analysis of the air in the intercellular spaces was made, the air being procured either by cutting the root through, wbere the cocoon had been attached, or by squeezing it out trough the hole made by the larva in order to bring about comraunication between the cocoon and the intercellular spaces. As the root during these two analyses was lying in the water in intact state the analyses are, according to the analyses on p. 6 — 7, in agreement with the real ( '^/t 1914. Nuphar root. Composition of th the intercellular spaces — Composition of the air in the attached to the above mentioned Intercellular air 8,9 "^lO O.. Cocoon air 2,9 "/o Oo- Diff. + 6,0 «/o 0^. Intercellular air 9,5 "'o Og- Cocoon air 4,9 ^/o Og. Diff:i;^^"Vo2. Intercellular ; Cocoon air . . Diff. + 5,5 o/o O 2. Diff. + communicates ; As the main result of these analyses we i the faet that the oxygen percentage always is tban in the intercellular spaces with whic oxygen will therefore diffuse from cocoon, but we cannot yet decide whether this is the only way : which the air in the cocoon can be renewed; the oxygen water might be of some importance too ^). The following experiment shows that the oxygen in th( is without influence upon the renewal of the air in the cocc hole through the wall still not is gnawed — was for 3 hours enclosed in water saturated with atraospheric air; after that composition Of the air was determined, and the result was that air only contained a trace of oxygen^). . 471): "Allerdingski uch durch Diffusion aus dem Was I According to the analysis the Og percentage was 0,07 ^'jo but thif within the limit of errors; moreover we must remomber that account of the diffusion the Og percentage under auch conditi must be found a little higher tban it really is. 194 This gives to uuderstand that even when the cocoon is sur- rounded witl\ saturated water, the diffusion through the wall — if any at all — is not sufficient for the animal, a tension difference of about 21 o/o cannot bring about an Og-diffusion sufficient for the animal's metabolism. Under natural conditions the cocoon is not surrounded with water saturated with atmospheric air but with the water in the raud. And here is (according to prelirainary tension determinations) the oxygen tension low. Mostly (summer as well as winter) the oxygen tension is still lower than this in the cocoon; an oxygen renewal by means of the oxygen in the surrounding water is therefore excluded. As it now must be regarded as proved that the oxygen in the intercellular spaces is the only source for the renewal of the oxygen in the cocoon, it mav seem a little capricious that the difference between the oxygen percentage in the intercellular spaces and that in the cocoon can vary so much (at the same temperature) as my analyses have shown. It would not be difficult to give a series of explanations of the varying tensions difference, but as I cannot say which of these are of real importance I should prefer only to give the faet without explaining it. In all my analyses, however, the difference between the 0^- percentage in the cocoon and in the intercellular spaces is rather considerable, the mean difference (in July, on Nuphar) being 3,6 «/o 0^. The diffusion of the oxygen from the intercellular spaces into the cocoon is a very slow process, so slow even that through the large hole (or holes) through which the cocoon is in comraunication with the intercellular spaces, a tensions difference of about 3 — 4 h is needed in order to bring about a diffusion sufficient of the From this we can conclude that a diffusion through the very diminutive membrane by which the caaals in the hooks according 195 to Bøving shonld be closed cannot provide the animal witb sufficient oxygen. Only bj means of active inspiration the larva can get oxygen enough, we must therefore maintain that there cannot be any closing uiembrane to prevent the free current of air. I have corresponding analyses of the air in the cocoons and in the intercellular spaces only from the summer, nevertheless we can learn a little concerning the respiratory conditions during the Winter. The analyses have shown that ti 18 O2- percen intei rcellular spaces decreases during the winter, but have ! seen never so low as ! to zero. The lowest value I have found is 0,4 «/( ' 0^, time the water had been covered with i ce almost a under these conditic )ns th. B animal's metabolism must from sure that the respiratory conditic Summary. The Donaciae larvae cannot breathe the oxygen dissolved in the water; the only way in which the animal can get oxygen is by active inspiration through the canals in its hooks, from the air in the intercellular spaces of the roots of aquatic piants on which they live. The cocoon is airtight; the air in it can therefore only be renewed by diffusion of the air in the intercellular spaces with The oxygen percentage in the cocoon is always lower than the corresponding intercellular spaces. The oxygen percentage in the intercellular spaces of the roo and rhizomes of the aquatic piants from which the larva i well as the pupa gets its air is low, seldom higher thi 10 "/o, and can decrease to a few percent, d uring winter ev< below one percent. But oxygen has always been found. Chætosoma aDnulatum n. sp.. en Repræsentant for Grruppen Nematoidea i danske Farvande. (With English Diagnosis). Af Hjalmar mUevsen, (Meddelt i Mødet d. 8. Jan. 1915.) Medens jeg i Sommeren 1912 opholdt mig ved Liilebelt for at samle marine Nematoder, fandtes i noget Bundmateriale, taget med Skrabe udfor Snoghøj paa c. 30 m's Dybde, nogle Individer af en Chætosoma- Art. Det omtalte Materiale bestod af Sand, blandet med Ler, Plante- rester og Detritus. Da jeg ikke havde medbragt noget af den herhenhørende Lit- teratur, behandlede jeg Dyrene paa samme Maade som Neraatoderne, idet jeg konserverede dem i en Blanding af Formalin, Alkohol 90 "/o og Vand, i Forholdet 6 — 20 — 40, tilsat 1 Gram Iseddike. Ved senere Klaring i Glycerin gav de paa denne Maade ganske gode Totalpræparater. Det viste sig ved den senere foretagne Undersøgelse, at den fundne Chætosoma var en hidtil ikke beskrevet Art. Da det er første Gang, en Chætosoma er paavist i danske Far- vande, og den paagældende Dyregruppe saaledes er ny for vor Fauna, skal jeg forudskikke en kort Oversigt over Udviklingen af vort Kendskab til disse Dyr. Ciaparéde fandt i Sommeren 18G2, under et Ophold i St. Vaast i Normandiet, i Tidevandspytter et Dyr, som han betegner 3n"; han afbilder og be- 198 skriver det i sit bekendte Arbejde: Beobachtungen uber Ånatomie und Entwicklungsgeschichte wirbelloser Thiere, 1863, og giver det Ifavnet Ghætosoma ophiocephalum. Claparéde mener, at Dyret er nær beslægtet med Nematoderne; han påaviser, at Ovarierne er bygget ganske som hos disse Helrainther, at deres Leje i Dyret ligeledes er det samme; det muskuløse Oesophagus („Schlund"), den overalt lige brede Tarm stemmer ogsaa overens med Fordøjelses- kanalens Bygning hos Nematoderne ; ogsaa den svære ringdelte Cuticula og den krummede Hale minder om Forholdet hos Eund- ormene. Men, føjer han til: „hier hort die Åhnlichkeit auf. Die flir die Nematoden so karakteristischen Seitenlinien fehlen dem Ghætosoma durchaus. Ausserdem ist die eigenthiimliche Doppel- flosse ein bei diesen Wiirmern niemals vorkommendes Gebilde". Senere fandt Metschnikoff en Ghætosoma i Middelhavet. Han opkalder den efter Glaparéde, giver en indgaaende Beskrivelse af den (Metschnikoff 1867) og stiller den i Gruppe med en anden lignende Dyreart, som han samtidig har fundet, og som han giver Slægtsnavnet Ehabdogaster. M. skriver, at Slægterne Ghætosoma og Ehabdogaster har meget stor Lighed med Nematoderne, „obwohl sie trotzdem keine echten Nematoden sind". Begge Slægter bør, efter Metschnikoffs Mening, danne en G-ruppe, „welche neben und mit den echten Nematoden ihre systeraatische Stelle findet". Efter at Metschnikoff har publiceret sit Arbejde, er Slægten set af forskellige Forskere, bl. a. er den truffet af Levinsen i Grønland, og nylig har Eusseren Schepotieff i et Par Arbejder (1907 og 1908) givet en sammenhængende Skildring af, hvad der er kendt om disse Dyr samtidig med, at han giver en paa ret ind- gaaende Undersøgelser baseret Skildring af deres Bygning. Han sammenfatter i sit Arbejde (1907) Slægterne Desmoscolex, Tricbo- derma, Echinoderes, Ghætosoma og Ehabdogaster i en Gruppe, som han giver Navnet Nematoidéer. Angaaende denne Gruppes Plads i Systemet udtrykker S. sig meget forsigtigt, ligesom ogsaa med Hensyn til Gruppens Hold- barhed: „Alle diese Formen kann man vorlåufig als Nematoidéen 199 bezeichnen". Han sjnes, ligesom de tidligere uævnte Forskere, at være klar over, at de paagældende Former bør have deres Plads i Nærheden af Nematoderne; han mener, at Rhabdogaster staar nær- mere de ægte Nematoder, og at den „hildet einen tJbergang von den echten Nematoden zu den mit einem Kopf versehenen Chæ- tosomatiden". Alle de hidtil kendte Chætosoma-Arter — der er i alt 6 — ligner hverandre meget i Udseende. Ejendommelig for denne Slægt er først og fremmest det, at Dyrets Forende, lidt bag ved Munden, er stærkt hovedformig udvidet En anden Udvidelse, der dog kun er stærkt udpræget hos de kønsmodne Hunner, findes omkring Dyrets Midte. Hele Legemet holdes mere eller mindre s-formigt krummet. Paa Bugsiden, et Stykke foran Anus, sidder en Del stav- formede Børster, ordnede i 2 eller 3 Længderækker. Disse Børster kan være enkelte eller sammensatte; i sidste Tilfælde findes et lille udvidet, bladformet Endeled, hvis Form varierer hos de forskellige Arter. Cuticulaen er tydelig ringdelt. Ringdelingen bliver paa et Bælte omkring „Hovedet" særlig udpræget, idet Cuticulaen her er stærkt fortykket. Paa den yderste Halvdel af Halen og paa den forreste Del af Hovedet, Schepotieffs „Rostrum", mangler Cuticulaen fuldstændig Ringdeling. Arten fra Lillebelt danner i Habitus ingen Undtagelse fra den ovenfor staaende Beskrivelse. Ejendommeligt for den er følgende: Den hører til den Gruppe af Chætosoma-Arter, der er forsynet med 3 Rækker af Bugstave, c. 22 i hver Række hos det voksne Individ. Bugstavene er sammensatte; Endeleddet er bredt ægformet, næsten cirkelrundt; i dets Rand findes paa hver Side et lille, krogforraet Fremspring. Børstens Tilheftningssted til Endeleddet ligesom Bør- stens Basis er udvidet (Fig. 4). Hovedet er nærmest ægformet, saaledes, at dets bageste Halvdel er „Æggets" tynde Del; tykkest er det paa det Sted hvor Cuticalarfortykkelsen med den stærkt ud- prægede Ringdeling findes, altsaa lige bag Rostrum, der hos denne Art er meget kort. Hovedet bliver saaledes tykkest foran Midten, et Forhold, hvori denne Art adskiller sig fra alle de hidtil beskrevne 200 Arter. Ganske vist findes der en let Udvidelse af Hovedet bag ved Cuticularfortykkelsen, men denne udlignes og opvejes altsaa rigeligt af den her overordentlig udprægede Cuticularfortykkelse. Ejendom- meligt er det endvidere, at Cuticularfortykkelsen er sværere paa Dorsal- end paa Ventralsiden, et Forhold, jeg ikke har set omtale for nogen anden Arts Vedkommende, og som giver Hovedet en dorsiventral Skævhed, idet det bliver stærkere hvælvet paa Eyg- end paa Bugsiden (Fig. 2). Da Rostrura er meget kort, bliver de bageste Haarbørsters („Hintere Kopfhaare", Schepotieff) Plads meget nær ved Dyrets Forende; saa vidt jeg har kunnet se, danner de to buede Eækker; paa Fig. 2 ses saaledes to af de omtalte Børster lige bag hinanden. Omkring Mundaabningen findes en Kreds af korte, stive Børster i et Antal af 6. Det Organ, Schepotieff benævner „Rostrumanhang", og som hos de hidtil beskrevne Former skal danne en dobbeltkontureret Cirkel, er hos den danske Form halvkredsformet eller nærmest hestesko- formet, idet Kredsen er aaben bagtil. Det omtalte Organ, der efter Schepotieff skal være homologt med de hos Desmoscolesciderne be- skrevne „Kopfanhånge", er imidlertid sikkert intet andet end de hos de ægte (fritlevende) Nematoder udbredte, velkendte Sideorganer, der optræder under mange forskellige Former og snart er kredsrunde, snart halvkredsformede, snart spiralformet indrullede, og som man har tydet som ejendommelige Sanseorganer. N^etop Tilstedeværelsen af saadanne Sideorganer er for mig et sikkert Tegn paa, at Slægten Chætosoma er en virkelig Nematode. Hos den foreliggende Art findes Vulva omtrent nøjagtigt i Legemets Midte. Halen er ret lang sammenlignet med Forholdet hos de hidtil kendte Arter; den er ikke krummet som bos Claparéde's Art og smalner ikke jævnt til som hos denne, men beholder nogen- lunde sin Tykkelse til heniraod Spidsen, da den saa pludselig bliver tyndere og ender nogenlunde spidst. Dog giver den Plads for en tydelig Kirteludførselsgang (Fig. 3). Omtrent paa Halens Midte op- hører Cuticulaens Eingdeling ganske pludseligt, et Forhold, den har tilfælles med de øvrige kendte Arter af Slægten. 201 Fordøjelseskanalen forløber som sædvanligt hos Nematoderne lige igennem Dyret. Oesophagus, hvis Længde svarer nøjagtigt til „Hovedet", har en stærk Indsnøring paa Midten, saaledes, at det kommer til at bestaa af to Buibi, skilte ved et tjndere, ganske kort Stykke; det er muskuløst i -hele dets Længde. Tarmen er tydelig afsat fra Spiserøret ved en ret skarp Ind- snøring; dens øverste Del har en kraveformig Udvidelse (Fig. 3): denne Udvidelse har en noget anden Struktur end den øvrige Del af Tarmen, indeholder muligvis Muskler. Endetarmen er kort og snever som hos Nematoderne i Almindelighed. De hunlige Kønsorganer strækker sig ikke langt i Dyret; Ovariernes Forhold synes at være ens hos alle de kendte Arter. Uterus er rummelig, og hver Uterusgren indeholder hos den køns- modne Hun et Skalæg. Hos Hannen naar den uparrede Kønskirtel ret langt fremefter i Dyret, Spiklerne er let krummede og enkle af Bygning, uden Fortykningslister. Et mindre accessorisk Stykke har jeg ment at se med nogenlunde Sikkerhed. Maskuline Papiller findes ikke. I Virkeligheden er der ingen Tvivl om, at Chætosoma er en Nematode; rent habituelt er Slægten ganske vist stærkt afvigende fra Nematodernes sædvanlige Udseende, men hele dens Bygning stemmer i alle Hovedtræk saa nøje overens med disse Dyrs Orga- nisation, at den ganske naturligt har sin Plads indenfor disse, og de Forsøg, Metschnikoff og Schepotieff gør paa at indordne den i en særlig Gruppe, der skal være sideordnet med de „ægte Nema- toder", vil næppe i Fremtiden kunne opretholdes. Metschnikoff mener at kunne udskille Ehabdogaster og Chætosoma som „kriechende Nematoden" i Modsætning til de øvrige, fritlevende, svømmende, en Betegnelse, der, som Schepotieff meget rigtig bemærker, ikke er heldig, da de fritlevende Nematoder ikke svømmer i de forskellige Vandlag. Selv om man maa indrømme, at enkelte Nematoder vir- kelig er i Stand til at svømme, har S. dog ubestridelig Eet i at hævde en saadan Inddeling som uheldig; men naar han herefter 202 føjer til, at „fiir die beiden Formen wurde der Name „Nematochætæ" besser passen", saa maa jeg paa den anden Side bestemt tage Af- stand fra denne Betegnelse, der synes mig om muligt endnu mindre heldig end Metschnikoff's, idet ikke alene de øvrige af S. til Ne- matoidéerne henregnede Slægter i det hele er næsten lige saa stærkt forsynede med Børster som de to nævnte Slægter, men navnlig fordi vi indenfor den store Række af fritlevende Nematoder ogsaa træffer relativt stærkt børstebesatte Former. Skal de to nærstaaende Slægter Ehabdogoster og Chætosoma ind under en P'ællesgruppe, synes det mig, at denne Gruppe mest hensigtsmæssigt betegnes „Bhab- dogastridæ"- , idet dette Udtryk slaar ned paa og fremhæver den Ejendommelighed, hvorved begge de nævnte Former adskiller sig fra alle andre hidtil kendte Nematodeforraer, baade de saakaldte „ægte" og dem, Schepotieff har sammenfattet i sin Gruppe „Nema- Diagnosis. Body strongly s-shaped. The annulatiou of the cuticula con- spicuous. Three rows of ventral rods. These are slightly bent, relatively strong, compound, with the terminal region short and broad, almost circular, bearing a minute prominence on each side (fig. 4). The head is broader in front on accoimt of the enormous development of the cuticular annulation in this region; the named annulation is strenger on the dorsal than on the ventral side (bg. 2). „Hintere Kopfhaare" (Schepotieff) in two rows (?). Rostium very short. 6 minute setæ surround the mouth. Side organ almost semicircular, horse-shoe shaped. Female organ double, two shell- eggs in the uterus. Vulva in the middle of the body. Male organ single, spicule with an accessory piece. Tail rather long, straight, penetrated by the excretory duet for caudal glands; its distal half quite smooth, devoid of cuticular annulation. Length of the aniinal Length of the „head" . , . Length of the tail Greatest width of the bodv Length of the ventral rods . The egg 73 > ir Anatomie und Entwicklungsge- schichte wirbelloser Thiere, an der Kiiste von Normandie angestellt. 1863. Metscbnikoff: Beitrilge zur Naturgeschichte der Wiirmer. L Chæ- tosoma und Ebabdogaster : Zeitschr. f. wiss. Zool. T. XVII. 1867. Schepotieff: Zur Systematik der Nematoideen. Zoologischer An- zeiger. Bd. XXXL 1907. . Jahrb.. Abt. f. Syst. Bd. 26. 1908. Explanation of Plate 1 spicules. Apochr. 2 n; Nogle danske Ferskvands-Kliizopoder og Lnder et Ophold i Maj— Juni i Aar paa Universitetets ferskvands- biologiske Laboratorium i Hillerød tog jeg mig for at undersøge en Del af vor danske Fauna, hvorom der hidtil ingen Meddelelser fore- ligger : Ferskvands-Rhizopoderne og de med dem beslægtede Heliozoer. I den korte Tid, jeg havde til Undersøgelsen, Ivkkedes det mig at indsamle og bestemme 30 Ehizopoder og 4 Heliozoer, som jeg hermed giver en Fortegnelse over ledsaget af en Række Be- mærkninger, jeg finder Anledning til at gøre. Naar jeg har bestemt mig for at offentliggøre dette, saa skyldes det dels, at jeg næppe — i hvert Fald foreløbig — vil faa Lej- lighed til at ortsætte denne Undersøgelse, som naturligt var, paa fiere Lokaliteter Landet over, hvorved Artsantallet utvivlsomt vilde forøges ganske betydeligt, men ogsaa, at den undersøgte Egn i Virkeligheden frembyder Lokaliteter af saa forskelligartet Natur, at man sikkert kan gaa ud fra, at alle vigtigere Slægter findes repræ- senteret her; dette freragaar ogsaa tydeligt, om man sammenligner mit Resultat med de i andre Lande vundne. Af de klassiske Slægter mangler her kun ganske faa, saa faa, at det sikkert beror paa Til- fældigheder, naar jeg ikke har faaet dem i mine Prøver. For at faa et paalideligt Billede af vor Rhizopodfauna har jog taget Prøver af saa forskelligartet Natur som muligt (Sphagnum, Fontinalis, Diatoméslam, Vandplantestængler etc. etc), men viser det sig end, at saa godt som alle Prøver indeholder Rhizopoder, 206 saa varierer disses Formrigdom og hele Karakter i høj Grad med Prøverne; mest typisk viser dette sig ved Sphagnumprøverne, der dels er rigere end alle andre Prøver, hvad Individantal angaar^), dels ogsaa fremviser en Formliste vidt forskellig fra alle andre Medens en almindelig Strand- eller Bundprøve vil vise en be- tydelig Overvægt af Difflugier og andre Arter, hvis Skaller væsentlig dannes af Kvartskorn og Diatoméskaller, saa forekommer saadanne Former kun i ringe Arts- og Individantal i Sphagnumprøverne, der derimod indeholder en Rigdom af Former med Kiselskal ofte af overordentlig stor Skønhed (Euglypha, Nebela, Hyalosphenia ete.)- Som den almindeligste og mest udprægede Sphagnumform har jeg stedse fundet Euglypha ciliata, der forekommer i praktisk talt alle Sphagnumprøver og udelukkende i disse. Af særlig Interesse er ogsaa Indholdet af en Prøve fra Dia- toméslammet paa Bunden af Esrom Sø paa c. 20 Meters Dybde, der bl. a. indeholdt den typiske Cyphoderia trochus, men ellers kun almindelige Former. Naar jeg kun opfører een Amøbe (A. proteus), saa skyldes det ikke Mangel paa Tilstedeværelse af amøboide Celler. Erfaringen giver imidlertid, at udover ved enkelte særlig ejendommelige Former, er et Forsøg paa Bestemmelse til Art efter morphologiske Kende- tegn ikke blot ganske værdiløs, men fører i Almindelighed til gale Resultater takket være de overmaade almindeligt forekommende amøboide Stadier i talrige Protozoers (og lavere Planters) Udvikling; Amoeba proteus, RQsel. en Sphagnumprøve fra Lille Grib Sø. Pelomyxa villosa, Leidy. 'A enkelt Exemplar fra en Dam i Præstevangen. 207 Testacea. Cochliopodium bilimbosum, Auerbach. Et eneste Individ mellem Sphagnum, Lille Grib Sø. Amphitrema fiavum, Archer. Denne ret sjældne Art, ejendommelig ved sin firkantede Æske- form og de to modsatte Aabninger, fandt jeg i et enkelt Exemplar i en Sphagnuraprøve fra Lille Grib Sø. Arcella vulgaris Ehrenberg. Funkedam (Fontinalis), Sphagnummose i Store Dyrehave, Bøn- dernes Mose (Sphagnum, Grib Skov). Om Hyppighed se Å. discoides. Arcella vulgaris, var. angulosa, (Perty) Leidy. Et Exemplar som det af Leidy i) PL XXVIII afbildede fandt jeg i en Prøve fra en Dam i Præstevangen. Arcella discoides, Ehrenberg. Meget almindelig overalt, fandtes i omtrent alle Prøver, ogsaa i Diatoméslammet fra Esrom Sø (20 m). A. discoides, der — ved sin affladede Skal — i Profil let ad- skilles fra A. vulgaris, har jeg fundet meget almindeligere end denne klassiske Art, som den ved en overfladisk Betragtning let kan forvexles med. Jeg skulde tro, at en Del Angivelser om A. vulgaris i Litteraturen rettere burde tilkomme A. discoides. Arcella mitrata, Leidy. Denne ikke almindelige Form forekom i flere Exeniplarer i eu Sphagnumprøve fra Lille Grib Sø. Difflugia lohostoma, Leidy. Funkedam (paa Aakandestængel), Lille Grib Sø (Sphagnum), Esrom Sø (Diatoméslam paa c. 20 Meters Dybde). Difflugia pyriformis, Perty. Funkedam (Fontinalis), Dam i Præstevangen, Lille Grib Sø og en anden Sphagnummose. 208 Difflugia pyriformis, var. lacustris, Penard. Sammen med den typiske Form i en Prøve fra en Dam i Præstevangen. Difflugia globulus, Ehrenberg. Meget almindelig ogsaa i Sphagnumprøver. Difflugia acuminata, Ehrenberg. Dam i Præstevangen, Stenholtsvang Mose (Sphagnum). Difflugia acuminata, var. inflafa, Penard. Paa samme Lokaliteter som den typiske Form, men mindre talrig. Difflugia bacillariarum, Perty. Ikke almindelig, men spredt. Difflugia arcula, Leidy. Et enkelt Individ fra en Dam i Præstevangen. Difflugia constricta, Ehrenberg. I en Prøve fra en Dam i Præstevangen. Centropyxis aculeata, Stein. Overmaade almindelig i de fleste Prøver, ogsaa fra Diatomé- slammet fra Esrom Sø (20 m). Nehela collaris, Leidy. Almindelig i Sphagnumprøverne, Hesteskodam. Nehela carinata, Leidy, Talrig' i Prøver fra Lille Grib Sø. Nebela tincta, (Leidy) Averintzev. I Sphagnum fra Grib Sø og Lille Grib Sø. Nebela crenulata. Penard. Flere Exemplarer fra Stenholtsvang Mose (Sphagnum). Hyalosphenia papilio, Leidy. Ikke almindelig i Sphagnumprøver, talrig i Lille Grib Sø. Hyalosphenia elegans^ Leidy. Lille Grib Sø. Euglypha alveolata, Dujaidiii. Almindelig i Sphagnumprøveine. Euglypha ciliata, Ehrenbeig. Talrig i og typisk for Sphagnuraprø verne. Euglypha cristata, Leidv. Lille Grib Sø. Cyphoderia trochus, Peuard. I Diatoméslara fra Esrom Sø paa c. 20 Meters Dybde. Sphenoderia lenta, Schlumberger. I Sphagnum fra Lille Grib Sø. Trinema enchelys, Ehrenberg. I Sphagnumprøver fra Lille Grib Sø og Stenholtsvang Mos Heliozoa. Enkelte Exeraplarer fra Funkedam. Heterophrys myriapoda (?) En Form som den af Leidy PI. XLYI, fig. 4—6 afbildede h ie^ almindeligt i en Eække Sphagnumprøver og i Funkedam. Radiophrys pallida, Schulze. Et Exemplar mellem Fontinalis fra Funkedam. Actinosphaerium Eichhorjii, Ehrenberg. Nogle Individer i en Prøve fra Hesteskodara. For Hjælp og Vejledning under denne lille U)idor>øge]>e jeg Hr. Professor, Di". C. J. Salomonsen og Hr. Dr. pliil. C. Wes berg-Lund meget taknemmelig. UlKl.rsog.lsrrov.r.nl,)parasii,skrA hos Arlliro()(Kler. IV). Rhacodineura antiqua Meig. Larven i 1ste og 2det Stadium: Ukendt. 3die Stadium: Længde 4^/2—10 mm. Huden glat, udi af Tornvæbning. Svælgskelettet og Mundkrogene er beskrevi do bageste. l'iuK'r Muinikini^rii. -: b'.ui og lidt ned foran de forroste Svælgplader findes (mi stor afinmii't [Made. Forspiraklernes Atrnim \i> ram. Bredde 2 — 2'/4 mm. Formen langstrakt med parallele Sider, Forenden skraat tilspidset, foitil afstudsct, Bagenden jævnt afrundet. Oversiden hvælvet, Undersiden fladere; Overfladen glat; Ledrandene ikke tydelige, særlig henimod Enderne. Forspiraklerne fremstaaende som 213 to smaa fine Tappe, Bagspiraklerne stærkt frerastaaende ; de ydre Puppespirakler findes som to smaa mørkere Forhøjninger ved Bag- randen af 5te Led, Gattet ikke frerastaaende, men tvdeligt som en lille oval mørkere farvet Ring. Farven lyst brunlig. Efter at G. Gercke^) i 1889 havde udtalt den Formodning, at Rhacod. antiqua Meig. snyltede hos en eller anden Insektlarve, der levede paa skjulte og vanskeligt tilgængelige Steder, hvilken Formodning han støttede paa, at Hunnerne indeholdt saa mange Æg, at en stor Del af Larverne maatte antages at gaa til Grunde under Forsøg paa at uaa ind til Værten, meddelte W. Rodzianko^) i 1897, at det var lykkedes ham at klække Fluen af Ørentvistelarver (Forficula tomis Kol.). Afhandlingen er skrevet paa Russisk og ledsages af et tysk Uddrag; af dette fremgaar, at Forfatteren seks Gange har set Rhacodineura-Larver trænge ud af Ørentvistelarverne igennem et Hul i Ledhuden mellem Hoved og Thorax eller mellem Thorax og Bagkrop. Da Rhacodineura antiqua s og Forficula tomis' Udbredelses- omraader ikke falder sammen, idet den sidstnævnte ikke findes i Vesteuropa, antager Rodzianko, at Snyltefluen her lever hos en anden Vært. Ved mine Undersøgelser over en anden Snyltcflue, Digonochæta setipennis FIL, hvis Larver ogsaa snylter i Øreutviste {Forficula auricularia L,)'^), fandt jeg i en Ørentvist fra Ermelunden en Larve, ') G. Gercke: Di|)terologische Miscellaneen II Serie (Wiener Entomolo- gische Zeitung VIII Jahrg. 1889 p. 219). •') W. Rodzianko: Ueber den Parasitismus der Larven von Roeselia antiqua Meigen ira inueru der Larven von Forficula tomis Kolenati (Horæ Soc. Entomol. Ross. XXXI 1897 p. 72). ■') Undersøgelser etc. II p. 237. Jeg benytter her Lejligheden til at gøre opmærksom paa, at Fig. 40 i denne Afhandling ikke, som anført i Teksten og Figurforklaringen, horer til en -ubestemt Snylter bos Ørentvisto« (== Rhacod. antiqua), men derimod til Digonochæta seti- pennis. Dernæst bar jeg i Beskrivelsen af Digonochæta-LAxxens 2det Stadium ikke omtalt Forspiraklerue ; disse er langstrakte, mod Spidsen kølleformede og med et Par korte, tæt sammenstillede Knopper. 214 der var forskellig fra Digonochæta-Larven. Af denne Larve, der nu har vist sig at høre til Rhacodineura antiqua Meig., findes en kort Beskrivelse i Unders, over entop. Muscidel. II. Omkring den 1. August 1914 indsamlede Lærer J.P. Kryger et betydeligt Antal Ørentviste i sin Have i Gentofte; en Del af disse Ørentviste indeholdt Snyltere. lait indsamledes 239 Stykker, hvoraf 10 døde, forinden de blev undersøgte; af Eesten indeholdt: 14 Larver af Rhacodineura antiqua Meig. 25 — Digonochæta setipennis Fil. 22 Traadorme {Gordius forficulce auriculariæ Diesing) ^). 1 én Digonochæta-L&x\Q og én Traadorm. 167 ingen Parasiter. De undersøgte Rhacodineura-Laxwer (i 3die Stadium) laa frit inde i Værten, og det lykkedes mig ikke at finde nogen Tragt eller Spor af en saadan, ved hvilken Snylteren kunde have været fæstet til Værten i tidligere Stadier. Rhacodineura qu synes saaledes i dette Forhold at afvige fra alle andre Snyltefluer '^). Larverne (én i hver Vært) forekom baade hos Imagines og hos Larver og saavel hos Hanner som hos Hunner. Udboringen, der foregik gennem en Ledhud, hyppigst mellem Hoved og Thorax, men ogsaa mellem Thorax og Bagkrop, fandt Sted lidt før xMidten af August, og efter kort Tids Forløb kom Fluerne frem (20.— 26. August). I Naturen træffes i Juni— Juli friske og nyligt udviklede Rhacodineura er; jeg antog derfor, at den hurtige Udvikling skyldtes de unaturlige Forhold, under hvilke Pupperne holdtes, medens Klæk- ningen stod paa. Imidlertid har baade Lærer Kryger fundet en I Efter Mag. scient. H. Ditlevsens ) L. Cuénot (Etudes physiologiques sur les Orthopteres — Archives de Biologie T. 14 1895) har efter Referat hos Pantel (Recherchcs sur les Diptéres å larves entomobies I p. 159, 1909) fundet en Dipter- larve liggende frit inde i en Ørentvist og henført denne Larve til Digonochæta setipennis Fil. Pantel gør med Eette opmærksom paa, at dette næppe er rigtigt, da Digonochæta-Lårven er forbundet med Værten med en Tragt. Maaske hører Cuénots Larve til Rhacodineura 215 fuldt udviklet Rhacodineura i September, og Artens Forekomst i det frie om Efteraaret er ogsaa iagttaget andetsteds \). Man kan formentlig herefter gaa ud fra, at Rhacodineura ens Udvikling nor- malt foregaar om Efteraaret. I saa Fald er den Mulighed nærliggende, at Arten har en Foraarsgeneration, hvis Larve lever i en anden Vært end Øren- tvistene ; i denne Anledning fortjener det at fremhæves, at Arten opføres^) som klækket af Larven til Tæniocampa miniosa F., hvis Ædeperiode falder om Foraaret, og som for saa vidt meget godt kunde være Vært for Foraarsgenerationen, Udvikling. Larven i 1ste Stadium: Ukendt. 2det Stadium: Af dette Stadium kender jeg kun nogle sammenkrøllede Larvehude, som laa inde i Tragtene; Tornbælternes Fordeling kan derfor ikke angives nøjere, men Larvehudene var ret stærkt besatte med Torne. Mundkrogene er sammenvoksede med Svælgskelettet. Mundkrogenes Spids er meget slank og stærkt bøjet, paa Inderranden findes ved Roden et Par smaa langstrakte Tænder. Forspirakler kunde ikke opdages. Bagspiraklernes Atrier er omtrent dobbelt saa lange som brede, med to aflange Knopper med indskaarne Eande. odie Stadium: Længde indtil 14 mm. Torn væbningen findes paa Forranden af 2. Led og paa Bagranden af 11. Led samt paa hele 12. Led. Mundkrogene er ligesom i 2. Stadium sammenvoksede med de forreste Svælgplader, og disse med de bageste. Mundkrogene er noget mindre slanke og svagore bøjede end i 2det Stadium, ler Umgegend t (Entom. Nachr. 14. Jahrg. 1888 p. 217). Bestemmelsen skyldes Dr. J. Villeneuve i Rambouillet. r.rnestia connivens Zett. Fig. 5. 2. Stad. .Svælgskelet X 200. Fig. . Stad. Svælgskelet X 100. Fig. 7. 3. Stad. Hypostoniplade X 35 Mg. 8. 3. Stad. Forspirakel, set fra oven X 190. Fig. 9. 3. Stad. Fo spirakel set fra Siden x 190. Fig. 10. 3 Stad. Bagspirakel X 190. og er ogsaa her forsynede raed et Par Tænder ved Koden. Hypo- stompladeu er temmelig stor, halvcirkelformet. paa Indersiden forsynet med nogle store fremadrettede Torne. Forspiraklerues Atrium er langstrakt, cylindrisk, noget indknebet foran Koden, i Væggen findes fortykkede Partier; det ender med et betydeligt Antal (30 — 40) af- lange Knopper. Det Parti af Huden, hvori Knopperne udmunder, er stærkt hvælvet og kitiniseret, saaledes at det danner en mørk- farvet Hætte, der omslutter Knopperne. Bagspiraklerne hører til den tredelte Type, Kammen er ophøjet omkring Knopperne og danner 3 Køle omkring disse; Aandefelterne er langstrakte, lige, med et mere eller mindre udpræget Knæk noget udenfor Midten; Traché- aabuingen er stor og omgives af en svagere kitiniseret Ramme, raed hvilken Spiraklets Broer er forbundne. Spiraklernes indbyrdes Afstand er c. ^/lo af Diameteren. Gattet findes som en meget stor lys brunlig Plade lidt bag Forranden af 12. Led. Tøndepuppen: Længde 9— 10 mm. Bredde c. 2V2— 4 mm, ægdannet oval. Undersiden Hadere end Oversiden, svagt glinsende, fint ridset. Ledgrænserne utydelige; Forspiraklerne frerastaaende som to brede Knopper; Bagspiraklerne og Gattet de ydre Puppespirakler kunde ikke opdages. Farven i Ernestia connivens Vært var hidtil ukendt. Lærer J. P. Kryger fandt i Efteraaret 1913 i Omegnen af Kø- benhavn et ikke ringe Antal Larver af Mamestra persicariæ L., der indeholdt Larver af denne Art. Hvorledes Infektionen er fore- gaaet, kan efter det foreliggende Materiale ikke oplyses med Sik- kerhed; men det er sandsynligt, at Larverne anbringes frit paa Bladene af de Planter, hvoraf J/ames^ra-Larverne lever, og at de selv kryber op paa Værterne og borer sig ind i dem. De under- søgte Larver (i 3die Stadium) sad alle fasthæftede til Værterne ved Tragte, der udgik fra Huden. Tragtene fiindtes udelukkende i umiddelbar Nærhed af et Spirakel ; den nærliggende Antagelse, at Tragtene paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med Traché- 218 systemet, viste sig ved nærmere Undersøgelse ikke at være begrundet. Tragtenes udelukkende Forekomst i Spiraklernes Nærhed savner derfor foreløbig Forklaring. Antallet af levende Snyltere i de en- kelte Værtlarver varierede fra 1 til 7. Larverne borede sig ud af Værterne og forpuppede sig i Jorden, Pupperne overvintrede, og Fluerne kom frem næste Sommer i Slutningen af Juni og i Juli. Suminary. The maggots of Rhacodineura antiqua are parasitic in earwigs (Forficula auricularia L.), in both full grown specimens and larvæ. The length of the 3. stage maggot is 41/3— 10 ram, the skin has no spines; the pharyngeal skeleton is figured in the second part of my investigations on Tachinid larvæ as belonging to an „un- determined larva in earwigs" ^). The atrium of the anterior spiracles consists of a long cylindrical tube, the end of which terminates in some cases with a single knob; sometimes the knob however is divided in two or even in four knobs. It is interesting to observe that the increase in number of the knobs is accompanied by a reduction in size, in order that the breadth of the end of the atrium is constant in all cases. At the end the atrium is surrounded by a chitinous rooflike frame. The posterior spiracles consist of a large deep black tube, enclosing the atrium, which terminates by a number of small elongated knobs. I have found newly emerged flies in June and July. Where the eggs are deposited and in which manner the maggots penetrate into the earwigs I do not know. The boring out of the parasites takes place through the merabrane betweeu the head and the thorax or between the thorax and the abdomen. The larvæ I. 237. I am sorry to have made a wrc Ferring Fig. 39 to this undetermined ssents the anal end of a maggot of Dig 219 are fnllgrown in the middJe of August, and the flies emerged from the puparia about 14 days after the larvæ had bored out. The emergence of the flies in the auturan as a normal feature was later on stated by the capture of a fly in september. The flies perhaps hibernate and probably have a generation, which infests other hosts than earwigs. In this respect it is worth noting, that Rhacodineura is recorded as bred from the caterpillars of Tæniocampa miniosa Y., which occur in the spring. In the beginning of August Mr. J. P. Kryger collected 239 ear- wigs in his garden in Gentofte; 10 of them died before the exaraina- tion; of the rest 14 contained maggots of Rhacodineura ardiqua Meig. 25 — — - Digonochæta setipennis Fil. 1 — a maggot of Digonochæta and a Gordius forficulce auriculariæ Diesing, 22 — Gordius forjiculæ auriculariæ Diesing. 167 — no parasites. Ernestia ( Several caterpillars of Mamestra persicariæ found in the autumn 1913 in the environs of Copenhagen were infested with the maggots of this species. The first stage raaggot is not known. The phar- yngeal skeleton of the 2. and 3. stage maggots are remarkable having no articuiation between the mouth-hooks and the anterior part of the skeleton, and besides in the 3. stage there is no articuia- tion between the anterior and posterior pharyngeal piates. All the maggots examined were attached to the skin of the hosts by means of a funnel originating in all cases from the closest neighbourhood of a spiracle; from this position I was inclined to believe that the funnel was some way or other connected with the tracheæ of the hosts, but a closer examination showed that this was not the case. The pupation takes place in the earth and the pupæ hibernate. Explanation of the flgurc Rhacodineura antiqua >Ieig. Pharyngeal i The hypostomal plate. Anterior spiracle, seen from above. Posterior spiracle. Ichthyologiske Notitser. HoTkededen i Esrom Sø 1913. I August Maaned 1913 døde store Mængder af Horker {Ace- rina cernua) i Esrom Sø i Nordsjælland som Følge af et voldsomt Angreb af en Snylter, rimeligvis Iktelarven Tetracotyle ovata. Sagen vakte en Del Opsigt, da de døde Fisk i store Masser drev ind ved Bredderne og stank, saa at baade Sundhedsvæsen og Politi blev sat i Virksomhed, det sidste som Følge af en Beskyldning mod Fiskeri- forpagteren for, at de døde Fisk hidrørte fra hans Vaaddragninger — en Beskyldning, som en Undersøgelse af Forholdene straks gendrev. Efter at jeg havde haft Lejlighed til at undersøge en Hork. der var fundet død ved Bredden, og i dens Ovarier havde fundet en Del endnu levende indkapslede Iktelarver, bestemte jeg mig til at undersøge Forholdene nærmere den næste Dag. Da jeg d. 12. August gennem Fredensborg Slotspark nærmede mig Esrom Sø, slog en ubehagelig Lugt af raadden Fisk mig i Møde. Og da jeg kom ned til Søen, viste det sig, at der alle Vegne. hvor ikke Rørene læede for Vinden, laa talrige døde Fisk inde ved Bredden. Saaledes var Forholdene hele Vejen under Slotsparken, og saaledes viste de sig ogsaa at være hele Vejen sydefter ned forbi Skipperhuset, Lille Sørup og Sørup. Vinden stod paa her. Ovre under Nøddebo, hvor Vinden bar fra, saas ingen døde Fisk. De døde Fisk var næsten alle Horker (Acerma cernua). Skønt der ofredes særlig Opmærksomhed paa at finde andre Fiskearter. lykkedes det kun at finde 1 Aborre {Perca fluviatilis), 1 Løje {Aspius alburnus), 2—3 Skaller (Leuciscus sp.), 1 lille, brasenagtig Fisk {Abramis sp.) og 5—6 Gedder (Esox lucius). Derimod var Horkernes Antal saa stort, at det sikkert maatte anslaas i Titusinder. Horkerne laa dels inde ved Bredden eller flød i dennes Nærhed, dels drev stadig fler ind ude fra Søen. Kun nogle af de helt inde ved Bredden liggende var allerede indhyllede i Vandskiramelsvampe {Saprolegniaceer); de fleste andre var tilsyneladende døde for ret nylig, idet Indvoldene var temmelig friske; paa en Del var Gæl- lerne rede, men af endnu levende Horker lykkedes det kun at finde een. Denne flød paa Siden i Vandskorpen ligesom de døde, aandede meget lidt og uregelmæssigt, reagerede først efter gentagne Slag med en Stok ved at svømme i normal Stilling ned mod Bunden, hvorfra den dog et Øjeblik efter drev op igen. En Undersøgelse paa Stedet bekræftede den foregaaende Dags Iagttagelse: I alle de Horker, som aabnedes, fandtes talrige Iktecyster, særlig i Ovarierne, i Hjerteposen og i Svømmeblæren. Der kunde ingen Tvivl være om, at Ikterne voldte Horkernes Død. Mange af de døde Horker havde opspærret Mund, udspilede Gællehnde og oprejst Kygfinne; men det gjaldt ikke dem alle. De nævnte Symptomer plejer at vise, at Fisken er død af Kvælning. Bruno Hofer i) nævner, at de kan fremkomme ikke blot, naar Kvælningen skyldes Iltmangel i Vandet, men ogsaa f. Eks. naar Gællerne af en eller anden Grund klistrer sammen, eller naar Parasitter bindrer Blodtilstrømningen til Gællerne. Selv om Ikterne maaske nok i et eller andet Tilfælde den egentlige Dødsaarsag; det langsomme Aandedræt hos den fundne, døende Hork viste, at der for dens Vedkommende ikke var Tale om Kvælning. Rimeligt er det vel, at den opspærrede Mund, de ud- spilede Gællehude og Finner kan skyldes en almindelig Krampe i Dødsøjeblikket, uden at der har været Kvælningsanfald. De døde Horkers Længde var c. 8— c. 19 cm. Tilsyneladende *) Bruno Hofer: Handbuch der Fischkrankheiten. Stuttgart 1906. Side 159. 223 ramte Døden saaledes kun de ældre Aargange, medens yngste Aar- gang gik fri. Af Gedder fandtes som nævnt 5—6 Stykker døde, hvilket kunde give en Formodning om, at Sygdommen ogsaa var begyndt at angribe denne Art. Imidlertid undersøgtes 3 af Gedderne, uden at det lykkedes at finde nogen Iktecyste i dem. De enkelte fundne Fisk af andre Arter var til Dels stærkt opløste. Antallet af dem oversteg ikke, hvad man normalt kunde vente at finde ved Søen. Efter alt at dømme drejede det sig altsaa om en ren og skær Horkesygdom, Særlig forbavsende syntes det, at end ikke Aborren, Horkens nære Slægtning, blev angrebet. D. 30. August tog jeg atter til Esrom Sø, denne Gang sammen med Hr. mag. scient. Hj. Ditlevsen. Af særlig Interesse var det at se, om Sygdommen nu ikke havde bredt sig til andre Fiskearter- Talrige døde Horker fandtes, men slet ingen andre Fisk. Langs Bredderne laa der færre Fisk end forrige Gang; rimeligvis er en Del af de døde Horker blevet ædt af Krager og Rotter eller blevet opsamlet for den generende Stanks Skyld; men der kom endnu stadig nye til, og ude paa Søen lykkedes det at faa flere, endnu ikke døde Horker, sora drev i Overfladen. Ogsaa denne Gang var alle de aabnede Horker befængt med Ikter. Det orastaaende Billede er en Gengivelse af et Fotografi, som jeg tog d. 12. August oppe fra et Elletræ paa Skrænten ned mod Esrom Sø lige sønden for Kongebroen. Vejret var ikke heldigt, og Bølgegang vanskeliggjorde Fotograferingen med det primitive Appa- rat, der stod til min Eaadighed. Billedet er derfor temmelig svagt, men de lyse Fisk ses heldigvis tydeligt mod den mørke Bund. Gennem EUegrenene, hvoraf een dækker Billedet foroven tilvenstre og een dets højre Side, ser man skraat ned mod de drivende Hor- ker. Et Par større, hvide Pletter lidt over Midten til venstre er Skumklatter. Horkerne er, som det ses paa Billedet, drevet sammen af Vinden ind mod Bredden; men der var ikke stort flere paa dette Sted end ellers ned langs den undersøgte Del af Søens øst- fra Træet var et særlig lige Bred. Stedet valgtes, ford; godt Overblik. Det lykkedes ikke at faa Fugle (Maager, Lappedykkere) fra Søen til Undersøgelse. Hos disse havde antagelig de voksne Ikter De indkapslede Iktelarver fandtes som nævnt særlig i Ovarierne, inde i Svømmeblæren og i Pericardialrummet. Ofte sad de samlet i Grupper paa en Snes Stykker, mest i Svømmeblæren. Magister Hj. Ditlevsen har gjort mig den Tjeneste at un- dersøge Ikten og med- dele mig følgende Oplys- Cysterne er c. 1 mm i Tværraaal, tyndvæggede og kugleformede. En mi- kroskopisk Undersøgelse af Snit gennem et infi- ceret Ovarium gav ingen Holdepunkter for en Be- stemmelse, men antagelig drejer det sig om Ikte- larven Tetracotyle ovata V. Linstow, som opgives hos Ahraynis hrama, Å. bjorkna, og Acerhia cernua. Tetracotyle ovata er Larven af den holostorae Ikte Strigea variegata (Creplin), der er 6 — 10 mm lang og lever i Tarmen og i Bursa Fabricii hos Maager, Kovmaager. Terner, Alk, Lomvi, Skarv, Lom og Lappedykker; ofte dækker de tæt samlede Ikter hele Slimhuden i Bursa Fabricii. Om nogen senere Genopblussen af Horkedøden i Esrom Sø har der intet forlydt. Hvor stærkt den i 1913 medtog Horkebestanden. vides ikke, men da tilsyneladende i hvert Fald den yngste Aar- gang gik fri — heri ligger en Mulighed for nærmere Paavisning af Smitteraaaden — vil Bestanden formodentlig snart atter være fuldtallig. Lignende Tilfælde af Horkedød synes ikke omtalte i Litteraturen, saaledes ikke i Bruuo Hofers førnævnte Haandbog ^). II. Atherioa presbyter Jenjns („Stribefisk'O. (Meddelt i Mødet d. 4. December 1914). En af de sidste Dage i September 1914 blev denne for vor Fauna nye Fisk taget i Lillebælt ved Snoghøj 2). Fra den derværende Fiskerhøjskole var der udsat Bundgarn og Ruser, i hvilke der fangedes forskellige mindre almindelige Fiske- arter, saaledes en Mulle (Mullus surmuletus), flere Multer {Mugil chelo), tre Glyser {Gadus minutus) og en Del Hestemakrel {Caranx trachurus) — indtil 48,5 cm lange. Skønt Lillebælt allerede tid- ligere har ydet interessante Bidrag til vor Fiskefauna, kom det dog uventet, at den ret sydlige Art Atherina presbyter viste sig der. Min Broder, cand. mag. Andreas Otterstrøm, der er Forstander for Fiskerhøjskolen, røgtede selv Redskaberne, da Atheriua blev taget, og har herom meddelt mig, „at det var en af de sidste Dage i Sep- tember. De fangedes i Bundgarn, gennem hvis Masker de fleste undslap, dog fik jeg enkelte ind i Jollen ved hurtigt at hale noget af Garnet ind. Der har været mindst 50 Stkr, i den Stime, ieg saa i Garnet. Hvad ( ier ellers var i Garnet, husker jeg ikke, men der var ; hverken Sild eller Brisling ■". De fire Eksemplare r, som det lykkedes at fange, raaalte 77, 80, 82 og 89 mm. Det ene findes i Fiskerhøjskolens Samling, de tre andre paa Zoologisk Museum. Atherina presbyter har som nævnt en sydlig Udbredelse; den r i Middelhavet og er meget almindelig ved Frankrigs Vestkyst 1 Englands Sydkyst; ved Irland findes den; langs Englands t foreliggende Tilfælde er omtalt i .Ferskvandsfiskeribladet. (1918 Nr. 18 og Nr. 21) og i .Allgemeine Fischerei-Zeitung. (1913 Nr.23). lu foreløbig Meddelelse herom findes i -Dansk Fiskeritidende« (1915 østkyst er den meget sparsom, og ved Skotland er den kun kendt fra Forthbugten; ved Holland synes den heller ikke almindelig, og det var som en Nyhed for Tysklauds Fauna, at Heiucke ^) i 1894 fandt den ved Helgoland. Imidlertid var der ved dette Fund den Ejendommelighed, at Heincke fandt talrige Unger paa 18--37 mm, men ingen ældre; vistnok med Kette drager han dog den Slutning, at Atherina preshyter til Stadiglied lever ved Helgoland og for- planter sig der. Da den voksne Atherina preshyter- skal maale 12 — 15, højst 19,6 cm, maa man antage, at ogsaa de i Lillebælt fangede Eksemplarer er unge Individer. Om disse er opvoksede i Lillebælt, eller om de gennem Skagerrak eller gennem Kielerkanalen er indvandrede fra Stammen i det sydlige Vesterhav, maa staa hen. Ungerne er pelagiske^), og selv om de synes at træffes mest nær Kysterne, hvor de med Vedhæng forsynede Æg rimeligvis fæstes til Tangen, kunde de dog med Strømmen føres vidt omkring. De ældre er derimod Kystfisk, der færdes stimevis; de foretager næppe synderlig lange Vandringer ad Gangen. For deres Vedkommende var det maaske rimeligere at tænke sig en gradvis Indtræn*en i den vestlige Østersø og derfra i Lillebælt gennem Kielkanalen frem- for en Vandring Nord om Skagen i Lighed med de mere tilfældige Vandringer, der af og til bringer f. Eks. Barsen (Labrax lupus) og forskellige Makrelfisk op til os i Aarets sidste Halvdel (Heinckes „Sydfisk"). Det vil nu være interessant at se, om de indvandrede Atheriner kan bolde sig i Lillebælt, hvor de i saa Fald antagelig maa yngle til Sommer (Juni, Juli). Udelukket er det jo ikke, at Atherina kan have levet der allerede længe. En saa lille Fisk gaar jo gennem de fleste Kedskaber. Paa den anden Side er Fisken let at fange paa Krog (Medning efter den er almindelig fra Havne- molerne i Sydengland), og dens Ydre er saa iøjnefaldende, at den nok vilde blive bemærket, om den fangedes. Den meget freratræ- deade, sølvskinnende Stribe, Brystfinnens Rod til Halefinn Eod, giver mig Anledning foreslaa Navnet „Stri Stribefisken høre; Atherinidæ, som væsentlig adskiller langt større Antal I Slægter med et h alene har de tredi Kvsthave, nogle gaar op i F dighed (de norditaliensl ifisk" for den. til den med Mugiliderne beslægtede Familie fra hine ved at have et Atheriniderne omfatter tre hvoraf Slægten Atherina tropiske og tempererede Søer). Alle er de stimevis levende Sna larerne fra Snoghøj taltes følgende (hvoraf den bageste dobbelt) ; G 1 + 15 bageste dobbelt); Br 15; Bu 1 + 5; H 8 + 17 + 9. n